Forside

Søgeresultat

Viser resultat 81 - 90 af 191

NYT: Kvægbestanden falder fortsat i Danmark

Kvægbestanden 31. december 2023

Kvægbestanden 31. december 2023, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1.435.000 stk. den 31. december 2023. Det er et fald på 2,2 pct. i forhold til 31. december 2022. Der var 547.000 malkekøer, hvilket var 1,7 pct. færre end året før. Til trods for de seneste års nedgang i antallet af malkekøer falder mælkeproduktionen dog ikke, da mælkeydelsen hos køerne stiger. Produktionen af mælk i tredje kvartal 2023 er stort set uændret i forhold til samme kvartal i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:396, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude samt kvier, Bestanden af tyre og stude var på 200.000 stk. den 31. december 2023, hvilket var 3,8 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,6 pct. til 622.000 stk., hvoraf de 177.000 stk. var drægtige. Det største fald ses i dyr under 1 år, hvilket skyldtes færre fødte, og en stigning i eksporten af levende dyr. Antallet af ammekøer faldt med 5,9 pct. og udgør nu 66.000 stk. , Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, de fleste slagtes, når de er omkring et år. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller andre bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtekalve. I modsætning hertil bliver de fleste kviekalve på bedriften, hvor de skal erstatte de nuværende køer. I 2023 blev der slagtet 440.000 kreaturer i Danmark, og der blev eksporteret omtrent 105.000 kreaturer, hvoraf de 50.000 var kalve under 2 måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ANI41, ., Økonomien i mælkeproduktion var god i 2022, De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2022 var de bedste nogensinde. De konventionelle heltidsbedrifter klarede sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på 4,8 mio. kr., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, . , I 2023 er mælkeprisen derimod faldet betydeligt, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS21, ., Kvægbestanden, , 2022, 2023, Ændring, , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2022, - 31. dec. 2023, , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 466, 400, 1, 456, 598, 1, 453, 530, 1, 447, 309, 1, 434, 872, -31, 528, -2,2, Tyre og stude, 208, 243, 207, 143, 205, 698, 201, 708, 200, 269, -7, 974, -3,8, Under ½ år, 97, 526, 94, 686, 98, 364, 98, 980, 95, 462, -2, 064, -2,1, ½ år-1 år, 78, 455, 76, 893, 68, 629, 67, 300, 73, 093, -5, 362, -6,8, 1-2 år, 22, 654, 25, 618, 27, 542, 24, 615, 22, 158, -, 496, -2,2, 2 år og over, 9, 608, 9, 946, 11, 163, 10, 813, 9, 556, - 52, -0,5, Kvier, 631, 549, 626, 231, 622, 767, 627, 449, 621, 618, -9, 931, -1,6, Under ½ år, 173, 819, 167, 245, 167, 240, 169, 434, 168, 331, -5, 488, -3,2, ½ år-1 år, 160, 627, 165, 867, 163, 387, 158, 015, 158, 630, -1, 997, -1,2, 1-2 år, 258, 613, 255, 231, 253, 925, 259, 397, 256, 665, -1, 948, -0,8, 2 år og over, 38, 490, 37, 888, 38, 215, 40, 603, 37, 992, -, 498, -1,3, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 176, 576, 175, 692, 173, 210, 177, 309, 177, 170, 594, 0,3, 1-2 år, 155, 237, 155, 825, 153, 750, 155, 608, 156, 444, 1, 207, 0,8, 2 år og over, 21, 339, 19, 867, 19, 460, 21, 701, 20, 726, -, 613, -2,9, Køer, 626, 608, 623, 224, 625, 065, 618, 152, 612, 985, -13, 623, -2,2, Malkekøer, 556, 289, 553, 305, 553, 256, 547, 467, 546, 830, -9, 459, -1,7, Ammekøer, 70, 319, 69, 919, 71, 809, 70, 685, 66, 155, -4, 164, -5,9, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2023, , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 200, 269, 621, 618, 546, 830, 66, 155, 1, 434, 872, Region Hovedstaden, 4, 779, 10, 172, 6, 713, 2, 925, 24, 589, København og Nordsjælland, 2, 2, 198, 4, 358, 1, 694, 2, 497, 10, 747, Landsdel Bornholm, 2, 581, 5, 814, 5, 019, 428, 13, 842, Region Sjælland, 12, 293, 26, 621, 16, 897, 8, 719, 64, 530, Region Syddanmark, 75, 256, 252, 512, 226, 919, 18, 478, 573, 165, Landsdel Fyn, 13, 135, 35, 089, 26, 446, 4, 129, 78, 799, Landsdel Sydjylland, 62, 121, 217, 423, 200, 473, 14, 349, 494, 366, Region Midtjylland, 59, 575, 188, 665, 166, 175, 19, 743, 434, 158, Landsdel Østjylland, 18, 407, 48, 663, 36, 892, 8, 785, 112, 747, Landsdel Vestjylland, 41, 168, 140, 002, 129, 283, 10, 958, 321, 411, Region Nordjylland, 48, 366, 143, 648, 130, 126, 16, 290, 338, 430, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. januar 2024 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46768

Nyt

NYT: Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år

Bestanden af landbrugsdyr 2024

Bestanden af landbrugsdyr 2024, På ti år er antallet af både kvæg og svin faldet 9 pct., og ved årsskiftet 2025 var der 1,4 mio. kvæg og 11,6 mio. svin i Danmark. Antallet af malkekøer er de seneste ti år faldet 1 pct., mens ammekøer er faldet 35 pct. svarende til 33.500 stk. I samme periode faldt antallet af søer 10 pct., og slagtesvin over 50 kg faldt med 22 pct. svarende til 698.000 stk. Faldet i antallet af slagtesvin, skyldes en stor eksport af smågrise til udlandet (primært Tyskland og Polen), hvor de bliver opfedet og slagtet. Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere smågrise, end der er slagtet slagtesvin i Danmark, se , emnesiden Animalsk produktion, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , svin, Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin, hvilket har medført et fald i produktionen af okse -og svinekød, se , Husdyrbestanden i EU, . I 2023 var der flest kvæg i Frankrig (16,8 mio.) og i Tyskland (10,8 mio.). I vores naboland Sverige var der 1,4 mio. kvæg. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2023 var der 33,8 mio. - mens vores primære aftager af smågrise Tyskland var næststørst med 21,2 mio., og Polen var på sjettepladsen med 9,8 mio. svin., Mindre kvægbestand, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2024. Det er et fald på 1,5 pct. i forhold til 31. december 2023. Der var 543.000 malkekøer, hvilket er 0,7 pct. færre end året før. Trods færre malkekøer er produktionen af mælk ikke faldet. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 2,0 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,5 pct. til 612.000 stk., hvoraf 178.000 var drægtige. Antallet af ammekøer var 63.000, hvilket er et fald på 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Kvæg er primært til produktion af mælk, Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. De foreløbige tal for 2024 viser, at der blev slagtet 433.000 kreaturer i Danmark, og eksporteret 98.000 kreaturer, hvoraf de 49.000 var kalve under to måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ani41 , Større svinebestand, Den danske svinebestand var 11,6 mio. svin pr. 1. januar 2025. Det er en stigning på 1,9 pct. svarende til 215.000 flere svin i forhold til 1. januar 2024. Antallet af søer var 943.000 stk., hvilket er en stigning på 2,1 pct. Der var 192.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,8 pattegrise, dvs. 2,45 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,9 pct. til 540.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,3 pct. til 216.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise, men færre slagtesvin, Der var flere smågrise, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 3,1 pct. til 5,45 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover var et fald på 1,9 pct. til 2,5 mio. stk., Kvægbestanden, , 2023, 2024, Ændring, , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2023, - 31. dec. 2024, , stk., pct., Kvæg i alt, 1434, 872, 1430, 000, 1423, 022, 1425, 321, 1413, 857, -21, 015, -1,5, Tyre og stude, 200, 269, 202, 519, 199, 609, 198, 951, 196, 239, -4, 030, -2,0, Under ½ år, 95, 462, 95, 112, 98, 345, 99, 466, 94, 930, -, 532, -0,6, ½ år-1 år, 73, 093, 73, 219, 65, 480, 66, 154, 72, 186, -, 907, -1,2, 1-2 år, 22, 158, 24, 249, 24, 863, 22, 626, 19, 934, -2, 224, -10,0, 2 år og over, 9, 556, 9, 939, 10, 921, 10, 705, 9, 189, -, 367, -3,8, Kvier, 621, 618, 615, 422, 609, 378, 613, 949, 611, 989, -9, 629, -1,5, Under ½ år, 168, 331, 166, 383, 167, 875, 168, 687, 164, 528, -3, 803, -2,3, ½ år-1 år, 158, 630, 160, 402, 157, 869, 156, 686, 159, 131, 501, 0,3, 1-2 år, 256, 665, 252, 808, 247, 712, 250, 807, 251, 421, -5, 244, -2,0, 2 år og over, 37, 992, 35, 829, 35, 922, 37, 769, 36, 909, -1, 083, -2,9, Heraf:, , , , , , , , Drægtige kvier , 177, 170, 175, 689, 171, 349, 174, 049, 177, 778, 608, 0,3, 1-2 år, 156, 444, 157, 483, 153, 828, 154, 398, 157, 234, 790, 0,5, 2 år og over, 20, 726, 18, 206, 17, 521, 19, 651, 20, 544, -, 182, -0,9, Køer, 612, 985, 612, 059, 614, 035, 612, 421, 605, 629, -7, 356, -1,2, Malkekøer, 546, 830, 546, 447, 546, 633, 545, 709, 542, 780, -4, 050, -0,7, Ammekøer, 66, 155, 65, 612, 67, 402, 66, 712, 62, 849, -3, 306, -5,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden, , 2024, 2025, Ændring, 1. jan. 2024, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2025, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 368, 11, 449, 11, 259, 11, 606, 11, 583, 215, 1,9, Avlsorner , 9, 9, 9, 9, 10, 1, 11,1, Søer i alt: , 924, 929, 933, 933, 943, 19, 2,1, Gylte , 174, 181, 178, 173, 179, 5, 2,9, Andre drægtige , 530, 524, 530, 536, 540, 10, 1,9, Diegivende , 189, 191, 193, 192, 192, 3, 1,6, Golde , 31, 33, 32, 32, 32, 1, 3,2, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 5, 5, 5, 6, 1, 20,0, Sopolte , 209, 206, 209, 212, 216, 7, 3,3, Pattegrise ved søerne , 2, 378, 2, 404, 2, 426, 2, 435, 2, 451, 73, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 291, 5, 367, 5, 401, 5, 517, 5, 454, 163, 3,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 552, 2, 529, 2, 276, 2, 495, 2, 503, - 49, -1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. februar 2025 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53927

Nyt

NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023

Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7, , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16, , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28, , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2, , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1, , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7, , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14, , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16, , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester , , , , , , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9, , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23, , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34, , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10, , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48010

Nyt

NYT: Mindre betalingsbalanceoverskud i 2020

Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020

Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020, I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 10,2 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det var 3,6 mia. kr. mindre end i september, hvilket især er forårsaget af fald i eksporten af tjenester samt fald i indtægterne på indkomst. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster har været faldende gennem 2020 og er i løbet af de første ti måneder af året 40,3 mia. kr. lavere end for samme periode året før. Det er især overskuddet på tjenestehandlen, der er faldet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Markant fald i handlen med varer og tjenester i 2020, Fra januar til oktober 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 13 pct., mens importen faldt med 9 pct. Særligt for tjenestehandlen har der været store fald i 2020, hvor eksporten er faldet med 19 pct. og importen er faldet med 11 pct. Det er især handlen med søtransport, rejser og bygge- og anlægstjenester, der er faldet i 2020. Både eksporten og importen af varer og tjenester faldt i perioden fra januar til maj, men steg igen i perioden fra maj til september. I oktober ses der dog atter et fald i både eksporten og importen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er for januar-september 2020 nedjusteret med 2,4 mia. kr. for 2020 i forhold til seneste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især en opjustering af import af rejser. , Betalingsbalancens løbende poster, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, , 2020, Januar-oktober, 2020, , Oktober, 2019, 2020, September, Oktober, , mia. kr., Løbende poster i alt, 13,6, 174,9, 134,6, 13,8, 10,2, Indtægter, 119,1, 1, 332,2, 1, 208,7, 121,2, 116,4, Udgifter, 105,5, 1, 157,4, 1, 074,2, 107,4, 106,2, Varer, 10,9, 100,6, 105,7, 9,6, 9,4, Eksport, 67,5, 671,2, 645,4, 64,9, 63,4, Import, 56,6, 570,7, 539,6, 55,2, 54,0, Tjenester, -0,7, 50,7, 10,0, 1,6, -0,6, Eksport, 36,4, 467,0, 389,8, 39,3, 37,0, Import, 37,1, 416,3, 379,9, 37,7, 37,6, Indkomst, 6,2, 52,9, 50,4, 5,4, 4,3, Indtægter, 13,8, 171,4, 154,3, 15,1, 13,9, Udgifter, 7,6, 118,5, 103,9, 9,8, 9,7, Løbende overførsler, -2,8, -29,3, -31,5, -2,8, -2,9, Indtægter, 1,4, 22,7, 19,3, 1,8, 2,0, Udgifter, 4,2, 51,9, 50,8, 4,7, 4,9, Kapitaloverførsler mv., 0,0, 1,7, 0,6, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, og , bb1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlig indikator for varehandel, Som led i belysningen af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt. , Se mere på: , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2020 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31081

Nyt