Fysiske og digitale lån på bibliotekerne steg i 2025
21. maj 2026
I 2025 blev der foretaget 36,3 mio. lån af fysiske og digitale materialer på bibliotekerne, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2024. Lån af materialer fortsætter derfor med at stige for de tre tjenester, som statistikken dækker over: folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben. Lån på folkebibliotekerne steg fra 24,1 mio. i 2024 til 24,8 mio. i 2025. De digitale lån på eReolen steg fra 9,8 mio. til 9,9 mio., mens lån på Filmstriben steg fra 1,5 mio. til 1,6 mio. Fordelingen af lån på de tre tjenester er uændret sammenlignet med 2024. Lån på folkebibliotekerne udgør 68 pct. af de samlede lån på bibliotekerne, mens lån på eReolen og Filmstriben udgør hhv. 27 pct. og 4 pct.
En ud af fire lånere foretager både lån på folkebiblioteker og eReolen
I 2025 lånte 1,5 mio. personer materialer på både folkebibliotekerne og eReolen, hvilket svarer til 25 pct. af befolkningen. 42 pct. af lånerne kom udelukkende på folkebibliotekerne for at låne materialer, mens 32 pct. kun lånte materialer på eReolen. Det betyder, at tre ud af fire lånere kun lånte via én tjeneste, enten folkebiblioteker eller eReolen. De resterende lånere benyttede sig af både folkebiblioteker og eReolen (26 pct.).
Flest lån pr. låner på folkebibliotekerne blandt de 0-9 årige
På folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 0-9 år gennemsnitligt lånt 32 materialer pr. låner og på eReolen 16 digitale materialer pr. låner Det er det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på folkebibliotekerne og næsthøjeste på eReolen på tværs af aldersgrupper. Personer i aldersgruppen 70 år og derover havde med 17 materialer pr. låner det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på eReolen. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnitlige antal lån pr. låner på både folkebiblioteker og eReolen. Personer i aldersgruppen 70 år og derover foretog, med 6 film pr. låner, flest lån på Filmstriben, mens de 10-19 årige samt 20-29 årige lånte færrest med 3 film pr. låner.
Antal lån, lånere og lån pr. låner fordelt på udlånssted og aldersgruppe. 2025
|
Folkebibliotekerne |
eReolen |
Filmstriben |
||||||
|
Lån |
Lånere |
Gns. |
Lån |
Lånere |
Gns. |
Lån |
Lånere |
Gns. |
|
tusinde |
antal |
tusinde |
antal |
tusinde |
antal |
|||
0-9 år |
1473 |
46 |
32 |
450 |
28 |
16 |
11 |
3 |
4 |
10-19 år |
1264 |
102 |
12 |
1280 |
168 |
8 |
92 |
35 |
3 |
20-29 år |
966 |
102 |
9 |
402 |
69 |
6 |
235 |
75 |
3 |
30-39 år |
5681 |
183 |
31 |
1715 |
116 |
15 |
263 |
72 |
4 |
40-49 år |
5042 |
170 |
30 |
2017 |
142 |
14 |
251 |
67 |
4 |
50-59 år |
2650 |
127 |
21 |
1403 |
118 |
12 |
270 |
64 |
4 |
60-69 år |
3070 |
116 |
26 |
1243 |
85 |
15 |
225 |
45 |
5 |
70 år og |
4479 |
155 |
29 |
1352 |
79 |
17 |
193 |
35 |
6 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/ibib2a og fstrib2a |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Fra tællingsåret 2025 er dækningen af lån på folkebibliotekerne forbedret ved at inkludere unilogin (et digitalt id for elever), som en ekstra identifikationsvariabel i data. Denne tilføjelse til data er et ekstra trin i processen med at identificere lån, hvor cpr-nummeret ikke er tilgængeligt og har muliggjort identifikation af 337.000 lån på folkebibliotekerne. Det svarer til 1,4 pct. af de samlede lån. Størstedelen af disse lån tilskrives personer under 20 år i region Midtjylland.
Individbaserede biblioteksudlån 2025
21. maj 2026 - Nr. 124
Næste udgivelse: 24. februar 2027
Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån
Kontakt
- Isabel Maria dos Santos Cardoso, tlf. 61 50 11 61
- Trine Jensen, tlf. 20 13 88 17