Søgeresultat

NYT: Industriens produktivitetsvækst høj ift. nabolande

10. marts 2017, Industriens arbejdsproduktivitet steg i perioden 2001-2015 med gennemsnitligt 3,3 pct. pr. år. Heraf kan omkring halvdelen af væksten (1,5 procentpoint) forklares ved et større eller bedre produktionsapparat, 0,2 procentpoint kan forklares ved bedre uddannelse. Resten (1,6 procentpoint) kan henføres til andre forhold omkring produktionen som fx tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. I perioden 2001-2014, hvor der fra EU-KLEMS-projektet foreligger tal for nogle af Danmarks nabolande, steg dansk industris produktivitet med gennemsnitligt 3,5 pct. pr. år, hvor det i Sverige blev 3,4 pct. pr. år. Dermed er det Danmark og Sverige, der siden 2000 har klaret sig bedst blandt de udvalgte lande. Tysk industris produktivitet steg med gennemsnitligt 2,0 pct. pr. år og opnåede dermed den laveste stigning i denne gruppe af lande., Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten, Arbejdsproduktiviteten, er defineret som bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. Væksten i arbejdsproduktiviteten kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt., Baggrunden for produktivitetsudviklingen i de nordiske lande er næsten ens, Nedenstående figur viser, at baggrunden for produktivitetsvæksten i Danmark og Sverige er næsten ens. I begge lande bidrager produktionsapparatet til omtrent halvdelen af væksten i arbejdsproduktiviteten. Noget lignende gælder for Finland, som sammen med Nederlandene har det højeste bidrag fra uddannelse. Tyskland og UK har de relativt højeste bidrag fra totalfaktorproduktivitet, idet over 60 pct. af deres arbejdsproduktivitet stammer derfra., Revisioner, Siden sidste offentliggørelse har nationalregnskabet 15. november 2016 gennemgået en datarevision tilbage til 1966. Dette er således den første opgørelse af , Produktivitetsudviklingen, siden datarevisionen. Datarevisionen og de ordinære løbende revisioner har medført en væsentlig opjustering af , Arbejdsproduktiviteten, i 2013-2015. Se flere detaljer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:539, fra 20. december 2016., Fra og med denne offentliggørelse er det besluttet at beregne arbejdsproduktiviteten som real bruttoværditilvækst (i stedet for bruttofaktorindkomst) pr. arbejdstime. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskab november-version 2015, , Nyt fra Danmarks Statistik 2016:476, fra 15. november 2016., Arbejdsproduktivitet for Danmarks industri fordelt på vækstbidrag,  , 2010,  , 2011,  , 2012,  , 2013,  , 2014*,  , 2015*,  , 1974, -1979, 1980, -1987, 1988, -1993, 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2015*, 2001, -2015*,  , procentvis årlig vækst, gennemsnitlig procentvis årlig vækst, Arbejdsproduktivitet, 1, 11,5, 3,8, 6,8, 5,0, 1,5, 1,4, 5,2, 2,3, 1,7, 3,7, 2,0, 3,5, 3,9, 3,6, 3,3, Kapitalintensitet, 2, 2,7, -0,2, 1,6, 1,5, 0,5, -0,3, 1,5, 0,9, 1,7, 1,1, 1,9, 1,2, 2,1, 0,8, 1,5, IT-kapitalintensitet, 3, 0,5, 0,2, 0,3, 0,3, 0,2, 0,0, 0,1, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, Anden Kapitalintensitet, 2,2, -0,5, 1,3, 1,3, 0,4, -0,3, 1,5, 0,6, 1,3, 0,7, 1,6, 1,0, 1,8, 0,7, 1,2, Uddannelsesniveau, 0,2, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, 0,4, 0,2, 0,2, Totalfaktorproduktivitet, 8,4, 3,7, 4,8, 3,2, 0,7, 1,6, 3,3, 1,2, -0,1, 2,3, -0,1, 2,1, 1,4, 2,6, 1,6, * Foreløbige tal., 1, Bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime., 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime., 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr., Produktivitetsudviklingen 2015, 10. marts 2017 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2018, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23932

NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011,  , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport,  , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23335

NYT: Højest økonomisk vækst i Københavns omegn

15. december 2017, Alle landsdele oplevede økonomisk vækst i 2016. Det viser foreløbige beregninger. Væksten var højest i Københavns omegn, hvor BNP voksede med 3,6 pct., efterfulgt af Byen København og Nordsjælland med vækstrater på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Bornholm lå lavest med en vækst på 0,3 pct. Også i Nordjylland og Østjylland var væksten beskeden. I de øvrige landsdele steg BNP med mellem 1,3 og 2,0 pct. I de seneste tre år har der været fremgang i de fleste landsdele, når der ses bort fra Vestjylland, der oplevede et sløjt 2015. Dette opvejes dog af en høj vækstrate i 2014., En større og større del af BNP skabes i København, En stigende del af Danmarks BNP bliver skabt i København. I Københavns omegn er BNP vokset med 2,7 pct. i gennemsnit pr. år siden 1993, mens BNP i gennemsnit er vokset med 2,6 pct. i Byen København. I landet som helhed er BNP vokset med 1,7 pct. i gennemsnit pr. år. Den relativt høje vækst i København kan bl.a. forklares ved, at en større del af arbejdspladserne ligger i København end tidligere. , BNP måler produktion - ikke indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Mange arbejdstagere pendler til Region Hovestaden fra andre regioner, og det betyder bl.a. at BNP pr. indbygger er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland. De regionale forskelle i husholdningernes disponible indkomster, som opgøres på bopælsniveau, er mindre end forskellene i regionalt BNP. Det skyldes foruden pendling, at indkomsterne bliver omfordelt via skatter og sociale overførsler., BNP og disponibel indkomst pr. indbygger i regionerne. 2016*,  , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland,  , Indeks, hele landet = 100, BNP, 128, 70, 91, 90, 84, Disponibel indkomst, 105, 100, 97, 98, 97, *Foreløbige tal., Forskellige årsager til vækst, Væksten i Københavns omegn i 2016 er hovedsageligt drevet af en fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Det samme er tilfældet i Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland. Anderledes forholder det sig i Byen København, hvor det hovedsageligt er serviceerhvervene, der driver væksten, herunder brancherne , handel og transport mv., og, information og kommunikation, . Den lave vækst på Bornholm kan bl.a. forklares af et fald i bruttoværditilvæksten i , bygge og anlæg., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016. Tidligere offentliggjorte tal for 2014 og 2015 er blevet revideret. Desuden er husholdningernes indkomster revideret for hele perioden tilbage til 2000. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2016 november-version, ,, som blev offentliggjort 7. november 2017, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2014 samt foreløbige opgørelser for 2015 og 2016. Tallene for løn, beskæftigelse og timer er dog stadig foreløbige for 2014., Regionale regnskaber 2016, 15. december 2017 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2018, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25769

NYT: Vi betaler fortsat mindre i grønne afgifter

23. juni 2021, Statens indtægter fra grønne afgifter faldt med 3 pct. fra 76 mia. kr. i 2019 til 74 mia. kr. i 2020. Energiafgifter udgjorde 39 mia. kr., hvilket er det laveste niveau siden 2006. Det kan henføres til den løbende udfasning af PSO-afgiften, og en faldende indtægt på afgift af benzin og afgift på visse olieprodukter i 2020, som skyldes lavere forbrug af benzin og diesel til transport pga. COVID-19. Der kan findes mere information om bl.a. energiforbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 221:223, , , Energiregnskab for Danmark 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed, er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen. Ifølge Energinets , Miljøredegørelse, for 2020 , er 64 pct. af elforbruget dækket af vind-, sol- og vandkraft, mens 17 pct. kommer fra afbrænding af biomasse og affald. 16 pct. af den el vi forbruger kommer fra fossile kilder og 3 pct. fra atomkraft., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, Husholdningers og erhvervenes andel af de grønne afgifter, Af de samlede indtægter for grønne afgifter stod husholdningerne for 43,4 mia. kr. (59 pct.), mens erhvervene stod for resten. Indtægterne fra husholdningerne ligger i 2020 1,8 mia. kr. under niveauet i 2019. Dette skyldes især tilbagegang i indtægterne fra hhv. energi- og transportafgifter på hver især knap 0,9 mia. kr. Indtægterne fra erhvervene ligger samlet 0,8 mia. kr. under niveauet fra året før, hvilket primært skyldes en tilbagegang i indtægterne fra transportafgifterne, især registreringsafgifter for k, øretøjer, . Hos erhvervene er det brancherne , handel og transport, , , erhvervsservice, samt , finansiering og forsikring, , som i 2020 har betalt flest grønne afgifter., Stigende støtte til vedvarende energi forøgede miljøstøtten, Støtten til vedvarende energi og energibesparelser steg med 23 pct. fra 6,8 mia. kr. i 2019 til 8,4 mia. kr. i 2020. Stigningen skyldes i stor udstrækning subsidier til havvind, som voksede med idriftsættelsen af Horns Rev 3 og en højere elproduktion fra havvind i 2020 ift. niveauet i 2019. I 2020 udgjorde den samlede miljøstøtte 10,4 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til niveauet i 2019, hvor miljøstøtten udgjorde 8,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mms2, Fald i statens indtægter fra Nordsøen, I 2020 var statens indtægter fra Nordsøen - den såkaldte skat på ressourcerente - 0,55 mia. kr. Sammenlignet med provenuet på 2,59 mia. kr. i 2019 er der sket et fald på 79 pct. i 2020. Siden 2011 hvor provenuet var på 21,2 mia. kr., er indtægterne fra skat på ressourcerente faldet med hele 97 pct. Skat på ressourcerente er statens indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Indtægterne påvirkes af faldende produktion i Nordsøen samt faldende oliepriser., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2020, 23. juni 2021 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32150

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017.  , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

Ledige stillinger

Hvor mange ledige job er der i virksomhederne? Hvilke brancher har flest ledige stillinger, og hvilken vej går udviklingen?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/ledige-stillinger

Emneside

Virksomheders arbejdsomkostninger

Statistikken belyser de omkostninger, en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, fx løn, pension, uddannelse og forsikringer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-arbejdsomkostninger

Emneside

NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

17. december 2021, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 33,5 mia. kr. i 2020. Den offentlige sektor består af , stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder., Af de samlede udgifter gik 26,5 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 79 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til beskyttelse af biodiversitet og landskab lå på 1,5 mia. kr. og udgjorde 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2020. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 5,5 mia. kr. og udgjorde 16 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Bekæmpelse af forurenet vand og jord koster mest, Ser man nærmere på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de 7,7 mia. kr. i 2020 på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige,, som blandt andet indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2020, 17. december 2021 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42003

NYT: Flest miljøudgifter til affald og spildevand

19. december 2022, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 35,8 mia. kr. i 2021. Den offentlige sektor består af , stat, ,, kommuner, ,, regioner, og, offentligt ejede virksomheder, , fx kommunale vandforsyningsselskaber, ., Af de samlede udgifter gik 28,2 mia. kr. til affalds- og spildevandshåndtering, hvilket er 78,7 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter i hele den offentlige sektor. Størstedelen af miljøudgifterne findes inden for de offentligt ejede virksomheder, eftersom hovedparten af udgifterne til affalds- og spildevandshåndtering indgår i denne sektor. Mens spildevandshåndtering hovedsagligt vedrører vandforsyning og opsamling og behandling af spildevand, så indeholder kategorien affaldshåndtering bl.a. indsamling af farligt og ikke-farligt affald, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald og genbrug af sorterede materialer. Udgifterne til , beskyttelse af biodiversitet og landskab, lå på 1,6 mia. kr. og udgjorde 4 pct. af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse i 2021. Disse udgifter afholdes hovedsagligt inden for staten. De øvrige udgifter inden for miljøbeskyttelse lå på 6,1 mia. kr. og udgjorde 17 pct. De øvrige udgifter indeholder bl.a. udgifter til administration og forvaltning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Administration og forvaltning hører med til miljøbeskyttelsen, Ser vi bort fra udgifterne i de offentligt ejede virksomheder og fokuserer alene på staten, kommunerne og regionerne, så brugte de i 2021 8,2 mia. kr. på miljøbeskyttelse, hvilket fordeler sig på flere forskellige aktiviteter. Her gik 1,6 mia. kr. til , beskyttelse af biodiversitet og landskabsværdier, og 1,5 mia. kr. til , beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand., Størstedelen af udgifterne lå dog i kategorien , øvrige, som bl.a. indeholder administration og forvaltning. Miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø, hvorfor administration og forvaltning også spiller en stor rolle i miljøbeskyttelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2021, 19. december 2022 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45673

NYT: Flest udgifter til spildevand og affaldshåndtering

28. juni 2016, Ændret 12. august 2016 kl. 14:44, Ved offentliggørelse var der desværre byttet om på andelene for spilde- og regnvandshåndtering og affaldshåndtering og genindvinding i første afsnit og i figuren. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Industriens samlede udgifter til direkte miljøbeskyttelse lå på 3,2 mia. kr. i 2014. Lidt over halvdelen af udgifterne blev brugt til formålene , spilde- og regnvandshåndtering, og , affaldshåndtering og genindvinding, med hhv. , 29, og , 25, pct. De øvrige miljøbeskyttelsesudgifter fordelte sig omtrent ligeligt på formålene , beskyttelse af luft og klima, reduceret energi- og varmeforbrug, og , anden/tværgående miljøbeskyttelse, . Statistikken, som udgives for første gang, viser, hvor meget virksomheder inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning anvender til miljøbeskyttelsesformål. Det bør bemærkes, at udgifterne til miljøbeskyttelse er eksklusive miljørelaterede skatter og afgifter, der i 2014 var ca. 5,8 mia. kr. for de brancher, der indgår i statistikken., Driftsomkostningerne udgjorde hovedparten af udgifterne, I 2014 udgjorde driftsudgifterne 73 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 2,3 mia. kr. Driftsudgifterne dækker over virksomhedernes løbende udgifter til køb af varer og tjenester samt interne udgifter til miljøbeskyttelse. De resterende 27 pct. var investeringer fordelt med 615 mio. kr. til forureningsforebyggelse og 242 mio. kr. til forureningsbekæmpelse., Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien har de højeste udgifter, Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for 27 pct. af industriens samlede udgifter til miljøbeskyttelse, svarende til 868 mio. kr. Andre brancher med høje udgifter til miljøbeskyttelse var den kemiske industri med 510 mio. kr. (16 pct.) og plast-, glas-, og betonindustrien med 335 mio. kr. (11 pct.). , Andelen højest i den kemiske industri, I 2014 var industriens udgifter til miljøbeskyttelse 0,35 pct. af den samlede omsætning inden for de omhandlede brancher. Den kemiske industri havde de relativt største udgifter, svarende til 1,45 pct. af omsætningen, efterfulgt af plast-, glas- og betonindustrien med 0,76 pct. Ligeledes var udgifterne relativt høje for føde-, drikke- og tobaksvareindustri samt forsyningsvirksomhed. , Industriens miljøbeskyttelsesudgifter. 2014,  , Drifts-udgifter, Investeringsudgifter, Udgifter , i alt, Andel af omsætning ,  ,  , Forebyggende, Bekæmpende,  ,  ,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 304, 615, 242, 3, 160, 0,35, Råstofindvinding, 33, 3, 1, 36, 0,07, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 585, 178, 105, 868, 0,45, Tekstil- og læderindustri, 19, 1, 1, 20, 0,20, Træ- og papirindustri, trykkerier, 87, 22, 12, 121, 0,41, Olieraffinaderier mv., 49, 11, 0, 60, 0,14, Kemisk industri, 326, 124, 60, 510, 1,45, Medicinalindustri, 220, 36, 1, 258, 0,30, Plast-, glas- og betonindustri, 194, 127, 15, 335, 0,76, Metalindustri, 177, 10, 23, 210, 0,36, Elektronikindustri, 28, 1, 0, 29, 0,09, Fremstilling af elektrisk udstyr, 25, 3, 1, 29, 0,14, Maskinindustri, 191, 41, 7, 239, 0,18, Transportmiddelindustri, 33, 4, 0, 36, 0,33, Møbel og anden industri mv., 64, 4, 6, 74, 0,12, Energi- og vandforsyning, 1, 275, 51, 10, 335, 0,42, 1, Tal for branchen for vandforsyning er baseret på estimater., En del af grønt nationalregnskab, Statistikken om miljøbeskyttelsesudgifter indgår i det grønne nationalregnskab som er under opbygning. Udviklingen kan følges på siden , www.dst.dk/groentnr, . De enkelte statistikker kan samtidig følges på deres , emnesider, ., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2014, 28. juni 2016 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2017, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26974