Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3321 - 3330 af 3986

    Statistikdokumentation: Erhvervsdemografi

    Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervsdemografi 2024 , Tidligere versioner, Erhvervsdemografi 2023, Erhvervsdemografi 2022, Erhvervsdemografi 2020, Erhvervsdemografi 2018, Erhvervsdemografi 2017, Erhvervsdemografi 2016, Erhvervsdemografi 2015, Erhvervsdemografi 2014, Erhvervsdemografi 2013, Erhvervsdemografi 2012, Formålet med statistikken erhvervsdemografi er at belyse udviklingen i antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer, samt at vurdere hvor mange reelt nye firmaer, som overlever en periode på fem år. Statistikken er sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af reelt nye og reelt ophørte firmaer, samt antallet af fuldtidsbeskæftigede og omsætning. Statistikken opdeles efter branche, ejerform og geografisk beliggenhed. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data hentes fra Erhvervsregistret, hvorefter det gennemgår kontrol for at bestemme hvorvidt et firma er reelt nyt, reelt dødt eller overlevet. Kontrollerne går i høj grad ud på at validere, hvorvidt de nye firmaer, der eksisterer i den administrative virkelighed, reelt er nye firmaer, der er kommet ind i økonomien, eller om der er tale om en aktivitet, der er fortsat efter en virksomhedsoverdragelse eller som fx spaltning af et eksisterende firma., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerier og styrelser, kommuner og regioner samt private institutioner og virksomheder., Statistikken er en central indikator dels for iværksætteri og for bæredygtighed i økonomien, og der er stor efterspørgsel efter at anvende statistikken i kombination med andre kilder, samt at følge udviklingen for virksomheder der overlever., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data bygger på valideret registerdata., Usikkerheden er forbundet med relationerne mellem enhederne og arbejdssteder, som primært følges ved oplysninger fra virksomhedernes digitale lønindberetninger, og manglende information om overdragelse af aktivitet fra et firma til et andet, herunder udskillelse af aktivitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt med endelige tal, hvor udgivelsen normalt er 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken udkommer årligt også med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 12 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Erhvervsdemografien er en delmængde af Generel firmastatistik, som indeholder alle aktive firmaer i Danmark., Afgrænset på visse brancher og ejerformer kan statistikken sammenlignes med den europæiske statistik Business Demography., Statistikken indeholder hvert år en ny bestand af nye firmaer. Det er muligt at følge de nye virksomheder op til fem år efter de er blevet etableret ved at benytte populationen af overlevende som publiceres under Erhvervsdemografien., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Erhvervsdemografi, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervsdemografi

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , asd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2023 , Tidligere versioner, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2022, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2021, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2020, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2019, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2018, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2017, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2016, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2015, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2014, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2013, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Oversigt over kulturuddannelser (pdf), Formålet med statistikken er at belyse såvel arbejdssteder som personer ansat indenfor kultursektoren. Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er udarbejdet fra 2008 og frem og udkommer en gang om året., Indhold, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, iværksætteri, jobs og personer ansat i kultursektoren. Resultaterne formidles igennem en række statistikbanktabeller, på emnesiden for uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, samt i den årlige kulturpublikation (fra 2015 og frem)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens højst fuldførte uddannelse og Erhvervsdemografi. For arbejdssteder i relevante brancher optælles jobs, og der tilknyttes personoplysninger på de ansatte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til oversigter over iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse indenfor kulturerhvervenes virksomheder. Statistikken kan bruges til analyser, planlægning, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata, som danner grundlag for officiel statistik, jf. statistikdokumentationerne for Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagved liggende registre. Statistikken er relativt nyudviklet, men er hidtil udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er pt. ingen databrud i tidsserien, som strækker sig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Eurostat og Unesco udgiver løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår udvalgte resultater i den årlige publikation om , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturens-erhvervsstruktur-og-arbejdsmarked

    Statistikdokumentation

    Boliger, v1:2016

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , BYGANV_BOLIGER_V1_2016 , Beskrivelse: , - , Gyldig fra: , 31. august 2016 , Kontor: , Konjunkturstatistik , Kontaktperson: , Kasper Emil Dueholm Freiman, , kfr@dst.dk, , tlf. 23 45 47 32 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 10300: Enfamiliehuse, 110: Stuehuse til landbrugsejendome, 110: Stuehuse til landbrugsejendom, 120: Parcelhuse, 120: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus), 121: Sammenbygget enfamiliehus, 130: Række-, kæde- og dobbelthuse, 131: Række- og kædehus, 132: Dobbelthus, 10400: Etagebyggeri, 140: Etageboliger, 140: Etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller to-familiehus, 10500: Øvrige bygninger, 150: Kollegier, 150: Kollegium, 160: Døgninstitutioner, 160: Boligbygning til døgninstitution, 190: Anden helårsbeboelse, 185: Anneks i tilknytning til helårsbolig, 190: Anden bygning til helårsbeboelse, 210: Avls- og driftsbygninger, 211: Stald til svin, 212: Stald til kvæg, får mv., 213: Stald til fjerkræ, 214: Minkhal, 215: Væksthus, 216: Lade til foder, afgrøder mv., 217: Maskinhus, garage mv., 218: Lade til halm, hø mv., 219: Anden bygning til landbrug mv., 220: Fabrikker, værksteder og lignende, 221: Bygning til industri med integreret produktionsapparat, 222: Bygning til industri uden integreret produktionsapparat, 223: Værksted, 229: Anden bygning til produktion, 230: El-, gas- vand- og varmeværker, 231: Bygning til energiproduktion, 232: Bygning til forsyning- og energidistribution, 233: Bygning til vandforsyning, 234: Bygning til håndtering af affald og spildevand, 239: Anden bygning til energiproduktion og -distribution, 290: Anden bygning til produktion, 290: Anden bygning til produktion, 310: Transport- eller garageanlæg, 311: Bygning til jernbane- og busdrift, 312: Bygning til luftfart, 313: Bygning til parkering- og transportanlæg, 314: Bygning til parkering af flere end to køretøjer i tilknytning til boliger, 315: Havneanlæg, 319: Andet transportanlæg, 320: Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv., 321: Bygning til kontor, 322: Bygning til detailhandel, 323: Bygning til lager, 324: Butikscenter, 325: Tankstation, 329: Anden bygning til kontor, handel og lager, 330: Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og anden servicevirksomhed, 331: Hotel, kro eller konferencecenter med overnatning, 332: Bed & breakfast mv., 333: Restaurant, café og konferencecenter uden overnatning, 334: Privat servicevirksomhed som frisør, vaskeri, netcafé mv., 339: Anden bygning til serviceerhverv, 390: Uspecificeret transport og handel, 390: Uspecificeret transport og handel, 410: Bygninger anvendt til bibliotek, kirke, museum og lignende, 411: Biograf, teater, koncertsted mv., 412: Museum, 413: Bibliotek, 414: Kirke eller anden bygning til trosudøvelse for statsanerkendte trossamfund, 415: Forsamlingshus, 416: Forlystelsespark, 419: Anden bygning til kulturelle formål, 420: Bygninger anvendt til undervisning, forskning og lignende, 421: Grundskole, 422: Universitet, 429: Anden bygning til undervisning og forskning, 430: Bygninger anvendt til hospital, sygehus og lignende, 431: Hospital og sygehus, 432: Hospice, behandlingshjem mv., 433: Sundhedscenter, lægehus, fødeklinik mv., 439: Anden bygning til sundhedsformål, 440: Bygninger anvendt til daginstitutioner, 441: Daginstitution, 442: Servicefunktion på døgninstitution, 443: Kaserne, 444: Fængsel, arresthus mv., 449: Anden bygning til institutionsformål, 490: Uspecificeret institution, 490: Uspecificeret institution, 510: Sommerhuse, 510: Sommerhus, 585: Anneks i tilknytning til fritids- og sommerhus, 520: Uspecificeret ferieformål, 521: Feriecenter, center til campingplads mv., 522: Bygning med ferielejligheder til erhvervsmæssig udlejning, 523: Bygning med ferielejligheder til eget brug, 529: Anden bygning til ferieformål, 530: Idrætshaller, klubhuse, 531: Klubhus i forbindelse med fritid og idræt, 532: Svømmehal, 533: Idrætshal, 534: Tribune i forbindelse med stadion, 535: Rideskole, 539: Anden bygning til idrætformål, 540: Kolonihavehuse, 540: Kolonihavehus, 590: Uspecificeret fritidsformål, 590: Anden bygning til fritidsformål, 910: Garager, 910: Garage (med plads til et eller to køretøjer), 920: Carporte, 920: Carport, 930: Udhuse, 930: Udhus, 940: Drivhus (ikke landbrug), 950: Fritliggende overdækning, 960: Fritliggende udestue, 970: Tiloversbleven landbrugsbygning, 999: Uoplyst anvendelse, 999: Uoplyst anvendelse, men undersøges, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Boliger, v1:2016, 31. august 2016, Bygningsanvendelse, v1:2016, 31. august 2016, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/byganv?id=c2682363-64e0-4009-937d-c0466427a32e

    Valutakoder (ISO 4217), v1:2017

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2017 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2017 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=b92268b4-c3eb-48b1-b6a3-1dc74fe3b09d

    Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Fast realkapital

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Benjamin Dahlerup Fazlagic , 29 44 68 24 , BDF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Fast realkapital 2024 , Tidligere versioner, Fast realkapital 2021, Fast realkapital 2021, Fast realkapital 2019, Fast realkapital 2018, Fast realkapital 2017, Fast realkapital 2016, Fast realkapital 2014, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Indhold, Fast realkapital omfatter seks variable, som opgøres både i løbende priser og kædede værdier. Undtagelser er andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver, der ikke opgøres i kædede-værdier, samt omvurderinger, som alene eksisterer i løbende priser. De seks variable er: Bruttobeholdning af fast realkapital, Nettobeholdning af fast realkapital, Faste bruttoinvesteringer, Forbrug af fast realkapital, Andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver og Omvurderinger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fast realkapital beregnes ud fra bruttoinvesteringer, historiske beholdninger og antagelser om levetider og afskrivning. Investeringer bygger på regnskabsstatistik, registre og branchespecifikke kilder, suppleret af bl.a. BBR, Motorregistret og FoU-statistik. Levetider følger europæiske anbefalinger. Data valideres mod branche- og sektorserier, og der foretages en samlet makrovurdering. Fra 2021 anvendes PIM for alle aktivtyper, baseret på fælles benchmarkbeholdninger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Som talgrundlag for alle der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationers lignende anvendelse, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugerne. Dette gøres gennem Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, når brugere tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, En vis usikkerhed knytter sig til de anvendte datakilder og de antagelser, der indgår i beregningen af fast realkapital. Ensartede metoder og samlet behandling af kilder bidrager til stabile resultater over tid. Frem til 2020 blev bygninger og transportmidler opgjort via direkte beholdningsmetoder, hvilket generelt gav et solidt grundlag. Overgangen til en ensartet PIM-beregning fra 2021 kan medføre lidt større usikkerhed. Kvalitet og revision håndteres efter CoP, QAF og etablerede procedurer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første version af et årligt nationalregnskab, indeholdende fast realkapital, offentliggøres ultimo juni det efterfølgende år. Endelige årlige nationalregnskabstal udgives årligt ca. 2,5 år efter tællingsåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabstal kan sammenlignes og anvendes i forbindelse med andre statistikker, der anvender standardgrupperingerne i Dansk Branchekode 2007 (DB07)., Sammenligninger med andre statistikker på et detaljeret niveau kan vise afvigelser, dels på grund af variabel-definitionsforskelle og dels som følge af nationalregnskabets ønske om kalenderårsafgrænsning og dets krav til totaldækning af den økonomiske aktivitet., Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--fast-realkapital

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Producent- og importprisindeks for varer

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Nicklas Milton Elversøe , 61 15 35 98 , NEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producent- og importprisindeks for varer 2026 , Tidligere versioner, Producent- og importprisindeks for varer 2025, Producent- og importprisindeks for varer 2024, Producent- og importprisindeks for varer 2023, Producent- og importprisindeks for varer 2022, Producent- og importprisindeks for varer 2021, Producent- og importprisindeks for varer 2020, Producent- og importprisindeks for varer 2019, Producent- og importprisindeks for varer 2018, Producent- og importprisindeks for varer 2017, Producent- og importprisindeks for varer 2016, Producent- og importprisindeks for varer 2015, Producent- og importprisindeks for varer 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, European Price Statistics - An overview (pdf), Forordning 1165-98 (pdf), Producer Price Index Manual - Theory and Practice (pdf), Handbook on industrial producer price indices (PPI) (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2026 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2026 (pdf), Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Indhold, Producent- og importprisindeks for varer indeholder månedlige indeks over prisudviklingen på varer i første omsætningsled (business-to-business), dvs. typisk salg fra producent til grossist eller detailhandelsledet, for varer der er produceret i Danmark til hjemmemarkedet og eksport, eller for varer som importeres til Danmark. Statistikken opdeles efter vare- og branchegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark. Af disse anvendes ca. 3.800 prisindberetninger til beregning af Producentprisindeks for varer, ca. 3.600 til beregning af Importprisindeks for varer og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Priserne valideres automatisk i forbindelse med indsamlingen og usædvanligt store prisudviklinger bliver efterfølgende kontrolleret manuelt. De validerede prisudviklinger aggregeres herefter i et hierarkisk system, hvor de tillægges vægt efter deres betydning til de samlede prisindeks., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producent- og importprisindeks for varer fungerer som økonomisk nøgletal, konjunkturindikator, deflator og et værktøj til kontraktreguleringer. De primære brugere af statistikken er det danske nationalregnskab, erhvervslivet og interessenter i den danske samfundsøkonomi. Statistikken opfylder alle krav fra EU med hensyn til branchedækning, detaljeringsgrad, hyppighed og udgivelsestider mm. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De priser som dækkes af dataindsamlingen til indekset dækker ca. 70 procent af den samlede omsætning i den danske økonomi. Vægtgrundlaget baseres på Nationalregnskabets produktbalancer, som dækker hoveddelen af handel i første omsætningsled inden for statistikkens afgrænsning, og der er konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven. Stikprøven udtrækkes ikke simpelt tilfældigt, hvorfor der ikke gives et mål for stikprøveusikkerheden., Der offentliggøres kun endelige tal., Producent og importprisindeks for varer vurderes ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har været stort set uændret som følge af krisen. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer hver måned. For en given måned bliver den offentliggjort den 15. i den efterfølgende måned eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har beregnet variationer af denne statistik siden 1876. Producent- og importprisindeks for varer findes som en ubrudt månedlig tidsserie fra 2005 til i dag. Statistikken er udarbejdet efter internationale standarter og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre europæiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Producent- og importprisindeks for varer. , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Producent- og importprisindeks for varer, . , Se mere på statistikkens , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producent--og-importprisindeks-for-varer

    Statistikdokumentation

    Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

    42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9,  procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8,  procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelsesniveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. ,  Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D.,  , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation