Gå til sidens indhold

Talrige stikpiller om statistikken

7. april 2000 kl. 0:00

Statistik er som en lygtepæl. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til.

Der er talrige vittigheder, anekdoter og aforismer om statistik og statistikere. I anledning af sit 150 års jubilæum har Danmarks Statistik nu besluttet at udgive et udvalg af dem i den lille bog StatiStikpiller, som forhåbentlig vil give anledning til smil og begejstring.

Ideen til StatiStikpiller kommer fra formidlingschef Leon Østergaard. Bibliotekar Anne Hermann har indsamlet og redigeret de mange historier.

En rigtig samling af anekdoter om statistik er aldrig færdig eller komplet - derfor vil det glæde Danmarks Statistik, hvis læserne kan bidrage til samlingen med historier.

StatiStikpiller er gratis og samlingen kan ses på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Og husk nu: Med statistik kan man bevise alt - også det modsatte.

Vil du vide mere?
Presse
39 17 30 70
E-post: presse@dst.dk

Kontakt

Presse
Telefon: 39 17 30 70