Gå til sidens indhold

Nyt og meddelelser: Din direkte adgang til information og opdateringer fra Forskningsservice

Fra den 1. juli 2025 samler Forskningsservice alle vigtige nyheder og servicemeddelelser om fx grunddata, tekniske ændringer og servicetiltag på ét sted – nemlig under Nyt og meddelelser på Forskningsservices hjemmeside.

9. juli 2025 kl. 11:46

Forskningsservice arbejder løbende på at styrke både formidling og service over for vores mange brugere. Som et nyt skridt i den retning har Forskningsservice nu lanceret en ny nyhedssektion på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor du fra og med den 1.juli 2025 har adgang til alle aktuelle opdateringer og nyheder – samlet ét sted og tilgængelige, præcis når du har brug for dem.

Hold dig opdateret: Dét finder du under Nyt og meddelelser

Nyt og meddelelser kan du løbende holde dig opdateret om fx adgang til nye grundregistre, væsentlige ændringer i grunddata, forsinkelser og andre relevante forhold. Disse opdateringer finder du i artiklerne med titlen ”Nyt om grundregistre”, som offentliggøres kvartalvist, men opdateres løbende inden for kvartalet. Datoen for seneste opdatering står i artiklens titel. Se fx denne måneds kvartalvise artikel her:

Gå til Nyt om grunddata – 2. kvartal 2025 

Derudover kan du finde relevante servicemeddelelser om blandt andet:

1. Nye servicetiltag eller ændringer
2. Lancering af ny funktionalitet i DDV
3. Genkørsler i forbindelse med f.eks. pludseligt opståede fejl
4. Ændringer i regler og processer
5. Forbedringer på FSEs hjemmeside

Nyt og meddelelser fungerer også som et arkiv for uddybende artikler fra Forskningsservices nyhedsbrev Nyt fra Forskningsservice, så du har adgang til al brugerrettet information – også det, du måske gik glip af eller ikke fik læst.

Vi håber, at Nyt og meddelelser bliver et nyttigt værktøj i din hverdag – hvad enten du har brug for et hurtigt overblik eller søger svar på noget mere specifikt som fx genkørsler eller ændringer i telefontider hos Forskningsservices Callcenter. 

 

Kontakt

Forskningsservice
Telefon: 39 17 31 30