Gå til sidens indhold
13 Klimaindsats

Delmål 13.a

De udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN's Rammekonvention om Klimaændringer, skal indfris, til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden 2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes behov for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse, og Den Grønne Klimafond skal kapitaliseres snarest muligt.

Indikatorer

13.a.1: Forpligtelse til 100 mia USD

Beløb der er stillet til rådighed og tilvejebragt i USD om året i forhold til det fortsat eksisterende kollektive mål om at tilvejebringe de USD 100 mia., man har forpligtet sig til, i tiden frem til 2025

Flueben: Danmark opfylder Verdensmålet

Forklaring

Indikator 13.a.1 måler, hvor meget klimafinansiering udviklede lande stiller til rådighed og mobiliserer til udviklingslande i forhold til det internationale mål på 100 mia. USD årligt. Målet gjaldt oprindeligt fra 2020 og blev videreført til og med 2025.

Målet blev nået første gang i 2022 med 115,9 mia. USD. Finansieringen steg efterfølgende til 132,8 mia. USD i 2023 og 136,7 mia. USD i 2024.

Næsten to tredjedele af finansieringen gik til reduktion af drivhusgasudledninger (mitigation), hovedsageligt inden for energi og transport. Finansieringen til klimatilpasning (adaptation) lå stabilt på omkring en fjerdedel af den samlede finansiering, hvilket er et fald fra toppunktet i 2020, hvor andelen var en tredjedel.

Kilde: OECD og FN’s The Sustainable Development Goals Report 2026

Senest opdateret:

07-08-2026