Søgeresultat

Flere kvinder studerer IT, teknik og robotter

De naturvidenskabelige, teknologiske og IT-baserede såkaldte ’STEM-uddannelser’ er i fremgang, og det skyldes især, at flere kvinder de seneste fem år har valgt at gå den vej., 24. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De kommer til at skitsere veje og broer, udvikle computersoftware og arbejde med robotteknologi. Dette er blot få eksempler på bredden i de såkaldte STEM-fag, som de senere år har været i fremgang i Danmark., Således er antallet af nye studerende på videregående STEM-uddannelserne vokset fra 15.600 i 2009 til rundt regnet 25.800 i 2019, svarende til en vækst på 65 pct., Antallet af nye universitetsstuderende på alle videregående uddannelser er i samme periode vokset med 37 pct. , Fra 2009-2015 var den procentvise vækst i nye studerende på STEM-uddannelserne næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men de seneste fem år har væksten i STEM-uddannelserne især været båret frem af flere kvindelige studerende., Antallet af kvindelige studerende på STEM-uddannelser voksede således med 11 pct. fra 2015-2019, mens antallet af mandlige STEM-studerende voksede med 3 pct. , I 2019 var der 8.600 kvinder, som studerede på STEM-uddannelser, svarende til 34 pct. af alle STEM-studerende, mens 17.000 mænd studerede STEM.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, FAKTA: Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics., Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., Størst vækst i kvinder som studerer IT, industri og robotter, Væksten i STEM-kvinder skyldes især, at flere kvindelige studerende har fundet vej til studierne af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som blandt andet dækker over arbejdet med udvikling af IT-systemer, softwareudvikling og app-udvikling. , På disse fakulteter er antallet af kvindelige studerende vokset med 32 pct. på fem år, således at der pr. 2019 gik 1.500 kvinder på disse uddannelser svarende til 24 pct. af alle studerende inden for det felt., Den næststørste vækst af STEM-kvinder har fundet sted inden for fagene, som beskæftiger sig med Teknik, teknologi og industriel produktion, hvor antallet af nye studerende er vokset med 15 pct. på fem år. , Disse uddannelser beskæftiger sig blandt andet med robotteknologi, udformning og fremstilling af små og store mekaniske produkter, fx høreapparater, vaskemaskiner og vindmøller. I 2019 gik der 2.300 kvinder på disse typer uddannelser svarende til 28 pct. af alle studerende på området det år. , Antallet af nye kvindelige studerende på STEM-uddannelser efter fagområde, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, STEM-området Naturvidenskab har stadig bedst fat i kvinderne, Det STEM-område, som har det højeste antal kvindelige studerede, er fag inden for området Naturvidenskab. Her var i 2019 indskrevet knap 3.200 kvinder svarende til 54 pct. af alle studerende på området. Dette gør også naturvidenskabsområdet til det eneste STEM-område, hvor kvinderne er i overtal., Det naturvidenskabelige område er dog ikke vokset lige så hastigt blandt kvinderne, som de øvrige STEM-fag. Med en vækst på 49 pct. over 10 år og kun 3 pct. over fem år, har fagområdet på den lange bane tabt en smule terræn til de andre STEM-fag, når det kommer til kvindernes deltagelse. , Således var 41 pct. af alle STEM-kvinderne i 2009 indskrevet på området Naturvidenskab, mens 37 pct. af alle STEM-kvinder var det i 2019. , Det STEM-område, som har lavest tilslutning blandt kvinderne, er fagområdet Mekanik, jern og metal, som er en samlebetegnelse for en række mekaniker- og smedeuddannelser, som b. la. beskæftiger sig med biler, fly og store maskiner. På dette område var kun 86 kvinder indskrevet i 2019 svarende til knap 10 pct. af alle studerende. , Andel kvindelige STEM-studerende fordelt på fagområder. 2019 , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nare Hakhverdyan på , NHD@dst.dk, eller fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen på , AXN@dst.dk, Læs mere om STEM-uddannelser i artiklen: , STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-23-flere-kvinder-studerer-it-teknik-og-robotter

Bag tallene

Befolkningens uddannelsesstatus

Hvor mange danskere har grundskolen som højeste uddannelse? Hvor mange unge tager en ungdomsuddannelse? Her finder du statistik om befolkningens uddannelsesstatus.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus

Emneside

Finansielle markeder

Hvordan har dollaren udviklet sig over tid? Og hvor stor er den danske aktiebeholdning? Her finder du statistik om valutakurser, renter og værdipapirer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/finansielle-markeder

Emneside

Antallet af SU-modtagere steg 52 procent fra 2008 til 2015

Omfanget af 15 til 29-årige SU-modtagere er steget støt siden finanskrisen begyndte. Den 11. uge i året kaldes Pengeuge 2017 og i denne anledning ser Danmarks Statistik nærmere på de 15 til 29-årige, der både har tjent penge og fået SU inden for det samme indkomstår., 17. marts 2017 kl. 11:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2008 modtog knap 276.000 15 til 29-årige SU. Syv år senere var antallet steget til næsten 420.000, hvilket er en stigning på 52 procent. Danmarks Statistik har tidligere , analyseret, udviklingen i antallet af personer under uddannelse samlet set i årene før og efter finanskrisen., Denne artikel fokuserer på personer mellem 15 og 29 år, der har erhvervsindkomst i samme indkomstår, som de har modtaget SU., Færre SU-modtagere har erhvervsindkomst, Ud af de 276.000 undersøgte SU-modtagere i 2008 havde 89 procent erhvervsindkomst. I 2015 var andelen skrumpet til 78 procent., Særligt blandt de helt unge SU-modtagere, 15-19 år, faldt andelen med erhvervsindkomst i perioden fra 2008 til 2013, hvorefter den steg en anelse igen frem til 2015. For de 25 til 29-årige faldt andelen af SU-modtagere med erhvervsindkomst år for år fra 88 procent i 2008 til 79 procent i 2015., Udviklingen skal ses i lys af en kraftig stigning i antallet af SU-modtagere på tværs af de tre opgjorte aldersgrupper., De fleste SU-modtagere med erhvervsindkomst tjener mindre, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de undersøgte SU-modtagere har fra 2008 til 2015 gennemgået en mindre ensartet udvikling. På tværs af aldersgrupperne er den gennemsnitlige årlige indkomst dalet frem til 2011-2012, hvorefter den er steget igen. Denne udvikling er i faktiske tal, hvilket vil sige, at der ikke er korrigeret for inflation., Trods stigninger i 2013, 2014 og 2015 i de 20 til 24-åriges erhvervsindkomst, så var erhvervsindkomsten 3,8 procent lavere i 2015 end i 2008 for SU-modtagere med erhvervsindkomst i denne aldersgruppe. De 15 til 19-årige oplevede et større fald i gennemsnitslig erhvervsindkomst med et dyk på i alt 13 procent i løbet af de syv år., Til gengæld oplevede de 25 til 29-årige i undersøgelsen en stigning i den gennemsnitlige erhvervsindkomst på 4,4 procent fra 2008 til 2015., Udviklingen kan dække over flere ting. I nogle tilfælde kan der være tale om prioritering af studiearbejde, som kan være blevet nedprioriteret i forbindelse med et øget fokus på at fuldføre uddannelsen hurtigt., For andre SU-modtagere kan erhvervsindkomsten være tjent gennem fuldtidsjob enten før de begyndte eller efter de afsluttede uddannelse i løbet af indkomståret.  Det er tænkeligt, at det sidstnævnte eksempel særligt er gældende for de 25 til 29-årige, da deres gennemsnitlige erhvervsindkomst er væsentligt højere end gennemsnittet for de øvrige aldersgrupper., Variation i SU-modtageres erhvervsindkomst, Ser man specifikt på aldersgruppen 20 til 24-årige, så varierer den gennemsnitlige erhvervsindkomst landsdelene imellem., På Fyn lå den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst i 2015 på 69.725 kr. I byen København var dette tal 81.503 kr. Byen København er samtidigt den eneste landsdel, hvor denne gruppe af personer har oplevet en positiv udvikling i opgørelsesperioden, mens SU-modtagere med erhvervsindkomst i Sydjylland har oplevet det største fald i perioden med en tilbagegang på næsten 10 procent.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-17-antallet-af-su-modtagere-steg-52-procent-fra-2008-til-2015

Bag tallene

Statistikdokumentation: Køb af receptpligtig medicin

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Køb af receptpligtig medicin 2025 , Tidligere versioner , Køb af receptpligtig medicin 2024, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik) 2021, Formålet med statistikken "Køb af receptpligtig medicin" er at belyse befolkningens køb af medicin på recept. Statistikken vil kunne bruges til at give en indsigt i fordelingen af indløste recepter i forhold til medicintype, køn, alder, geografi og sociale forhold., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, antal indløste recepter og antal indløste recepter per borger. Statistikken dækker salg fra 1. januar 2016 til 31. december 2024., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kildedata modtages to gange årligt fra Sundhedsdatastyrelsen, som én gang om måneden opgør alt salg af humane og veterinære lægemidler i Danmark efter at have valideret og kvalitetstjekket de indberettede data., Den aktuelle statistik indeholder kun oplysninger om salg af humane lægemidler, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Salget opgøres på årsbasis og kobles med udvalgte personoplysninger fra Danmarks Statistiks registre, inkl. købernes køn, alder, geografi og uddannelse., arbejdsmarkedstilknytning og relationer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken kan anvendes af ministerier og andre myndigheder til løbende belysning af befolkningens indløsning af recepter. Forskere kan anvende statistikken som et indirekte mål for, hvor meget sygdom der er i befolkningen, og hvordan det udvikler sig over tid. Mens den brede offentlighed kan bruge statistikken til generel information om lægemiddelforbrug i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt for apotekerne at indberette data til Sundhedsdatastyrelsen, men kildedata dækker kun salg af humane lægemidler via recept. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at personen, som har købt lægemidlet, har taget det pågældende lægemiddel. Samtidigt indeholder statistikken ikke oplysninger om køb af lægemidler uden recept, og den indeholder ikke lægemidler anvendt på sygehuse eller i lægepraksisser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 9-12 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes en række sammenlignelige statistikker internationalt som nationalt om forbruget af medicin., Der er flere faktorer, der kan påvirke salget af receptpligtig medicin. Regler for hvilken medicin, der kræver recept og hvor meget tilskud, der ydes fra det offentlige til købet af medicinen, kan variere over tid og fra land til land. Det er derfor vigtig at være opmærksom på disse faktorer, hvis der kigges på udviklingen af medicinforbrug over tid eller medicinforbruget for flere lande sammenlignes. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Lægebesøg, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koeb-af-receptpligtig-medicin

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bogsalg

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogsalg 2025 , Tidligere versioner , Bogsalg 2024, Bogsalg 2023, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Genreopdeling ved hjælp af Themakoder (pdf), Formålet med statistikken Bogsalg er at belyse udviklingen i styksalget af bøger hos danske forhandlere. Statistikken viser udviklingen i antallet af solgte eksemplarer fra fysiske boghandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem., Indhold, Bogsalg er en årlig opgørelse af styksalget af fysiske bøger, e-bøger og lydbøger hos danske forhandlere. Statistikken omfatter salg gennem fysiske salgssteder, herunder boghandlere og de største supermarkedskæder, samt websalg. Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet. Statistikken opgøres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype samt efter måned og kvartal. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Datakilder og dækning er fortsat under udvikling, og derfor er tallene foreløbige. Fremtidige revideringer kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles via månedlige overførsler af transaktionsdata om styksalg af bøger fra SAXO.com A/S, Indeks Retail (Bog & Idé), Gucca og for de store supermarkedskæder (COOP, Salling og Dagrofa)., Transaktionsdata beriges med information fra DBK, som administrerer Bogportalen og Publizon, således at bøgerne kan klassificeres efter genre, format/medie, udgivelsessprog, originalsprog og indbindingstype. Såfremt disse oplysninger ikke findes for enkelte udgivelser søges disse udfyldt manuelt ved hjælp af forskellige antagelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Kulturministeriet og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser på litteraturområdet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hovedparten af styksalget af nye bøger hos danske forhandlere. Metadatadækningen vurderes tilfredsstillende for danske udgivelser, dog er dækningen lavere for udenlandske udgivelser. Dækningen er også lavere for bøger/bogprodukter, hvor formålet ikke er læsning, fx malebøger, pegebøger og lignende aktivitetsbøger, kalligrafibøger, bøger med musiknoder, sangbøger og bøger med Sudoku. ISBN-fejl kan forekomme, men vurderes ikke at være et generelt problem., Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan derfor forekomme i takt med udvidelse af bogsalgsdata og kvalitetsforbedringer af metadata., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene er foreløbige, og fremtidige revisioner kan forekomme. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo november. Statistikken er ny, hvorfor statistikkens punktlighed endnu ikke kan beskrives. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med andre udgivne statistikker om bogsalg. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogsalgsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Bogsalg under emnet , Litteratur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogsalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Mælk og mejeriprodukter

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Mælk og mejeriprodukter 2026 , Tidligere versioner , Mælk og mejeriprodukter 2025, Mælk og mejeriprodukter 2024, Mælk og mejeriprodukter 2023, Mælk og mejeriprodukter 2022, Mælk og mejeriprodukter 2021, Mælk og mejeriprodukter 2020, Mælk og mejeriprodukter 2019, Mælk og mejeriprodukter 2018, Mælk og mejeriprodukter 2017, Mælk og mejeriprodukter 2016, Mælk og mejeriprodukter 2015, Mælk og mejeriprodukter 2014, Formålet med statistikken Mælk og mejeriprodukter er at belyse størrelsen og værdien af den danske mælkeproduktion, samt mælkens anvendelse til mejeriprodukter. Statistikken har en lang historie, og det er muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene siden 1900-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig og årlig opgørelse af den samlede produktion af mælk hos landmændene, den indvejede mængde mælk på mejerier, samt mejeriernes primære anvendelse af den indvejede mælk og produktion af en lang række friske og forarbejde mejeriprodukter bl.a. konsummælk, smør og ost. Statistikken indeholder data for den økologiske mælkeproduktion, foruden produktionen af økologisk konsummælk, smør og ost. Der leveres data til Eurostat hver måned., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data hver måned om mælk og mejeriprodukter. Data kommer primært fra administrative registre. De indkomne data tjekkes for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Dernæst aggregeres data til de endelige resultater, hvorefter statistikken offentliggøres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over mælk og mejeriprodukter er af stor interesse for landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Data om mælk anvendes internt i Danmarks Statistik til bl.a. at beregne mængde- og prisindeks, samt Landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet. Data om mælk og mejeriprodukter leveres hver måned til Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne om indvejet mælk og mejeriproduktion er generelt præcise, da mejerierne har pligt til at registrere og indberette disse data. Da den indvejede mælk danner grundlag for afregningen til mælkeproducenterne, sikres en høj nøjagtighed. Der kan dog være usikkerhed i beregningen af priser og værdier, fordi efterbetaling først fastlægges efter mejeriårets afslutning. Derudover er forbruget af mælk på bedrifterne og til foder baseret på faglige skøn, hvilket giver en mindre usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1½ måned efter referencemånedens afslutning. De seneste 3 måneders data er foreløbige. Der offentliggøres en mere detaljeret årsstatistik ca. ½ år efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens opgørelsesmetoder har været forholdsvis stabile over tid, hvilket giver mulighed for lange tidsserier. Mange data kan sammenlignes med andre EU-lande, da data er udarbejdet i overensstemmelse med EU-forordningen vedr. mælk. På Eurostats hjemmeside kan findes tilsvarende data for mælkeproduktion i medlemslandene i EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken i tabellerne , ANI71: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed (måned), og , ANI7: Mælkeproduktion og anvendelse efter enhed, . Statistikken indgår i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Animalsk produktion, samt , Jordbrugets prisforhold, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/maelk-og-mejeriprodukter

Statistikdokumentation

Politikredse i Danmark, v1:2007

Navn: , POLITIKREDSE_V1_2007 , Beskrivelse: , Danmark har siden 2007 været inddelt i 12 politikredse. Hver politikreds ledes af en politidirektør, der har ansvar for politiets virksomhed i politikredsen., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Social og Sundhed , Kontaktperson: , Iben Birgitte Pedersen, , ipe@dst.dk, , tlf. 23 60 37 11 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01: Nordjyllands Politi, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 860: Hjørring, 849: Jammerbugt, 825: Læsø, 846: Mariagerfjord, 840: Rebild, 820: Vesthimmerlands, 851: Aalborg, 02: Østjyllands Politi, 710: Favrskov, 707: Norddjurs, 727: Odder, 730: Randers, 741: Samsø, 706: Syddjurs, 751: Aarhus, 03: Midt- og Vestjyllands Politi, 657: Herning, 661: Holstebro, 756: Ikast-Brande, 665: Lemvig, 773: Morsø, 760: Ringkøbing-Skjern, 740: Silkeborg, 779: Skive, 671: Struer, 787: Thisted, 791: Viborg, 04: Sydøstjyllands Politi, 530: Billund, 607: Fredericia, 766: Hedensted, 615: Horsens, 621: Kolding, 746: Skanderborg, 630: Vejle, 05: Syd- og Sønderjyllands Politi, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 510: Haderslev, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 573: Varde, 575: Vejen, 580: Aabenraa, 06: Fyns Politi, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 482: Langeland, 410: Middelfart, 480: Nordfyns, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 492: Ærø, 07: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, 320: Faxe, 376: Guldborgsund, 360: Lolland, 370: Næstved, 330: Slagelse, 340: Sorø, 390: Vordingborg, 08: Midt- og Vestsjællands Politi, 253: Greve, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 259: Køge, 350: Lejre, 306: Odsherred, 329: Ringsted, 265: Roskilde, 269: Solrød, 336: Stevns, 09: Nordsjællands Politi, 201: Allerød, 240: Egedal, 210: Fredensborg, 250: Frederikssund, 190: Furesø, 270: Gribskov, 260: Halsnæs, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 157: Gentofte, 173: Lyngby-Taarbæk, 10: Københavns Vestegns Politi, 165: Albertslund, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 183: Ishøj, 175: Rødovre, 187: Vallensbæk, 11: Københavns Politi, 155: Dragør, 147: Frederiksberg, 101: København, 185: Tårnby, 12: Bornholms Politi, 400: Bornholm, 411: Christiansø, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Politikredse i Danmark, v1:2007, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Politikredse i Danmark, v1:1973, 1. januar 1973, 31. december 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/politikredse

Landbrugslandsdele, v1:2007-

Navn: , LANDBRUGSLANDSDELE_V1_2007 , Beskrivelse: , Landbrugslandsdele indfører et niveau mellem regioner og landsdele til klassifikationen , Regioner, landsdele og kommuner, . Landbrugslandsdele aggregerer således de 11 landsdele til 8 landbrugslandsdele, angivet med , LL, i koden., Bornholm bibeholdes som selvstændig landbrugslandsdel, mens de øvrige landsdele i Region Hovedstaden samles under , LL1 Region Hovedstaden (uden Bornholm), , dvs. inkl. Landsdel Nordsjælland., Landsdel Østsjælland samt Landsdel Vest- og Sydsjælland er samlet i , LL3 Region Sjælland, . Bemærk, at navne fra regioner og landsdele genbruges når der er geografisk sammenfald., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Fødevareerhverv , Kontaktperson: , Martin Lundø, , mlu@dst.dk, , tlf. 51 46 15 12 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, LL1: Hovedstaden (uden Bornholm), 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 190: Furesø, 201: Allerød, 210: Fredensborg, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 260: Halsnæs, 270: Gribskov, LL2: Bornholm, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, LL3: Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 265: Roskilde, 269: Solrød, 350: Lejre, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 306: Odsherred, 316: Holbæk, 320: Faxe, 326: Kalundborg, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 336: Stevns, 340: Sorø, 360: Lolland, 370: Næstved, 376: Guldborgsund, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, LL4: Fyn, 07: Landsdel Fyn, 410: Middelfart, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, LL5: Sydjylland, 08: Landsdel Sydjylland, 510: Haderslev, 530: Billund, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 580: Aabenraa, 607: Fredericia, 621: Kolding, 630: Vejle, 082: Region Midtjylland, LL6: Østjylland, 09: Landsdel Østjylland, 615: Horsens, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 727: Odder, 730: Randers, 740: Silkeborg, 741: Samsø, 746: Skanderborg, 751: Aarhus, 766: Hedensted, LL7: Vestjylland, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 665: Lemvig, 671: Struer, 756: Ikast-Brande, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, LL8: Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, 851: Aalborg, 860: Hjørring, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Landbrugslandsdele, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/landbrugslandsdele

Anden teknisk dokumentation

På denne side findes baggrundsmaterialer af teknisk karakter for både nuværende og tidligere modelversioner., Formelfilerne viser alle modellens ligninger. For hver modelversioner er der listefile, som giver et overblik over hvilke ADAM variabler der er endogene og hvilke der er eksogene. Der er lister, som viser nye og udgåede variabler i forhold til den forrige modelversion. Variabellisten og ligningsbrowsersen knytter label og kilde til modellens variabler. Ligningsbrowsersen er i html-format. De øvrige filer er typisk tekstfiler.  , I flere tilfælde er der tale om filer som er ændret og opdateret i forbindelse med brugen af modelen.,  , ADAM marts 2024, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam Mar24 (pdf), Eksempelsamling til Mar24 - let navigerbar, Eksempelsamling Mar24 (kode), Mar24gap - med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil - mar24gap, Normaliseret formelfil - mar24gap, Inverteret formelfil - mar24gap, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24gap, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24gap, LMar24lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil - Mar24lang, Normaliseret formelfil - mar24lang, Inverteret formelfil - mar24lang, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24lang, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24lang, ADAM april 2023, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Diverse lister, Nye endogene variable i apr23, Nye eksogene variable i apr23, Udgående endogene variable i apr23, Udgående eksogene variable i apr23, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam April 2023 (pdf), Eksempelsamling til Apr23 - let navigerbar, Eksempelsamling til Apr23 (kode), Ligningsbrowser - standard Apr23, Ligningsbrowser23, Ligningsbrowser - Apr23gap - med strukturelle niveauer, Ligningsbrowser23gap, Ligningsbrowser - Apr23lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Ligningsbrowser23lang, ADAM oktober 2020, Oktober20 - standard Okt20, Formelfil, Formelfiler, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, ligningsbrowser20, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Eksempelsamling, Eksempelsamling, Eksempelsamling kode, Oktober20gap - Okt20 med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligngingsbrowser, Ligningsbrowser20gap, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Oktober20lang - Okt20 med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, ligningsbrowser, Ligningsbrowser20lang, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, ADAM juni 2019, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Lb19, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgående variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM oktober 2018, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017x, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørende modelversion Jul17, ADAM oktober 2016, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standard multiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørerende modelversion Okt16, ADAM oktober 2015, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer Okt15, Sammenligning af Okt15 og Okt14, ADAM oktober 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Om Adam Oktober 2014, Eksempelsamling Oktober 2014, ADAM juni 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser jun14, diverse lister, nye endogene variabler, nye eksogene variabler, udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer jun14, e-bog, Standardmultiplikatorer jun14, html, Standardmultiplikatorer jun14, pdf, Om Adam Juni 2014, ADAM juli 2013, Formelfiler, Formelfil, Nomaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Okt12 til Jul13, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Jul13 til Okt12, Okt12 til Jul13, Multiplikatorer, Muleks13 - let navigérbar version, Muleks13 - e-bog, Muleks13 - printervenlig udgave, Om Adam Juli 2013, ADAM oktober 2012, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Dec09 til Okt12, Diverse lister, Nye eksogene variabler, Nye endogene variabler, Udgåede variabler, Dec09 til Okt12, Okt12 til Dec09, Om Adam Oktober 2012, ADAM december 2009, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret variabelliste, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Apr08 til Dec09, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Apr08 til Dec09, Dec09 til Apr08, Om Adam December 2009, ADAM april 2008, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Eksempelsamlling, PCIM hjælp, Om Adam April 2008, ADAM april 2007, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, Udgåede variable, ADAM juli 2005, Formelfil, Formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM april 2004, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Andre moduler, for- og eftermodeller, Ligningbrowser, Model til omdøbning af variable, Model til beregning af RAS branchefordelt beskæftigelse, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM februar 2002 patch version, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, ADAM februar 2002, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye exogene variable, Udgåede variable, ADAM april 2000, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, variabellister, Variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Inverteret variabelliste, ADAM december 1999, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, ADAM marts 1995, Formelfil, MAR95 - formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse downloads:, Introduktion til omdøbning af variabler, Modul til omdøbning af variabler, PCIM version 9, Introduktion til PCIM version 9.07, Hjælpefil til PCIM version 9, Windows hjælpefil til PCIM version 9, PCIM version 7, Hjælpefiler til PCIM version 7, Tabelmenusystem til PCIM version 7, (opdateret september 2002), Tabeldefinitionskort til PCIM version 7, (opdateret september 2002)

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Download