Søgeresultat

Statistikdokumentation: Byopgørelsen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jørn Korsbø Petersen , 20 11 68 64 , jkp@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Byopgørelsen 2023 , Tidligere versioner, Byopgørelsen 2020, Byopgørelsen 2019, Byopgørelsen 2018, Byopgørelsen 2015, Byopgørelsen 2014, Statistikken belyser folketal og befolkningstæthed efter område. Byopgørelsen findes tilbage i gamle folketællinger, som blev lavet hvert 5. eller 10. år. Fra 1976 til 1996 blev statistikken opgjort ca. hvert andet år. Fra 1996 er statistikken lavet årligt, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune, fordelt efter befolkningens alder, køn. Befolkningen der er bosiddende i bypolygoner med under 200 indbyggere, klassificeres som bosiddende i landdistrikter. Derudover opgøres befolkningstætheden fordelt på byområder og landdistrikter siden 2017., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er dels den årlige befolkningsopgørelse pr. 1. januar og dels bypolygoner, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) indtegner på et korttema, og som viser byernes geografiske udstrækning. Dernæst optælles antallet af personer med bopæl indenfor de respektive byer. Befolkningen der er bosiddende i by- eller sommerhusområder med under 200 indbyggere klassificeres som bosiddende i landdistrikter. Byerne klassificeres sidenhen efter størrelse og indbyggere. Byer hvis indbyggertal er steget eller faldet meget sammenholdt med sidste år tages ud til nærmere undersøgelse og validitetscheck., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere: Ministerier, kommuner, organisationer, private virksomheder, studerende samt privatpersoner. Anvendelsesområde: Planlægning, lokalhistorie. (Ved offentliggørelsen finder lokale aviser ofte historier relateret til de byer i lokalområdet, som er opstået eller nedlagt (passeret grænsen for 200 indbyggere) – eller om indbyggetallet i en større by har overhalet byer af lignende størrelse i forhold til sidste år., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen anses generelt som værende af meget god kvalitet. Dog giver definitionen mulighed for skøn af byers udstrækning og dermed også byernes befolkning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer som regel ca. 4 måneder efter årets afslutning og overholdes normalt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er blevet defineret på samme måde siden 1976. Der kan dog være visse udsving pga. manglende kortmateriale tilbage i tiden. En undtagelse fra definitionen er Hovedstadsområdet, som frem til og med 1998 består af hele kommuner. Fra 1999 er der udskilt bymæssig bebyggelse inden for de kommuner som tidligere tilhørte Hovedstadsområdet. Fra 2011 er hovedstadsområdet udvidet og inkludere flere omegnskommuner end tidligere. Byopgørelsen 1. januar 2006 er gennemført med en ny opgørelsesmetode i forhold til tidligere, idet Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI)s bebyggelsespolygoner for første gang er blevet anvendt. Definitionen på en by er dog den samme som i tidligere byopgørelser, foretaget af Danmarks Statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Folketal, . Derudover indgik tallene i , Statistisk Årbog, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/byopgoerelsen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Modtagere af tilskud til privat børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 29 16 99 21 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2025 , Tidligere versioner, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2024, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2023, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2022, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2021, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2020, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2019, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2018, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2017, Formålet med statistikken Modtagere af tilskud til privat børnepasning er at belyse hvor mange, der får tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken findes i sin nuværende form fra 2008, men der findes sammenlignelige data tilbage til 2004. , Indhold, Statistikken er en årlig statusopgørelse af antal børn og antal familier, der modtager tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller tilskud til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken opgøres hvert år den 3. oktober fordelt på alle landets kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages via elektronisk indberetning fra landets kommuner. I de tilfælde hvor de indberettede data ikke vurderes korrekt, kontaktes den enkelte kommune, og data kontrolleres i dialog med kommunen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for statsadministrationen, kommune og faglige organisationer, som grundlag for prognoser, analyser mv. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen af oplysningerne vurderes at være god. Da der er tale om en indsamling af lovmæssigt veldefinerede data centrerer usikkerheden sig omkring indtastningsfejl fra kommunens indberetninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i 2026 ca. 8 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tal om antal børn, der modtager tilskud vedrørende privat pasning i perioden 2004-2014 findes i Statistikbanken i tabel PAS2 og PAS22 opgjort i de tidligere kommuner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Børnepasning, i tabellen , DAGTIL4, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/modtagere-af-tilskud-til-privat-boernepasning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (afsluttet) 2013 , Tidligere versioner, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (afsluttet) 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, NYT materialestrømme (docx), NYT materialestrømme (docx), Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (NAMEA) (pdf), Environmental Accounts for Denmark (NAMEA) (pdf), miljøøkonomisk DA (pdf), miljøøkonomisk EN (pdf), Denne statistik er ophørt under navnet Miljøøkonomisk regnskab for Danmark. Nu findes der specifikke statistikdokumentationer under Grønt nationalregnskab., Indhold, Det miljøøkonomiske regnskab indeholder oplysninger om a) Materialestrømme i form af vægten af dansk ressourceudvinding, samt import og eksport af varer, b) Udslip til luft af forskellige stoffer (CO2, N2O, CH4, PFC, HFC, SF6, NOx, NMVOC, CO, PM10, PM2.5, SO2, NH3) c) Offentlige miljøindtægter - og udgifter samt d) Miljørelaterede skatter mv., Opbygningen af miljøregnskabet gør, at oplysningerne umiddelbart kan bruges til analyser af sammenhængen mellem økonomiske aktiviteter beskrevet i nationalregnskabet og de miljørelaterede forhold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Emissionsregnskab opstilles ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for de emissioner, der er forårsaget af energiforbrug. Der tilføjes derefter oplysninger om ikke-energirelaterede udslip., På baggrund af detaljerede oplysninger og internt materiale fra nationalregnskabet foretages en fordeling af skatteprovenuet på brancher ved opstilling af statistik for miljøskatter. , Materialestrømme sammenstiller på basis af interne og eksterne kilder for ressourceudvinding samt adskillige andre statistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi på den ene side og miljø og naturressourcer på den anden side. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser, konsulentvirksomheder. Desuden indgår regnskabet i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber som indsamles af Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kombinationen af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder, antagelser og beregninger i det miljøøkonomiske regnskab gør, at der vil være usikkerheder knyttet til opgørelserne af de fysiske mængder inden for de forskellige områder i det miljøøkonomiske regnskab. Usikkerheden på tallene i miljøregnskabet er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente - og over tid ensartede - bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden., Bemærk, at der er for offentliggørelsen 2013 tale om beregning baseret på foreløbige tal for drivhusgasser, som endnu ikke er indberettet til EU/UNFCCC. Der kan læses mere om det på Nationalt Center for Miljø og Energis hjemmeside. , link, Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken fremkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tabellernes brancheklassifikation er som nationalregnskabets, der er afledt af Danmarks Statistiks branchegrupperingskode, DB07. Derfor kan tabellerne sammenholdes med andre statistikker opgjort efter branche. Regnskabet opstilles i form af tidsserier, fx foreligger regnskabet for udslip til luft for hvert år fra 1990 og frem til det seneste offentliggørelsesår. For disse år er regnskabet opstillet konsistent, så der er fuld sammenlignelighed over tid. På mere aggegeret niveau (NACE 64) er det danske regnskab sammenligneligt med de regnskaber der opstilles for andre EU-lande som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Grønt nationalregnskab, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/miljoeoekonomisk-regnskab-for-danmark--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Tvangsakkorder

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Tvangsakkorder, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/tvangsakkorder

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Budgetter for kommuner og regioner

Formålet med de kommunale og regionale budgetter er at belyse kommunernes og regionernes drifts- og anlægsbudgetter samt disses finansiering. Siden 1990 har Danmarks Statistik elektronisk modtaget og lagret oplysninger om de kommunale og regionale (tidligere amters) budgetter. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet. Det betyder at perioden 1990-2006 er svær at sammenligne med 2007 og frem.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-for-kommuner-og-regioner

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2012-revision

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2012-revision, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/det-kvartalsvise-arbejdstidsregnskab-foer-2012-revision

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunernes budgetterede personaleforbrug

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Kommunernes budgetterede personaleforbrug, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunernes-budgetterede-personaleforbrug

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Navne

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , dla@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Navne 2026 , Tidligere versioner, Navne 2021, Navne 2020, Navne 2017, Navne 2016, Navne 2014, Navnestatistikken belyser fornavne og efternavne i den danske befolkning og blev etableret i 1995 i forlængelse af en opgave lavet for Institut for navneforskning på Københavns Universitet., Indhold, Statistik om navne er delt i to forskellige opgørelser: Dels en opgørelse af både fornavne og efternavne i hele befolkningen i Danmark pr. 1. januar og dels en opgørelse af fornavne til nyfødte i et givent år., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Navnestatistikken er baseret på CPR-registret med udgangspunkt i den samlede befolkning og nyfødte som opgjort i befolkningsstatistikken. Antallet af personer med forskellige fornavne og efternavne optælles, idet kun det første henholdsvis det sidste navn i en persons navnerække anvendes., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) på Københavns Universitet, pressen, privatpersoner og private virksomheder anvender statistikken til offentlige og private formål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR) som opgjort i befolkningsstatistikken, hvor væsentligste kilde til usikkerhed på befolkningstallet er forsinket registrering af udvandrede., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Navne til nyfødte udkommer midt i juli måned, året efter referenceårets afslutning. Navne i hele befolkningen opgøres pr. 1. januar og udkommer midt i februar samme år. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Navnestatistik for hele befolkningen er sammenlignelig fra 2002 og frem, mens navnestatistik for nyfødte kan sammenlignes tilbage til 1985. Fra og med 1996 indgår samtlige personer med bopæl i Danmark. Før 1996 indgik kun danske statsborgere med bopæl i Danmark i navnestatistikken for hele befolkningen. Statistikken kan sammenlignes internationalt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Navnestatistikkerne offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik i henholdsvis , Navne - hele befolkningen, og , Fornavne - nyfødte, . På emnesiden for , navne i hele befolkningen, og emnesiden , Navne til nyfødte, findes navnelister og navnestatistik fordelt efter geografi og alder., I navnedatabasen , Hvor mange hedder..., er det muligt at indtaste et for- og/eller efternavn og finde ud af, hvor mange personer, der har et givent navn., I Danmarks Statistiks , Navnebarometer, er det muligt at indtaste et fornavn og se udviklingen i, hvor mange nyfødte der har fået et bestemt fornavn i årenes løb., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/navne

Statistikdokumentation

Ledighedsbegreber

Der findes tre forskellige begreber for arbejdsløsheden - AKU-ledighed, nettoledighed og bruttoledighed. Hvornår skal man bruge hvilket begreb?

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/ledighedsbegreber

Statistikdokumentation: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2026 , Tidligere versioner, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2025, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2024, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2019, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2018, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2017, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2016, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2015, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), ECOICOP (pdf) (kun på engelsk), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres af alle EU-medlemslande samt Norge, Island og Schweiz. Formålet med de harmoniserede forbrugerprisindeks er, at kunne opgøre udviklingen i landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. HICP anvendes af både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i forbindelse med vækst og stabilitetspagten og udformningen af den monetære politik. HICP er blevet opgjort af alle EU-landene samt Norge og Island siden januar 1997., Indhold, HICP viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester, Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, HICP opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, HICP anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i HICP, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men HICP's kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, HICP offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er direkte sammenlignelig med andre landes opgørelser af HICP. Med HICP kan inflationsraten i de enkelte lande sammenlignes direkte. Derudover er HICP relateret til nettoprisindekset og det danske forbrugerprisindeks (FPI)., Fra jan. 2001 er den eneste forskel mellem FPI og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i FPI men ikke i HICP, mens fra jan.-dec. 2000 indgår både ejerboliger og privathospitaler i FPI og ikke i HICP. Før jan. 2000 er der også beregningsmæssige og metodiske forskelle samt forskelle med hensyn til dækningen af varer og tjenester., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), . Samtlige medlemslandes HICP offentliggøres desuden af Eurostat i Economy and finance (Statistics in Focus) samt på , Eurostat, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks--hicp-samt-hicp-ct-

Statistikdokumentation