Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2861 - 2870 af 3985

    Statistikdokumentation: Arkiver

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arkiver 2024 , Tidligere versioner, Arkiver 2023, Arkiver 2022, Arkiver 2021, Arkiver 2020, Arkiver 2019, Arkiver 2018, Arkiver 2017, Arkiver 2016, Arkiver 2015, Arkiver 2014, Arkiver 2013, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske arkiver. I første omgang kun de statslige arkiver, men statistikken er fra 2017 udvidet med beskrivelser af stads- og lokalarkivernes virke. Tidsserier for de statslige arkiver kan findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om de danske arkivers konventionelle samlingers størrelse og tilvækst, antal gæster/besøg på læsesale, og antal forespørgsler via breve eller mails. Derudover arbejdskraft, fordelt efter lønnet arbejdskraft, ulønnet frivillig arbejdskraft og arbejdskraft med tilskud. For de statslige arkiver desuden de digitale samlingers størrelse og antallet af hjemmesidebesøg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data for de statslige arkiver modtages fra Rigsarkivet i form af regneark med oplysninger for enkelte arkiver, som aggregeres. Datavalideringen består i sammenligning af værdier med tidligere indberetninger for enkeltarkiver og på aggregeret niveau. Data for de øvrige arkiver indsendes fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Stads- og Lokalarkiverne (SLA) til Danmarks Statistik via SLA i form af regneark med oplysninger for de enkelte arkiver. Eventuelle dubletter fjernes, og manglende eller åbenlyst fejlagtige værdier erstattes med værdier fra tidligere indberetninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt til at danne et overblik over danske arkivers aktivitetsniveau og størrelse. Statistikken er udviklet i samarbejde med Kulturministeriet. Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over danske arkiver., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data for Rigsarkivet/ Statens Arkiver er trukket direkte fra deres driftssystemer til opgørelse af egne aktiviteter. Derimod er Stads- og Lokalarkiverne baseret på indberetninger fra mange og meget små enheder, som i flere tilfælde drives af frivillige, ikke fagfolk. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 4,5 måneder efter årets udgang. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem for de statslige arkiver, og fra 2011 også for stads- og lokalarkiver. Tidsserierne er sammenlignelige uden databrud fra disse år, dog kun fra 2011 for statslige elektroniske arkivalier. Ældre tal for de statslige arkiver findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980. Der findes ingen direkte sammenlignelige internationale statistikker på området., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arkiver, . Tallene indgår derudover i den årlige , Kulturpublikation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arkiver

    Statistikdokumentation

    FN's årsmøde

    Hvert år i juli mødes FN’s medlemslande i New York og sætter fokus på opfyldelsen af et udvalgt sæt af Verdensmål. Mødet kaldes High Level Political Forum (HLPF), og landene melder sig frivilligt på skift til at give en status på situationen i deres land. Danmark aflagde rapport (VNR – Voluntary National Report) i 2017 og igen i 2021. Læs de danske afrapporteringer og se årets fokusmål for 2024., Fokusmål 2024, Rapporter, Danmarks Statistik bidrog i 2021 til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder information om 201 af de 247 indikatorer for årene 2005-2020. , Læs den danske afrapportering af de 17 Verdensmål (pdf),  , Parallelt med den danske frivillige afrapportering, som er linket ovenfor, og på anmodning fra FN, har Danmarks Statistik udarbejdet en publikation om, hvordan Covid-19 påvirker fremskridtet med Verdensmålene. Denne publikation vedrører udvalgte områder – dødelighed, økonomiske hjælpepakker, indkomster og ulighed, og CO2 udledninger., Læs rapporten om Covid-19 og Verdensmålene (pdf),  , I 2017 bidrog Danmarks Statistik også til den danske frivillige afrapportering af de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Rapporten indeholder data for 62 af de 244 indikatorer for årene 2005-2015., Læs den danske afrapportering fra 2017 af de 17 Verdensmål (pdf),  , Mere om årsmødet, Læs mere om årsmødet og se årets program,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/HLPF

    Om Verdensmålene

    Find indformation om FN's Verdensmål, og læs mere om Danmarks Statistiks arbejde med Verdensmålene. Find også information om Danmarks Statistiks Verdensmålspartnerskab., De 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, I 2015 vedtog FN’s 193 medlemslande 17 ’Verdensmål’ også kaldet Sustainable Development Goals eller SDG’erne. Verdensmålene er mål for alle verdens lande og for befolkningen på hele kloden. De har til mål at udvikle verden i en bæredygtig retning med mindre sult og ulighed, mere uddannelse og udvikling og en bæredygtig udvikling af brugen af klodens ressourcer. Verdensmålene har et særligt fokus på, at udvikling og forbedring særligt skal komme de dårligst stillede til gode formuleret under målsætningen ’leave no-one behind’., Læs mere om opfyldelsen af Verdensmålene: , Find oplysninger om arbejdet med opfyldelsen af Verdensmålene på , FN’s hjemmeside om bæredygtig udvikling., Find , statistiske oplysninger om opfyldelsen af Verdensmålene , på FN’s statistikkontors hjemmeside om Verdensmålsindikatorerne., Find den danske regerings nationale handlingsplan for opfyldelsen af Verdensmålene, ., Find en , oversigt over nationale og internationale sider om Verdensmålene,  på det europæiske statistikkontor Eurostats hjemmeside.,  , International monitorering af verdensmål, Verdensmålene er nu halvvejs inde i den periode, hvor det er målet, at de skal opfyldes (2015-2030)., Danmarks Statistik oplever en efterspørgsel efter information om internationale opgørelser over verdensmålene, herunder fx spørgsmål om hvem der udarbejder opgørelserne, hvad der karakteriserer de forskellige opgørelser, og hvad opgørelserne siger om Danmark.  , Danmarks Statistik har derfor samlet information om nogle af de centrale organisationer / institutioner, der løbende offentliggør materiale om status på verdensmålene. Det drejer sig om: , FN’s indikatordatabase, OECD, – Measuring distance to the SDG targets, EUROSTAT, – Sustainable development goals , Bertelmanns Stiftung,   - Sustainable development report, UNSDSN, – Sustainable development solutions network, Læs notatet om international monitorering af verdensmålene (pdf),  ,  , Verdensmålene - en opskrift på bæredygtig udvikling, De 17 Verdensmål er en særlig udfordring for statistikinstitutioner som Danmarks Statistik. Læs i denne artikel hvordan vi arbejder med de globale Verdensmåls indikatorer og se udviklingen siden 2015 på udvalgte områder., Læs artiklen om Verdensmålene her (pdf),  , Verdensmål og Grønland, På linket nedenfor findes den officielle grønlandske platform for orientering om Verdensmålene. Her findes nyheder om grønlandske initiativer med relevans for SDG 2030 dagsordenen fra både myndigheder, virksomheder og frivillige organisationer. Endvidere findes beskrivelser af de enkelte Verdensmål med tilgængelig SDG 2030 statistik på fremdrift., Gå til den grønlandske Verdensmålsplatform, Grønlands Statistik har udarbejdet en bruttoliste med indikatorer, der kan måle fremskridt mod Verdensmålene. Der tilføjes løbende flere forslag til indikatorer. Listen inkluderer FN-indikatorer, proxy-indikatorer og lokale indikatorer., Læs mere om Grønlands fremskridt mod Verdensmålene,  , Podcast om hvordan det går i Danmark med at indfri verdensmålene, I anledningen af udgivelsen af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål - 197 danske målepunkter for en mere bæredygtig verden’ er der blevet afholdt en debat om, hvordan det egentlig går i Danmark med at få indfriet verdensmålene. I rapporten opstilles en række målepunkter og indsamlet data, der kaster lys over, hvordan netop Danmark klarer sig i forhold til verdensmålene. Så hvad afslører rapporten - og kan data være med til at styre verden i mål?, Lyt til podcasten her, Medvirkende:, Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, Debatten blev modereret af journalist, Mikkel Frey Damgaard. ,  , Kontakt, For spørgsmål og øvrige henvendelser til verdensmålsplatformen, skriv til: , Verdensmaal@dst.dk,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/laes-mere

    Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

    Sidste år blev der lagt 38,5 mia. kr. i den danske detailhandel i december, som hvert år er den måned, hvor omsætningen topper. Det var især boghandlere, legetøjsforretninger og butikker, der sælger køkkenudstyr, der havde travlt i julen 2023., 16. december 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vi bruger flere og flere penge i den danske detailhandel, og forbruget bliver især skruet op i december, hvor omsætningen i detailhandlen topper hvert år. I december sidste år købte vi for 38,5 mia. kr. i de danske butikker – inkl. handel på nettet. Det er den højest målte månedlige omsætning i detailstatistikkens levetid, og der var tale om en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2022. Detailsalget i december udgjorde 9,7 pct. af årets detailomsætning i 2023. , ”Hvert år ser vi et forbrugsmønster, hvor december er årets højdepunkt for omsætningen i den danske detailhandel. Det er ikke overraskende, at forbruget er højt i forbindelse med julehandlen. I december sidste år brugte vi særligt mange penge, hvilket blandt andet skyldtes, at den høje inflation, som vi især så i 2022, har givet anledning til et højere prisniveau end tidligere,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., På den anden side er det februar, der hvert år stikker ud i den modsatte ende som den måned, hvor omsætningen er lavest., Detailomsætningsindeks, løbende priser, januar 2010-december 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212, Julehandlen starter tidligere, Selvom december er den måned, hvor vi lægger flest penge i både fysiske og online forretninger, udgjorte den i 2023 en mindre andel af årets omsætning end tidligere. Sammenlignet med perioden 2010-2019 var december måneds andel af årets omsætning i 2023 faldet fra 10,4 pct. til 9,7 pct. Til gengæld var november måneds andel steget fra 8,6 pct. til 9,0 pct. i 2023., ”At decembers andel af årets omsætning var mindre sidste år skyldes blandt andet, at forbruget spreder sig mere over hele året end tidligere. Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen. Black Friday og andre juletilbud i november kan fx have haft indflydelse på, at vi begynder juleindkøbet tidligere end før,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Andelen af årets omsætning i detailhandlen, pct., 2023 og gns. af 2010-2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211, Køkkenmaskiner, bøger og legetøj under juletræet, Især forretninger med køkkenudstyr, boghandlere og legetøjsforretninger har travlt op til jul. Sidste år landede henholdsvis 20,1, 19,5 og 18,7 pct. af hele årets omsætning i kasseapparatet i december i disse tre brancher. For detailhandel med køkkenudstyr og legetøjsforretninger er det dog et fald i andelen af omsætningen sammenlignet med 2010-2019., Kigger vi på omsætningen i november for fx forretninger med køkkenudstyr, udgjorde salget i november 14,8 pct. af årets omsætning. Det er en stigning på 2,6 procentpoint sammenlignet med 2010-2019-gennemsnittet., ”Det kan være vanskelige tal at fortolke, men en vigtig pointe her er, at selvom detailomsætningen er højest i december, så er ændringen i andelen af årets omsætning størst for november. Sagt med andre ord bliver der handlet ind til flere af de klassiske julegaveindkøb i november end tidligere. Det er især elektriske apparater og elektronik, som ofte er på udsalg til Black Friday og andre juletilbud i november, der sælger bedre i november end tidligere,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., December og novembers andel af årets omsætning på brancheniveau, 2010-2019, 2022-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta211

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

    Bag tallene

    Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

    Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

    Bag tallene

    Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

    Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation