Erhvervene forventer at øge investeringer i 2026
22. april 2026
I april er virksomhederne i industrien og serviceerhvervene blevet spurgt til, hvordan de forventer, at niveauet for deres investeringer vil udvikle sig i 2026 sammenlignet med 2025, og hvad der investeres i. For både industri og serviceerhverv er det gennerelle billede, at de samlede investeringer forventes at stige i 2026, udtrykt ved et nettotal for begge erhverv på 11. Når man ser på fordelingen af investeringerne, adskiller de to erhverv sig fra hinanden, da det for industrien kun er i immaterielle investeringer, at der forventes øgede investeringer, mens der generelt forventes lavere investeringer i Maskiner og udstyr og i Land, bygninger og infrastruktur. For serviceerhverv er der forventning om øgede investeringer i alle tre typer, men også her fylder immaterielle investeringer mest.
Flere virksomheder i industrien forventer nu øgede investeringer
Der spørges til hvert investeringsår fire gange, og sammenlignet med første bud på året 2026, der blev afgivet i oktober, er industrien gået fra et nettotal på -8 til 11 og er dermed skiftet fra en generel forventning om faldende investeringer til nu øgede investeringer. For serviceerhvervene var nettotallet for 2026 i oktober også på 11, så her har de generelle forventninger ikke ændret sig. Med denne offentliggørelse er det også endelige tal for investeringsåret 2025, hvor industrien ender med nedjusterede forventninger på tværs af typen af investeringer sammenlignet med april sidste år, mens serviceerhvervene har øget deres forventninger.
De løbende ændringer af forventninger til investeringsårene kan findes i statistikbanken: www.statistikbanken.dk/ifi1r og www.statistikbanken.dk/ifs1r.
Industri og serviceerhverv løfter erhvervstilliden i april
Erhvervstillidsindikatoren, der sammenvejer forventningerne i bygge og anlæg, industrien, detailhandel og serviceerhverv, stiger i april til 105,5 fra 103,9 i marts. For de fire underliggende tillidsindikatorer stiger industrien fra 94,0 til 100,7. Bygge og anlæg falder fra 102,4 til 100,8, og detailhandel falder fra 106,7 til 103,3, mens serviceerhverv stiger lidt fra 106,9 til 107,6. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit for hver indikator.
Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger
Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) |
2025 |
2026 |
||||||
|
Apr. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
|
Tillid |
Erhvervstillidsindikator |
103,8 |
101,1 |
102,3 |
102,2 |
103,3 |
103,9 |
105,5 |
Industri |
Tillidsindikator |
103,6 |
89,5 |
90,6 |
93,1 |
92,5 |
94,0 |
100,7 |
|
Produktionsforventning |
15 |
2 |
8 |
2 |
7 |
14 |
26 |
|
Beskæftigelsesforventning |
-1 |
-20 |
-15 |
2 |
2 |
-10 |
0 |
Bygge og anlæg |
Tillidsindikator |
100,0 |
101,5 |
101,1 |
101,7 |
99,6 |
102,4 |
100,8 |
|
Omsætningsforventning (sk) |
-4 |
0 |
1 |
2 |
-1 |
5 |
3 |
|
Beskæftigelsesforventning (sk) |
-3 |
-2 |
0 |
0 |
-1 |
3 |
1 |
Serviceerhverv |
Tillidsindikator |
103,9 |
103,7 |
106,7 |
104,7 |
106,1 |
106,9 |
107,6 |
|
Omsætningsforventning |
11 |
9 |
12 |
12 |
12 |
17 |
16 |
|
Beskæftigelsesforventning |
4 |
1 |
6 |
4 |
9 |
9 |
10 |
Detailhandel |
Tillidsindikator |
102,3 |
110,6 |
104,1 |
107,1 |
110,7 |
106,7 |
103,3 |
|
Omsætningsforventning |
15 |
29 |
31 |
16 |
25 |
24 |
20 |
|
Beskæftigelsesforventning |
5 |
8 |
1 |
5 |
8 |
2 |
5 |
Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. |
Find flere konjunkturbarometertal
På www.statistikbanken.dk/2459 findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden Et overblik over dansk økonomi giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer.
Konjunkturbarometer for erhvervene april 2026
22. april 2026 - Nr. 97
Næste udgivelse: 22. maj 2026
Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene
Kontakt
- Simon Bolding Halifax, tlf. 51 29 21 91
- Bo Eriksen, tlf. 61 50 41 27
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.