Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3181 - 3190 af 4002

    Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

    I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 3. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Kirkestatistik

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kirkestatistik 2017 , Tidligere versioner , Kirkestatistik 2016, Kirkestatistik 2014, Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser., Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger., Indhold, Statistikken udarbejdes for sogne, provstier og stifter., Indholdet i statistikken er opdelt i to grupper: dels statistik baseret på Det Centrale Person Register (CPR) og dels indberetninger om kirkelige handlinger fra de enkelte sogne. Data vedrørende kirkelige handlinger modtages fra Kirkeministeriet., Statistikken baseret på CPR vedrører antal folkekirkemedlemmer, ind- og udmeldelser samt fødte og døde., Statistikken baseret på indberetninger fra Kirkeministeriet vedrører dåb, konfirmationer, begravelser, fremstillinger, lysninger og kirkelige velsignelser af ægteskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverance fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlige leverance fra Kirkeministeriet er grundlaget for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kirkeministeriet, interesseorganisationer inden for de kirkelige område og pressen anvender statistikken til planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Vedrørende indberetningerne fra Kirkeministeriet betragtes pålideligheden også her som god med en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende kirkestatistik udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kirkestatistikken er blevet udarbejdet siden 1974. I perioden indtil 1984 blev opgørelsen udelukkende baseret på oplysninger i Det Centrale Person Register (CPR), mens den for årene 1984-2002 derudover er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse af de anerkendte trossamfund. I denne periode er opgørelserne sammenlignelige. I forbindelse med offentliggørelsen blev der for visse hovedtal bragt tidsserier tilbage til 1980., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kirkestatistik

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Frihedsberøvelser

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Frihedsberøvelser 2025 , Tidligere versioner , Frihedsberøvelser 2024, Frihedsberøvelser 2023, Frihedsberøvelser 2022, Frihedsberøvelser 2021, Frihedsberøvelser 2020, Frihedsberøvelser 2019, Frihedsberøvelser 2018, Frihedsberøvelser 2017, Frihedsberøvelser 2016, Frihedsberøvelser 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af anholdelser, der er foretaget for overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Frihedsberøvelser blev første gang udarbejdet for 2015., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af anholdelser for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afslutningsmåde og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om frihedsberøvelser, som Danmarks Statistiks modtager fra Rigspolitiets Centrale Kriminalregister, kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks uddannelsesstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om frihedsberøvelser fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal frihedsberøvelser, der er påbegyndt/afsluttet i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af frihedsberøvelser må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 5 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 2015 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for frihedsberøvelser i tabellerne , STRAF70, , , STRAF71, , , STRAF72, , , STRAF73, , og , STRAF74, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Der er mulighed for at få udført skræddersyede opgaver på de færdige datasæt og gennem Forskerordningen kan forskere få adgang til afidentificerede mikrodata. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frihedsberoevelser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2025 , Tidligere versioner , Herberger og forsorgshjem 2024, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2025 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Boligstøtte

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligstøtte 2025 , Tidligere versioner , Boligstøtte 2024, Boligstøtte 2023, Boligstøtte 2022, Boligstøtte 2021, Boligstøtte 2020, Boligstøtte 2019, Boligstøtte 2018, Boligstøtte 2017, Boligstøtte 2016, Boligstøtte 2015, Boligstøtte 2014, Boligstøtte 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Social tryghed i de nordiske lande (pdf), Boligstøtte er et skattefrit tilskud, som tildeles husstande med høje boligudgifter i forhold til husstandsindkomsten. Formålet med boligstøttestatistikken er at belyse antallet af modtagere samt størrelsen af de beløb, som bliver modtaget i støtte. Statistikken anvendes bl.a. i indkomststatistikken og går tilbage til 1967, men er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 2007., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af boligstøtte opgjort i antallet af husstande, der har modtaget boligstøtte samt de bevilgede beløb. Statistikken er opdelt i boligydelse til folkepensionister og personer, der har fået tilkendt førtidspension før 2003, boligsikring til personer, der har fået tilkendt førtidspension i eller efter 2003, og boligsikring til ikke-pensionerede. Herunder er statistikken aggregeret på kommuner og alder. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres på månedsbasis fra Udbetaling Danmark ved hjælp af en system-til-system-løsning. På årligt basis samles data og sager med invalide CPR-numre eller invalide beløb fjernes. Herefter aggregeres data efter boligstøttetype, kommune og alder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for andre statistikker om privatøkonomi. Statistikken er også relevant i forhold til analyser af kontanthjælpsloftet og fattigdom, da kontanthjælpen reguleres ved at reduceres boligstøtten. Derudover anvendes statistikken som input til lovforberedende arbejde i ministerierne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på administrative registre over boligstøtte, men der kan forekomme fejl og dubletter i registeret. Invalide data og dubletter fjernes (under 0,01 pct.), hvilket kan reducere dækningen minimalt. Det udbetalte beløb er overestimeret i forhold til virkeligheden, da måneder med mindre end en hel måneds boligstøtteberettigelse indgår som en fuld måned i statistikken. Kun endelige tal offentliggøres., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik over boligstøtte i Danmark findes tilbage til 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig siden 1983. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres i Eurostat. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, samtidig med, at tabellerne offentliggøres i Statistikbanken. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Boligstøtte, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligstoette

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Regionale regnskaber

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ulla Ryder Jørgensen , 51 49 92 62 , URJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regionale regnskaber 2024 , Tidligere versioner , Regionale regnskaber 2023, Regionale regnskaber 2022, Regionale regnskaber 2021, Regionale regnskaber 2020, Regionale regnskaber 2019, Regionale regnskaber 2018, Regionale regnskaber 2017, Regionale regnskaber 2016, Regionale regnskaber 2015, Regionale regnskaber 2014, Regionale regnskaber 2013, Regionale regnskaber 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Rådets forordning (EF) Nr 549 2013 (pdf), REGULATION (EU) No 549 2013 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Indhold, De regionale regnskaber belyser den geografiske dimension af produktions- og indkomstforholdene, som de opgøres i nationalregnskabet fra produktionssiden. Hovedprincippet bag regionaliseringen er arbejdsstedet, dvs. hvor den produktive aktivitet foregår. , Der findes oplysninger om bl.a. BNP, bruttoværditilvækst, investeringer, aflønning af ansatte og beskæftigelse. De regionale regnskaber indeholder også oplysninger om den geografiske fordeling af husholdningernes indkomster. I opgørelsen af husholdningerne indkomster tages udgangspunkt i, hvor indkomsterne modtages - ikke hvor de optjenes., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder, hvor dette er muligt. Vigtigste kilder er Regnskabsstatistik for private byerhverv og Regnskaber for offentlig forvaltning og service. Kilderne anvendes enten direkte eller som fordelingsnøgle. De regionale regnskaber revideres i takt med nationalregnskabets offentliggørelsesrytme. De endelige tal for de regionale regnskaber foreligger derfor først tre år efter referenceperiodens udløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevant for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske og regionale forhold., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på nationalregnskabstal er generelt forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber. Der er generelt en usikkerhed knyttet til de foreløbige opgørelser af et givent år, idet ikke alle kilder er til rådighed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første version af regionale regnskaber offentliggøres 12 måneder efter tællingsårets udløb. Endelige regionale regnskaber udgives årligt ca. 3 år efter tællingsårets udløb. Regionale regnskaber publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det regionale nationalregnskab er konsistent med nationalregnskabet. Summen over regioner af en variabel er lig med nationalregnskabsværdien for samme variabel. De enkelte variabler kan derfor tillægges samme fortolkning som nationalregnskabsvariablerne. Det regionale regnskab udarbejdes i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer i ENS 2010 og er derfor sammenlignelig med de regionale regnskaber i de øvrige EU-lande. Der findes konsistente tidsserier for perioden 1993 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regionalfordelt nationalregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regionale-regnskaber

    Statistikdokumentation

    Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

    Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Internet, radio og tv

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internet, radio og tv 2024 , Tidligere versioner , Internet, radio og tv 2022, Internet, radio og tv 2021, Internet, radio og tv 2020, Internet, radio og tv 2019, Internet, radio og tv 2018, Statistikkens formål er at belyse befolkningens tilslutning til og annonceomsætningen på internettet. Man kan fx se, hvor mange aktive internetabonnementer der er i Danmark eller følge omsætningen på internettet efter annonceringstype. Statistikken er baseret på oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen fra 2024. Tidligere blev datagrundlaget udarbejdet af Dataforsyningen og Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) og før det af Energistyrelsen. Oplysninger fra Danske Medier og kan anvendes til at få blev frem til og med 4. kvartal 2022 brugt til at give et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Indhold, Statistikken viser halvårlige opgørelser af hhv. antallet af bredbåndsabonnementer, fordelt på bredbåndstype, og aktive internetabonnementer for hhv. private og erhverv. Derudover indeholder statistikken kvartalvise opgørelser for omsætningen på internettet, fordelt på annonceringstype. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave i forbindelse med denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter og dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og andre interesserede. Den giver et overskueligt overblik over antallet af bredbåndsabonnementer, aktive internetabonnementer og annonceomsætningen på internettet og kan anvendes til at få et overordnet indblik i udbredelsen af og omsætningen på internettet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer er baseret på Energistyrelsens (før 2024) og Digitaliseringsstyrelsens (fra 2024) telestatistik, som bygger på indberetninger fra størstedelen af udbyderne af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark. Omsætningen på internettet efter annoncetype er baseret på markedsstatistikken fra Danske Mediers Dansk Online Index. Både Markedsstatistikken er brugt og anerkendt af branchen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistik om bredbåndsabonnementer og aktive internetabonnementer offentliggøres ca. otte måneder efter referencehalvårets afslutning. Omsætningen på internettet efter annoncetype offentliggøres i gennemsnit otte til ni måneder efter referencekvartalets afslutning. Statistikkens offentliggørelsestidspunkt kan være forsinket i forhold til planlagte udgivelsestider. Det skyldes, at originalkildernes udgivelsestidspunkter kan variere. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Aktive internetabonnementer omfatter fra første halvår 2008 kun bredbåndsforbindelser, dvs. internetforbindelser med downstream kapacitet på 144 Kbit/s eller mere. Fra andet halvår 2008 og frem, deles erhvervsabonnementer op i abonnementer brugt af hhv. erhverv og private. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale opgørelser. For yderligere betragtninger vedr. sammenlignelighed henvises til direkte til originalkilderne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Internet, radio og tv, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internet--radio-og-tv

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation