Søgeresultat

Tyve procent færre campingvogne på ti år

Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

Bag tallene

Statistikdokumentation: Højest fuldført uddannelse

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lars Peter Smed Christensen , 20 42 35 51 , LPC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højest fuldført uddannelse 2025 , Tidligere versioner , Højest fuldført uddannelse 2024, Højest fuldført uddannelse 2023, Højest fuldført uddannelse 2022, Højest fuldført uddannelse 2021, Højest fuldført uddannelse 2020, Højest fuldført uddannelse 2019, Højest fuldført uddannelse 2018, Højest fuldført uddannelse 2017, Højest fuldført uddannelse 2016, Højest fuldført uddannelse 2015, Højest fuldført uddannelse 2014, Højest fuldført uddannelse 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Notat: Indvandrernes medbragte uddannelse 2026 (pdf), Formålet med statistikken over højest fuldførte uddannelse er at samle oplysninger om den højest fuldførte uddannelser for hver enkelt person. Data stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med oplysninger tilbage fra starten af 1970'erne samt supplerende data fra kvalifikationsregistret, som også dækker tidligere perioder., Indhold, Statistikken dannes som et forløbsregister, baseret på en vurdering af den enkelte persons uddannelseskarriere og viser derved, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den personens liv. Registret dannes ved at fortolke kvalifikationskarrieren (kvalifikationerne i kronologisk rækkefølge) med henblik på at fastslå skift i kvalifikationsniveauet. En gang årligt dannes endvidere et statusregister med befolkningen og uddannelsesoplysninger pr. 30. september det pågældende år på baggrund af forløbsregistret. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Med udgangspunkt i elevregistret og kvalifikationsregistret dannes et statistikregister over højest fuldførte uddannelse en gang årligt som et forløbsregister, baseret på en vurdering af den enkelte persons uddannelseskarriere og viser derved, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv. Registret dannes ved at fortolke kvalifikationskarrieren (kvalifikationerne i kronologisk rækkefølge) med henblik på at fastslå skift i kvalifikationsniveauet. Statusregistret over højest fuldførte uddannelse dannes på baggrund af forløbsregistret og indeholder oplysninger om personer i befolkningens højest fuldførte uddannelse pr. 30. september det givne år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er mange og forskelligartede, og statistikken over befolkningens uddannelse er det mest centrale statistikprodukt fra uddannelsesstatistikken, idet variablen højest fuldførte uddannelse er en ofte anvendt baggrundsvariabel. Hovedsageligt benyttes oplysningerne i forbindelse med generelle beskrivelser af befolkningen eller udvalgte dele af denne. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen og pålideligheden afhænger af datakilden. Over 80 pct. af oplysningerne stammer fra administrative kilder, fx uddannelsesinstitutionernes elevsystemer, som vurderes at være meget pålidelige og har højeste prioritet ved dannelsen af registret. Øvrige kilder er mindre direkte knyttet til uddannelser og derfor mindre pålidelige, fx undersøgelser om indvandreres medbragte uddannelse og Folke- og boligtællingen fra 1970, som bygger på selvrapportering. For personer uden svar i undersøgelsen om medbragt uddannelse imputeres oplysninger. Disse kan anvendes til overordnede opgørelser, men er usikre på individniveau. Derudover forekommer forsinkede indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne, særligt for det seneste år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forløbsregistret produceres én gang årligt, og hele perioden er dermed opgjort på samme måde. På baggrund af forløbsregistret dannes et statusregister med befolkningen pr. 30. september det pågældende år. I tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den måde forløbsregistret produceres på, vil statusregistrene for alle årene blive kørt om. Det kan dog forekomme, at enkelte uddannelser skifter niveau i klassifikationen fra et år til et andet. Tidligere år opdateres som udgangspunkt ikke, og derfor kan en mindre del af udviklingen over tid skyldes ændringer i klassifikationen frem for faktiske ændringer i uddannelsesniveauet., Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) leverer oplysninger til Eurostat vedrørende højest fuldført uddannelse og det er de tal som bliver brugt i forbindelse med internationale sammenligninger af uddannelsesniveauet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Befolkningens højest fuldførte uddannelse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejest-fuldfoert-uddannelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: De kommunale budgetter

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , De kommunale budgetter, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/de-kommunale-budgetter

Statistikdokumentation

Fuldtidsuddannelser

Hvor mange elever går i grundskolen? Og hvor mange udvekslingsstuderende er i Danmark? Her finder du statistik om fuldtidsuddannelser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser

Emneside

Statistikdokumentation: Miljømultiplikatortabeller

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Miljømultiplikatortabeller 2025 , Tidligere versioner , Miljømultiplikatortabeller 2024, Miljømultiplikatortabeller 2023, Miljømultiplikatortabeller 2022, Miljømultiplikatortabeller 2021, Miljømultiplikatortabeller 2020, Miljømultiplikatortabeller 2019, Miljømultiplikatortabeller 2018, Miljømultiplikatortabeller 2017, Miljømultiplikatorer er beregninger ment som en service for brugere, der interesserer sig for sammenhængen mellem økonomi og miljø. Multiplikatorerne knytter økonomiske statistikker sammen med miljøstatistikker på et detaljeret niveau og giver et billede af hvilke effekter ændringer i den økonomiske efterspørgsl kan have på udvalgte miljøvariabler. Miljømultiplikatorer er samlede mål for den totale miljømæssige effekt i alle brancher i økonomien af specifikke ændringer i den endelige efterspørgsel. De totale effekter kan måles i fx affaldsmængder, vandforbrug, CO2 emissioner eller andet. , Indhold, Multiplikatortabellerne er organiseret således, at de for det første indeholder en reproduktion af visse miljødata, som også findes i det grønne nationalregnskab, og dernæst en opgørelse af direkte effekter ved at se på det relative forhold mellem disse miljødata og udvalgte nationalregnskabsdata (typisk produktionsværdi). Endelig indeholder en tabel nogle beregninger med en input-output model af både de direkte effekter (én branche) og indirekte effekter (alle påvirkede brancher) af forskellige typer af efterspørgsel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Denne statistik bygger på to allerede offentliggjorte kilder, nemlig det grønne nationalregnskab og input-output tabeller. Der indsamledes således ikke data specifikt til denne statistik. Visse dele af de to kilder gengives i tabellerne, men det primære bidrag ligger i beregninger med en input-output model, som indeholder såvel fysiske miljødata som økonomiske nationalregnskabs data i form af input-output tabeller. Denne hybrid model bruges i forskellige opstillinger til at beregne indirekte (multiplikator) effekter. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er i princippet alle, som interesserer sig for, i hvilket omfang forskellige typer af efterspørgsel (forbrug, investeringer, eksport), har effekt på miljøet (CO2 emissioner, vandforbrug eller affaldsmængder) og i hvilke brancher den direkte effekt kommer og hvilke afledte effekter der er i andre brancher. Tabellerne sammenkæder således miljømæssige med aspekter af den økonomiske udvikling og bør derfor have interesse for brugere som arbejder med integreret planlægning af den økonomiske og miljømæssige udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Multiplikatorerne er resultatet af modelberegninger, som bygger på nationalregnskabsstatistik og input-output tabeller. I hvert led foretages afstemninger og tilpasninger under antagelser, som samlet set betyder, at der i beregningsprocessen opbygges en vis usikkerhed ved tallene. På det mest detaljerede niveau kan man derfor ikke nødvendigvis forvente, at resultaterne er i præcis overensstemmelse med observationer fra virkeligheden. Konklusioner fra tabellerne bør drages med en vis forsigtighed under hensyntagen til de usikkerheder, der kan opstå i de forskellige led i processen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tabellerne er indtil videre offentliggjort punktligt i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt. Tabellerne, som bygger på energiregnskabet, offentliggøres første gang ca. 6 måneder efter referenceårets udløb, mens emissionsmultiplikatorerne offentliggøres i første version ca. 10 måneder efter referenceårets udløb. Endelige tal udgives samtidig med, at nationalregnskabet bliver endeligt, ca. 36 måneder efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid. De to kildestatistikker er begge sammenhængende over tid. Multiplikatorer er beregnet i faste priser, hvilket er nødvendigt for at få et korrekt indtryk af udviklingen i en økonomisk tidsserie. , Der er ikke tale om lovpligtig statistik, men i det omfang andre lande har produceret en tilsvarende statistik bør resultaterne være fuldt sammenlignelige, da der er tale om internationalt kendte kildedata og beregningsmetoder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/miljoemultiplikatortabeller

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-udgifter i virksomheder (Afsluttet)

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-udgifter i virksomheder 2016 , Tidligere versioner , It-udgifter i virksomheder 2015, It-udgifter i virksomheder 2014, It-udgifter i virksomheder 2013, Formålet med statistikken It-udgifter i virksomheder er at belyse omfanget af private virksomheders it-udgifter. Undersøgelsen bidrager til belysning af informationssamfundet for den del, der vedrører virksomhederne. Statistikken blev gennemført første gang i efteråret 2004., Indhold, Virksomheder: Undersøgelsen kortlægger it-udgifter i virksomhederne. Områder inkluderer hardware, standard- og kundespecifikt software, øvrigt it-udstyr (telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr) og it-konsulentbistand. For virksomhederne opgøres de samlede it-udgifter samt it-udgifter efter branche og virksomhedsstørrelse. Endvidere opgøres udgifter til de enkelte it-udgiftstyper jf. ovenstående. Den offentlige sektors it-udgifter indsamles ikke efter referenceår 2007., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Populationen afgrænses mht. brancher, sektor og størrelse målt ved antal årsværk. Virksomheder med minimum 10 årsværk indgår i undersøgelsen., Udvælgelse til stikprøve foretages koordineret med udvælgelse til Regnskabsstatistikken., Sumfejl bliver rettet og usædvanligt høje - eller overraskende lave værdier bliver identificeret, eventuelt kontaktes virksomheden for revision., Der beregnes vægte for 60 strata, der tager hensyn til virksomhedernes branche og størrelse. Virksomhederne indgår i statistikken med den vægt, der er tilknyttet det strata virksomheden befinder sig i. Endvidere justeres vægtene under hensyn til værdien af virksomhedernes it-udgifter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes i brancheorganisationer, der leveres serviceopgaver til større It-servicevirksomheder. Statistikken benyttes i ministerier og endelig anvendes resultaterne i forskellige forskningsprojekter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er anvendt ca. 3.200 besvarelser i opregningen. Resultaterne er opregnede så de svarer til en fuld dækning af de undersøgte brancher og størrelsesgrupper. Hver virksomhed i stikprøven er tildelt en vægt, således at den repræsenterer et antal virksomheder i populationen. Der er foretaget opregning ud fra antal virksomheder og beskæftigelse inden for beskæftigelsesgrupper. For virksomhederne er svarprocenten på ca. 95 pct. i undersøgelsen. Bortfald skyldes konkurser, overtagelser mm. Den høje svarprocent sikrer, at statistikken måler virksomhedernes It-udgifter med præcision, som i hovedsagen er angivet ved stikprøveusikkerheden. Der foreligger stikprøveusikkerhedsberegninger for udvalgte variable., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives rettidigt senest et år efter referenceåret (fx 2016), der slutter med regnskabsåret (fx 2016/2017 udgives senest maj 2018)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken går tilbage til 2004, men er kun sammenlignelig fra 2008 og frem, hvor der blev introduceret et nyt spørgeskema. Statistikken er samlet i Eurostat for 2009 og 2012 og for udvalgte lande, men ikke publiceret af Eurostat, da der ikke foreligger data fra et par store lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , It i virksomheder, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-udgifter-i-virksomheder--afsluttet-

Statistikdokumentation

Brexit

Siden opdateres ikke længere, Dette tema blev oprettet i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, det såkaldte Brexit. Siden opdateres ikke længere (december 2023)., Følg med i Danmarks handel med Storbritannien,  , I slutningen af juni 2016 besluttede briterne ved en folkeafstemning at forlade EU-samarbejdet – det såkaldte Brexit. , EU og Storbritannien blev enige om en udtrædelsesaftale, der satte betingelserne og reglerne for, hvordan Storbritannien kunne forlade EU. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020, men udtrædelsen foregik ved, at der blev lavet en såkaldt overgangsperiode fra den 31. januar 2020 til den 31. december 2020. Den 24. december 2020 blev EU og Storbritannien enige om det fremtidige forhold vedr. bl.a. handel, som du kan læse mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside., Danmarks Statistik har samlet en række nøgletal, så du hurtigt kan få et overblik over udviklingen i Danmarks samhandel med Storbritannien efter Brexit. Derudover har vi også samlet tal for hvor mange briter, der bor i Danmark., Valutakurs, Prisen på det britiske pund – valutakursen – har stor betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien., Falder pundets kurs over for den danske krone, får briterne ”mindre for pengene”, når de køber danske varer, hvilket alt andet lige vil føre til, at eksporten til Storbritannien falder. Samtidig bliver britiske varer billigere for danskerne og dansk import fra Storbritannien vil hermed typisk stige. Omvendt stiger eksporten og importen falder, når kursen på pundet går op., Hent flere tal i Statistikbanken om Valutakurser (DNVALM), Samhandel, Storbritannien var i 2020 Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter USA, Tyskland og Sverige. I 2020 var der dansk eksport til Storbritannien for 85 mia. kr., mens der var dansk import fra Storbritannien for 71 mia. kr. Eksporten af varer til Storbritannien udgjorde 6 pct. af den samlede vareeksport, mens tjenesteeksporten udgjorde 7 pct. af den samlede tjenesteeksport., Hent flere tal i Statistikbanken om Betalingsbalancen årlig (BBY), Hent flere tal om varehandelen til Storbritannien på , www.statistikbanken.dk/UHV2, , mens tal om tjenestehandelen findes på , www.statistikbanken.dk/UHT4S2, Investeringer, Direkte investeringer er en vigtig del af den økonomiske integration mellem Danmark og Storbritannien. Kun Sverige overgår Storbritannien som investeringsland for danske virksomheder, mens Storbritannien er Danmarks fjerdestørste investorland., Direkte investeringer omfatter aktier og andre kapitalandele, hvor en investor besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed., ’Udadgående’, er direkte investeringer fra Danmark til Storbritannien., ’Indadgående’, er direkte investeringer fra Storbritannien til Danmark., Hent flere tal i Statistikbanken om Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer (DNDIA), Befolkning, Antallet af britiske statsborger i Danmark har været støt stigende i flere år, men faldt lidt i 2020. I starten af 2021 boede ca. 18.500 britiske statsborgere i Danmark. Antallet af britiske statsborgere bosat i Danmark plejer at stige mest i 3. kvartal, hvilket hænger sammen med uddannelsesstart. , Hent flere tal i Statistikbanken om Folketal den 1. i kvartalet (FOLK1B), Antallet af britiske statsborgere, der indvandrer til Danmark, har været stigende siden 2009, men er faldet en anelse i 2018 og 2019. Antallet af britiske statsborgere, som udvandrer fra Danmark, har haft en stigende tendens i over 10 år. , Med den faldende indvandring i 2018 og 2019 ligger nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandring og udvandring, nu på samme niveau omkring 500 som var tilfældet i perioden frem til 2014. , Hent flere tal om , Indvandringer (VAN1AAR), og , Udvandringer (VAN2AAR), Antallet af britiske statsborgere, der får dansk statsborgerskab, har i mange år været faldende. I 2016 og frem er antallet steget markant. Den markante stigning skal ses i sammenhæng med, at der d. 1. september 2015 trådte en ny lov om dansk indfødsret i kraft, der betyder, at udenlandske statsborgere kan erhverve dansk statsborgerskab uden krav om løsning af andet statsborgerskab (et såkaldt dobbeltstatsborgerskab). , Hent flere tal i Statistikbanken om Personer, der har fået dansk statsborgerskab (DKSTAT), Virksomheder, Der var i 2019 894 danske datterselskaber i udlandet med ca. 90.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), I 2018 var der 661 britisk ejede virksomheder i Danmark – med ca. 34.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2), Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/brexit

Øvrige notater

Nedenstående notater er behandlet internt i modelgruppen, men er ikke gennemgået på modelgruppemøderne. De skal derfor ikke ses som egentlige modelgruppepapirer og udtrykker udelukkende forfatterens/forfatternes egne holdninger. , Skattetryksberegninger med ADAMs databank, 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., Nationalregnskabet 2016, nedrevision af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet, Antallet af præsterede timer er reduceret med nationalregnskabsrevisionen fra november 2016. Timeproduktiviteten er øget for den samlede økonomi og for både den private og den offentlige sektor. For den samlede økonomi bidrager forøgelsen i produktionen mest til den forøgede produktion, men timetalsrevisionen spiller også en væsentlig rolle., Det er dog forskelligt fra privat til offentlig sektor hvad der bidrager mest til oprevisionen i timeproduktiviteten. I den private sektor er bidraget ligeligt fordelt mellem opjusteringen af produktionen og nedrevisionen af timetallene. For den offentlige sektor er den forøgede produktivitet primært drevet af opjusteringen af produktionen. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, revision af timetal, ., Nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, Med revisionen af nationalregnskabet offentliggjort november 2016, er produktiviteten i den offentlige sektor forøget. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man opgør produktiviteten, jf. nedenstående figur, som viser produktivitetsudviklingen opgjort på to forskellige måder., Den implicitte produktivitet er BVT opgjort med outputmetoden deflateret med BVT opgjort med inputmetoden. Dette mål for produktiviteten viser en stagnerende udvikling i perioden 2011-2015. Timeproduktiviteten udtrykker BVT i faste priser deflateret med det samlede antal timer, som de offentligt ansatte præsterer, og viser en stigende produktivitet. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, ., Revision af nationalregnskabet, november 2016, Samlet set har revisionen betydet, at eksporten er revideret op i forhold til det foregående nationalregnskab, jf. nedenstående figur., Eksporten er opjusteret med knap 60 mia. kr. i 2010-priser, kædede værdier. Nettoeksporten i det reviderede nationalregnskab udgør 7,5 pct. af BNP mod 6,5 pct. af BNP i det foregående nationalregnskab. Læs mere i papiret , Hovedrevision af nationalregnskabet 2016, betalingsbalancen,  (pdf).

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/oevrige-notater

Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003)

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Beskæftigede ved bygge og anlæg, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg--indtil-2003-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-amters-finansielle-aktiver-og-passiver

Statistikdokumentation