Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 2551 - 2560 af 3982

      Konjunkturbarometre for erhvervene

      Hvilke konjunkturudsving har vi oplevet de seneste år, og inden for hvilke sektorer? Her finder du konjunkturbarometre for erhvervene.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/konjunkturbarometre-for-erhvervene

      Emneside

      Vaccinationsgraden blandt danskere og efterkommere er næsten lige høj

      89 pct. af skolebørnene med dansk oprindelse var i 2017 vaccineret mod mæslinger. Blandt skolebørnene, der var efterkommere, var andelen 86 pct. Den lavere vaccinationsgrad blandt efterkommere påvirker den samlede vaccinationsgrad med 0,3 procentpoint., 29. januar 2020 kl. 8:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks Statistik har tidligere i en analyse opgjort, at , vaccinationsgraden blandt skolebørnene varierer skolerne imellem, . Så selvom vaccinationsgraden overordnet er høj, er den på nogle få skoler væsentligt lavere., Forskellen skyldes imidlertid ikke, hvor børnene kommer fra. Således var vaccinationsgraden blandt 49.900 efterkommere 86 pct. i 2017, mens den var 89 pct. for de 567.000 børn af dansk oprindelse, der indgik i analysen. , Fordelt på oprindelsesland ses det desuden, at vaccinationsgraden for børn fra nogle oprindelseslande er højere end for børn med dansk oprindelse. For ingen af de største oprindelseslande (over 1.000 skolebørn) havde efterkommerne en vaccinationsgrad under 80 pct., Kilde: Danmarks Statistik , Anm.: Figuren dækker de største oprindelseslande for efterkommere. Se tabel for alle oprindelseslande nederst i artiklen., Blandt skolebørn, der selv er indvandrere, var vaccinationsgraden væsentligt lavere, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. Det skyldes formodentlig, at de er vaccineret i udlandet, hvorfor de både er udeladt af analysen fra 2019 og af denne opgørelse. Efterkommere er født i Danmark, hvorfor de sandsynligvis vil være vaccineret i Danmark. , Andre faktorer hænger sammen med vaccinationsdækning, Ligesom efterkommerne samlet har lidt lavere vaccinationsgrad end alle skolebørnene, gælder det også for fx børn med forældre, der har korte uddannelser, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. , Læs mere om opgørelsens afgrænsning og metode i analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Laust Hvas Mortensen, , lhm@dst.dk, , 39 17 32 18, Vaccinationsgrad for elever med dansk oprindelse og efterkommere opdelt på oprindelseslande. 2017,  , Pct. vaccineret, Antal elever, Danmark, 89,3, 567.341, Tyrkiet, 85,6, 6.594, Irak, 86,3, 4.883, Libanon, 86,8, 4.142, Somalia, 80,2, 4.076, Afghanistan, 88,2, 2.381, Bosnien-Hercegovina, 89,6, 2.324, Pakistan, 83,6, 2.144, Vietnam, 89,5, 1.902, Marokko, 83,2, 1.484, Sri Lanka, 92,7, 1.428, Polen, 84,8, 1.326, Jugoslavien, 85,7, 1.255, Iran, 87,4, 1.216, Syrien, 84,9, 749, Tyskland, 85,3, 723, Kina, 86,5, 681, Makedonien, 85,6, 646, Litauen, 89,4, 473, Ukraine, 85,9, 468, Nederlandene, 86,6, 454, Kuwait, 88,9, 433, Rusland, 68,5, 412, Island, 81,9, 404, Rumænien, 83,7, 399, Kosovo, 90,2, 397, Filippinerne, 80,7, 379, Storbritannien, 81,5, 362, Indien, 87,1, 357, Thailand, 82,6, 344, Sverige, 86,2, 326, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 84,0, 294, Myanmar, 87,3, 291, Jordan, 83,5, 267, Norge, 79,5, 234, Sydkorea, 90,5, 221, Letland, 86,3, 212, Ghana, 85,4, 206, Serbien, 80,1, 196, Tunesien, 86,2, 174, Algeriet, 87,6, 153, Nigeria, 86,8, 151, Egypten, 87,4, 151, Etiopien, 86,2, 138, Congo, Demokratiske Republik, 81,3, 134, Serbien og Montenegro, 90,1, 131, Bulgarien, 80,3, 127, USA, 86,3, 124, Sudan, 87,0, 123, Uganda, 89,4, 123, Burundi, 88,5, 122, Bangladesh, 90,8, 120, Frankrig, 80,7, 114

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-01-28-vaccinationsgraden-blandt-danskere-og-efterkommere

      Bag tallene

      Ældre med rige børn får mere hjemmehjælp

      Enlige ældre med børn, der har en høj indkomst, er af det offentlige visiteret til at få væsentligt mere hjemmehjælp end enlige ældre med børn, der har lav indkomst. De ældres helbred ser ikke ud til at kunne forklare forskellen., 20. februar 2013 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der er efter denne artikels udgivelse blevet sat spørgsmålstegn ved den måde, standardiseringen er udført i de bagvedliggende beregninger. Danmarks Statistik ser derfor nærmere på dette - og forventer at komme med et svar på den rejste kritik i løbet af august., Hvis du som ældre får brug for hjemmehjælp, kan du håbe på, at du har børn, som tjener mange penge. Så vil kommunen nemlig højest sandsynligt visitere dig til flere timer, end hvis du har børn med lav indkomst. Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet, hvor 67 – 74-årige, der bor alene, er opgjort efter børnenes indkomster. Har den ældre flere børn, er opdelingen sket på baggrund af det barn, der har den højeste indkomst. , Forskellen er især påfaldende hos de ældre enlige fædre. Dem med børn i den laveste indkomstgruppe får 44 pct. mindre hjemmehjælp, end man kunne forvente, i forhold til hvor stor en del af befolkningsgruppen de udgør, og hvor mange timers hjemmehjælp der bliver givet samlet set. De mænd, hvis børn har den højeste indkomst, får derimod 151 pct. mere hjemmehjælp, end man kunne have forventet., Blandt de enlige ældre mødre får dem med børn i den laveste indkomstgruppe 26 pct. mindre hjemmehjælp end forventet, mens dem med højindkomstbørn får 94 pct. mere end forventet. , Sygdom er ikke forklaringen , Forklaringen er ikke umiddelbart at finde i sygdomsstatistikkerne. Både fædrene til børn med den højeste indkomst og fædrene til børn med den laveste indkomst var i gennemsnit indlagt på hospitalet syv dage i 2011. 46 pct. af fædrene med børn i den laveste indkomstgruppe var indlagt i 2011, hvor det samme gjaldt 45 pct. af mændene med børn i den højeste indkomstgruppe. , I forhold til kvinderne var det faktisk dem, der var mest indlagt, der fik mindst hjemmehjælp. De mødre med børn med den laveste indkomst var således indlagt lidt flere dage, og der var en lidt større andel, der var indlagt, end blandt de mødre, der havde børn med den højeste indkomst. , Når det kommer til kontakt til lægen, er der også her stort set lige mange kontakter over et år, uanset om man har børn med høj eller lav indkomst. Det gælder både blandt mændene og kvinderne. , Ressourcestærke børn taler bedre for deres syge mor , Tine Rostgaard er professor på Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab, hvor hun bl.a. forsker i ældrepleje. Hun finder analysens resultater overraskende og interessante. , ”Det er svært at svare på, hvorfor det er sådan, for vi ved ikke, hvad denne sammenhæng går ud på, og hvor meget børnene reelt har været inde over i forhold til visitation af hjemmehjælp,” siger hun. , Men hun kommer alligevel med nogle bud: , ”Med fare for at tegne et simpelt billede, kan en umiddelbar antagelse være, at forskellen i børnenes sociale klasser har en betydning for og kan påvirke, hvad den ældre får. Måske fordi børnene i den høje indkomstgruppe er bedre til at lægge pres på kommunen og forhandle på vegne af deres forældre end de børn i den anden ende af indkomstskalaen.” , Karriere giver mindre tid til forældre , Derudover peger Tine Rostgaard på, at forklaringen kan ligge i, at de børn med høje indkomster har mindre tid til rådighed til selv at hjælpe deres forældre end de børn med lavest indkomst. Måske fordi den sidste gruppe arbejder færre timer eller i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. , At voksne børn med høje indkomster har mindre mulighed for selv at hjælpe deres ældre forældre understøttes af tallene. Danmarks Statistik har set på den geografiske afstand mellem enlige ældre, der får hjemmehjælp, og deres barn inddelt efter barnets indtægt. , Opdelingen viser, at jo lavere indkomst børnene har, jo større en andel af børnene bor i samme kommune som deres forældre og omvendt. 66 pct. af mødrene og 55 pct. af fædrene med lavindkomstbørn bor i samme kommune som deres barn, mens kun 49 pct. af mødrene og 42 pct. af mændene med børn i højindkomstgruppen bor i samme kommune som deres barn. Tilsvarende vokser andelen af ældre, der bor langt væk fra deres børn, i takt med at børnenes indkomst stiger. , Det geografiske mønster kan ifølge Tine Rostgaard være en del af forklaringen på, hvorfor dem med de rigeste børn får mest hjemmehjælp, men det er ikke hele forklaringen. , ”Det kan godt tænkes, at man i visitationen implicit eller mere eksplicit tager højde for, hvor langt væk børnene bor, og om de kan hjælpe den ældre i det daglige. Men der er altså stadig en sammenhæng mellem tildelingen af hjemmehjælp og børnenes indkomst, som vi ikke umiddelbart kan forklare, og som er værd at se nærmere på,” siger hun. , Sammenhæng mellem ældres egen indkomst og sundhed , Inddeler man de 67 – 74-årige hjemmehjælpsmodtagere efter, hvilken indkomst de selv havde, da de var 50 år, er der ligeledes en skæv fordeling af hjemmehjælpen. Men her er det de ældre, der havde den laveste indkomst, som fik mest hjælp, og dem der havde den højeste, der fik mindst. , Tilsvarende kan man i indlæggelsesstatistikken se, at det også er dem med den laveste indkomst – altså dem der fik mest hjælp – der havde klart flest indlæggelsesdage, og hvor den største andel af gruppen var indlagt. , ”Det overrasker mig ikke. Det kan vi se i de fleste undersøgelser. Folk har levet forskellige liv, og her handler det først og fremmest om en socialklasseproblematik snarere end en indkomstproblematik. Opgørelsen på børn er både mere interessant og mindre lige til at forklare,” siger Tine Rostgaard. , Alle tal i artiklen stammer fra rapporten

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-02-20-hjemmehjaelp-efter-boerns-indkomst

      Bag tallene

      Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

      Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der  193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

      Bag tallene

      Stor forskel på hvor ofte forskellige velfærdsvirksomheder går konkurs

      Private døgninstitutioner, hjemmehjælpere og andre, der leverer velfærdsydelser i kommunerne, går lige så ofte konkurs som private virksomheder som helhed. Men der er stor forskel på, hvor stor andelen af konkurser er i de forskellige brancher indenfor velfærdsydelser, viser tal fra Danmarks Statistik., 30. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 175 private virksomheder på det kommunale velfærdsområde er gået, konkurs fra begyndelsen af 2009 til og med februar i år, . Det svarer til 3,9 pct. af de 4.529 private virksomheder i brancherne, som har været aktive i perioden. , 43.658 aktive danske virksomheder gik , konkurs fra 2009 til feb. 2017, . Det svarer til 3,8 pct. af alle aktive virksomheder i perioden, hvilket er stort set det samme, som andelen af konkurser blandt virksomheder indenfor velfærdsområdet. Konkurserne indenfor velfærdsområdet er dog ikke ligeligt fordel mellem de forskellige velfærdsområder., Andelen af, virksomheder på velfærdsområdet, der gik konkurs i perioden, , var størst blandt behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede, hvor 15,9 pct. eller 23 af i alt 145 aktive virksomheder blev erklæret konkurs. Blandt døgninstitutioner til børn og unge og blandt virksomheder, der arbejdede med hjemmehjælp, var andelen af konkurser også relativt høj. 11,4 pct. eller 69 af i alt 605 døgninstitutionerne til børn og unge gik konkurs i samme periode, og inden for hjemmehjælp gik 41 af de 632 private virksomheder konkurs fra 2009 til februar 2017. Det svarer til 6,5 pct.  , Hjemmehjælp fylder mere blandt konkurser efter 2013, Lavest andel af konkurser var der blandt de 2.467 børnepasningsvirksomheder, som i figuren ovenfor er markeret med lys blå. Kun 30 private dagplejere, vuggestuer, fritids- og ungdomsklubber, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, skolefritidsordninger, fritidshjem og virksomheder inden for familiepleje gik konkurs. Det svarer til 1,2 pct., Størst andel af konkurser blandt børnepasningsvirksomhederne var der blandt dagcentrene. Her gik 3 af 63 virksomheder konkurs, hvilket svarer til 4,8 pct., I 2012 stod døgninstitutionerne for børn og unge for over halvdelen af konkurserne på velfærdsområdet. Siden 2013 er antallet af disse virksomheder faldet, mens specielt antallet af konkurser inden for hjemmehjælp er steget., Konkurser påvirkede 2.288 ansatte, De 175 konkurser fra 2009 til februar 2017 påvirkede i alt 2.288 ansatte. Flest – 1.192 – arbejdede med hjemmehjælp, mens 677 var ansat på døgninstitutioner for børn og unge og 196 arbejdede med børnepasning i daginstitutioner. 141 ansatte i døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede oplevede, at deres arbejdsgiver gik konkurs., Levealderen for de konkursramte virksomheder varierede mellem brancherne. Virksomhederne, der leverede børnepasning, havde i gennemsnit 16,2 år bag sig, da de gik konkurs. Døgninstitutioner for børn og unge havde i gennemsnit eksisteret i 9,6 år, døgninstitutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede levede i gennemsnit i 8,0 år, og hjemmehjælpsvirksomhederne havde en gennemsnitlig levetid på 4,7 år. For alle virksomhedskonkurser i perioden fra 2009 til februar 2017 var gennemsnitslevetiden 7,4 år. , Danmarks Statistik har ikke tal for hvor mange borgere, der er blevet påvirket af konkurserne, eller hvordan de er blevet det. Men inden for personlig pleje og praktisk hjælp i ældreplejen leverede private virksomheder omkring 37 pct. af arbejdstimerne i kommunerne i 2016, viser, tallene, ., Tallene i artiklen stammer fra , Statistikbanken, og , særkørsler på antallet af aktive virksomheder , indenfor forskellige brancher. Det er ikke sikkert, at alle virksomhederne arbejder i kommunalt regi, kun at de arbejder med ydelser, som kommunerne også yder., For yderligere information om tallene: Søren Dalbro, specialkonsulent, tlf.: 39 17 34 16

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-30-Stor-forskel-paa-hvor-ofte-forskellige-velfaerdsvirksomheder-gaar-konkurs

      Bag tallene

      I disse kommuner bor landets største læseheste

      Ser man på folkebibliotekernes udlån af bøger, er der markante forskelle på tværs af kommunerne – selv når der tages højde for indbyggertal., 8. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, Gentofte Kommune lader til at huse landets største læseheste. I hvert fald hvis man ser på folkebibliotekernes udlån af bøger. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2015., For hver gang der bor , 1.000 indbyggere i kommunen, udlånes 21.302 bøger, – eller det der svarer til lidt mere end 21 bøger pr. indbygger i gennemsnit i løbet af året. Dermed er Gentofte den kommune i landet, hvor relativt flest bøger udlånes., Bibliotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune udlåner næstflest bøger – nemlig 16.887 pr. 1.000 indbyggere, mens Hørsholm Kommune er den tredje på listen med 15.548 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., I den anden ende af skalaen ligger Hedensted, Vesthimmerlands og Læsø kommuner med henholdsvis 4.791, 4.603 og 2.690 udlånte bøger pr. 1.000 indbyggere., Det relative antal udlånte bøger i Gentofte Kommune er altså mere end syv gange så højt som på Læsø.,  , Kilde: statistikbanken.dk/SBS1, De store forskelle skyldes dog ikke nødvendigvis bøgernes tilgængelighed. For eksempel har bibliotekerne i , Gentofte Kommune en bestand på 5.096 bøger pr. 1.000 indbyggere, , mens tallet på Læsø er 13.166 bøger pr. 1.000 indbyggere., Faktisk er Læsø den kommune i landet, der har næstflest bøger pr. 1.000 indbyggere – kun overgået af Samsø Kommune, hvor bibliotekerne har 13.551 bøger pr. 1.000 indbyggere., Til sammenligning har nummer tre på listen, Ærø Kommune, 6.036 bøger pr. 1.000 indbyggere. Københavns Kommune har med 1.631 bøger pr. 1.000 indbyggere færre bøger pr. borger end nogen anden kommune., I Gentofte Kommune blev hver bog i gennemsnit udlånt lidt oftere end fire gange i løbet af 2015, mens det i Læsø Kommune var færre end hver fjerde bog, der blev udlånt i 2015., Alle tallene i artiklen er baseret på nøgletal for folkebibliotekerne i 2015. Der er desværre ikke tal fra Fanø Kommune., Hvis du har spørgsmål til tallene eller søger mere information om statistik for folkebibliotekerne, kan du kontakte Berit Taul via mail , bpd@dst.dk, eller på telefon 39 17 38 81.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-08-i-disse-kommuner-bor-landets-stoerste-laeseheste

      Bag tallene

      Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

      På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-03-fars-dag

      Bag tallene

      Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

      Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31,  , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

      Bag tallene

      Flere databedragerier stiller krav til brugernes it-sikkerhed

      Fra 2011 til 2016 er antallet af anmeldte sager om databedrageri steget voldsomt. Netmagasinet Bag Tallene ser på, hvordan private og virksomheder forholder sig til udviklingen., 27. marts 2017 kl. 15:59 ,  , Antallet af familier, der har adgang til internettet, er fra 2011 til 2016 steget fra 84 pct. til 91 pct., viser Danmarks Statistiks publikation , ’IT-anvendelse i befolkningen 2016’, . I samme periode har man bl.a. kunnet se markante fremgange indenfor e-handel og brug af internetbanker. Men samtidig er antallet af anmeldte databedragerier, som bl.a. omfatter svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-kode, også steget voldsomt., I 2011 blev der anmeldt 647 tilfælde af databedrageri, mens tallet i 2016 var 22.339., En del af stigningen i databedrageri skyldes en ændring af registreringspraksis, så anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, efter 2014 registreres som databedrageri. Det skønnes, at mellem 3.000 og 4.000 anmeldelser af databedrageri i 2015 og 2016 tidligere ville have været registreret som tyveri fra pengeautomat., Mange personlige oplysninger på nettet, På trods af stigningen i anmeldte sager om databedrageri er andelen af dem, der handler på nettet, steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016, og danskerne er forsat ganske villige til at angive personlige oplysninger på internettet., I en undersøgelse fra 2016 fremgår det, at 68 pct. af danskerne inden for 12 måneder op til undersøgelsen havde oplyst kontaktoplysninger såsom privat adresse, telefonnummer og e-mailadresse på internettet., Ifølge undersøgelsen havde mere end halvdelen af danskerne angivet personlige detaljer som navn, fødselsdag og cpr-nummer samt bankoplysninger af forskellig art., Kun 17 pct. havde slet ikke angivet personlige oplysninger på internettet., Personlige oplysninger begrænses, Fuldstændig at opgive brugen af personlysninger på nettet er dog ikke den eneste mulighed, man har for at øge sikkerheden ved at færdes på internettet. Når man surfer rundt, har man ofte mulighed for at øge sin sikkerhed ved at begrænse den adgang, andre har til de personlige oplysninger, man vælger at bruge på nettet. I publikationen , ’IT-anvendelse i befolkningen 2016’, undersøgte Danmarks Statistik, hvorvidt danskerne har begrænset den adgang, andre har til de personlige oplysninger., Figur 3 viser, at lidt over halvdelen af danskerne inden for de seneste 12 måneder havde sat indstillingerne i deres profiler på de sociale medier således, at der var begrænset adgang til de personlige oplysninger., Figuren viser også, at lige under halvdelen af befolkningen indenfor samme periode havde tjekket sikkerheden på en hjemmesiden eller havde begrænset mulighederne for at finde deres geografiske placering., Virksomhederne øger it-sikkerheden, I virksomhederne er internettet et omdrejningspunkt for megen aktivitet. 29 pct. af virksomhederne med 10 eller flere ansatte havde i 2015 omsætning fra e-salg, og 64 pct. brugte i 2016 sociale medier, viser publikation , ’IT-anvendelse i virksomhederne 2016’, ., Aktiviteterne på internettet betyder, at mange virksomheder også bruger flere ressourcer på it-sikkerhed., Andelen af virksomheder, der øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, lå på 27 pct., De øgede investeringer indenfor it-sikkerheden finder sted i både store og små virksomheder. Men andelen af virksomheder, der øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, er størst blandt virksomhederne mere end 100 medarbejdere. I denne gruppe øgede 45 pct. deres investeringer i it-sikkerhed., Desuden er det især virksomheder indenfor information og kommunikation, der har valgt at bruge flere penge på it-sikkerheden., Hvis du ønsker at vide mere om antallet af anmeldelser vedrørende databedrageri, kan du kontakte Lisbeth Lavrsen på , lil@dst.dk, eller tlf: 39173103. , Hvis du er interesseret i at høre mere om IT-anvendelse i befolkningen, kan du kontakte Agnes Tassy , ata@dst.dk, på tlf: 39173144. , Er du interesseret i IT-anvendelse i virksomheder, kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på mail , gfk@dst.dk, eller tlf: 39173143.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-27-flere-databedragerier-stiller-krav-til-brugernes-it-sikkerhed

      Bag tallene

      Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

      Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation