Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3231 - 3240 af 4002

Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

Bag tallene

Relativt flest idrætsfaciliteter i Jylland

Uanset om man ser på idrætshaller, fitnesscentre eller svømmehaller, er der relativt flere faciliteter i Jylland end på Sjælland., 15. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I Danmark er der i 2019 over 1.600 store idrætshaller. I forhold til antallet af indbyggere er hallerne imidlertid ikke ligeligt fordelt mellem kommunerne, viser , nye tal om idrætsfaciliteter fra Danmarks Statistik, hentet fra , Facilitetsdatabasen, ., Fx er der typisk færre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger i kommunerne omkring København, mens der i en del kommuner i Jylland er mindst fem idrætshaller pr 10.000 indbygger., ”Sat på spidsen skal over ti gange så mange mennesker deles om en idrætshal på Frederiksberg i forhold til i Lemvig,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Søren Østerballe, med henvisning til, at der er relativt færrest idrætshaller i Frederiksberg Kommune og flest i Lemvig Kommune. , Blandt de 14 kommuner med mindst fem idrætshaller pr. 10.000 indbygger ligger de 11 i Jylland (inkl. Fanø og Læsø) og ingen på Sjælland. Omvendt er Århus den eneste kommune uden for Region Hovedstaden med mindre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger, viser , denne oversigt over idrætshaller i kommunerne pr indbygger, ., Tendensen fra idrætshallernes fordeling over landet går igen, når man ser på andre idrætsfaciliteter., ”Også når vi opdeler fodboldbaner, svømmehaller og fitnesscentre er tendensen, at der er flere faciliteter pr. indbygger uden for de store byer end i kommunerne omkring hovedstaden,” siger Søren Østerballe., Idrætshaller (mindst 800 m2) pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., Relativt mange fitnesscentre i Nordjylland, Fem af de ti kommuner med flest fitnesscentre pr. indbygger ligger i Region Nordjylland. I Rebild Kommune er der knap fire fitnesscentre pr 10.000 indbygger, mens der i Læsø, Vesthimmerland, Frederikshavn og Thisted kommuner er mere end fire., ”Region Nordjylland består af 11 kommuner, så området er stærk overrepræsenteret blandt kommunerne med mange fitnesscentre i forhold til befolkningen,” siger Søren Østerballe., I den anden ende af skalaen ligger alle de ti kommuner med relativt færrest fitnesscentre i Region Hovedstaden. Greve og Kerteminde kommuner har de laveste antal fitnesscentre pr. indbygger uden for Region Hovedstaden. Se, antallet af fitnesscentre pr 10.000 indbygger i alle kommunerne i dette regneark, ., Fitnesscentre pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., 21 kommuner har mindst en svømmehal pr 10.000 indbygger, Godt en femtedel af kommunerne har en eller flere svømmehaller pr. 10.000 indbygger. Af disse 21 kommuner ligger de 14 i Jylland (inkl. Læsø) og blandt de ti kommuner med relativt flest svømmehaller er de ni beliggende vest for Storebælt., Dermed ligner fordelingen af svømmehallerne sammenlignet med antallet af indbyggere fordelingen af både idrætshaller og fitnesscentre., ”Overordnet viser tallene, at uanset om man vil svømme, løfte vægte eller spillehåndbold, er man potentielt flere om at dele banen i Region Hovedstaden end vest for Storebælt,” siger Søren Østerballe, og tilføjer:, ”Der kan dog være afvigelser. Fx er antallet af svømmeanlæg i Ballerup og Vallensbæk relativt højt, og i Hørsholm Kommune er antallet af tennishaller højere pr indbygger end i nogen andet kommune.”, Svømmeanlæg pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Søren Østerballe, som kan kontaktes på 39 17 35 25 eller , srb@dst.dk, Du kan se antallet af , udvalgte idrætsfaciliteter pr indbygger i dette regneark, ., Om tallene, Statistikken over idrætsfaciliteter er baseret på data fra Idrættens Analyseinstituts og Lokale og Anlægsfondens , Facilitetsdatabase, . Data er hentet d. 1. oktober. Databasen opdateres løbende, og derfor kan der være uoverensstemmelser mellem Danmarks Statistiks- og Facilitetsdatabasens opgørelser. På , Facilitetsdatabasens hjemmeside kan du læse mere om databasens kategorier, kriterier og omfang, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-15-relativt-flest-idraetshaller-i-jylland

Bag tallene

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift. , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Produktstatistik for branchen call centre virksomhed (Afsluttet)

Kontaktinfo, Mangler , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktstatistik for branchen call centre virksomhed 2006 , Tidligere versioner , Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Produktstatistik for branchen call centre virksomhed (pdf), Business services in the sector for call centers (pdf), Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Produktstatistik for branchen call centre virksomhed, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktstatistik-for-branchen-call-centre-virksomhed--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ejendomsskatter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ejendomsskatter 2025 , Tidligere versioner , Ejendomsskatter 2024, Ejendomsskatter 2023, Ejendomsskatter 2022, Ejendomsskatter 2021, Ejendomsskatter 2020, Ejendomsbeskatningen 2014, Ejendomsbeskatningen 2013, Formålet med statistikken Ejendomsbeskatningen er at belyse udviklingen i ejendomsskatterne og deres fordeling på kommuner. Den detaljerede ejendomsskattestatistik har eksisteret siden 1937. Før den tid offentliggjordes ligeledes statistik over ejendomsbeskatningen, dog på et mere summarisk grundlag. I den nuværende form kan statistikken sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over ejendomsskatterne og promillerne. Statistikken belyser fordelingen af ejendomsskatterne på kommuner samt på art (grundskyld og dækningsafgifter). Der beregnes vægtede gennemsnit for regioner og hele landet. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på data fra Skatteforvaltningens ejendomsskattesystem. Systemet indeholder både vurderings- og skattedata. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har enkelte usikkerhedskilder. Skatteforvaltningens ejendomsskattesystem opdateres løbende med rettelser. De offentlige ejendomsvurderinger, som er grundlaget for udregningen af vurderet ejendoms- og grundværdi, har været fastfrosset i perioden 2013 - 2023, dette er således en kilde til usikkerhed. I 2024 gik man til et nyt ejendomsskattesystem, hvor skatten primært har været opkrævet på foreløbige vurderinger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i november måned i indkomståret, hvor endelige data udgives. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1937, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid på det mest detaljeret niveau. Den nuværende form kan statistikken sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør den internationale sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes som grundlag for beregning af ejendomsskatter for de offentlige finanser. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste data bliver offentliggjort i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Ejendomskatter, . Information omkring statistikken kan findes på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomsskatter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Serviceydelser for serviceerhverv

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Serviceydelser for serviceerhverv 2024 , Tidligere versioner , Serviceydelser for serviceerhverv 2023, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Anden virksomhedsrådgivning (Spørgeskema 2023) (pdf), Arkitektvirksomhed (Spørgeskema 2023) (pdf), Bogføring, revision og skatterådgivning (Spørgeskema 2023) (pdf), It-servicevirksomhed (Spørgeskema 2023) (pdf), Juridisk bistand (Spørgeskema 2023) (pdf), Markedsanalyse og offentlig meningsmåling (Spørgeskema 2023) (pdf), Reklamevirksomhed (Spørgeskema 2023) (pdf), Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning (Spørgeskema 2023) (pdf), Teknisk afprøvning og analyse (Spørgeskema 2023) (pdf), Vikarbureauer (Spørgeskema 2023) (pdf), Formålet med statistikken Serviceydelser for Serviceerhverv er at belyse omsætning og typer af serviceydelser i virksomheder indenfor en række brancher i servicesektoren. Statistikken anvendes også til brancherevidering af det Erhvervsstatistiske Register. , Statistikken er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). For nogle brancher foreligger der tal tilbage fra 1995, mens andre brancher først er dækket fra 2007., I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2023, hvor statistikken blev omlagt til kun at dække virksomheder med mindst 20 ansatte. , Indhold, Statistikken består af 10 delstatistikker, der hver især belyser omsætning fordelt på produkter og serviceydelser, der ifølge produktklassifikationen (CPA) ydes af virksomheder i en given branche. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles via en online blanket, der sendes til alle virksomheder i populationen. I blanketten skal virksomhederne fordele omsætning på produkter og serviceydelser samt oplyse den samlede eksport fordelt på kunder indenfor og udenfor EU. De indberettede data fejlsøges, fx ved at sammenligne en given virksomheds fordeling af serviceydelser med tidligere indberetninger. Det indsamlede data opregnes til populationen ved inddragelse af omsætning fra Regnskabsstatistik for private byerhverv., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Statistikken er endvidere et input til Danmarks Statistiks udarbejdelse af nationalregnskabet. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens tal for omsætning fordelt på serviceydelser bygger på indberetninger fra virksomheder, der tilsammen står for mellem 96 og 100 pct. af den samlede omsætning i hver af de brancher, der indgår. Denne præcision opnås blandt andet ved, at der er få af de udvalgte virksomheder, der mangler i opgørelsen. Deres omsætning er desuden afstemt med oplysninger fra Regnskabsstatistik for private byerhverv, som bygger på en kombination af en stor stikprøve, administrative kilder og XBRL-regnskaber fra Erhvervsstyrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 11 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, For nogle af brancherne er statistikken udarbejdet for første gang i 1995 og 1996, mens andre er kommet til i hhv. 2001, 2003 og 2007. Siden da er der lavet forskellige tilpasninger og justeringer af beregningsmetode, branchekoder, spørgeskema og stikprøveudtagning. Der er en konsistent tidsserie for referenceårene 2012/2013 til 2021/2022. I sin nuværende udformning er statistikken sammenlignelig fra 2023 og frem, hvor den kun dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer, hvilket muliggør kunne sammenligninger med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Serviceydelser for serviceerhverv, . Se mere på statistikkens , emneside, . Internationalt sammenlignelige tal offentliggøres på Eurostats hjemmeside under , Business Services, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/serviceydelser-for-serviceerhverv

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anløbsaktiviteten i danske havne (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anløbsaktiviteten i danske havne 2020 (eksperimentel statistik) , Tidligere versioner , Denne eksperimentelle statistik viser aktiviteten i danske havne målet ud fra skibsanløb. Statistikken er som eksperimentel statistik ikke en del af den officielle statistik. Statistikken betragtes som eksperimentel, fordi det er første gang Danmarks Statistik benytter de store mængder data, der ligger i AIS-systemet (Automated Information System - skibspositioner) og metoderne til behandling fortsat er under udvikling. Detaljeringen i statistikken og måden den formidles på vil også ændres hen ad vejen på baggrund af tilbagemelding fra brugere og den videre udvikling., Indhold, Statistikken er et indeks over antallet af anløb i danske havne og dækker fragt- og containerskibe. Statistikken udarbejdes på grundlag af skibspositionsdata (AIS), som stilles til rådighed af Søfartsstyrelsen. Statistikken offentliggøres udelukkende i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, AIS-data fra Søfartsstyrelsen modtages løbende og registreres dagligt. Data gennemgår en datareduktion, hvor overflødige observationer fjernes for at lette den yderligere databehandling. Dernæst udvælges ankomstobservation og afgangsobservation, hvor ankomst/afgang identificeres og sammenhørende par identificeres. Herefter afgrænses havne, ved hjælp af data om skibspositioner. Placering af ankomst/afgangsobservationer i havne og statistik, hvor ankomst/afgang knyttes til en konkret havn og statistikdatasæt dannes, Endelig foretages tabellering, indeksering og sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver hurtigere data om aktiviteten i danske havne og mulighed for at belyse flere typer af fartøjer i forhold til de eksisterende skibsfartsstatistikker. Statistikken er eksperimentel og en del af dette koncept er at afdække relevans og brugerbehov. Brancheorganisationer har dog udtryk interesse for opgørelsen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision i forhold til udviklingen i de faktiske anløb i danske havne og for fragt- og containerskibe er relativ høj baseret på en sammenligning med den kvartalsvise Søfartsstatistik. , Statistikken vurderes for indeværende at have en mellem pålidelig, idet der endnu ikke er foretaget revisionsanalyser af statistikken. Datagrundlaget ændrer sig ikke over tid, så revisioner vil skyldes tilpasninger i metode., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er planlagt til at blive offentliggjort ca. 10 dage efter udløbet af referenceperioden og der er ingen forventning om forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kun få andre lande bruger AIS-data til belysning af skibsfarten, da statistikken fortsat er en eksperimentel statistik uden en fastlagt international metode. Der kan sammenlignes med tilsvarende opgørelser baseret på statistikken for større danske havne på trods en række forskelle. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Statistikbanken, og på emnesiden for , Havne, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anloebsaktiviteten-i-danske-havne--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Idrættens økonomi og beskæftigelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2024 , Tidligere versioner , Idrættens økonomi og beskæftigelse 2023, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2022, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2021, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2020, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2019, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2018, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2017, Statistikken belyser økonomien, uddannelsen, forbruget og beskæftigelsen i idrætsbrancherne og giver dermed en billede af idrætten som et erhverv. Statistikken er sammenlignelig fra 2013 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af økonomiske og beskæftigelsesmæssige nøgletal fordelt på idrætsbrancher, herunder omsætning, lønsum og antal fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på årlige registerdata fra bl.a. Erhvervsbeskæftigelsen, den Generelle Firmastatistik, Arbejdsmarkedsregnskabet, Elevregisteret og Forbrugsundersøgelsen. Idrætsforbruget opgøres på baggrund af ny COICOP2018-nomenklatur. Data valideres i kilderegistrene, mens statistikkens tendenser over tid sammenholdes med tidligere års niveauer. Der foretages ingen sæsonkorrektion eller særskilte imputeringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til en beskrivelse af økonomi og beskæftigelse i de idrætsrelaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på grunddata, der er fejlsøgt og rettet i forbindelse med udarbejdelse af andre statistikprodukter. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig i hele den offentliggjorte periode. Ændringer i opgørelsen over tid, herunder overgangen til COICOP2018, har medført højere tal for idrætsforbruget. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Den Generelle Firmastatistik samt Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrættens økonomi og beskæftigelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraettens-oekonomi-og-beskaeftigelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Elevregistret

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , sms@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elevregistret 2025 , Tidligere versioner , Elevregistret 2024, Elevregistret 2023, Elevregistret 2020, Elevregistret 2019, Elevregistret 2018, Elevregistret 2017, Elevregistret 2016, Elevregistret 2015, Elevregistret 2014, Elevregistret 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Bemærkninger til Elev2024 (pdf), Big Bang Dokumentation (pdf), Big Bang Rekodning (xlsx), Bemærkninger til ELEV2025 (pdf), Big_Bang_Rekodning (xlsx), Big_Bang_Dokumentation (pdf), Elevregistret (ELEV3) blev etableret i starten af 1970'erne og er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerende gennem deres uddannelseskarriere. Formålet med Elevregistret er at kunne belyse tilgangen til og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem samt elevstrømmene i dette., Indhold, Elevregistret (ELEV3) er et forløbsregister hvor man kan følge de uddannelsesprogrammer, som den enkelte studerende har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere. Registret dækker uddannelseskarrierer fra 0. klasse til forskeruddannelser og omfatter studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt regulerede. Siden 2007 findes der også oplysninger om private uddannelser, der er SU-berettigede. Oplysninger om Ph.d.-uddannelser er 1 år forsinkede i forhold til de øvrige data i registret. Voksenuddannelser og uddannelser taget i udlandet er ikke inkluderet i Elevregistret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne til Elevregistret (ELEV3) er oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles én gang årligt. Størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Der er dog enkelte uddannelsesinstitutioner, som indberetter via web-spørgeskemaer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandørerne udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger. Derudover sker der en omfattende validering af data i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Elevregistret er oplagt til at belyse tilgangen til og afgangen fra det ordinære uddannelsessystem såvel som elevstrømmene i dette. Elevregistret danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Uddannelsesoplysningerne i Elevregistret stammer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger. Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i elevregistret starter i 1973 og herefter er sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ny statistik offentliggøres årligt i Statistikbanken under emnet , Fuldtidsuddannelser, og på , emnesiden, for uddannelsesstatistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elevregistret

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation