Gå til sidens indhold

Miljøet på vejen til år 2000

1. december 1999 kl. 0:00

For andet år i træk udgiver Danmarks Statistik bogen Miljøstatistik. Miljøstatistik 1999 samler en lang række af de væsentligste tal om miljøtilstanden i Danmark på tærsklen til det nye årtusinde.

Klimaet, luftforureningen, drivhuseffekten, erhvervenes påvirkning af miljøet, familiernes miljøvaner og økonomien på miljøområdet er eksempler på nogle af de emner, Miljøstatistik 1999 behandler. Ved hjælp af figurer, tabeller og tekst sættes miljøtilstanden, der siden 1990 generelt har været i en positiv udvikling, i perspektiv.

Miljøets tilstand beskrives ud fra en række forskellige miljøindikatorer, som for de flestes vedkommende viser en tydelig forbedring i forhold til tidligere år.

Med bogen følger en cd-rom, der indeholder tabeller og figurer samt et detaljeret materiale om baggrunden for tallene. Miljøstatistik 1999 koster 285 kr. og kan købes i boghandelen eller bestilles hos Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00, e-post: boghandel@rosendahls.dk.

Kontakt

Presse