Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2641 - 2650 af 4005

    Hvilken herkomst udgør majoriteterne på landets grundskoler?

    Personer med dansk oprindelse udgør et flertal af eleverne på 1.743 af landets grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt er der 1.815 grundskoler, der udgøres af 1.267 folkeskoler og 548 frie grundskoler., 24. august 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , På 72 af landets grundskoler udgør personer med dansk oprindelse et mindretal, når man ser på elevernes herkomst. Det svarer til knap fire procent af de 1.815 grundskoler., På én skole, nemlig privatskolen Copenhagen International School, udgør indvandrere et flertal af eleverne. Mens 51 procent af eleverne her er indvandrere, udgør 21 procent af eleverne personer med dansk oprindelse, 26 procent er uden oplyst herkomst, og to procent er efterkommere., Indvandrere sammenlagt med personer uden oplyst herkomst, Hvis elever uden oplyst herkomst lægges sammen med elever, der er indvandret, så udgør de tilsammen flere end 50 procent af eleverne på fem af de 1.815 grundskoler., Én af dem er folkeskolen , 10. klasse Gribskov og modtagerklasser, , mens der i de fire øvrige tilfælde er tale om frie grundskoler: Copenhagen International School, Aarhus Academy for Global Education, Østerbro International School og Bjørns Internationale Skole., Efterkommere udgør majoriteten på 46 skoler, På 46 ud af 72 skoler, hvor personer med dansk oprindelse udgør et mindretal af eleverne, udgør efterkommere flertallet af skolens elever. Efterkommere er pr. definition født i Danmark., Zoomer man ind på disse 46 skoler, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne, vil man se, at 13 heraf er folkeskoler, mens der er 33 frie grundskoler i Danmark, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne., Samlet fordeling af elever efter herkomst, Samlet set var der pr. 1. oktober 2016 668.486 elever på landets 1.815 folkeskoler og frie grundskoler. 87,77 procent heraf havde dansk oprindelse, 7,97 procent var efterkommere, 3,66 procent indvandrere og 0,60 procent uden oplyst herkomst.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-24-herkomst-paa-landets-grundskoler

    Bag tallene

    Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

    Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import  har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent.  , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3,  ,  , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

    Bag tallene

    Vækst i dansk tøjeksport fortsætter

    I denne uge er der Copenhagen Fashion Week i Danmark, der i stigende grad eksporterer tøj til de øvrige lande i Europa. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 8. august 2017 kl. 15:30 ,  , Værdien af , dansk tøjeksport, til EU i 2016 var 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport af beklædningsgenstande og tilbehør til EU-landene lader til at fortsætte i 2017. Ser man på årets første fem måneder, er eksporten til EU-lande 9,75 mia. kr., hvilket er 552 mio. kr. mere end i de første fem måneder af 2016., Stigningen i eksporten af dansk tøj til Frankrig, der med Paris er højsæde for europæisk mode, er mere end fordoblet fra 2007 til 2016. I løbet af disse ni år steg eksporten fra 0,6 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr., virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det er også Tyskland, der noteres for den største del af udviklingen fra perioden januar-maj 2016 til januar-maj 2017. Her steg eksporten med 347,3 mio. kr. fra 3.182,6 til 3.529,9 mio. kr., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport har på ingen måde kunnet følge med udviklingen for eksport af tøj. Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-08-vaekst-i-dansk-toejeksport-fortsaetter

    Bag tallene

    Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)

    Ifølge de nyeste internationale tal producerer danske vindmøller over 2.300 kWh/indbygger om året, hvilket er det højeste i OECD og næsten dobbelt så meget som nummer to på listen, Sverige., 8. august 2017 kl. 7:30 ,  , 9. august 2017: Der er desværre fejl i tal i et tekstafsnit og tilhørende figur. Rettelser er markeret med rødt., Når vinden blæser henover Danmark, indsamler vindmøller en del af kraften, den fører med sig, og omdanner den til energi, vi kan bruge i hverdagen. Ifølge den nyeste internationale oversigt vedrørende producerede gWh fra vindmøller i OECD-landene, lavede møllerne i Danmark lige over 13.000 gWh i 2014, hvilket ligger på niveau med lande som Sverige, Canada, Frankrig og Italien. For at tage højde for forskellen i størrelsen på OECD-landene kan man se på, hvor mange kWh per indbygger, der kom fra vindmøller i landene. Sat op på denne måde producerede Danmark i 2014 over 2.300 kWh/indbygger, hvilket er højere end noget andet land i sammenligningen og næsten dobbelt så højt som det næste land på listen, Sverige., I mindst 15 år har Danmark været det OECD-land, der producerede flest kWh/indbygger, og i perioden er mængden steget med 192 pct. , Anm.: Befolkningstallene er hentet hos OECD, medmindre en * er angivet ved landenavnet. Hvis en * er angivet, er befolkningstallet hentet hos landets offentlige statistikmyndighed på grund af manglende tilgængelighed hos OECD. , Mere end en fjerdedel af vedvarende energi fra vindkraft, Zoomer man ind på Danmark, kan man se, at vedvarende energis andel af den totale energiproduktion er vokset markant siden årtusindeskiftet. Datagrundlaget for den danske energiproduktion tillader, at man sammenligner 2000 og 2016.  I 2000 stod vedvarende energi for 6,9 pct. af den totale energiproduktion, mens tallet i 2016 var 26,5 pct. – altså mere end en fjerdedel af den totale energiproduktion. Energi fra vindkraft spiller også en større rolle i den samlede tilgang af vedvarende energi, end det var tilfældet i 2000. Fra 2000 til 2016 steg andelen af vedvarende energi fra vindkraft i Danmark fra 19 pct. til 27 pct. Sagt på en anden måde kom knap en femtedel af Danmarks vedvarende energi fra vindkraft i 2000, mens mere end en fjerdedel kom fra vindkraft i 2016.,  , Støtte til vindkraft (Afsnit rettet), Udviklingen i produktionen af energi fra vindkraft i Danmark bør ses i sammenhæng med de politiske initiativer, der er taget på området. , Et væsentligt element heri er den støtte i form af PSO-tilskud, der siden 1998 er blevet givet til vindkraft. PSO-tilskud finansieres via PSO-afgiften (grøn afgift), der opkræves via husholdningers og virksomheders elregninger, og er blevet anvendt til specifikke miljøindsatser - herunder støtte til vindkraft., I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om at afskaffe PSO-afgiften. Ifølge aftalen skal afgiften udfases, så den fuldt ud er afskaffet i 2022. Hvilke præcise konsekvenser, udfasningen vil få for støtten til vindkraft, vides endnu ikke., Hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen eller lignende, er du velkommen til at kontakte Flintull Annica Eriksson på tlf: 3917 3066 eller mail: , aer@dst.dk, ., Du kan læse mere om vindkraft i Danmark i , Det Grønne Nationalregnskab, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-08-Danmark-producerer-flest-vind-kwh-per-indbygger-blandt-OECD-landene

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Højest fuldført uddannelse

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lars Peter Smed Christensen , 20 42 35 51 , LPC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højest fuldført uddannelse 2025 , Tidligere versioner , Højest fuldført uddannelse 2024, Højest fuldført uddannelse 2023, Højest fuldført uddannelse 2022, Højest fuldført uddannelse 2021, Højest fuldført uddannelse 2020, Højest fuldført uddannelse 2019, Højest fuldført uddannelse 2018, Højest fuldført uddannelse 2017, Højest fuldført uddannelse 2016, Højest fuldført uddannelse 2015, Højest fuldført uddannelse 2014, Højest fuldført uddannelse 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Notat: Indvandrernes medbragte uddannelse 2026 (pdf), Formålet med statistikken over højest fuldførte uddannelse er at samle oplysninger om den højest fuldførte uddannelser for hver enkelt person. Data stammer primært fra Danmarks Statistiks elevregister med oplysninger tilbage fra starten af 1970'erne samt supplerende data fra kvalifikationsregistret, som også dækker tidligere perioder., Indhold, Statistikken dannes som et forløbsregister, baseret på en vurdering af den enkelte persons uddannelseskarriere og viser derved, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den personens liv. Registret dannes ved at fortolke kvalifikationskarrieren (kvalifikationerne i kronologisk rækkefølge) med henblik på at fastslå skift i kvalifikationsniveauet. En gang årligt dannes endvidere et statusregister med befolkningen og uddannelsesoplysninger pr. 30. september det pågældende år på baggrund af forløbsregistret. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Med udgangspunkt i elevregistret og kvalifikationsregistret dannes et statistikregister over højest fuldførte uddannelse en gang årligt som et forløbsregister, baseret på en vurdering af den enkelte persons uddannelseskarriere og viser derved, hvordan kvalifikationsniveauet udvikler sig gennem den enkelte persons liv. Registret dannes ved at fortolke kvalifikationskarrieren (kvalifikationerne i kronologisk rækkefølge) med henblik på at fastslå skift i kvalifikationsniveauet. Statusregistret over højest fuldførte uddannelse dannes på baggrund af forløbsregistret og indeholder oplysninger om personer i befolkningens højest fuldførte uddannelse pr. 30. september det givne år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er mange og forskelligartede, og statistikken over befolkningens uddannelse er det mest centrale statistikprodukt fra uddannelsesstatistikken, idet variablen højest fuldførte uddannelse er en ofte anvendt baggrundsvariabel. Hovedsageligt benyttes oplysningerne i forbindelse med generelle beskrivelser af befolkningen eller udvalgte dele af denne. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen og pålideligheden afhænger af datakilden. Over 80 pct. af oplysningerne stammer fra administrative kilder, fx uddannelsesinstitutionernes elevsystemer, som vurderes at være meget pålidelige og har højeste prioritet ved dannelsen af registret. Øvrige kilder er mindre direkte knyttet til uddannelser og derfor mindre pålidelige, fx undersøgelser om indvandreres medbragte uddannelse og Folke- og boligtællingen fra 1970, som bygger på selvrapportering. For personer uden svar i undersøgelsen om medbragt uddannelse imputeres oplysninger. Disse kan anvendes til overordnede opgørelser, men er usikre på individniveau. Derudover forekommer forsinkede indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne, særligt for det seneste år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter slutningen af referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forløbsregistret produceres én gang årligt, og hele perioden er dermed opgjort på samme måde. På baggrund af forløbsregistret dannes et statusregister med befolkningen pr. 30. september det pågældende år. I tilfælde af, at der sker væsentlige ændringer i den måde forløbsregistret produceres på, vil statusregistrene for alle årene blive kørt om. Det kan dog forekomme, at enkelte uddannelser skifter niveau i klassifikationen fra et år til et andet. Tidligere år opdateres som udgangspunkt ikke, og derfor kan en mindre del af udviklingen over tid skyldes ændringer i klassifikationen frem for faktiske ændringer i uddannelsesniveauet., Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) leverer oplysninger til Eurostat vedrørende højest fuldført uddannelse og det er de tal som bliver brugt i forbindelse med internationale sammenligninger af uddannelsesniveauet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Befolkningens højest fuldførte uddannelse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejest-fuldfoert-uddannelse

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Handel med musikrettigheder og -værker

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handel med musikrettigheder- og værker 2025 , Tidligere versioner , Handel med musikrettigheder og -værker 2024, Handel med musikrettigheder og -værker 2023, Handel med musikrettigheder og -værker 2022, Handel med musikrettigheder og -værker 2021, Handel med musikrettigheder og -værker 2020, Handel med musikrettigheder og -værker 2019, Handel med musikrettigheder og -værker 2018, Handel med musikrettigheder og -værker 2017, Formålet med statistikken Handel med musikrettigheder og –værker er at belyse salget af indspillet musik i form af fysisk salg, downloads og streaming. Herudover opgør statistikken omfanget af rettighedsbetalinger for brug af musik til offentlig afspilning og ved mangfoldiggørelse samt rettighedsindtægter til komponister og udøvende kunstnere. Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken første gang i 2014. I 2023 blev statistikken udvidet med statistikker over antal registrerede musikværker og antallet autorer, der er rettighedshavere. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af salget af indspillet musik og rettigheder, samt antallet af registrerede musikværker og autorer med registrerede musikværker. Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i statistikbanken. Salget er opdelt på distributionsform, nationalitet (Danmark/Udland), type af rettighedsejere, geografi og personlige rettighedsejeres køn og alder. Rettighedsejere der repræsenteres ved fx et forlag indgår ikke i den køns- og aldersopdelte del af statistikken. Antallet af musikværker er opdelt på antallet musikværker i alt og nye registrerede musikværker årligt. Antallet af autorer med nye registrerede musikværker er opdelt efter køn og alder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. Data leveres efter frivillig aftale. Danmarks Statistik validerer data ved at sammenligne med sidste års data. Der sker ikke yderligere bearbejdning end validering og aggregering i udarbejdelsen af statistikken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af fagpersoner, forskere, myndigheder og andre brugere fx journalister, der interesserer sig for de økonomiske vilkår i musikbranchen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke afdækket forhold i kildedata, der indikerer, at statistikken ikke giver et præcist og pålideligt billede af det samlede omfang af salg af musik og musikrettigheder. Enkelte forhold kan betyde at omfanget undervurderes, men der er også forhold, der trækker mod en overvurdering., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 6 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udkommet siden 2014, og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med organisationernes egne statistikker. Der kan dog forekomme mindre forskelle, hvis organisationerne foretager efterposteringer i ind- og udbetalinger efter data er leveret til Danmarks Statistik., I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret for år 2000-2015. Dermed afviger Danmarks Statistiks opgørelse af antallet musikværker sammenlignet med Koda's for den pågældende periode. Korrektionen skyldes, at Koda i 2015 ændrede sin definition af, hvad et Koda-værk er (se mere under Statistik behandling). , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . under emnet Musik., I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Musik, ., Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handel-med-musikrettigheder-og--vaerker

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Livemusik

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , cht@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livemusik 2024 , Tidligere versioner , Livemusik 2023, Livemusik 2022, Livemusik 2021, Livemusik 2020, Livemusik 2019, Livemusik 2018, Formålet med statistikken Livemusik er at belyse aktiviteten omkring livemusik. Statistikken viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum og omfatter koncerter med offentlig adgang, hvor musikerne honoreres for opførelsen af musikværkerne, og hvor koncerterne er hovedformålet med publikums tilstedeværelse. Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2024. , Indhold, Statistikken om livemusik er en årlig opgørelse af antal koncertarrangører, koncerter og publikummer fordelt på koncertstørrelse og koncertarrangør. Man kan også se antallet af koncertarrangører, fordelt på arrangørtype, sektor, branche og landsdel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om livemusik indsamles årligt fra KODA, Slots- og Kulturstyrelsen, musikfestivalernes hjemmesider samt Danmarks Statistiks egne registre. Det indsamlede data undersøges og renses for fejlobservationer. Data om publikum fremgår direkte af data for nogle af koncerterne, mens det estimeres for de øvrige. Det samlede data om koncerter bruges til at identificere koncertarrangørerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at blive anvendt af fagpersoner, forskere, myndigheder og andre brugere fx journalister, der interesserer sig for livemusik. Statistikken kan skabe grundlag for prognoser og analyser samt en bedre forståelse af branchen og de involverede aktører. Statistikken udvikles løbende i samarbejde med en følgegruppe, der består af væsentlige brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antal publikummer, koncerter og koncertarrangører estimeres på baggrund af flere datakilder, herunder faktureringsdata for afholdelse af livekoncerter. Dette giver ikke det eksakte antal publikummer og koncerter, men vurderes at give et retvisende billede af faktiske omfang. Statistikken er stadig under udvikling, hvorfor der vil ske mindre revisioner af de publicerede oplysninger de første udgivelsesår. Der arbejdes løbende på at sikre en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 1 år efter referenceårets afslutning. Statistikken blev første gang udgivet i 2020 med tal for 2018, uden forsinkelse i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. Statistikken blev opdateret i november 2020 med resultater for referenceåret 2019. Offentliggørelsen af referenceår 2020 udgives i December 2021. Offentliggørelsen af referenceår 2021 udgives i august 2022. Offentliggørelsen af referenceår 2022 udgives i august 2023. Offentliggørelsen af referenceår 2023 udgives i september 2024. Offentliggørelsen af referenceår 2024 udgives i december 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2024. Tidsserien er fuldt sammenlignelig i perioden. Statistikken udarbejdes ikke efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor i mindre grad sammenlignelig med officielle statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Livemusik, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livemusik

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation