Gå til sidens indhold

Fedt med unikke data til specialet

Økonomistuderende fik gennem sit studenterjob adgang til registeroplysninger hos Danmarks Statistik og har nu ved afslutningen af sit studie påvist, hvor meget og hvorfor kvinder straffes for at få børn.

17. september 2021 kl. 8:00

Af Niels Stoktoft Overgaard

Malene Baureis Hansens egen mor gik på deltid fra sit job som lægesekretær, da hun fik børn. Sådan indretter mange andre kvinder og familier sig også. Det betyder et omgående fald i løn. Men det medfører også en nedgang i kvindernes pensionsindbetalinger.

Nu har Malene Baureis Hansen opgjort størrelsen og årsager til ”børnestraffen” på kvinders pension. Det har hun gjort i sit speciale på cand.polit.-studiet. Hendes værktøj har bl.a. været data fra Danmarks Statistik. Hun stiftede bekendtskab med, hvad der kan hentes af statistiske oplysninger, da hun havde studenterjob i brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor hun kunne bruge den såkaldte forskerordning.

- Danmarks Statistiks data er det ypperste. Når man får lov at arbejde med dem, ser man, hvor store mulighederne er. Det er unikke data, og at kunne bruge dem i et speciale er bare det fedeste, siger Malene Baureis Hansen.

Betydelig børnestraf

Specialet viser, at fem år efter en fødsel har kvinder et efterslæb i pensionsindbetalinger på 17 % i forhold til faderen. Det vokser til 20 % ti år efter.

- De fleste undersøgelser rundt om i verden har set på, hvad fødsler betyder for indkomsten. Men vi har kunnet tage pensionsvinklen med, fordi den omfattende guldgrube af data hos Danmarks Statistik, har gjort at vi kunne komme et spadestik dybere.

Malene Baureis Hansen har udarbejdet sit speciale i samarbejde med sin studiekammerat Frederikke Hedstrøm, som også havde studenterjob i Forsikring & Pension.

Fakta #1

Mænd og kvinders pensionsindbetalinger fem år før – ti år efter førstefødte

Graf med pensionsindbetalinger før og efter førstefødte

Y-aksen viser pensionsindbetalingerne relativt til de forventede pensionsindbetalinger.

Kilde:  Specialet: ”Parenthood and The Gender Gap in Pension -  An empirical analysis of the effect of the first childbirth on the pensions of hetero- and homosexual parents” , Malene Baureis Hansen og Frederikke Hedstrøm

Anderledes for homoseksuelle

Mange heteroseksuelle børnefamilier specialiserer deres husholdning, så kvinden går ned i tid, mens manden fortsætter fuldt ud på arbejdsmarkedet. Det bygger på traditionelle kønsroller og ikke på biologi. Det samme sker nemlig i mindre grad i homoseksuelle husholdninger med børn.

Det er en af konklusionerne i specialet om ”børnestraffen” på kvinders pension. 27-årige Malene Baureis Hansen har ingen børn endnu. Men hun er da begyndt at tænke over, om hun til den tid bør fortsætte med at arbejde på fuld tid for at undgå ”børnestraffen”.

- Det handler meget om præferencer. Har du lyst til at gå mere hjemme? Kvinder skal i hvert fald gøre sig klart, at konsekvenserne af ”børnestraffen” viser sig mange år senere, når de får udbetalt væsentlig mindre fra deres pensionsordning.

Lysten til data

Det kan være svært for studerende at få fat i data. Det er mange ellers stærkt interesserede i, men der er hensyn til sikkerhed og resurser.

Vejen til data kan være et studenterjob i en interesseorganisation, en tænketank, et ministerie eller lignende steder. Så kan den studerende eventuelt opnå mulighed for at benytte den adgang, som arbejdspladsen i forvejen har.

En anden mulighed er, at undersøge om et af de specialeområder, som Danmarks Statistik udbyder kunne være interessant. Områderne kan findes her på Danmarks Statistiks hjemmeside.

- Dermed begynder mange også at spore sig ind på, hvad deres speciale skal handle om, når de får muligheden for at kunne bruge data til deres afsluttende projekt, fortæller Malene Baureis Hansen.

Til fælles glæde

Efterhånden har rigtig mange studerende skrevet speciale på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det fryder ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen.

- Tit handler specialerne om noget meget spændende. Vi opdager jævnligt et eller andet, som vi undrer os over, men som vi ikke har tid eller evner til at se på. Det kommer der så somme tider studerende og gør, siger Laust Hvas Mortensen.

Ansatte i Danmarks Statistik pitcher somme tider ideer til studerende. Andre gange kommer studerende med deres helt egne ideer.

- Der er også forskel på, hvor meget de spørger undervejs. Nogle er helt selvkørende, mens andre vender tilbage gentagne gange.

Åbne døre

Danmarks Statistik får flere slags gevinster af samarbejdet med de studerende. Laust Hvas Mortensen siger, at det tit ender med, at opgaverne giver ny viden og der opstår nye ideer til nye analyser for eksempel.

- Men det er også vigtigt, at de studerende finder ud af, at vi er her. Mange gange vender de tilbage senere, når de er blevet ansat i fx interesseorganisationer eller ministerier.

- Det er vigtigt for os at vise, at der er åbne døre i vores hus, siger Laust Hvas Mortensen.

Efter eksamen arbejder Frederikke Hedstrøm nu i Danske Bank. Malene Baureis Hansen har faktisk fået job hos Danmarks Statistik. Her er hun lige nu i gang med en rapport, der bygger på data om hjemmehjælp, og som er bestilt af en interesseorganisation.

Specialet gav i øvrigt et 12-tal!

Fakta #2

Muligheder i forskerordningen

  • Danmarks Statistiks forskerordning stiller mikrodata (individdata og enkeltvirksomhedsdata) til rådighed.
  • Det sker til  forsknings-, udrednings- og analyseopgaver i godkendte forskningsinstitutioner og analysemiljøer.
  • De konkrete projekter skal godkendes og dataadgangen afgrænses efter behovet til det pågældende projekt.
  • Adgangen sker fra egen arbejdsplads over nettet til servere hos Danmarks Statistik - det vil sige, at data aldrig forlader Danmarks Statistik.
  • Der stilles en række krav til adgangen blandt andet om fortrolighed.
  • Ordningen er skabt for at udnytte de omfattende muligheder for forskning, som samlingen af registre hos Danmarks Statistik giver mulighed for.

Du kan læse mere om forskerordningen her

Fakta #3

Fra studerende til professorer

Specialestuderende er kun én af de grupper, som udnytter lagrene af data. Danmarks Statistik samarbejder også med ph.d.-studerende, der allerede har en kandidatuddannelse og nu er i gang med en forskeruddannelse.

Danmarks Statistik har yderligere en gæsteforskerordning. Den udnyttes blandt andet af professorer. Forskerne indgår et samarbejde med Danmarks Statistik om projekter.

Ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen mærker, at der er en stigende interesse for de forskellige ordninger. Flere og flere får øje på mulighederne hos Danmarks Statistik.

Hvor lang tid kommer vi til at leve?– Et ph.d.-projekt udarbejdet sammen med Danmarks Statistik  

Malene Baureis Hansen

Malene Baureis Hansen 180x225 - 6444

Fuldmægtig
DST Consulting, Danmarks Statistik
Tlf. 30 61 59 98
bau@dst.dk
Foto: Malene Baureis Hansen

Laust Hvas Mortensen

 

Laust Hvas Mortensen 180x225 - 5975

Ledende chefkonsulent
Metode og Analyse, Danmarks Statistik
Tlf. 91 37 64 21
lhm@dst.dk
Foto: Danmarks Statistik

Kontakt

DST Consulting