Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2561 - 2570 af 3982

    Hver niende danske mand dyrker Tour de France-sporten landevejscykling (opdateret)

    Den typiske landevejs-cyklist er mand, mellem 50-69 år og fra Syd- eller Vestjylland. Sporten er mindre populær blandt kvinder og unge mennesker. , 23. juli 2018 kl. 15:00 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med nyere tal for idrætsorganisationernes medlemstal.,  , Landevejscykling er en populær aktivitet blandt danskere. Således svarer 8 pct. af voksne danskere i spørgeskemaundersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, ,’  at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt har dyrket landevejscykling. , Dermed indtager sporten sammen med gymnastik 6. pladsen på listen over de hyppigst udøvede idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. Undersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner,  foretages hver fjerde år, og fandt sidste gang sted i 2016. Undersøgelsen indeholder de nyest tilgængelige tal om danskernes motions- og idrætsvaner., Top 10 idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og , Idrættens Analyseinstitut, . Undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og spørger: Hvilke former for sport/motion har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?, Ifølge undersøgelsen er der en del flere mænd, end der er kvinder, som regelmæssigt trækker i cykeltøjet og rammer de danske landeveje. 11 pct. af de danske mænd dyrker landevejscykling regelmæssigt, mod 5 pct. af kvinderne. , Interessen for at bruge fritiden på et cykelsæde og taktikker for reduktion af vindmodstand stiger desuden med alderen, helt op til folk runder de 69 år, hvorefter interessen falder igen. , Således er sporten mest populær blandt de 50-69 årige, hvor 10 pct. dyrker sporten, skarpt forfulgt af de 30-49 årige, hvor 8 pct. gør det. Mindst populær er landevejscykling blandt de 16-19 årige, hvor 4 pct. svarer, at de dyrker sporten, efterfulgt af de 20-29 årige, hvor 5 pct. har dyrket landevejscykling inden for de seneste 12 måneder.  , Voksne danskere som dyrker landevejscykling fordelt på køn og alder. 2016,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og Idrættens Analyseinstitut, POPULÆR SPORT I VEST- OG SYDJYLLAND, En anden indikation på hvor populær landevejscyklingen er, kan ses af antallet af medlemmer i idrættens organisationer. , Idrætsorganisationer for cykling har mest vind i sejlene i landsdelen Vestjylland, hvor der er 13 medlemmer af cykel-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. Vestjyderne bliver skarpt forfulgt af sønderjyderne, hvor knap 11 pr. 1.000 indbygger dyrker organiseret cykelsport i landsdelen. , Den enkelstående kommune, som har flest cykel-entusiaster pr. indbygger er sønderjyske Fredericia, hvor 25 borgere for hver tusind dyrker organiseret cykelsport. Af de Vestjyske kommuner ligger Herning i top med 17 medlemmer pr. 1.000 indbygger. , Medlemmer af cyklist-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, Anm: Private cykelklubber indgår ikke i statistikken.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-18-hver-niende-danske-mand-dyrker-tour-de-france-sporten-landevejscykling

    Bag tallene

    Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

    De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

    Bag tallene

    Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

    Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

    Bag tallene

    Især lærere finder en partner med samme uddannelsesbaggrund

    Med en andel på 19 pct., er folkeskolelærere den uddannelsesgruppe, der i højest grad danner par., 24. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Optagelsesbrevene er modtaget, og meget snart starter mange nye studerende på drømmestudiet på en af landets uddannelsesinstitutioner. Udover en kommende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere er der også en sandsynlighed for, at man finder sammen med en partner med samme uddannelse som sig selv. Uddannede folkeskolelærer ligger øverst på listen over par med samme uddannelsesbaggrund., Af de 125.000 danskere, der er uddannede lærere, danner knap 25.000 par. Det svarer til, at næsten hver femte af de uddannede undervisere på landets grundskoler har fundet en partner, der også underviser i deres dagligdag., ”Det er en af de største uddannelsesgrupper, vi har i Danmark, og så er det den mest succesfulde, når det kommer til at finde en partner med samme uddannelse,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Om opgørelsen, Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende og samboende par tæller som par i denne opgørelse, Uddannelsen er angivet efter højest fuldførte uddannelse, Tallene er opgjort pr. 1. september 2021, Folkeskolelæreruddannelsen er den eneste mellemlange uddannelse, der ligger i top 5, hvis man ser bort fra mindre uddannelser med små datagrundlag., Næstefter læreruddannede følger fire lange videregående uddannelser i top 5 af par med samme uddannelse. 16 pct. af uddannede læger i Danmark danner par, mens pardannelsen mellem kollegaer eller studiekammerater for omtrent 13 pct. af både tandlæger, jurister og erhvervsøkonomer med en cand.merc., Andel af personer, der danner par med en med samme uddannelse pr. 30. september 2021, Kilde: Særkørsel, I den anden ende af skalaen, finder vi bl.a. installatører af vvs-teknik, hvor under 1 pct. har en partner med samme uddannelsesbaggrund. Også skibsmontører, skorstensfejere og kedelanlægsteknikere er sjældent i par med en fra samme fag, når man ser på opgørelsen for par med samme uddannelse.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-24-partner-med-samme-uddannelse

    Bag tallene

    80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

    Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere.  , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde:  Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. ,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

    Bag tallene

    Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2020

    Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 43 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele., 14. april 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2020 modtog politiet 40.642 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 31.094 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 43 pct., Ser man udviklingen i forhold til året forinden, så faldt antallet af cykeltyverier med 12 pct. I 2019 blev der anmeldt 46.212 cykeltyverier, hvilket på daværende tidspunkt var det hidtil laveste niveau. , ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”,  Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF20, Faldet er kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele., Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,1 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, som omfatter en række sjællandske kommuner som fx Næstved, Lolland og Kalundborg., I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.280 cykeltyverier i 2020, hvilket er 65 pct. færre end i 2010, hvor der blev anmeldt 3.672. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2020., Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.356 til 1.339 fra 2010-2020 svarende til et fald på 60 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2020., De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som samtidig er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 25 og 32 pct. fra 2010-2020., 41 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2020 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn., Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2010 & 2020,  , Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/STRAF22, Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2020 blev der anmeldt 40.642 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 615 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,5 pct., Sigtelsesprocenten var i 2020 højest i landsdelene Bornholm og Vestjylland med 3,3 og 3,1 pct. Dernæst følger Sydjylland med 2,7 pct. og derefter Nordjylland med 2,4 pct., Den samlede sigtelsesprocent i 2020 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct., Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken/STRAF20 og www.statistikbanken/STRAF22,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: IBC@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-04-14-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2020

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation