Søgeresultat

Statistikdokumentation: Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Ole Gravgård Pedersen , 30 89 28 39 , OGP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller) 2020 , Tidligere versioner, Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller) 2018, Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller) 2016, Formålet med det detaljerede materialestrømsregnskab er at belyse arten og mængden af alle materialer, der kommer fra eller anvendes af brancher, privat og offentligt forbrug, import og eksport mv. Regnskabet kan anvendes til at belyse det fysiske omfang af ressourceforbrug, produktion af varer og restprodukter, udenrigshandel mv. og det bidrager dermed med information, der er anvendelig ved analyse af cirkulær økonomi mv. Regnskabet er tilgængeligt for året 2018. og 2020. Grundet ændret datagrundlag og metodeskift er der ikke fuld sammenlignelighed mellem de to år. , Indhold, Regnskabet præsenterer information om strømme af naturressourcer, varer og residualer (affald og luftemissioner mv.) opgjort i tons pr. år., Regnskabet medtager alle typer materialer, der anvendes eller produceres i Danmark, og strømmene er opgjort efter brancher og andre kategorier som fx indvinding fra naturen, import, eksport, privat og offentligt forbrug, investeringer, udledninger til miljøet mv. , Samtidigt er regnskabet balanceret, dvs. at mængden af materialer en branche bruger, svarer til mængden af materialer, der forlader branchen som solgte produkter og residualer. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Regnskabet er baseret på en række kilder, som omfatter Udenrigshandel med varer, Industriens køb, Nationalregnskab og Grønt nationalregnskab, samt data fra fx Miljøstyrelsen og fra organisationers og virksomheders hjemmesider. Disse primære data bearbejdes og suppleres via estimationer og fordelinger, hvorefter de organiseres i en såkaldt fysisk supply-use tabel. Denne tabel afstemmes så tilgang er lig anvendelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle, der er interesserede i information om de fysiske materialestrømme, der finder sted i tilknytning til den danske økonomi. Det kan danne grundlag for analyser af den cirkulære økonomi, herunder hvilke brancher, der anvender eller producerer forskellige materialetyper., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt kan det forventes, at der er mindst usikkerhed på data, der direkte er baseret på kildestatistikker, mens de data, der er resultater af beregninger og fordelinger, vil være forbundet med større usikkerhed. , Balanceposten, der er repræsenteret i regnskabet, er til dels udtryk for unøjagtigheder knyttet til andre poster i regnskabet, men kan ikke direkte benyttes som mål for usikkerheden, da den også kan dække andre forhold. , Der er ikke foretaget beregninger af usikkerhedernes størrelse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Regnskabet for 2020 er offentliggjort 4 år og tre måneder efter referenceårets (2020) udløb. Regnskabet offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabet er offentliggjort for året 2020 og 2018 samt i en tidligere version for 2016. Regnskaberne for de forskellige år er ikke på alle punkter fuldt sammenlignelige på grund af ændringer i kildedata og metoder. , Regnskaber af denne type foreligger - ud over for Danmark - så vidt vides kun for Nederlandene, dog med andre klassifikationer. Det er således ikke muligt at foretage direkte internationale sammenligninger. , Det være muligt, at sammenligne enkelte data fra regnskabet over tid og over lande ved at se på de primære data, der ligger bag regnskabet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Regnskabet udgives i Statistikbanken under emnet , Detaljeret materialestrømsregnskab, . Udvalgte dele af regnskabet udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Regnskabet er desuden præsenteret mere indgående i , De danske materialestrømme, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detaljeret-materialestroemsregnskab--fysiske-supply-usetabeller-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Detailomsætningen af økologiske fødevarer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2024 , Tidligere versioner, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2023, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2022, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2021, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2020, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2019, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2018, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2017, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2016, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2015, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014, Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af omsætningen af økologiske fødevarer i supermarkeder og varehuse. Undersøgelsen er gennemført første gang for året 2003. Siden 2017 er virksomheder der udelukkende sælger online, herunder abonnementssalg, inkluderet i undersøgelsen., Indhold, Detailomsætningen af økologiske fødevarer er en årlig opgørelse af salget af økologiske føde- og drikkevarer i detailhandelen, opgjort i mængde og værdi. Statistikken opdeles på varegrupper. Datagrundlaget for statistikken er indberetninger fra de store supermarkedskæder samt grossister, der sælger fødevarer til detailhandelen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt blandt supermarkedskæder (inkl. discount), varehuse samt de grossister, der sælger fødevarer til detailhandelen, herunder til købmænd/kiosker. Spørgeskemaer kvalitetskontrolleres (sammenhæng mellem værdi og mængde, udvikling fra forrige år) og respondenter genkontaktes om nødvendigt. Detailomsætning som hidrører fra grossister udregnes ud fra disses mængdeomsætning og kilopriser fra detailhandlende, så de indberettede oplysninger bliver sammenlignelige med de øvrige indberettede oplysninger fra supermarkeder og varehuse., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af økologisk forbrug., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Totaltælling, ingen stikprøveusikkerhed., Der er nogen usikkerhed ved beregningen af data fra grossisterne. Efter en nærmere analyse af de indkomne skemaer vurderer Danmarks Statistik, at oplysningerne totalt set giver et retvisende billede af detailomsætningen med økologiske føde- og drikkevarer i supermarkeder og varehuse, dog kan salg af mejeriprodukter være undervurderet. , De indberettede tal vurderes at være af god kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Offentliggørelse 4-5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes ingen offentlig tilgængelig sammenlignelig statistik. Dog kan der i noget omfang sammenlignes med udviklingen i grupper indenfor den samlede detailhandel, eksempelvis belyst i Detailomsætningsindekset., I Sverige og Norge kan man finde delvist sammenlignelig statistik. I den danske statistik er der sammenlignelig statistik fra 2003 frem til nu. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Detailomsætningen af økologiske fødevarer under emnet , Handel med økologiske fødevarer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detailomsaetningen-af-oekologiske-foedevarer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2024 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2023, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med statistikken over arbejdssteder og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job på arbejdsstederne ultimo november. Som supplement opgøres fuldtidsbeskæftigelsen i året og den årlige lønsum. Statistikken kan fordeles efter branche, sektor, arbejdsstedskommuner og arbejdsstedsstørrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og den erstattede den registerbaserede arbejdspladsstatistik, der dækkede perioden fra 1980 til 1989., Indhold, Statistikken over arbejdspladser og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) offentliggøres årligt og indeholder oplysninger om antallet af arbejdssteder og job ultimo november samt tal for fuldtidsbeskæftigelse og lønsummer i året. Jobbene kan være som selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Statistikkerne kan fordeles efter kommune, branche, sektor og arbejdsstedsstørrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkerne over arbejdssteder og job udarbejdes på grundlag af arbejdsmarkedsregnskaberne (AMR_UN). Der foretages efterfølgende databehandling og fejlkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte kommer via arbejdsmarkedsregnskabet fra e-indkomstregistret. E-indkomstregister er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Idet registret indeholder data om skattepligtige indkomster, er kvaliteten af oplysningerne høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på tilfældige stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder, at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation

Elevtype

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , Elevtype , Beskrivelse: , - , Gyldig fra: , 1. december 2023 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Asger Bromose Langgaard, , alg@dst.dk, , tlf. 21 59 96 46 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, EUV1: Voksenelever uden grundforløb og praktik, EUV1G: EUV1 og GYM, EUV1G: EUV1 og GYM, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1T: EUV1 og talentspor, EUV1T: EUV1 og talentspor, EUV1X: EUV1 og EUX, EUV1X: EUV1 og EUX, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV2: Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del, EUV2G: EUV2 og GYM, EUV2G: EUV2 og GYM, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2M: EUV2 og mesterlære, EUV2M: EUV2 og mesterlære, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2T: EUV2 og talentspor, EUV2T: EUV2 og talentspor, EUV2X: EUV2 og EUX, EUV2X: EUV2 og EUX, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV3: Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del, EUV3M: EUV3 og mesterlære, EUV3M: EUV3 og mesterlære, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3T: EUV3 og talentspor, EUV3T: EUV3 og talentspor, EUV3X: EUV3 og EUX, EUV3X: EUV3 og EUX, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EU9: EUD lige efter 9. (10) klasse, EU9+: EUD ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9+G: EU9+ og GYM, EU9+G: EU9+ og GYM, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+M: EU9 + og mesterlære, EU9+M: EU9 + og mesterlære, EU9M: EU9 og mesterlære, EU9M: EU9 og mesterlære, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9+P: EU9 + og produktionsskolebaseret EUD, EU9+P: EU9 + og produktionsskolebaseret EUD, EU9P: EU9 og produktionsskolebaseret EUD, EU9P: EU9 og produktionsskolebaseret EUD, EU9+P+X: EU9+ og produktionsskolebaseret EUD og EUX, EU9P+X: EU9 og produktionsskolebaseret EUD og EUX, EU9+T: EU9+ og talentspor, EU9+T: EU9+ og talentspor, EU9T: EU9 og talentspor, EU9T: EU9 og talentspor, EU9+X: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9+X: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9X: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse, EU9X: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, RKV: Realkompetencevurdering, 20/20: 10.klasse kombineret med 1. del af grundforløb, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Optagelses_kriterie, 30. november 2023, Fagpakketype, 30. november 2023, Skala, 30. november 2023, Elev_aarsag, 1. december 2023, Elevtype, 1. december 2023, Afgangsaarsag, 1. december 2023, Fortsat gyldig, Kompetenceniveau, 1. december 2023, Fritagelse, Forløb

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ler?id=89ee82de-6a58-4874-b77c-49b5b6094dee

Statistikdokumentation: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Jonas Foged Svendsen , 21 34 73 19 , JFS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2025 , Tidligere versioner, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2024, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2023, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2022, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2018, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2017, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2016, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2015, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2014, Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Dokumentation-overgangstabel-2016 (pdf), Figur for Den Offentlige Sektor (docx), Statistikken Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte sætter tal på den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med netop miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Tallene anvendes blandt andet til politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de forskellige EU-landes miljøindsatser. Statistikken går tilbage til 1995 og er en del af det grønne nationalregnskab., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse og har tre fokusområder: miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Miljøbeskyttelse består bl.a. af udgifter til offentlig miljøforvaltning, administration og forskningsbaseret myndighedsbetjening. De grønne afgifter er afgifter, hvor formålet er at begrænse forurening og ressourceforbrug, mens miljøstøtten er sammensat af subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler, hvor formålet er at støtte miljøfremmende aktiviteter. Statistikken fordeles på stat, kommuner, regioner og offentlige virksomheder., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget består af regnskaber fra stat, kommuner, regioner og offentlige virksomheder, som er kodet til nationalregnskab ud fra manualen for det Europæiske Nationalregnskabssystem (ESA2010) og lagret i DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). På baggrund af grundige analyser af finansloven, kommunernes og regionernes kontoplaner udarbejdes en udtræksliste, som fastlægger, hvilke udgifter og indtægter, der skal trækkes fra DIOR til statistikkens tabeller. De udtrukne poster fordeles og aggregeres efter miljøformål, miljøkategori, realøkonomisk art og sektor. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tallene i denne statistik er blandt andet relevante i forbindelse med politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de enkelte EU-landes miljøindsatser. De mest oplagte brugere af statistikken er forskellige ministerier, styrelser og organisationer samt diverse medier og forskningsinstitutioner. Via kontaktudvalget for miljøøkonomiske regnskaber og statistikker får Danmarks Statistik oplysninger om brugernes behov og tilfredshed. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De grønne afgifter skønnes at være det mest præcise af de tre områder i statistikken. Der er en række kilder til usikkerhed ved statistikken. Disse er fx: fejlposteringer i de offentlige regnskaber, risikoen for oversete regnskabsposter, risikoen for fejlagtigt medtagne regnskabsposter, muligheden for fejlklassifikation samt usikkerhed i forbindelse med skøn over miljøandelen af forskellige konti i de offentlige regnskaber. Endvidere beror branchefordelingen af grønne afgifter og miljøstøtte på en række antagelser, som også er behæftet med usikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt en måned efter offentliggørelsen af regnskaberne for de offentlige finanser. Tallene følger Nationalregnskabets revisionsrytme og bliver først endelige tre år efter afsluttet regnskabsperiode. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tallene i denne statistik er sammenlignelige med anden statistik på flere forskellige måder. Via indberetninger til Eurostat gøres tallene sammenlignelige med de øvrige EU-lande i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. Tallene er sammenlignelige over tid, og endelig er tallene sammenlignelige med andre tal inden for den nationalregnskabsmæssige ramme. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken findes tallene under , Grøn økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, Derudover indgår statistikken i , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlig-miljoebeskyttelse--groenne-afgifter-og-miljoestoette

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Årligt

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Christina Just Brandstrup , 21 45 52 79 , CJB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Årligt 2025 , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Årligt 2024, Nationalregnskab 2023, Nationalregnskab 2022, Nationalregnskab 2021, Nationalregnskab 2020, Nationalregnskab 2019, Nationalregnskab 2018, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2017, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2016, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2015, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2014, Årligt nationalregnskab, hele økonomien 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, 2223-2002 da (pdf), 2223-2002 en (pdf), DK GNI Inventory 2021_v2022_05_02 (pdf), Forordning 549-2013 en (pdf), Kildeoverblik_NR (pdf), Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990., Indhold, Nationalregnskabet giver et overblik over aktiviteterne og udviklingen i dansk økonomi. Statistikken rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttonationalproduktet (BNP), privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, beskæftigelse og løn samt overskud og produktivitet i de forskellige erhverv. Hertil kommer tal for de mange underopdelinger, som kan belyse forskellige ’snit’ gennem samfundsøkonomien., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før at alle informationer om perioden er tilgængelige. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab, som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold, rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og andre interesseorganisationers lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling. Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der er bedre tilgang til kildedata. De første bud på en periodes nationalregnskab vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter tre år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De første foreløbige årstal offentliggøres ved udgangen af februar året efter referenceåret. Tallene revideres løbende i marts og juni samme år samt i juni året efter. Endelige årstal offentliggøres i juni 2,5 år efter referenceårets udløb. Nationalregnskabet udgives rettidigt og indberettes til Eurostat i henhold til ESA2010 transmissionsprogrammet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabet udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014 og er brugt til at revidere nationalregnskabet tilbage til 1966. Nationalregnskabet afspejler alle dele af samfundsøkonomien, så de fleste økonomiske statistikker rummer tal, der har deres modsvar i nationalregnskabet. Vær dog påpasselig med at sammenligne tal fra nationalregnskabet med andre økonomiske statistikker, da overgangen tit er kompliceret af forskellige definitioner og krav til dækning. Nationalregnskabet er dog i fuld overensstemmelse med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nationalregnskabet offentliggøres i Statistikbanken under , Økonomi, og , Nationalregnskab, . Offentliggørelserne ledsages af , Nyt fra Danmarks Statistik, , med en aktuel vinkling og udvalgte kommentarer. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--aarligt

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Folkebiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Folkebiblioteker 2018 , Tidligere versioner, Folkebiblioteker 2017, Folkebiblioteker 2015, Folkebiblioteker 2014, Folkebiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på folkebiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes for tællingsåret 2010 og frem af Danmark Statistik. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009., Indhold, Folkebiblioteksstatistikken indeholder nøgletal for bibliotekernes aktiviteter og økonomi, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Folkebiblioteker indberetter data umiddelbart efter referenceårets afslutning. Danmarks Statistik behandler de indsamlede data, fejlsøger dem og offentliggør dem i Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folkebiblioteker i Danmark. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes at bibliotekerne modtager rykkere, hvis de mangler at indberette tal. Derudover er der gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån ikke blive offentliggjort. Dette skyldes problemer med bibliotekernes skift af IT-systemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken plejer at udkommer ca. 6 måneder efter referenceårets udgang uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. For statistikåret 2016 og 2017 har der været problemer med filindberetninger fra mange kommuner. Derfor er statistikken forsinket i forhold til det sædvanlige offentliggørelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken er baseret på kvalitetsstandard om biblioteker og er således sammenlignelig med andre statistikker for biblioteksaktivitet. Statistikken er sammenlignelig med internationale statistikker. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Publicering sker via følgende kanaler: Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og årspublikationen. Dog er tal i årspublikationen "Kultur 2017" ikke opdateret med nyeste tal på området grundet forsinkelser i forbindelse med dataindsamlingen. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folkebiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønindeks for offentlig forvaltning og service (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2019 , Tidligere versioner, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2018, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2017, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2016, Lønindeks for den offentlige sektor 2015, Lønindeks for den offentlige sektor 2014, Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service belyser lønudviklingen i den offentlige sektor (staten, kommuner og regioner) fordelt på hovedbrancher. De implicitte lønindeks omfatter stort set samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere, samt elever og unge under 18 år, der er ansat inden for offentlig forvaltning og service. Statistikken viser udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995., Indhold, De implicitte indeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige ansatte i offentlig forvaltning og service. Indeksene offentliggøres fordelt på 36-standardgrupperingen i Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07), og viser udviklingen i forhold til basisperioden (1. kvartal 2005) og i forhold til samme kvartal året før., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles for stort set alle offentligt ansatte, og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Data fejlsøges groft inden produktion, men der bliver også frasorteret senere i processen, blandt andet ved beregningen af stigningstakter på virksomhedsniveau. Ved beregningen af gennemsnitstimelønnen i hver gruppe indgår timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold med en vægt, der svarer til personens beskæftigelsesgrad., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder også internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af det implicitte lønindeks. Lønindekset anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindekset i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da det implicitte offentlige lønindeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige offentligt ansatte, samt at indberetningerne sker fra de offentlige lønanvisningssystemer, er præcisionen og pålideligheden af statistikken god. Man skal dog være opmærksom på, at lønindeksene er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket kan betyde, at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, der tager højde for dette, og som er offentliggjort første gang 17. december 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været forsinkelser af nogen art i adskillige år. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De implicitte lønindeks er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995). Fra 1. kvartal 2013 og frem er den nye sektorafgrænsning implementeret. 1. kvartal 2013 udgør således et egentligt databrud i de implicitte lønindeks. Det offentlige implicitte lønindeks er sammenligneligt med det tilsvarende indeks for virksomheder og organisationer. Internationalt kan det implicitte lønindeks i et vist omfang sammenlignes med andre lands lønindeks for den offentlige sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Derudover indgår indekset i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-offentlig-forvaltning-og-service--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Boliginvesteringer og reparation

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Boliginvesteringer og reparation 2013, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boliginvesteringer-og-reparation

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønindeks for virksomheder og organisationer (Afsluttet)

Kontaktinfo, Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik , Uwe Pedersen , uwp@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2019 , Tidligere versioner, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2018, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2017, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2016, Lønindeks for den private sektor 2015, Lønindeks for den private sektor 2014, De implicitte lønindeks har til formål at belyse lønudviklingen i private og offentlige virksomheder uden for offentlig forvaltning og service (stat, kommuner og regioner), fordelt efter branche. Indekset gik oprindeligt under navnet "Lønindeks for den private sektor" og er blevet publiceret efter Dansk Branchekode 1996 (DB96) og Dansk Branchekode 2003 (DB03). Fra og med 3. kvartal 2008 efter Dansk Branchekode 2007 (DB07). Indekset har erstattet timelønsindekset for industriens arbejdere og månedslønsindekset for industriens funktionærer, der ophørte fra udgangen af 1997. , Indhold, De implicitte lønindeks omfatter samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere samt elever og unge under 18 år, der er ansat i virksomheder i den private og i den offentlige sektor, der har 10 eller flere beskæftigede. Detaljerede indeks og årsstigninger offentliggøres på op til 36 branchegrupper efter branchenomenklaturen DB07., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. De indsamlede data består udelukkende af udtræk fra de indberettende virksomheders og organisationers IT-systemer til lønadministration af deres ansatte på individniveau. De indberettede data fejlsøges/valideres på flere niveauer i produktionsprocessen. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er således med i beregningerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af lønindeksene. De implicitte lønindeks anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindeksene i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er to faktorer, der kan påvirke præcisionen, nemlig usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt at der kan være problemer med kompletheden i de indberettede data fra virksomheden. Man skal desuden være opmærksom på, at de implicitte lønindeks er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket betyder at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har derfor udviklet et nyt lønindeks, der tager højde for dette, og som offentliggøres første gang ultimo 2018 sammen med de implicitte lønindeks for tredje kvartal 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været tale om forsinkelser af nogen art i adskillige år. Dog har offentliggørelsen af de implicitte lønindeks for tredje kvartal 2018 været udsat i 17 dage af hensyn til den samtidige offentliggørelse af de nye standardberegnede lønindeks for samme periode. De implicitte og de standardberegnede lønindeks vil således fremover udkomme samtidig ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Implicit lønindeks for virksomheder og organisationer afløser Lønindeks for den private sektor, som blev afsluttet i fjerde kvartal 2013. Sammenligneligheden af disse to indeks er meget høj og beror alene på at sektorafgrænsningen for de to statistikker er en smule forskellig, idet der udover private virksomheder også indgår offentlige selskaber, der ikke er en del af statslig eller kommunal/regional forvaltning og service. Der er dermed tale om et databrud i første kvartal 2013, da indeksværdier før det tidspunkt fuldstændig svarer til Lønindeks for den private sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-virksomheder-og-organisationer--afsluttet-

Statistikdokumentation