Søgeresultat

Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003)

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Beskæftigede ved bygge og anlæg, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg--indtil-2003-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Kommuner og amters finansielle aktiver og passiver, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-amters-finansielle-aktiver-og-passiver

Statistikdokumentation

Introduktion til sæsonkorrektion

Hvad er sæsonkorrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

Navne

Hvad er de mest udbredte navne i befolkningen? Og hvad er de mest populære navne til nyfødte? Find statistikken her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/navne

Emneside

Statistikdokumentation: Industriens ordre- og omsætningssituation (basisår 1995, -2002)

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Værdien af forbrugernes køretøjer mv., .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-ordre--og-omsaetningssituation--basisaar-1995---2002-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Svinebestanden

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Svinebestanden 2026 , Tidligere versioner , Svinebestanden 2025, Svinebestanden 2024, Svinebestanden 2023, Svinebestanden 2022, Svinebestanden 2021, Svinebestanden 2020, Svinebestanden 2019, Svinebestanden 2018, Svinebestanden 2017, Svinebestanden 2016, Svinebestanden 2015, Svinebestanden 2014, Statistikken over svinebestanden er en opgørelse over det totale antal svin i Danmark. Den har blandt andet til formål at danne grundlag for prognoser over kommende slagtninger og den fremtidige bestand af søer. Statistikken anvendes også i økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Svinebestanden er udarbejdet siden 1915, dog med ændringer i opgørelsesmetoden over tid. Den seneste ændring kom 1. april 2018. Forskellen på antal svin efter nye og den gammel metode er under 1 pct. Statistikken anses for at være sammenlignelig fra 1998 og frem., Indhold, Svinebestanden er en kvartalsvis stikprøvebaseret statistik over antal svin i Danmark. Statistikken er baseret på indberetninger fra landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin ifølge det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Bestanden opgøres den første dag i hvert kvartal. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Fra 2020 offentliggøres statistikken ikke mere med sæsonkorrektion af det totale antal svin. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelsen af svinebestanden indsamles via elekroniske spørgeskemaer eller system-til-system-løsningerne AgroVision (tidligere ArgoSofts Winsvin) og Danish Crown Data. Der er udvalgt en stikprøve på lidt under 1.200 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin i følge Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Stikprøven er stratificeret efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til populationen af svin. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU som grundlag for udarbejdelse af prognoser over kommende slagtninger af svin. Antallet af svin anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det største usikkerhedsmoment er opdateringen og matchningen af de forskellige registre. Den relative spredning - stikprøveusikkerheden - er for svin i alt 0,5 pct. til 1,5 pct. EU-kravet er maksimalt 5 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvis, cirka seks uger efter tællingsdagen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede, dog har der i 2012 og 2013 været udsættelse af offentliggørelsen på grund af for lav besvarelsesprocent ved det annoncerede udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken har i sin nuværende form været gennemført siden april 1974, men har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder med forskellige hyppighed. Da statistikken er forordningsbestemt, er der høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres kvartalsvist i Statistikbanken under , Landbrug med dyr, . Se mere på statistikkens , emneside, . Historisk data findes i , Husdyrbestanden (historisk) efter husdyrtype (1920-1981), . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/svinebestanden

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Koncerner i Danmark

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Koncerner i Danmark 2024 , Tidligere versioner , Koncerner i Danmark 2023, Koncerner i Danmark 2022, Koncerner i Danmark 2021, Koncerner i Danmark 2020, Koncerner i Danmark 2019, Koncerner i Danmark 2018, Koncerner i Danmark 2017, Koncerner i Danmark 2016, Koncerner i Danmark 2015, Koncerner i Danmark 2014, Koncerner i Danmark 2012, Formålet med statistikken Koncerner i Danmark er at belyse koncernrelationer i det danske erhvervsliv. Statistikken yder dermed et bidrag til belysningen af erhvervsstrukturen i Danmark. Statistikken blev udarbejdet første gang for året 2009. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse, som belyser omfang målt på både antal koncerner og antal fuldtidsansatte heri., Den statistiske enhed er dermed "koncernen". En koncern betragtes til denne statistik at være to eller flere virksomheder beliggende i Danmark, og som har en indbyrdes ejerrelation. En ejerrelation anses for at være til stede hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på oplysninger om koncerner fra det erhvervsstatistiske register og Eurostats EuroGroups Register (EGR). Virksomhedernes koncernrelationer fejlsøges vha. virksomhedernes årsregnskaber samt opslag i CVR., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsens resultater anvendes af brancheorganisationer, politikere, forskere og nyhedsmedier. Som en del af etableringen af Det Erhvervsstatistiske Datavarehus er det statistiske indhold og rammerne for Koncerner i Danmark blevet fremlagt for projektets eksterne forskerfølgegruppe., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes statistikken at give et retvisende billede af koncerner i Danmark. Dette skyldes, at datakilderne, der anvendes til at producere statistikken, vurderes til at have en høj præcision, mens der ikke er stikprøveusikkerhed eller bortfald, da statistikken er en totaltælling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Koncerner i Danmark publiceres normalt 18-24 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen gennemføres kun i Danmark. Siden referenceåret 2022 er firmaerne i Koncerner i Danmark opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer. I samme år er statistikken også udvidet til at inkludere branchegruppe A: Landbrug, skovbrug og fiskeri. Derfor er den ikke direkte sammenlignelig med den hidtidige tidsserie, der dækker perioden 2009-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Firmaer og koncerner, . Se mere på emnesiden , Firmaer og koncerner, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger baseret på datamaterialet, og der kan også gives forskeradgang til mikrodata., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koncerner-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Overnatninger i lystbådehavne

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Karen Keller , 21 19 85 61 , KKE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overnatninger i lystbådehavne 2026 , Tidligere versioner , Overnatninger i lystbådehavne 2025, Overnatninger i lystbådehavne 2024, Overnatninger i lystbådehavne 2023, Overnatninger i lystbådehavne 2022, Overnatninger i lystbådehavne 2021, Overnatninger i lystbådehavne 2020, Overnatninger i lystbådehavne 2019, Overnatninger i lystbådehavne 2018, Overnatninger i lystbådehavne 2017, Formålet med statistikken om lystbådehavne er at belyse turismeaktiviteten i de danske lystbådehavne. Statistikken anvendes af fx erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Yderligere anvendes statistikken til at identificere de mest populære fritidssejlerdestinationer i Danmark. Statistikken indsamles på frivillig basis og udarbejdes i samarbejde med VisitDenmark. Statistikken er blevet indsamlet siden 1992. Den gik fra at være lovpligtig til frivillig i 2004, hvilket har haft en betydning for svarprocenten og dermed også sammenligneligheden over tid., Indhold, Statistikken om lystbådehavne er en månedlig sæsonvis opgørelse af antal gæstebåds- og personovernatninger i danske lystbådehavne for månederne maj til september. Statistikken opdeles efter gæsternes nationalitet samt geografisk efter regioner, landsdele og farvand. Dertil kommer en årlig opgørelse over kapaciteten i og af lystbådehavne fordelt på hhv. landsdele og størrelse. Kommunefordelte data kan tilgås på VisitDenmarks hjemmeside., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om lystbådehavne indsamles månedligt for månederne maj-september. Den månedlige statistik viser foreløbige tal for aktiviteten i lystbådehavnene. Såfremt en lystbådehavn ikke indberetter, imputeres tal fra samme måned året før. Når referencemånederne fra maj-september er slut, erstattes de imputerede tal med endelige tal for året. For at udregne antallet af personovernatninger anvendes tal for den gennemsnitlige besætningsstørrelse, der er baseret på en survey-undersøgelse foretaget af VisitDenmark. Data til statistikken indsamles via en upload-løsning eller via et elektronisk spørgeskema. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. virksomhederne, brancheforeninger, kommuner og regioner samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra og med 2004, hvilket kan influere på sammenligneligheden over tid samt dækningsgraden. Nogle indberetninger er baseret på skøn efter bedste evne, da lystbådehavnene ikke har bookingsystemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken opgøres månedligt for maj til og med september og udkommer ca. 40 dage efter referencemånedens udløb. Derudover udkommer der en endelig årsopgørelse ca. 75 dage efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra 2004, hvilket influerer sammenligneligheden over tid. I årene 2007-2016 er en ny gennemsnitlig faktor for besætningsstørrelsen blevet indfaset. Fra og med 2017 er denne faktor helt implementeret i statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lystbådehavne, og , Samlede overnatningsformer, . Se mere på statistikkens , emneside, . Det er endvidere muligt at finde kommunalt fordelte tal via , VisitDenmarks hjemmeside, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Hvis du ønsker at kombinere statistik om lystsejlerturisme med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overnatninger-i-lystbaadehavne

Statistikdokumentation

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

Bag tallene

Nationalregnskab

Her finder du alle tal relateret til nationalregnskabet, fx både det branchefordelte, sektorfordelte og regionalfordelte nationalregnskab.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab

Emneside