Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2721 - 2730 af 3982

    Statistikdokumentation: Overgangsregistret

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overgangsregistret 2019 , Tidligere versioner, Overgangsregistret 2018, Overgangsregistret 2017, Overgangsregistret 2016, Overgangsregistret 2015, Overgangsregistret 2014, Formålet med overgangsregistret er at give et bedre grundlag for at belyse forløb i uddannelsessystemet end det, som umiddelbart findes i elevregistret. I overgangsregistret findes således en række enkle opgørelser over bevægelserne i uddannelsessystemet som fx antal gange der skiftes uddannelse indenfor en gruppe af uddannelser og gennemførelsestider. Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret og opdateres en gang årligt., Indhold, I overgangsregistret er den centrale enhed uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. I overgangsregistret ses der på tilgangen til et uddannelsesområde, fx erhvervsuddannelserne og de studerende følges gennem denne uddannelsesgruppe med de omvalg og institutionsskift som måtte forekomme. I overgangsregistret findes der fx opgørelser af antallet af uddannelses- og institutionsskift i uddannelsesgruppen, en uddannelsesstatus efter 1. og 5. år , brutto og nettotid i uddannelsesgruppen samt foregående og efterfølgende uddannelsesgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget for overgangsregistret er elevregistret. Uddannelseskarrieren i elevregistret opdeles i uddannelsesgrupper. Den enkelte record vedrører en gruppe og indeholder oplysninger om forløbet gennem grupperne såvel som overgangene mellem grupperne. Se iøvrigt den statistiske behandling i Statistik dokumentation for elevregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Registret er oplagt til at belyse forløb i uddannelsessystemet samt belyse gennemførelse og frafald i de enkelte uddannelsesgrupper. Danmarks Statistik bruger overgangsregistrets opgørelse af et og fem-års-frafald til opgørelser af frafald fra uddannelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Uddannelsesoplysningerne i overgangsregistret stammer fra elevregistret, hvis oplysninger kommer fra institutionernes administrative registre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 5 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Oplysningerne i overgangsregistret starter i 1973 og sammenligneligheden over tid god. Oplysninger om 0 - 7. klasse i grundskolen er dog først i registret fra skoleåret 2006-2007. Der findes ikke sammenlignlige registre i andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken offentliggøre tal for overgangsregistret under emnet , Uddannelsesforløb, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overgangsregistret

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: International organisering og outsourcing

    Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, International organisering og outsourcing 2023 , Tidligere versioner, International organisering og outsourcing 2020, International organisering og outsourcing 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, International_organisering_og_outsourcing (pdf), Formålet med statistikken International organisering og outsourcing er at belyse væsentlige globaliseringstendenser i form af firmaernes globale organisering og omfanget af outsourcing til udlandet i perioden 2021-2023. Statistikken er tidligere indsamlet for perioderne 2001-2006, 2009-2011, 2014-2016 samt 2018-2020. , Indhold, Statistikken har været udarbejdet med nogle års mellemrum siden 2007. Den belyser virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing samt motiver og barrierer for international outsourcing og hvilke typer af funktioner og antal job, der er flyttet ud af Danmark som følge af ændringer i virksomhedernes internationale organisering. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer fra en population på ca. 4.000 virksomheder med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk). De indberettede data fejlsøges maskinelt og manuelt. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at belyse virksomhedernes internationale sourcing og engagement i globale værdikæder. Dens primære målgrupper er ministerier, forskere og brancheorganisationer, som har behov for viden om globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv og jobskabelse. Statistikken anvendes til forskningsprojekter og analyser, hvori globalisering og outsourcing er i fokus., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes på grund af vejledningen af respondenterne samt den omfattende fejlsøgning og genkontakt at have en høj grad af præcision for hovedvariablene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data fra undersøgelsen vil kunne sammenlignes med data fra de tidligere undersøgelser, som er gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021. Endvidere vil det være muligt at sammenligne resultaterne af undersøgelsen med tilsvarende undersøgelser i en række andre EU-lande. Data fra undersøgelsen kan endvidere sammenholdes med data fra Regnskabsstatistik og Generel Firmastatistik for de brancher og størrelsesgrupper, som den dækker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik i serien , International organisering og outsourcing, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Outsourcing, . Data kan desuden gøres tilgængelige for forskere., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/international-organisering-og-outsourcing

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Affaldsregnskab

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Maria Skytte Christiansen , 24 25 42 07 , MCR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Affaldsregnskab 2023 , Tidligere versioner, Affaldsregnskab 2022, Affaldsregnskab 2021, Affaldsregnskab 2020, Affaldsregnskab 2019, Affaldsregnskab 2018, Affaldsregnskab 2017, Affaldsregnskab 2016, Affaldsregnskab 2015, Affaldsregnskab 2014, Affaldsregnskab 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, affaldsfraktioner_oversigt_ny3 (pdf), affaldsfraktioner_oversigt_4 (pdf), Dokumentation Affald_leverance til GrønREFORM (pdf), Formålet med Affaldsregnskabet er at belyse, hvor meget affald der skabes i forskellige dele af økonomien, hvilke typer affald der findes, og hvordan det behandles. Der indgår tal for import og eksport af affald. Affaldsregnskabet er udgivet siden 2015 på baggrund af data fra Miljøstyrelsen. Affaldsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab., Indhold, Affaldsregnskabet opgør affaldsmængderne fordelt på de 117 brancher, som anvendes i såvel øvrige dele af det grønne nationalregnskab som i det ordinære nationalregnskab. Inden for brancherne fordeles affaldet på typer af affald og behandlingsformer. Eksport og import af affald opgøres fordelt på fraktioner og behandlingsformer. Opgørelsen er årlig og formidles primært i Nyt fra Danmarks Statistik og Statistikbanken., Husholdningsaffald fordelt på kommune, behandlingsform og affaldsfraktion er opgjort første gang i 2023 i forbindelse med projektet Land-By., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det datasæt, der modtages fra Miljøstyrelsen, er allerede fejlsøgt svarende til offentliggørelsen i Miljøstyrelsens årlige rapport om affaldsstatistik. Danmarks Statistiks behandling af data er derfor primært den detaljerede og komplette fordeling af alt affaldet på det grønne nationalregnskabs 117 brancher., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Affaldsregnskabet er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for affald, ressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling. Internationalt i FN og andre organisationer er der stort fokus på grønne nationalregnskaber. Affaldsregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelserne af de samlede affaldsmængder og behandlingsformer anses for forholdsvis præcise. Fordelingen på affaldsfraktioner bliver dog mere usikker, jo mere detaljeret niveau man kigger på det, grundet indberetningerne (målefejl)., Den detaljerede branchefordeling præges af usikkerhed i kilden (ADS), og i opdelingen til de særlige underbrancher, som anvendes i det grønne nationalregnskab. , For kommunefordelte affaldsmængder er usikkerheden større end for kommunegrupper, bl.a. fordi affald kan afleveres i andre kommuner, eller fordi genbrugspladser benyttes af borgere fra flere kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 21 måneder efter referenceperiodens udløb. Den lange udgivelsestid hænger sammen med, at det er en statistik, som er afhængig af data fra Miljøstyrelsen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Affaldsregnskabet er udgivet siden 2015 og opgjort med samme kilder og metoder for hele perioden. Regnskabet følger FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012 og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes affaldsregnskaber, når de også er lavet efter denne standard., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Affaldsregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/affaldsregnskab

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Firmaernes køb og salg

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Firmaernes køb og salg 2024 , Tidligere versioner, Firmaernes køb og salg 2020, Firmaernes køb og salg 2019, Formålet med statistikken Firmaernes køb og salg er at belyse konjunkturudviklingen i erhvervslivet i Danmark ud fra firmaers salg. Statistikken beregnes ud fra de oplysninger om købs- og salgsmoms, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. , Statistikken udarbejdes månedligt og giver et aktuelt billede af udviklingen i dansk erhvervsliv. Statistikken er udarbejdet, med forskellige opgørelsesmetoder og hyppigheder, siden moms blev indført i Danmark i 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Firmaernes køb og salg er en månedlig opgørelse af firmaers køb og salg af varer og tjenester opgjort i mio. kr. Køb og salg opdeles i brancher fra Dansk Branchekode 2007 (DB07). Derudover er statistikken opdelt på indenlandsk køb og salg. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra Skattestyrelsens momsindberetninger og suppleres med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Manglende indberetninger udfyldes med imputerede værdier, der er en modelberegnet indberetning. Imputerede indberetninger er foreløbige og fjernes, når firmaet har indberettet til Skattestyrelsen eller firmaets virksomhedsstatus i CVR-registeret er opdateret til at være inaktiv. Data fra indberetningen placeres i firmaets hovedbranche. Det betyder informationer om firmaets bi-branche, eller andre brancher, bliver regnet med under firmaets hovedbranche. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er ministerier, interesseorganisationer, firmaer, forskere og studerende. Anvendes til fx analyse af konjunkturudviklingen og markedsundersøgelser. Internt i Danmarks Statistik er statistikkens variable hjælpevariable i fx Nationalregnskabet og udenrigshandelsstatistik. Statistikken er med til, at Danmark kan opfylde kravet i EU-forordningen “European business statistics regulation” vedr. omsætning i brancherne for service og handel. Forordningskravet er månedlig omsætning opgjort på faglige enheder. En model omdanner de juridiske enheder til faglige enheder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på data om moms, indberettet af firmaerne til Skattestyrelsen. Præcisionen styrkes af at alle momspligtige firmaer er med. Den svækkes af underindberetning af salg, der ikke er belagt med moms fx billetter til tog eller genbrugstøj. Pålideligheden stiger med, at firmaerne indberetter og reviderer værdierne. Det er muligt at revidere indtil tre år efter indsendelse. Værdier anses som endelige efter tre år og fastfryses i statistikken. Firmaernes salg anvendes som estimat for omsætning. Bemærk at omsætning indeholder mere end salg fx indtægt fra investeringer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres omkring 40 dage efter referenceperiodens udløb. Statistikken indeholder en opgørelse over salg, der er momspligtigt. En opgørelse over et firmas momspligtige salg kan anvendes som estimat for firmaets omsætning, derfor anvendes statikken til konjunkturstatistik over omsætning. Publiceringstidspunktet annonceres minimum 6 måneder i forvejen og det hører til sjældenhederne, at en publicering af statistikken er forsinket. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2010 bygger statistikken på registerdata, der er momsindberetninger fra firmaerne til Skattestyrelsen. Fra 2010 er data i statistikken sammenlignelig over tid, da data omfatter alle firmaer, der indberetter moms. Statistikkens variabel “salg i alt” kan anvendes som estimat for firmaernes nettoomsætning og kan sammenlignes med nettoomsætningen i andre statistikker fx Generel Firmastatistik. Ved sammenligning skal man tage højde for forskellene fx hvilke typer af salg eller omsætning, der medregnes, om punktafgifter er inkluderet, og hvorvidt mindre firmaer er omfattet af statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og er at finde under emnet , Firmaernes køb og salg, . Se mere på statistikken , emneside, . Frem til december 2023 blev statistikken publiceret månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/firmaernes-koeb-og-salg

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Generel firmastatistik

    Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Generel firmastatistik 2024 , Tidligere versioner, Generel firmastatistik 2023, Generel firmastatistik 2022, Generel firmastatistik 2021, Generel firmastatistik 2020, Generel firmastatistik 2018, Generel firmastatistik 2017, Generel firmastatistik 2016, Generel firmastatistik 2015, Generel firmastatistik 2014, Generel firmastatistik 2013, Generel firmastatistik 2012, Formålet med statistikken Generel Firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervslivs udvikling og struktur gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau., Statistikken, der første gang blev udarbejdet for 1999, afløste den hidtidige Firmastatistik, der blev udarbejdet for årene 1992-1999., Indhold, Generel firmastatistik opgør årligt reelt aktive firmaer i Danmark. Den dækker økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger om alle sektorer og brancher. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken indsamles årligt, og er baseret på interne statistikregistre i Danmarks Statistik, primært det Erhvervsstatiske Register og Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Kilderne sammensættes og aggregeres til offentliggørelsesniveauet. Der foregår minimal datavalidering og behandling, da statistikken er baseret på fejlsøgte data fra andre statistikker og statistikregistre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af det danske erhvervslivs udvikling og struktur., Centrale brugere er ministerier og styrelser, erhvervscentre, Eurostat, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes pålideligheden af statistikken at være høj, da den centrale variabel om antallet af firmaer er baseret på de administrative registreringer. Den usikkerhed der måtte være er knyttet til statistikkens kilder, særligt regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor omsætningsvariablen er baseret på en stikprøve på cirka 8.000, samt momsregistreringer og skatteindberetninger fra en stor del af populationen på godt 200.000 enheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Fra referenceåret 2016 udkommer statistikken årligt med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 10 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Når statistikken afgrænses til private byerhverv, kan den sammenlignes med Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover udgiver Eurostat hvert år en international udgave under navnet Business Statistics., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Firmaer og koncerner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/generel-firmastatistik

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Befolkningsfremskrivning

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annika Klintefelt , 23 31 14 33 , AKF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Befolkningsfremskrivning 2026 , Tidligere versioner, Befolkningsfremskrivning 2025, Befolkningsfremskrivning 2024, Befolkningsfremskrivning 2023, Befolkningsfremskrivning 2022, Befolkningsfremskrivning 2021, Befolkningsfremskrivning 2020, Befolkningsfremskrivning 2019, Befolkningsfremskrivning 2018, Befolkningsfremskrivning 2017, Befolkningsfremskrivning 2016, Befolkningsfremskrivning 2015, Befolkningsfremskrivning 2014, En befolkningsfremskrivning giver et bud på den fremtidige befolknings størrelse og sammensætning med hensyn til køn, alder, kommune og herkomst. Dette gøres ud fra en række forudsætninger og antagelser om til- og fraflytning, dødlighed og fertilitet. Fremskrivningen tager udgangspunkt i, at udviklingen de seneste år fortsætter. Ofte er udviklingen i fx tilflytning en anden end antaget, og derfor vil fremskrivningen oftest ikke ramme den faktiske udvikling helt præcist., Danmarks Statistik har siden 1963 udarbejdet befolkningsfremskrivninger. Fra 2010 er de lavet i samarbejde med den uafhængig institution, DREAM, der har til formål at udvikle og vedligeholde analyseredskaber til strukturpolitik. , Indhold, Med udgangspunkt i fremskrivningen for hele Danmark laver Danmarks Statistik efterfølgende fremskrivninger, der kan fordeles på køn, alder, landsdele og kommuner. Som en del af fremskrivningerne, findes også tal for befolkningens bevægelser i form af levendefødte, døde, ind- og udvandrede., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Befolkningsfremskrivningerne laves på grundlag af historiske data vedrørende befolkningens sammensætning på køn, alder og herkomst samt fertilitet, dødelighed, ind- og udvandringer og flytninger., Antagelser om den fremtidige udvikling i fertilitet, dødelighed og vandringer er nødvendige for at kunne lave fremskrivningerne., Fremskrivningerne laves hvert år med udgangspunkt i befolkningen 1. januar. Udgivelse finder sted i starten af maj., Der laves både en fremskrivning for hele landet samt fremskrivninger for de 11 landsdele og 98 kommuner., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fremskrivningerne for kommuner anvendes også i stor udstrækning af kommunerne og danner grundlag for kommunernes egne fremskrivninger, der ofte medtager en række lokale faktorer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks fremskrivning. Fremskrivningen kan komme at blive brugt af kommunerne til planlægning af institutioner, skoler og behov for plejehjem i fremtiden. Danmarks Statistiks fremskrivning har også stor interesse for lokale medier i hele landet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Befolkningsfremskrivningen bygger på tidligere års udvikling er et bud på befolkningsudviklingen. Dette gøres ud fra en række forudsætninger og antagelser om til- og fraflytning, dødlighed og fertilitet. Fremskrivningen tager udgangspunkt i, at udviklingen de seneste år fortsætter. Ofte er udviklingen i fx tilflytning en anden end antaget, og derfor vil fremskrivningen oftest ikke ramme den faktiske udvikling helt præcist., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistik er udkommet som annonceret uden forsinkelser i maj eller juni måned., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Hver fremskrivning er en ny statistik og skal ikke anvendes til tidsserier med tidligere fremskrivninger., Med fremskrivningen 2010 lavede Danmarks Statistik for første gang fremskrivningen for hele Danmark i samarbejde med DREAM, og man gik ved denne lejlighed over til en ny fremskrivningsmodel, som var baseret på DREAMs tidligere model., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Befolkningsfremskrivningerne offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under emnet , Befolkningsfremskrivning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/befolkningsfremskrivning

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Producentprisindeks for byggeri af boliger

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2026 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2025, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2024, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2023, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2021, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2019, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2018, Producentprisindeks for byggeri af boliger belyser udviklingen i husproducenters priser på nybyggeri af fritliggende enfamiliehuse. Dette inkluderer producenternes direkte byggeomkostninger og profit, men eksklusiv omkostninger til grund, skatter og afgifter, samt yderligere omkostninger, der ikke er direkte relateret til opførelsen af boligen. Statistikken kan anvendes i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Statistikken er udarbejdet siden 2019 med tal for 2015 og frem., Indhold, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen på opførelse af boliger i Danmark i første omsætningsled, hvilket typisk vil være den pris en husholdning eller investor skal betale en entreprenør for opførelse af en bolig. Statistikken er kun gældende for fritliggende enfamiliehuse, og altså ikke for fx etagebyggeri, rækkehuse, alment boligbyggeri, sommerhuse eller erhvervsbyggeri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist 500-1200 priser fra udvalgte typehusfirmaer i Danmark. Priser og adresser suppleres med en række relevante oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) om fx husets areal og indhold. Disse forhold benyttes til at beregne prisudviklingen for nybyggede boliger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en konjunkturindikator, som primært anvendes i forbindelse med analyse af den samfundsøkonomiske udvikling. Indeksene benyttes desuden ved udarbejdelsen af nationalregnskabet, og indgår i Eurostats rammemodel for erhvervslivsstatistikker. Der foretages ikke undersøgelser af brugertilfredshed, men statistikken behandles i Danmarks Statistiks ekspertudvalg for bygge- og anlægsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indrapporterede prisobservationer fejlsøges både maskinelt og manuelt, og omfanget af diverse fejltyper antages derfor ikke at påvirke statistikken i betydelig grad. Det indsamlede datagrundlag stammer udelukkende fra typehusfirmaer, og statistikken antages derfor for i højere grad at være repræsentativ for typehusbyggeri end for specialbyggeri. Desuden tager den anvendte beregningsmodel ikke højde for kvaliteten af byggematerialer og håndværk i forbindelse med udførelse af byggeriet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk lidt over 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken findes med en kontinuerlig tidsserie fra 2015 og frem. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis i Statistikbanken som , Producentprisindeks for byggeri af boliger (PRIS90), og findes på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . Én gang årligt, i forbindelse med udgivelsen af 4. kvartal (i april) udgives en , Nyt fra Danmarks Statistik, under titlen "Producentprisindeks for byggeri", som omfatter årlig prisudvikling for nybyggeri af enfamiliehuse og årlig prisudvikling for renovering og vedligeholdelse. Statistikken indrapporteres desuden løbende til Rigsarkivet., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-byggeri-af-boliger

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Nettoprisindeks

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nettoprisindeks 2026 , Tidligere versioner, Nettoprisindeks 2025, Nettoprisindeks 2024, Nettoprisindeks 2023, Nettoprisindeks 2022, Nettoprisindeks 2021, Nettoprisindeks 2020, Nettoprisindeks 2019, Nettoprisindeks 2018, Nettoprisindeks 2017, Nettoprisindeks 2016, Nettoprisindeks 2015, Nettoprisindeks 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), FPI-dokumentation - opdateret maj 2020 (pdf), Vejledning til regulering med prisindeks (pdf), Klassifikationskoder og beskrivelser (pdf) (kun på engelsk), Formålet med nettoprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Nettoprisindekset er blevet beregnet og offentliggjort selvstændigt under denne betegnelse siden februar 1980. Indekset er en videreførelse af månedsprisindekset, der frem til januar 1980 indgik i beregningen af reguleringspristallet. Sammenkædes nettoprisindekset med månedsprisindekset, kan det føres tilbage til januar 1963., Indhold, Nettoprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og tillagt evt. tilskud. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester., Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nettoprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede nettoprisindeks. I nettoprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven. Nettoprisindekset sæsonkorrigeres ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nettoprisindekset vurderes at være en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i nettoprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men nettoprisindeksets kvalitet vurderes at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt, da det har været svært at samle priser ind, og mange brancher er lukket ned., Udover den "almindelige" stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i nettoprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nettoprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nettoprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). , HICP er baseret på de faktiske forbrugerpriser, mens nettoprisindekset er baseret på de samme priser, men fratrukket indirekte skatter og afgifter, herunder moms og tillagt evt. tilskud., Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale nettoprisindeks og HICP udover prisbegrebet dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i nettoprisindekset og ikke i HICP., Nettoprisindekset hænger sammen med forbrugerprisindekset. De to indeks dækker samme grupper varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Forbruger- og nettoprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Nettoprisindeks, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nettoprisindeks

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Børnepasning efter skolestart

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning efter skolestart 2024 , Tidligere versioner, Børnepasning efter skolestart 2023, Børnepasning efter skolestart 2022, Børnepasning efter skolestart 2021, Børnepasning efter skolestart 2020, Børnepasning efter skolestart 2019, Børnepasning efter skolestart 2018, Børnepasning efter skolestart 2017, Børnepasning efter skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning efter skolestart er at belyser antallet af indskrevne børn og unge samt, og fuldtidsomregnet pædagogisk ansatte i pasningstilbud efter skolestart. Statistikken er udarbejdet siden 1943, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2015 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af børn og unge, som er indmeldt i børnepasning, efter at de er startet i skole, samt antallet af fuldtidsomregnede pædagogisk ansatte i de kommunalt ejede SFO'er. Børnene fordeles på kommuner, pasningstilbud, institutionernes ejerform og alder. De ansatte opgøres som fuldtidsansatte og fordeles på kommuner og stillingskategori. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og unge samt ansatte indsamles primært fra kommunale forældreopkrævningssystemer og lønanvisningssystemer. Oplysningerne suppleres med data fra Børne- og Undervisningsministeriet og elektroniske indberetninger til Danmarks Statistik fra selvejende og private pasningsinstitutioner. Det indsamlede data valideres for væsentlige afvigelser og sammenlignes med tidligere års data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er mange og forskelligartede. Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle 98 kommuner er inkluderet i opgørelserne, hvilket er en forbedring fra 2019, hvor kun 96 kommuner var inkluderet. Præcisionen påvirkes af kommunernes registreringspraksis, som kan medføre forkerte registreringer af institutionernes pasningstilbud og lovgrundlag. Præcisionen af antal ansatte i skolefritidsordninger påvirkes endvidere af at personale, som er ansat delvist i SFO og delvist på skolen, ofte kun indberettes ét af stederne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 10 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Generelt er det muligt at sammenligne det samlede antal børn fra 1983 og de enkelte pasningstilbud fra 1994. Dog skal man være opmærksom på, at tællingstidspunktet ændrer sig fra foråret til efteråret i 2004. Børnepasningsområdet på tværs af OECD-lande er beskrevet i den årlige publikation Education at a Glance. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Børnepasning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-efter-skolestart

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation