Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2871 - 2880 af 3985

      Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

      Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, .  , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

      Bag tallene

      De fleste børn har søskende at fejre jul med

      I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

      Bag tallene

      Især eksportarbejdspladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

      75 firmaer med i alt 12.000 årsværk eksporterer over halvdelen af deres varer til Storbritannien, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. De fleste arbejdspladser ligger i Jylland., 4. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. januar 2020: , Tallene for arbejdspladser eksponeret for Brexit i de forskellige landsdele er justeret. De korrekte tal er markeret med rød., I alt 2.481 firmaer med en samlet beskæftigelse svarende til 337.600 , årsværk , (fuldtidsbeskæftigede) havde vareeksport til Storbritannien i 2017. For langt de fleste firmaer (76,7 pct.) udgjorde denne eksport under 10 pct. af firmaernes samlede eksport. Men for 75 firmaer blev over halvdelen af vareeksporten afsat til Storbritannien. Disse firmaer beskæftigede 12.000 årsværk i 2017., For 116 firmaer udgjorde vareeksporten til Storbritannien 25-49 pct. af deres samlede eksport. Disse firmaer beskæftigede 5.400 årsværk i 2017., ”Alt andet lige må det betyde, at disse firmaer med betydelig eksport til Storbritannien kan blive umiddelbart ramt af indførelsen af fremtidige handelsrestriktioner mellem EU og Storbritannien som en konsekvens af Brexit – med deraf følgende konsekvenser for beskæftigelsen i disse firmaer” siger Peter Bøegh Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2017 var værdien af , den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien 50,5 mia. kr, . Heraf kan 47,3 mia. kr. linkes direkte til firmaer inden for de ikke-finansielle private byerhverv, som denne opgørelse dækker., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, .,  , Om opgørelsen, Opgørelsen opererer med begrebet firmaer. Firmaer kan være enten uafhængige virksomheder med eksport til Storbritannien eller virksomheder, som indgår i en koncern, hvor en eller flere virksomheder eksporterer til Storbritannien. Årsagen til anvendelsen af dette firma begrebet er, at virksomheder, som har f.eks. både produktions-, salgs- og forskningsfunktioner organiseret i en juridisk enhed, dermed sidestilles med firmaer, der har valgt at opsplitte og lægge deres funktioner i to eller flere juridiske enheder. Således repræsenterer de 75 firmaer, der eksporterer over halvdelen af deres eksport til Storbritannien, næsten 200 juridiske enheder (CVRnr)., Fremgangsmåden i denne analyse er, at oplysningerne fra statistikken om udenrigshandel med varer sammenkobles med Danmarks Statistiks Koncernregister på virksomhedsniveau (CVRnr). Der benyttes ydermere informationer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som er ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Til brug for udarbejdelsen af beskæftigelsens geografiske lokalisering, er arbejdsstederne for de overliggende juridiske enheder identificeret, da juridiske enheder kan have flere arbejdssteder, som ikke behøver at være lokaliseret samme sted. , Arbejdspladserne ligger primært i Jylland, Firmaer med 25 pct. eller mere af deres vareeksport til Storbritannien havde en samlet beskæftigelse svarende til 17.400 årsværk. Tre fjerdedele (7, 5,  pct.) af disse var lokaliseret på arbejdssteder i Jylland, mens halvdelen (, 48,  pct.) lå i Vest- og Nordjylland. Vestjylland var med , 5.1, 00 arbejdspladser, den landsdel, hvor der var flest arbejdspladser med en relativ stor vareeksport til Storbritannien., Årsværk i firmaer med mindst 25 pct. af vareeksporten til Storbritannien. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, . Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering., Vareeksport, I denne artikel ser vi kun på firmaer med vareeksport til Storbritannien. Det skal understreges, at opgørelsen kun måler den direkte vareeksport til Storbritannien og således ikke medtager virksomheder, der er underleverandører til eksporterende virksomheder, bortset fra, hvis de indgår i samme koncern, se faktaboks ovenfor. Vareeksport til Storbritannien fra danske lokaliserede virksomheders datterselskaber i udlandet er ikke medtaget.  Opgørelsen fokuserer udelukkende på eksportvirksomheder og analyserer ikke konsekvenser for virksomheder, der importerer varer fra Storbritannien og derfor også vil være i en mulig sårbar situation over for ændringer i samhandelsbetingelserne med Storbritannien. , Denne artikel fokuserer udelukkende på vareeksporten og medtager således ikke eksport med tjenester Det skal understreges, at , eksporten af tjenester til Storbritannien, udgjorde 44,3 mia. kr. i 2017. , Læs mere om den seneste udvikling i , vareeksporten til Storbritannien i Nyt fra Danmarks Statistik, ., Størstedelen af eksporten ligger i få store firmaer, Vareeksporten til Storbritannien fra de 191 firmaer, hvor mindst en fjerdedel af vareeksporten gik til Storbritannien, udgjorde 21,1 mia. kr. i 2017. Langt størstedelen (83 pct.) af denne eksport kom imidlertid fra de blot otte store firmaer, som havde mere end 250 beskæftigede årsværk i 2017. Disse firmaer beskæftigede også to tredjedele (67 pct.) af de ansatte i firmaer med en over 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen, som kan kontaktes på hhv. 39 17 35 65 og  , KHS@dst.dk, eller 39 17 31 89 og , PBN@dst.dk, ., Mere om Danmark og Storbritannien, Danmarks Statistik har tidligere beregnet, at , 45.000 jobs i Danmark er relateret til eksport til Storbritannien, . Opgørelsen i denne artikel adskiller sig ved at se på firmaernes direkte vareeksport og ikke en række afledte effekter. Du kan læse mere om , Danmarks og Storbritanniens forhold på Danmarks Statistiks temaside om Brexit, . Her kan du også finde links til andre organisationers analyser af konsekvenserne af Brexit.,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-11-04-Jylland-eksponeret-over-for-brexit

      Bag tallene

      Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

      Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1,  , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

      Bag tallene

      Befolkningens uddannelsesstatus

      Hvor mange danskere har grundskolen som højeste uddannelse? Hvor mange unge tager en ungdomsuddannelse? Her finder du statistik om befolkningens uddannelsesstatus.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus

      Emneside

      Vi flytter mest i juli måned

      Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

      Bag tallene

      1. august er årets største flyttedag

      35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

      Bag tallene

      Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

      Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug., 19. oktober 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 brugte kommunerne i alt 276 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud, mens regionerne brugte 141 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 154 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser og politi, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. Fordelingen af udgifterne i det offentlige forbrug har ligget ret stabilt siden strukturreformen i 2007., Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder som fx DSB er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., Offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Anm: Værdierne for søjlerne er afrundede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26, samt beregninger pba. , www.statistikbanken.dk/OBESK1,  , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2020 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 25 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne., Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne – se figuren ovenfor. Dog havde kommunerne en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, tst@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-18-10-Kom-og-reg-andel-off-forbrug

      Bag tallene

      Forbruget af alkoholfri øl er steget markant på 10 år

      Husstandene bruger flere penge end nogensinde på alkoholfri øl. Samtidig stiger prisen langsommere end for fx pilsner., 6. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Nu er der officielt taget hul på sommeren, og for mange er sommermånederne blandt andet lig med grillmad og lange lyse sommeraftener med drinks i haven eller ude i byen. Samtidig er sommeren også den tid på året, hvor , flest bliver sigtet for spirituskørsel, . Flere lader dog til at være begyndt med at skifte den alkoholholdige øl ud med en alkoholfri version. Fra 2011 til 2021 er husstandenes gennemsnitlige forbrug på øl med lavt alkoholindhold (under 1 pct.) seksdoblet fra 8 kr. til 46 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som er en stikprøveundersøgelse blandt husstande. Alkoholfri øl må indeholde op til 0,5 pct. alkohol og er derfor med i denne kategori. En almindelig pilsner har typisk 4-5 pct. alkohol., ”Husstandene bruger langt flere penge på øl med lavt alkoholindhold end tidligere, viser vores forbrugsundersøgelse. De seneste år er udbuddet af alkoholfri øl blevet betydeligt større end tidligere. Det er formentlig også en grund til, at danskerne køber flere af denne slags øl,” siger Solange Lohmann Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02, Om Forbrugsundersøgelsen, Tallene om danskernes forbrug af øl og vin er fra Forbrugsundersøgelsen, der er en årlig stikprøveundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Data hviler på et glidende gennemsnit af to års stikprøver. Det vil sige, at data fra fx Forbrugsundersøgelsen i 2021 består af data indsamlet i henholdsvis 2020 og 2021, hvor data fra 2020 bliver pris- og mængdeomregnet til 2021-niveau, Undersøgelsen bygger på interviews fra ca. 2.200 husstande i Danmark, Stikprøveusikkerheden ved kategorien ’Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl’ er 17,1 pct. i 2021, hvilket betyder at forbruget afviger med +- 2,9 kr., mens den er 10,3 pct. for ’Pilsnerøl og guldøl’ som betyder en afvigelse på +-99 kr. ’Andre alkoholholdige øl’ afviger med +- 22 kr. svarende til en stikprøveusikkerhed på 9,6 pct. , Husstandenes forbrug er angivet i faste priser, hvilket vil sige, at de er renset for inflation. Det gør, at forbruget er sammenligneligt over tid, fordi det ikke afspejler generelle prisstigninger som følge af inflationen, Prisudviklingerne stammer i denne artikel fra Forbrugerprisindekset, Lavere inflation i alkoholfri øl, Mens udgifterne til alkoholfri øl og øl med lavt alkoholindhold steg fra 2011 til 2021, steg prisen mindre end priserne for andet øl., Fra 2011 til 2021 steg priserne på øl med under 1 pct. alkohol således 1,7 pct., mens pilsner- og guldøl steg 3,0 pct., Færre pilsner, Det er ikke kun øl uden eller med lavt alkoholindhold, der i højere grad dukker op fra nye og etablerede bryggerier på supermarkedshylder, menukort og i danskernes forbrug. Også specialøl har fundet vej ind i de danske køleskabe og på barer. Fra 2011 til 2021 er det gennemsnitlige forbrug pr. husstand af ’andre alkoholholdige øl’, hvilket bl.a. dækker specialøl, steget fra 14 kr. til 234 kr. pr. husstand, viser Forbrugsundersøgelsen., I samme periode er forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl faldet fra 1.159 kr. pr. husstand til 960 kr. pr. husstand. Forbrugsudgiften til både specialøl og alkoholfri øl ligger dermed stadig langt under forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl. Men lægger man forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl sammen med den på andre alkoholholdige øl, giver det nogenlunde det samme niveau i 2021 som i 2011. Det indikerer, at forbrugsudgiften på øl er det samme, men at specialøl erstatter noget af forbruget på de mere klassiske øl. Det kan også ses i salget af alkoholholdig øl generelt, hvilket ligger på samme niveau i både 2021 og 2022 som i 2011 (se tabel , www.statistikbanken.dk/alko6, )., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på alkoholholdig øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-06-forbruget-af-alkoholfri-oel-er-steget-markant

      Bag tallene

      Historisk få arbejdsstandsninger

      Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 ,  , Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1,  , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann.  , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation