De danske målepunkter
De danske målepunkter er et supplement til ’Verdensmålene for bæredygtig udvikling’. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en dansk kontekst. De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark.
Danmarks Statstik udarbejder en baggrundsrapport om udvalgte verdensmål, som udgør datagrundlaget for 2030-Panelets årlige Verdensmålsrapport. Se den seneste udgave herunder.
Læs 2030-Panelets Verdensmålsrapport 2024/2025
For henvendelser skriv til: verdensmaal@dst.dk
Om målepunkterne
De danske målepunkter er en konkretisering af FN's 17 Verdensmål i dansk kontekst. De 197 danske målepunkter skal bidrage til at måle status for den bæredygtige udvikling i Danmark. Danmarks Statistik belyser samtlige 197 målepunkter, og vi vil frem til 2030 vise den statistiske udvikling for dem.
I rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" kan du læse om de 197 danske målepunkter, og begrundelser for, hvorfor de er udvalgt.
Rapporten "Gør Verdensmål til Vores Mål" (pdf)
Læs mere om kriterier for udvælgelse og udarbejdelse af målepunkterne.
Hjemløse i Danmark
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af hjemløse i Danmark.
Kilde: Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Andel af personer under absolut fattigdomsgrænse
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i absolut fattigdom. Det er samme indikator som relativ fattigdom, men grænsen justeres med inflation i stedet for at følge indkomstudviklingen.
Andel af befolkningen med materielle afsavn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser dels udviklingen i andel af befolkningen (minimum 16 år), der angiver ikke at have råd til: at udskifte slidt tøj, at mødes med venner eller familie, at deltage regelmæssigt i fritidsaktiviteter eller at gå til tandlæge, og dels andel af befolkningen (uanset alder), hvis husstand af økonomiske årsager: ikke har råd til bil til privat kørsel, ikke kan betale en uforudset udgift op til 10.000 kr. eller ikke kan holde mindst én uges ferie årligt.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: SILC30.
Andel af personer i lavindkomstgruppen
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af personer i alle aldersgrupper, der har befundet sig under den relative fattigdomsgrænse defineret ved en ækvivaleret, disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i det pågældende år henholdsvis et, to, tre og fire år i træk.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: IFOR31.
Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse (ekskl. SU).
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: AUH01.
Andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på længerevarende offentlig forsørgelse
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-64 år), der er på længerevarende offentlig forsørgelse.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: AULK09.
Fordeling af nettoformuen for befolkningen over 18 år
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen er revideret d.13.12.2021. Det er 2014-definitionen af nettoformuen (uden unoterede aktier og gæld til inddrivelse), som er anvendt. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser, hvordan formuerne for personer på 18 år og derover har udviklet sig over tid. Udviklingen er opgjort både som gennemsnit og som decilgrænser, der markerer grænsen mellem forskellige formuegrupper. Alle beløb er angivet i løbende priser, dvs. uden korrektion for inflation.
Kilde: Danmarks Statistik.
Andel af befolkningen (18-64 år), der er medlem af en a-kasse
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af 18-64-årige, der er medlem af en a-kasse, som giver økonomisk støtte ved arbejdsløshed.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: AUA01.
Andel af befolkningen, der er under- og overvægtige fordelt på køn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser vægtgrupper fordelt efter køn og er baseret på en survey, som repræsenterer et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 16 år. På grund af et lavt antal respondenter skelnes der i 2023 ikke mellem under- og normalvægt. Feltet for normal vægt viser derfor den samlede andel af under- og normalvægtige dette år.
Kilde: Syddansk Universitet, Danskeres Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil.
Andel børn og unge i forskellige vægtgrupper fordelt på skoletrin og årgang
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser vægtgrupper for skolebørn fordelt på skoletrin. Da det er forskelligt, hvornår de enkelte skoler måler og vejer børnene, opgøres der først tal for en pågældende fødselsårgang når denne har været gennem et helt skoletrin (i.e. indskoling, mellemtrin og udskoling). Dette gøres for at opnå en fuld fødselsårgang og der opgøres således til og med den seneste fulde fødselsårgang.
Kilde: Den Nationale Børnedatabase og Sundhedsdatastyrelsen.
Kostmønstre fordelt på køn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser kostvaner fordelt på køn og opdelt i kategorierne usundt kostmønster, blandet kostmønster og sundt kostmønster. Opgørelsen er estimeret på baggrund af en survey om selvrapporteret indtag af fire kostfaktorer: frugt, grøntsager, fisk og fedt. Dataene er baseret på svar fra personer over 16 år.
Kilde: Syddansk Universitet, Danskeres Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil.
Andel af befolkningen med dårligt fysisk helbred fordelt på køn og alder
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andelen af befolkningen med dårligt fysisk helbred, opdelt efter køn og alder. Kategoriseringen er baseret på en række survey-spørgsmål med udgangspunkt i SF-12, et generisk mål for helbredsstatus. Opgørelsen dækker personer over 16 år og stammer fra Sundhedsstyrelsens data. En opdatering forventes i 2025 i forbindelse med offentliggørelsen af Den Nationale Sundhedsprofil 2024.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Afkastningsgrad for landbruget
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Resultater for jordbrug omfatter landbrug samt gartnerier.# Der er databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Inddelingen i driftsformer er baseret på standardoutput fra de forskellige jordbrugsaktiviteter. Der findes tabeller med høj detaljeringsgrad på dokumentationssiden om landbrugsregnskaber. .. angiver at observationen mangler, er diskretioneret eller er for usikker til at kunne angives. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i afkastningsgraden for både heltids- og deltidsbedrifter i landbruget. Afkastningsgraden måler, hvor effektivt den investerede kapital omsættes til indtjening, og afspejler bl.a. produktivitet, priser og omkostninger.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: JORD6.
Udvikling i landbrugets bæredygtighed
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i landbrugets bæredygtighed, belyst ved syv delkomponenter. Den supplerende indikator opgøres over henholdsvis
1) produktion per arealenhed
2) udledning af drivhusgasser
3) kvælstofoverskud (kvælstof, mark)
4) den afstrømningsnormaliserede diffuse udledning af kvælstof, der tilføres havet fra land (kvælstof, vand)
5) fosfor, mark
6) fosfor vand
7) pesticider.
Målepunktet opgøres som indekserede værdier, 2015:100.
Kilde: Danmark Statistik, NOVANA-opgørelse, Miljøstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi.
Andel af tilmeldte producenter efter dyrevelfærdsmærkets tre niveauer fordelt på svine-, malkekvæg-, kvæg- og slagtekyllingebesætninger
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af tilmeldte producenter, der lever op til Dyrevelfærdsmærkets niveauer for dyrevelfærd indenfor henholdsvis svine-, kvæg-, malkekvæg- og slagtekyllingebesætninger. Bemærk at det kun er en lille andel af besætninger, der er tilmeldt Dyrevelværdsmærket. Pr. januar 2026 var i hhv. 143 grisebesætninger, 113 slagtekyllingebesætninger og 1809 kvægbesætninger tilmeldt, læs mere her.
Der findes tre niveauer, hvor kravene til dyrevelfærd stiger for hvert niveau, læs mere her. Det blev muligt for svinebesætningerne at tilmelde sig Dyrevelfærdsmærket fra april 2017; for slagtekyllingebesætningerne fra oktober 2018 og for malke- og kvægbesætningerne fra januar 2020. I år 2025 inkluderer kvægbesætninger både malke- og kvægbesætninger, hvorfor 2025 tallene ikke er sammenlignelige med de forgående år.
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Forbrug af antibiotika i landbruget for svin, kvæg og fjerkræ i aktivt stof
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i forbrug af antibiotika i landbruget for svin, kvæg og fjerkræ, målt i 1.000 kg aktivt stof.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
Henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af forespørgsler og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger.
Kilde: Nordisk Genbank.
Forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i forholdet mellem henvendelser og udleveringer af genetiske ressourcer fra Nordisk Genbank og omfatter alle årligt modtagne bestillinger.
Kilde: Nordisk Genbank.
BMI blandt gravide ved graviditetens start - Normalvægt
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser fordeling af BMI for gravide ved graviditetens start inddelt i seks intervaller.
Kilde: Sundhedsdatabankens register vedr. nyfødte pr. sygehus.
Fødselsvægt for levendefødte
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser fordelingen i nyfødte børns fødselsvægt, målt umiddelbart efter fødslen, opgjort i fem intervaller, samt en kategori med ukendt fødselsvægt. Kilde: Medicinsk Fødselsregister (MFR), Sundhedsdatastyrelsen. MFR bygger på data indberettet til Landspatientregisteret samt fødselsanmeldelser indberettet på blanket og er fortsat under udvikling. Der forekommer metodeforskelle til afgrænsningen af population samt en række øvrige parametre, hvorfor sammenligninger af data før og efter 2019 skal foretages med forbehold. Grundet diskretionering er alle tal afrundet til nærmeste 5.
Tallene er hentet fra Sundhedsdatabanken (Sundhedsdatastyrelsen).
Andel af gravide, der er aktive rygere
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af gravide, der henholdsvis ryger, ikke ryger og er holdt op under graviditeten.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Antal sygehuserhvervede infektioner
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i det årlige antal forekomster af smitte med bakteriæmi og urinvejsinfektion. Kategorien ”Andet” inkluderer hhv. C. difficile-infektioner (COHA og HOHA), dyb infektion efter planlagt total hoftealloplastik og dyb infektion efter planlagt knæalloplastik.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Andel af dødsfald, der er influenzarelaterede
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i andel af influenzarelateret dødsfald ud af samtlige dødsfald i influenzasæsonen, som kører fra uge 40 til uge 20 det efterfølgende år.
Kilde: Statens Serum Institut.
Antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere, der anvender psykofarmaka fordelt på køn og alder.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| I forbindelse med opdateringen d. 4. december 2024 er perioderne 2022 og 2023 blevet genindlæst. Det skyldes, at der er konstateret fejl i indberetning af overtidstimer samt frasortering af personalekategorien ph.d.-studerende. Det er primært sektoren Stat (inklusiv sociale kasser og fonde) der er berørt af fejlene. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat fordelt på aldersgrupper og køn.
Kilde Danmarks Statistik, tabel: FRA024.
Andel af kræftramte, der overlever kræft
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i et, tre, fem og ti års overlevelse for alle personer diagnosticeret med kræft, eksklusive basocellulær- og anden hudkræft end modermærkekræft. Relativ overlevelse kan fortolkes som sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom, når der er justeret for andre dødsårsager. Relativ overlevelse beregnes som forholdet mellem den observerede overlevelse blandt kræftramte og den forventede overlevelse for disse, såfremt de ikke var ramt af kræft.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Andel af 16-24-årige, der har prøvet et eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af 16-24-årige, der havde et aktuelt forbrug af illegale stoffer. Et aktuelt forbrug vil sige, at personen har prøvet ét eller flere af de forskellige illegale stoffer inden for det seneste år.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Antal personer i behandling for stofmisbrug
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| En person kan ikke optræde flere gange i denne tabel, hvorfor antal personer i behandling kan afvige fra antal personer i behandling opgjort i tabel SMDBV002. Data vedrørende personer under 18 år vurderes generelt at være mangelfuld, men flere og flere kommuner bliver opmærksomme på, at denne gruppe skal indberettes, hvorfor udviklingen i antallet af personer under 18 år bør fortolkes herefter. '..' indikerer manglende data grundet ikke-godkendte oplysninger for kommunen. Da 2015-data ikke har undergået samme detaljerede kvalitetskontrol som i 2016 og fremefter, anbefales varsomhed ved fortolkning af udviklingen fra 2015. Analyse af udviklingen over tid bør alene ske for de godkendte kommuner, der indgår i alle år i tidsserien. For årene 2021-2024 har alle kommuner godkendt deres data. Grundet ikke-godkendte oplysninger for et antal kommuner er det ikke muligt at præsentere data for regioner og hele landet for perioden 2015-2020. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal personer i behandling for stofmisbrug fordelt efter køn.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: SMDBV003.
Andel af befolkningen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i andel af befolkning over 16 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag. Højrisikogrænsen for alkoholindtag er defineret ved 10 genstande ugentlig.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Antal domme for Love vedr. dyr, jagt mv. er for lavt i 2023. Der mangler ca. 330 afgørelser. # # Straffelovens bestemmelser vedr. seksualforbrydelser gennemgik væsentlige ændringer med virkning fra 1. juli 2013. Ændringerne betød bl.a., at der nu er flere kategorier af seksualforbrydelser end tidligere, der henføres under bestemmelserne om voldtægt (§216). Se mere herom i statistikdokumentationen, i afsnittet Sammenlignelighed: http://www.dst.dk/statistikdokumentation/3806026b-3f64-451f-9836-c7a442da922f | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser det samlede antal strafferetlige afgørelser efter færdselsloven opdelt på overtrædelsens art og afgørelsestype.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: STRAF40.
Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Statistikken omfatter kun de personskader, der er kommet til politiets kendskab. For at belyse det såkaldte mørketal har Danmarks Statistik siden 1996 gennemført en undersøgelse, hvor data om skadestuebesøg inddrages. Undersøgelsen viser, at det samlede antal personskader ved færdselsuheld er langt større end det antal, der registreres af politiet. Dækningsgraden vedr. dræbte er dog næsten 100 pct. Fra 2001 er resultaterne offentliggjort i tabellen MOERKE. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i færdselsuheld efter transportmiddel. Opgørelsen er baseret på sager, som politiet har kendskab til og dermed registrerer. Der kan være et mørketal i forhold til tilskadekomne.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: UHELDK1.
Forekomst af sexsygdomme blandt 15-24-årige fordelt på type og køn
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i antal af diagnosticerede sexsygdomme blandt unge i alderen 15-24 år fordelt på køn og type. Opgørelsen indeholder sexsygdomme, der er omfattet af de individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. Der er tale om nyregistrerede tilfælde. Undtagelsen er opgørelsen af forekomsten af klamydia.
Kilde: Statens Serum Institut.
Antal tildelinger af nyt personnummer i sager om juridisk kønsskifte
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af godkendte ansøgninger om juridisk kønsskifte. Opgørelsen er baseret på data fra den 1. september i det foregående år til den 31. august i det pågældende år.
Kilde: Det Centrale Personregister (CPR).
Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i alderen for førstegangsfødende kvinder.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: FOD11.
Antal provokerede aborter efter aldersgruppe
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal provokerede aborter (dvs. en graviditet, der afsluttes bevidst ved medicinsk eller kirurgisk indgreb - ikke en spontan abort), opgjort efter 5-års aldersintervaller.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Antal uddelte HPV1 vaccinationer og antal drenge i den relevante målgruppe
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser antallet af drenge, der har modtaget den sidste HPV-vaccine per fødselsårgang samt det samlede antal drenge i disse årgange. Kun fødselsårgange, der har haft mulighed for at afslutte vaccinationsprogrammet, er inkluderet i dataene.
Kilde Statens Serum Institut.
Andelen af drenge, der er vaccineret med HPV1 vaccinen
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andelen af drenge i den relevante målgruppe, der efter fødselsårgang er færdigvaccineret med HPV1 vaccinen.
Kilde: Statens Serum Institut.
Personer, der indløste recepter på antibiotika (pr. 1.000 indbyggere)
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere, der indløste recepter på antibiotika. Tallene dækker salg af lægemidler i primærsektoren dvs. salg til enkeltpersoner, salg af lægemidler til brug i praksis og til fælleslagre på behandlingsinstitutioner.
Tallene er hentet fra Medstat.dk (ATC-kode J01). Medstat.dk viser salget af lægemidler i Danmark og bygger på data indberettet til Lægemiddelstatistikregisteret. Det er lovpligtigt at indberette salget af lægemidler og data dækker derfor alt salg i Danmark. Data indberettes fra apoteker og butikker med salg af lægemidler.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal privatpraktiserende læger pr. 100.000 indbyggere opdelt på regioner.
Kilde: Danmarks Statistik.
Middellevetiden for 0-årige i Danmark fordelt på køn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i middellevetiden for 0-årige i Danmark, dvs. den gennemsnitlige forventede levealder for nyfødte baseret på de nuværende levevilkår.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: HISB77.
Antal anmeldte arbejdsulykker som følge af forgiftning fordelt på alder
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker relateret til forgiftning, opdelt efter aldersgrupper. Ifølge Arbejdstilsynet registreres COVID-19-sager også som arbejdsulykker under kategorien forgiftning, hvilket kan forklare stigningen i årene 2020-2022.
Kilde: Arbejdstilsynet.
Antal for tidlige dødsfald grundet luftforurening
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene kommer fra den nationale overvågning af luftkvalitet med særligt fokus på den helbredsskadelige effekt af luftforureningen. Overvågningsprogrammet dækker hele Danmark, men der er især fokus på forholdene i byerne, hvor luftforureningen er højest, og hvor der bor flest mennesker. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet gennemfører overvågningen af luftkvaliteten for Miljø- og ligestillingsministeriet i samarbejde med kommunerne i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Nationalt Center for Miljø og Energi.
Der udgives løbende status og reviderede modeludregninger fra DCE. Størstedelen af de for tidlige dødsfald skyldes eksponering for PM2,5-partikler.
Nikotin- og tobaksforbrug efter nikotintype og hyppighed
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indikatoren beskriver status og udvikling i befolkningens brug af tobaks- og nikotinprodukter, herunder nikotinposer (i daglig tale omtalt som snus). Dataene er baseret på rapporten ”Danskernes Rygevaner”, som tidligere blev udgivet årligt, men efter år 2020 udgives rapporten kun hvert andet år.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i andel af rygere, som deltager i et rygestopforløb.
Kilde: Rygestopbasen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Andel af befolkningen, der bliver vaccineret mod sæsoninfluenza
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af personer over 15 år, der er vaccineret mod sæsoninfluenza fordelt på alder og køn.
Kilde: Statens Serum Institut.
Andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn.
Kilde: Danmarks Statistik.
Kompetencedækning i folkeskolen
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen pr. skoleår. Kompetencedækning er defineret som andelen af planlagte undervisningstimer, der varetages af undervisere med kompetenceniveauerne ’undervisningskompetence’ og ’tilsvarende kompetencer’ i forhold til det samlede timetal.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Elevernes trivsel i folkeskolen
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af elever i folkeskolen, der oplever trivsel, fordelt på forskellige trivselsparametre. Trivslen inden for de enkelte parametre vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver høj trivsel, og 1 angiver lav trivsel. I denne opgørelse betragtes elever med en score over 3 som værende i trivsel.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Andel af pædagogisk personale med en pædagogisk uddannelse efter stillingsbetegnelse
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af pædagogisk personale i kommunale og selvejende daginstitutioner, der har en pædagogisk uddannelse. En pædagogisk uddannelse defineres for målepunktet som pædagogisk almen uddannelse/pædagogisk grunduddannelse (PAU/PGU), pædagogisk professionsbachelor, pædagogisk uddannelse uden nærmere angivelse, mellemlang videregående uddannelse (MVU) som pædagog samt bachelor (BACH), lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d. indenfor pædagogik. Andel opgøres i fuldtidsansatte.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: BOERN1.
Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andelen af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på køn. Erhvervskompetencegivende uddannelser omfatter erhvervsuddannelser, KVU (kort videregående uddannelse), MVU/BACH (mellemlang videregående uddannelse/bachelor) og LVU/ph.d. (lang videregående uddannelse/doktorgrad) og giver de formelle kvalifikationer og færdigheder, der er nødvendige for at arbejde inden for et erhverv eller fagområde.
Kilde: Danmarks Statistik.
Andel af studerende, der er faldet fra en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter uddannelsens start
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af studerende, der afbryder en påbegyndt uddannelse inden for fem år efter påbegyndelsesåret. Da opgørelsen omfatter hele femårsperioden, ligger tallene altid fem år bagefter. Skift mellem uddannelser i samme hovedgruppe tæller ikke som frafald.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: GENMF10.
Resultater fra ICILS-undersøgelsen blandt elever i 8. klasse
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i fordeling af resultater fra ICILS-undersøgelser. ICILS-undersøgelser måler it-kompetencer blandt elever i 8. klasse. Undersøgelserne foretages hvert femte år.
Kilde: Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Antal af kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelse
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Året 2025 mangler oplysninger om AVU, FVU, HF enkeltfag, ordblindeundervisning, GSK, GIF og åben erhverv. De vil være indeholdt i næste opdatering af tabellenI det seneste kalenderår er tallene ikke opdateret med 3. og 4. kvartal. For dokumentation af tabellerne se: http://dst.dk/ext/uddannelse/Uddannelsestabeller | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal kursister og årselever ved voksen- og efteruddannelser.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: VEU20.
Andel af 35-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes uddannelsesniveau
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af 35-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse opgjort efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort efter henholdsvis grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller bachelor, lang videregående uddannelse (LVU) eller ph.d.
Kilde: Danmarks Statistik.
Gennemsnitskarakteren ved den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige karakter for elever, som gennemførte den årlige fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi ved afgangsprøven i 9. klasse fordelt på køn.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Andel af studerende på videregående uddannelser, der føler sig ensomme
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig ensomme. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Andel af studerende på videregående uddannelser, der føler sig stressede
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af studerende på videregående uddannelser, som føler sig stressede. Svarprocenten for hver betragtet uddannelse var henholdsvis: akademisk bachelor 32 procent; erhvervsakademiuddannelser (EA) 51 procent, kandidatuddannelser 37 procent, professionsbachelorer 45 procent.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Gennemsnitlig trivselsscore for elever på de gymnasiale uddannelser
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af elever på de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx, htx og præ-IB), som erklærer sig ”helt enig” eller ”enig” i udsagnet ”jeg er glad for at gå i skole”. Elevtrivselsmålinger blev først gjort obligatoriske med den seneste gymnasiereform, og blev gennemført første gang i 2018. Data før 2018 findes derfor ikke.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Andel af folkeskoleelever, der er blevet mobbet i det igangværende skoleår
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever i 4.-9. klasse, der i Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling angiver, at de er blevet mobbet i det igangværende skoleår.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Lærernes brug af it i undervisningen fordelt på formål
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser procentandelen af lærerne, som angiver, at de ofte eller altid anvender it i undervisningen fordelt på formål. ICILS-undersøgelsen, som udkommer hvert femte år, viser data fra 2018. Danmark deltog ikke fuldt i ICILS 2013, da lærerkonflikten i foråret forhindrede fuld dataindsamling, og i ICILS 2023 blev spørgsmålet om lærernes brug af it fravalgt til fordel for andre spørgsmål, hvorfor oplysningerne ikke kan opdateres.
Kilde: Aarhus Universitet
Andel af udviklingsbistand anvendt på uddannelse
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af Danmarks samlede udviklingsbistand, der anvendes til uddannelse i udviklingslandene.
Kilde: Danida Open Aid, Udenrigsministeriet.
Antal sager i alt og antal sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal sager, som er behandlet i Ligebehandlingsnævnet vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination.
Kilde: Ligebehandlingsnævnet.
Andel af sager med medhold vedrørende kønsdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af sager med medhold vedrørende overtrædelse af Ligebehandlingslovens bestemmelser om kønsdiskrimination.
Kilde: Ligebehandlingsnævnet.
Antal ophold på minimum et døgn på krisecentre fordelt på herkomst
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Note 1: Statistikken vedrører krisecentre efter Servicelovens §109. I 2024 har 94 krisecentre godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden. Alle krisecentre har indberettet data i 2024. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. Note 2: Den 1. juli 2024 blev § 109 i serviceloven udvidet, således at mænd har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. På alle ophold med en indskrivningsdato frem til den 1. juli 2024 er alle personer, der indgår i statistikken således kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder i statistikken. Note 3: Herkomst er forælderens herkomst i hele tabellen, og tallene for børn viser derfor antallet af børn med en forælder med den pågældende herkomst. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af ophold på minimum et døgn på krisecentre i løbet af kalenderår fordelt på herkomst.
Mænd har siden 1. juli 2024 ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. På alle ophold med en indskrivningsdato frem til den 1. juli 2024 er alle personer, der indgår i statistikken således kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder i statistikken. I 2024 var der i alt 129 ophold af mænd på krisecentre. I alt 56 ophold blev registreret med uoplyst køn. Ophold med børn er inkluderet i opgørelsen.
Mere information på Danmarks Statistiks emneside om ophold på krisecentre.
Antal kvinder, der har henvendt sig til krisecentre
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal henvendelser til kvindekrisecentre. Kilde: Socialstyrelsen.
Danmarks Statistik har ikke offentliggjort data vedrørende henvendelser i de seneste åt, idet indberetning af denne statistik ikke har været obligatorisk for krisecentrene. Datagrundlaget har derfor ikke haft en tilstrækkelig kvalitet til at muliggøre offentliggørelse af pålidelige tal.
Indberetningen blev imidlertid gjort obligatorisk igen i 2025. På den baggrund genoptager Danmarks Statistik offentliggørelsen af statistikken i 2025. Opdaterede tal forventes at foreligge november 2026.
Andel, der angiver at have oplevet seksuel chikane, fysisk vold og/eller trusler på arbejdspladsen
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af henholdsvis mænd og kvinder over 18 år, der angiver at have oplevet henholdsvis seksuel chikane, trusler eller fysisk vold på arbejdspladsen. Data er fra NFA’s undersøgelse af arbejdsforholdene på danske arbejdspladser. Det bør bemærkes, at data er indsamlet i første halvår 2021 under usædvanlige forhold på grund af COVID-19-pandemien. Resultaterne skal læses og tolkes i lyset af, at restriktioner og nedlukning af dele af samfundet kan have haft væsentlig indflydelse på personlige forhold, arbejdsforhold og arbejdsmiljøet.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Antal ofre for seksual- og voldsforbrydelser i befolkningen efter køn pr. 100.000 indbyggere
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Basistallene bag denne tabel kan hentes i [LIGEPB1](https://statistikbanken.dk/ligepb1). # # Fra 2022 benyttes en udvidet metode til fejlsøgning af data om ofre for manddrab. Tallene er revideret tilbage til 2001 med samme fejlsøgningsmetode. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for personfarlig kriminalitet, herunder vold og seksualforbrydelser pr. 100.000 indbyggere fordelt på køn og forbrydelsestype. Det skal dog bemærkes, at tallene sandsynligvis er underestimerede, da der kan være et betydeligt skyggetal, eftersom ikke alle hændelser anmeldes.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: LIGEPI1.
Gennemsnitlig antal dage med udbetaling af barselsdagpenge for henholdsvis moderen og faderen
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen er 5. februar 2026 genudgivet for forældreårgangene 2017-2023 som følge af, at der er tilføjet flere barselsdagpengesager til datagrundlaget. Rettelsen bevirker hovedsageligt, at flere fædre holder barselsorlov, og at fædre i gennemsnit har længere orlov. Se mere i notatet [Genudgivelse af barselsdagpengedata for fødselsårgange 2017-2023](https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/kvaldeklbilag.aspx?filename=8b7a261d-0fb8-487a-80b6-e41ff84f60ff). Tabellen omfatter samboende forældre hvor begge er berettigede til barselsdagpenge. Hvert år i tabellen viser en forældreårgang. En forældreårgang består af de par, der har fået et barn i løbet af året. I LIGEFI1 tælles kun orlovsdage holdt i barnets første leveår. Tallene for forældreårgang 2022 repræsenterer et databrud i forhold til forældreårgang 2021 på grund af ændringerne i barselsloven per 2. august 2022.# # Basistallene bag denne tabel kan hentes i [LIGEFB1](https://statistikbanken.dk/ligefb1) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal dage, der gennemsnitligt er modtaget barselsdagpenge for henholdsvis mor og far (kun barselsdagpengeberettigede).
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: LIGEFI1.
Gennemsnitlig antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat ved barns sygdom
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| I forbindelse med opdateringen d. 4. december 2024 er perioden 2022 blevet genindlæst. Det skyldes, at der er konstateret fejl i indberetning af overtidstimer samt frasortering af personalekategorien ph.d.-studerende. Det er primært sektoren Stat (inklusiv sociale kasser og fonde) der er berørt af fejlene | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. fuldtidsansat pr. år ved barns sygdom fordelt på køn. Opgørelsen omhandler kun lønmodtagere, der har bopælsbørn eller samværsbørn på bopælsadressen, og således har mulighed for fravær på grund af barns sygdom.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: LIGEFI8.
Andel af kvinder i bestyrelser og direktioner
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Basistallene bag denne tabel kan hentes i [BEST11](https://statistikbanken.dk/best11) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af kvinder i bestyrelser og direktioner.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: BEST11.
Andel kvindelige professorer, lektorer og adjunkter
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter. I 2018 skete der et databrud, hvor nogle deltidsansatte blev registeret som fuldtidsansatte. Perioden til og med 2017 skal derfor læses som én periode, og perioden 2018 og frem som en anden. Læs mere her.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet (udtaget 6/3-2026).
Antal elever, der er tilmeldt Uge Sex
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal af elever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Tallene vedrører elever fra 0-9. klasse. Få tilmeldte i 2023 pga. tekniske problemer med tilmeldingsmodul.
Kilde: Sex & Samfund.
Andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex. Uge Sex er Sex & Samfunds nationale kampagne med undervisningsmaterialer, der er bygget op om fælles mål for grundskoleemnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Andelen er udregnet ud fra antallet af folkeskoleelever, der er tilmeldt Uge Sex, divideret med antal folkeskoleelever.
Kilde: Sex & Samfund.
Den gennemsnitlige samlede pensionsformue fordelt på køn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Databrud på markedsværdien af boliger har bidrager til en merstigning på ca. 2 pct. på nettoformuen mellem 2023 og 2024. 2023-data er revideret d. 27. november 2025. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige pensionsformue fordelt på køn. Pensionsformuen udgøres af summen af formuerne for de ordninger, som personen har. For ordninger, der beskattes ved udbetalingen, er beløbet reduceret med 40 pct. for bedre at kunne sammenligne med ordninger, der er beskattet på forhånd. For tjenestemandspensioner er benyttet en beregnet værdi af den optjente pensionsrettighed.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: LIGEII8.
Andel selvstændige blandt beskæftigede personer fordelt på køn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt beskæftigede, fordelt på køn i aldersgruppen 16-64 år.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: RAS300.
Kønsfordeling blandt it-specialister samt andel af befolkningen med minimum grundlæggende digitale færdigheder
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indikatoren består af to underindikatorer: udviklingen i kønsfordelingen blandt it-specialister samt andelen af befolkningen mellem 16 og 74 år med grundlæggende eller over grundlæggende digitale færdigheder.
Data om it-specialister stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen (Labour Force Survey, LFS). It-specialister er personer, der arbejder som it-specialister i alle dele af økonomien inkl. brancher udenfor it-branchen,
Digitale færdigheder måles ved hjælp af en harmoniseret EU-undersøgelse om it-anvendelse i befolkningen, gennemført af Danmarks Statistik. Digitale færdigheder vurderes på baggrund af aktiviteter udført på internettet inden for fem områder: information, kommunikation, problemløsning, sikkerhed og indholdsproduktion. Metoden blev væsentligt ændret i 2021 for at afspejle EU’s Digital Competence Framework 2.0. Som følge heraf markerer 2021 begyndelsen på en ny tidsserie og et brud i den tidligere tidsserie.
Tallene er hentet fra Eurostat. Online datakoder i Eurostats database er:
-
isoc_sk_dskl_i21 (digitale færdigheder)
-
isoc_sks_itsps (IKT-specialister).
Andel af lovforslag, der er relevanstestet og ligestillingsvurderet
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Folketinget opgør andelen af lovforslag, der er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet i folketingsåret. Vurderingen skal sikre, at ny lovgivning ikke utilsigtet skaber eller forstærker ulighed mellem kønnene. Det er en lovpligtig opgave at vurdere konsekvenserne (køn, rettigheder, vilkår), da ligestilling er en højt prioriteret politisk målsætning i Danmark.
Kilde: Folketinget.
Udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i udgift til vand og spildevand som andel af husstandsindkomsten.
Bemærk at der fra 2015-2022 kun blev inkluderet løbende priser til vandforsyning og opsamling af spildevand gennem kloaknettet, mens der fra 2023 yderligere blev inkluderet løbende priser for opsamling af spildevand gennem sanitetssystemet på stedet.
Kvaliteten af drikkevandet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tabellen viser andelen af prøver, som overholder de mikrobiologiske krav til drikkevandet. Indikatoren er en del af performancebenchmarking af vandsektoren.
Ifølge vandsektorloven og bekendtgørelse om performancebenchmarking af vandselskaber skal samtlige danske vandselskaber omfattet af vandsektorloven (dvs. kommunalt ejede vandforsyningsselskaber samt forbrugerejede vandværker, der sælger eller behandler mere end 200.000 kubikmeter vand om året) indberette data til Miljøstyrelsen om selskabernes performance inden for sundhed, forsyningssikkerhed, energi og klima og miljø. I 2024 blev der taget 217 prøver.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af boringsindtag i vandværksboringerne, der overskrider kravværdierne for drikkevand for nitrat og pesticider. Udviklingen i andel af overskridelser for pesticider, skyldes først og fremmest ændringer i antallet af undersøgte stoffer. Fra 2020 er pesticiddata opgjort for de enkelte vandværksindtag i stedet for (som tidligere) på boringsniveau.
Kilde: GEUS og Miljøstyrelsen.
Andel drikkevand, der er type 3-behandlet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Før 2017 er opgørelsen baseret på tal for alle vandselskaber med en samlet årlig debiteret vandmængde over 200.000 m3. Efter 2017 er opgørelsen kun baseret på tal for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af drikkevandet, der er type 3-behandlet. Før 2017 er opgørelsen baseret på tal for alle vandselskaber med en samlet årlig debiteret vandmængde over 200.000 m3. Efter 2017 er opgørelsen kun baseret på tal for vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Andel af elever, der vurderer at have rene toiletforhold i grundskolen
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i elevers vurdering af toiletforhold i grundskolen. Eleverne i 0.-3. klassetrin har forholdt sig til spørgsmålet ”Er toiletterne på skolen rene?”. Eleverne i 4.-9. klassetrin har forholdt sig til udsagnet ”Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene”.
Kilde: Styrelsen for It og Læring.
Mængden af næringsstoffer udledt fra renseanlæg
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i næringsstoffer udledt fra renseanlæg målt i 1.000 tons.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Forbrug af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider i landbrug, skovbrug og gartnerier målt i pesticidbelastningsindikatoren (PBI). PBI er et målepunkt, der viser den samlede miljø- og sundhedsbelastning ved brug af pesticider uafhængigt af ændringer i det dyrkede areal.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Forbrug af pesticider hos husholdninger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i husholdningernes forbrug af pesticider, opdelt på brug med og uden mosmidler. Mosmidler er pesticider/biocider, der bruges til at fjerne mos. I Danmark må kun godkendte produkter anvendes.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Forbrug af pesticider på offentlige arealer
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i forbruget af pesticider på offentlige arealer. Flere statslige enheder indgår ikke i 2016-undersøgelsen i modsætning til tidligere. Dette drejer sig blandt andet om DONG/Ørsted, Kirkeministeriet og universiteterne. Indikatoren opgøres med 3-4 års mellemrum. Næste opgørelse for året 2024 er endnu ikke udgivet (3.3.2026).
Kilde: Miljøstyrelsen.
Vandforbrug fordelt på forsyningskilder
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| De seneste to år foreløbige. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i det totale danske vandforbrug i husholdninger og erhverv fordelt på forsyningskilder.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: VANDRG2.
Udvikling i vandtab i vandforsyningen
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i vandtab. Vandtab er baseret på to forskellige opgørelser. Vandtab (DANVA) er baseret på Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) opgørelse, som dækker cirka 52 procent af det solgte drikkevand i Danmark. Vandtab (Miljøstyrelsen) er baseret på Miljøstyrelsens performancebenchmarking, som dækker 87 procent af den samlede danske drikkevandsproduktion. Miljøstyrelsens performancebenchmarking omfatter selskaber, der leverer mindst 200.000 kubikmeter vand om året. Vandtab (Miljøstyrelsen) er ikke opgjort før 2017.
Kilder: Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og Miljøstyrelsen.
Mængde af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i mængden af kvælstof og fosfor udledt i danske farvande.
Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet.
Areal af § 3-beskyttede områder
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser, hvordan arealet af § 3-beskyttede områder har udviklet sig. Disse områder er udpeget for at beskytte vilde dyr, planter, deres levesteder, landskabet, kulturhistoriske værdier samt give befolkningen mulighed for at færdes i naturen. Beskyttelsen betyder, at man som udgangspunkt ikke må ændre områdets tilstand, medmindre der gives særlig dispensation.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Andel boliger opvarmet med oliefyr som primær opvarmningskilde
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af danske boliger, der benytter oliefyr som primær opvarmningskilde.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: BOL105.
Antal afbrydelser i elforsyningen i husholdningerne
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
En forsyningsafbrydelse er, når en elhandelsvirksomhed anmoder en elnetvirksomhed om at afbryde leveringen af el til en kunde, f.eks. på grund af manglende betaling. Elhandelsvirksomhederne skal ikke indberette forsyningsafbrydelser, hvor en elkunde selv opsiger sin aftale med en elhandelsvirksomhed, eller hvis kunden selv har anmodet om afbrydelse af leveringen til et aftagenummer. Statistikken inkluderer heller ikke afbrydelser, der skyldes nedbrud eller øvrige tekniske forhold.
Forsyningstilsynet offentliggør årligt en statistik over forsyningsafbrydelser hos elkunder og begrundelserne herfor. Formålet med statistikken er at skabe åbenhed om omfanget af forsyningsafbrydelser, der skyldes manglende betaling, så der på et oplyst grundlag kan tages stilling til, om der er behov for at sætte særligt ind for at beskytte økonomisk svage forbrugere.
Kilde: Forsyningstilsynet.
Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter branche
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af det samlede energiforbrug i husholdninger, industri, transport og den offentlige sektor, der udgøres af vedvarende energi.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: ENE3H.
Andel af det samlede energiforbrug, der udgøres af vedvarende energi opdelt efter formål
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af vedvarende energi i energiforbrug efter formål. Opvarmning og køling er lagt sammen, da separate data ikke er offentligt tilgængelige.
Kilde: Eurostat.
CO2-udledning per kilowatt-time
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser CO2-udledningen per el, fjernvarme og ledningsgas. Energistyrelsen ændrede fra 2022 sin metode til fordeling af emissioner mellem el og fjernvarme, når disse produceres sammen. Det betyder, at fra 2022 tilskrives en større andel af emissionerne til fjernvarme.
Kilde: Energistyrelsen og Danmarks Statistiks egne bereginger.
Endeligt energiforbrug sammenholdt med bruttoenergiforbruget
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser, hvordan det endelige energiforbrug udvikler sig i forhold til det samlede (brutto)energiforbrug. Sammenligningen viser, hvor effektivt energien udnyttes, da den tager højde for tab under produktion og transport frem til forbrugeren. Tallene er baseret på klimakorrigeret forbrug.
Kilde: Energistyrelsen.
Private midler anvendt til klima- og energiforskning
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser mængden af private midler, der er anvendt til forskning og udvikling indenfor klima- og energiforskning.
Kilde: Danmarks Statistik.
Væksten i arbejdsproduktiviteten for Danmarks totale økonomi
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser den årlige vækstrate i arbejdsproduktiviteten (angivet som 2010-priser, kædede værdier). Vækstraterne for arbejdsproduktiviteten er baseret på real bruttoværditilvækst (BVT) pr. time.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: NP23.
Reel disponibel bruttonationalindkomst pr. indbygger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i reel disponibel bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger. Reel disponibel (BNI) er den disponible indkomst justeret for inflation, der viser købekraften. Værdierne er angivet som 2020-priser.
Reel disponibel nettonationalindkomst pr. indbygger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i reel disponibel nettonationalindkomst (NNI) pr. indbygger. Reel disponibel NNI pr. indbygger viser det beløb, der reelt er tilbage til forbrug og opsparing, når også kapitalforbruget, altså den del af indkomsten pr. person, der skal bruges til at vedligeholde eller erstatte bygninger, maskiner og andet produktionsudstyr, er trukket fra. Værdierne er angivet som 2020-priser.
Andel af nye virksomheder, der stadig eksisterer to år efter oprettelse
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af nye virksomheder, der stadig er aktive to år efter oprettelse med reel økonomisk aktivitet. Datapunkterne for de respektive år viser andelen af de stadig aktive virksomheder, som blev økonomisk aktive to år forinden og fortsat er det to år efter.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: DEMO16.
Andel af vækstiværksættere fordelt på regioner
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstiværksættere fordelt på regionerne i Danmark. Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 procent i de følgende tre år. Antal vækstiværksættere sættes i forhold til det samlede antal nye virksomheder i startåret med mindst fem ansatte.
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Andel af vækstvirksomheder fordelt på regioner
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder defineres som virksomheder inden for private byerhverv, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 10 procent over en treårig periode, og som har mindst ti ansatte i starten af vækstperioden. Andelen beregnes ved at sætte antal vækstvirksomheder i forhold til alle aktive virksomheder med mindst ti ansatte.
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Arealforbrug i hektar pr. indbygger
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar pr. indbygger.
Kilde: Global Footprint Network.
Arealforbrug og tilgængeligt areal pr. indbygger
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i Danmarks forbrug omsat til areal målt i hektar per indbygger samt dansk og globalt areal tilgængeligt.
Kilde: Global Footprint Network.
Andel job som er støttet beskæftigelse fordelt efter sektor og virksomhedsstørrelse
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af job som er støttet beskæftigelse opdelt efter virksomhedens størrelse og sektor. +100 angiver, at virksomhederne eller de offentlige organisationer har over 100 ansatte. Offentlig i alt og privat i alt angiver andelen af beskæftigede job, hvor der ikke skelnes mellem størrelsen på virksomhederne.
Kilde: Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesfrekvens
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fordelt på køn og herkomst.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: RAS200.
Andel af nyuddannede, der er ledige opdelt efter uddannelsestype
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Der tages udgangspunkt i fuldførte uddannelse i perioden 1. oktober året før til 30. september i året. For hvert enkelt fuldført måles ledigheden i 2. år efter fuldførelse (4.-7.kvartal). 4. kvartal defineres som det kvartal, der indeholder datoen præcis 1 år efter fuldførelse (dvs. 4.-7. kvartal måles fra og med det kvartal, der indeholder et-årsdagen for fuldførelsen til og med kvartalet, der ligger umiddelbart før to-årsdagen for fuldførelsen). Ledigheden for de nyuddannede i 2017 måles således frem til og med 2. kvartal 2019. Ledigheden er en ledighedsgrad. Hvis en person fx er ledig halvdelen af det målte kvartal, indgår denne person med en ledighedsgrad på 0,5.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus baseret på data fra Danmarks Statistik.
Antal arbejdsulykker i alt pr. 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter branche
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i oplysninger om antal arbejdsulykker fra Arbejdstilsynet. Antallet af arbejdsulykker er sat i forhold til antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere.
Antal arbejdsulykker i alt pr. 100 fuldtidsbeskæftigede opdelt efter køn
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i oplysninger om antal arbejdsulykker fra Arbejdstilsynet. Antallet af arbejdsulykker er sat i forhold til antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere.
Medarbejderes vurdering af arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser, hvordan ansatte vurderer, i hvilken grad deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet. Deltagerne i undersøgelsen skulle svare på følgende spørgsmål: ”Prioriterer din arbejdsplads forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer?”
Indtil 2020 var der fire svarmuligheder:
1: I høj grad
2: I nogen grad
3: I ringe grad
4: Slet ikke.
Fra 2021 blev svarmuligheden ”hverken eller” tilføjet. Det betyder, at data fra 2021 og frem ikke er direkte sammenlignelige med data fra tidligere år. Andelen, der svarede ”hverken eller”, var 8,8 pct. i 2021 og 10,1 pct. i 2023. Undersøgelsen udarbejdes hver andet år.
Kilde: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere udarbejdet af Arbejdstilsynet.
Frekvensen af oplevet stress inden for de seneste to uger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen inden for fordelingen af besvarelser vedrørende, i hvilken grad de adspurgte har følt sig stresset på grund af arbejde indenfor de seneste to uger.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Vigtigste kilder til stress for personer, der føler sig stressede hele tiden
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i kilder til stress blandt personer, der angiver, at de "hele tiden" føler sig stressede i perioden 2014-2018. I 2021 og 2023 er gruppen udvidet til også at omfatte respondenter, der har tilkendegivet, at de "ofte" eller "hele tiden" føler sig stressede.
Kilde: Arbejdstilsynet, National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere.
Antal af hoteller og feriecentre med Green Key-certificering
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned. Green Key er et internationalt anerkendt certificeringsprogram for turistfaciliteter. I programmet vurderes 13 overordnede kriterier. Alle medlemmer af Green Key behandles, godkendes og kontrolleres løbende af en jury bestående af Friluftsrådet og HORESTA, mens Miljøstyrelsen deltager som observatør med indflydelse på procedurer og kriterier.
Kilde: Danmarks Statistik, table: TURIST3.
Andel af hoteller og feriecentre med Green Key-certificering
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af hoteller og feriecentre med Green Key-certificeringer for hver måned. Green Key er et internationalt anerkendt certificeringsprogram for turistfaciliteter. I programmet vurderes 13 overordnede kriterier. Alle medlemmer af Green Key behandles, godkendes og kontrolleres løbende af en jury bestående af Friluftsrådet og HORESTA, mens Miljøstyrelsen deltager som observatør med indflydelse på procedurer og kriterier.
Kilde: Danmarks Statistik, table: TURIST3.
Samlet elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser den samlede elproduktion fordelt på typer anvendt brændsel.
Kilde: Energistyrelsen.
Kundepunktlighed for fjern-, regional- og S-tog
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i togenes opnåelse af kundepunktlighed målt som ankomst indenfor tre minutter efter planen. Kundepunktligheden er beregnet ved at tage et gennemsnit af data opgjort på månedsbasis.
Kilde: Banedanmark.
Oplevet kvalitet og effektivitet af infrastruktur
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser den oplevede kvalitet og effektivitet af infrastruktur i Danmark. Data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med erhvervsledere på tværs af brancher. Skalaen går fra 0-7, hvor 0 er det dårligste, og 7 er det bedste.
Kilde: World Economic Forum.
Andel af erhvervsbeskæftigede fordelt efter branche
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af erhvervsbeskæftigede, det vil sige både personer med hovedforløb og diverse bijob, beregnet som fuldtidsbeskæftigede fordelt efter branche i Danmark
Kilde. Danmarks Statistik, tabel: ERHV2.
Andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenester
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af beskæftigede inden for grønne varer og tjenesteydelser. Grønne varer og tjenester er produkter som direkte har et miljø- eller ressourceformål. Dette kan eksempelvis være rensning af spildevand og produktion af vindmøller, såvel som produkter der er renere og/eller ressourcebesparende, sådan at de forurener/forbruger mindre en andre produkter med samme hovedformål, eksempelvis produktion af lavenergihuse.
Kilde: Danmarks Statistik.
Udledning af CO2e i forhold til bruttoværditilvækst, ekskl. afbrænding af biomasse, fordelt på brancher
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indikatoren viser udledningen af drivhusgasser (CO2e) i forhold til bruttoværditilvæksten i de enkelte brancher. Tallene angives som ton CO2e pr. mio. kr. bruttoværditilvækst og giver dermed et mål for, hvor klimabelastende den økonomiske aktivitet er i de forskellige sektorer. Jo højere tallet er, desto større klimabelastning pr. økonomisk output, og jo lavere tallet er, desto mindre klimabelastning. Biomasseafbrænding er udeladt, så tallene afspejler kun øvrige drivhusgasudledninger. Bruttoværditilvæksten er opgjort i 2020-priser, kædede værdier, hvilket betyder, at der er korrigeret for prisudvikling (inflation), så tallene kan sammenlignes over tid.
Årlig udledning af CO2e fra transport
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Drivhusregnskabet er opgjort for dansk økonomi. Det adskiller sig fra indberetninger til FN (UNFCCC) bl.a. ved at medregne emissioner fra international transport. Forskelle mellem indberetninger til UNFCCC og drivhusregnskabet er opstillet i overgangstabellen MRO2. I det nyeste år er der ikke tal for fluorerede gasser og for totalen bruges tallet fra året før. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e. Figuren viser udviklingen i den årlige udledning af CO2e fordelt på forskellige transporttyper i transportbranchen. Tallene er eksklusive afbrænding af biomasse. Tabellen viser - foruden tallene fra figuren - også udviklingen fra den samlede transportbranche og fra den internationale transport foretaget af danske skibe, fly og køretøjer samt den samlede CO2e-udledning.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: DRIVHUS.
Udviklingen i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på brancher
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i erhvervslivets investeringer i egen forskning og udvikling opdelt på brancher.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: FORSK01.
Andel af innovative virksomheder fordelt på branche
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| I forbindelse med opdatering med foreløbige 2024-tal er der foretaget enkelte revisioner af tidligere års tal. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andel af virksomheder inden for brancher, der er henholdsvis innovative (enten produktinnovative, procesinnovative eller begge dele), specifikt kun produktinnovative eller kun procesinnovative.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: : INN22.
Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Danmarks relative specialisering inden for miljørelaterede teknologier viser, hvor stærkt landet er inden for grøn innovation sammenlignet med resten af verden. Indekset beregnes som forholdet mellem andelen af miljørelaterede opfindelser i Danmark og den tilsvarende andel globalt. En værdi på 1 betyder, at Danmark ligger på niveau med verdens gennemsnit, mens en værdi over 1 indikerer en relativ styrke inden for grøn teknologi.
Kilde: OECD
Dækning af bredbånd i Danmark
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i dækningen af bredbånd (download) i Danmark. Dækningen af bredbånd kortlægges ved at sammenstille adresser og dækningsområder med boligtyper vedrørende boliger og sommerhuse fra Bygnings- og Boligregistret (BRR). Der skelnes mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes til henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Hvis der er registreret flere hastigheder, vil den højeste hastighed være udslagsgivende.
Kilde: Energistyrelsen.
Antal e-mærkede netbutikker
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af e-mærkede netbutikker. E-mærket er en nonprofit organisation, som blev stiftet i 2000 af Dansk Erhverv, Dansk IT, Forbrugerrådet Tænk, FDIH, Dansk Industri, Finans Danmark og HK. Certificeringsordningen e-mærket blev etableret med henblik på at sikre både forbrugere og de erhvervsdrivende, der ønskede at drive webshops.
Kilde: e-mærket.
Udviklingen i Palmakoefficienten og den gennemsnitlige, ækvivalerede disponible indkomst fordelt på decilier for hele befolkningen
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Palmakoefficienten er et mål for ulighed i indkomstfordeling i et land. Det beregnes dermed ved at tage den gennemsnitlige indkomst for de 10% i toppen af indkomstfordelingen og dividere med den gennemsnitlige indkomst for de 40% i bunden af indkomstfordelingen.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: IFOR31.
Andel af opstillede og valgte kandidater til henholdsvis folketings-, kommunal- og regionsvalg fordelt efter køn
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på køn.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel LIGEDI0 (folketingsvalg), LIGEDI2 (kommunalvalg) og LIGEDI3 (regionsvalg).
Andel af opstillede og valgte kandidater fordelt på herkomst samt befolkningssammensætningen fordelt på herkomst
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i opstillede og valgte kandidater til folketingsvalg samt kommune- og regionsvalg fordelt på personer med dansk oprindelse samt indvandrere og efterkommere. Tallene viser også udviklingen i befolkningssammensætningen fordelt på herkomst.
Kilde: Danmarks Statistik.
Fordeling af opstillede kandidater til Folketinget og befolkningen over 15 år efter højest fuldførte uddannelse
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser fordelingen af opstillede kandidater efter højest fuldførte uddannelse og fordelingen i befolkningen generelt.
Kilde: Danmarks Statistik.
Andel af befolkningen, der er medlem af en forening, fordelt efter herkomst
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udvikling i andelen af personer med henholdsvis dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har svaret, at de er medlem af en forening. Spørgsmålet lyder: ”Der findes mange foreninger i Danmark, eksempelvis fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Coop og støtteforeninger som Røde Kors. Er du medlem af en forening?”. Befolkningsgrupperne efterkommere og indvandrere var én kategori i 2016, hvorfor andelen er ens for disse to grupper i 2016.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Sammenhæng mellem indkomstdecil i barndomshjemmet og indkomstdecil for 35-årige
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen af fordelingen på indkomstdeciler for 35-årige personer opgjort efter den indkomstdecil, de befandt sig i som 10-årig i barndomshjemmet. Figuren viser kun nyeste år. Figurens x-akse viser personens indkomstdecil som 35-årig, mens værdierne på y-aksen viser personens placering som 10-årig.
Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.
Gennemsnitlig standardberegnet timefortjeneste fordelt på køn
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste fordelt på køn. Den standardberegnede timefortjeneste angiver tilnærmelsesvist den løn, der er aftalt, eller den løn som lønmodtageren får for hver normal time vedkommende arbejder. Den standardberegnede timefortjeneste er uafhængig af antallet af fraværstimer og overarbejdstimer.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: LONS50.
Antal personer, der årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på type af arbejdstilladelse og køn
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Statistikken omhandler indvandringer for indvandrede, der ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab. Oplysning om 86 pct. af tilladelserne stammer fra Udlændingestyrelsens Udlændingeregister, mens 14 pct. af opholdstilladelserne er imputerede. Andelen af imputerede tilladelser har være faldende, men er steget igen i 2024, hvor der var 20 pct. imputerede opholdstilladelser for indvandrede. For familiesammenføringer før 2010 er oplysning om referenceperson dannet på baggrund af CPR-oplysninger. Information om opgørelsesmetode på www.dst.dk. Opgørelsen for indvandrede 2023 er revideret pr. 25. marts 2025 pga. revideret imputering. Revideringen medfører få ændringer i antal med de forskellige opholdstilladelser. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af personer, som årligt indvandrer til Danmark for at arbejde fordelt på køn. Data er opdelt efter "EU/EØS, lønarbejde", der omfatter EU-statsborgere, som arbejder i Danmark, og "Erhverv", der omfatter alle ikke-EU-statsborgere, som har tilladelse til at arbejde i Danmark.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel VAN66KA.
Oplevet økonomisk boligbyrde ved boligudgiften
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Størstedelen af gruppen "Under 20 år" er hjemmeboende børn. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i, hvor stor en del af befolkningen der oplever boligudgiften som henholdsvis en tung byrde, noget af en byrde eller ikke noget problem, fordelt efter indkomstgruppe i fem kvintiler. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet. Det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer. Tallene er baseret på en stikprøve og dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: SILCA4B.
Økonomisk boligbyrde
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i den økonomiske byrde ved boligudgiften for boligejere i Danmark. Den økonomiske byrde ved boligudgiften beregnes som forholdet mellem boligudgift og disponibel indkomst. I boligudgiften indgår renteudgifter og skatter, men ikke afdrag på boliglån. Opgørelsen dækker de privatpersoner, der bor i boliger (huse og lejligheder), som de ejer, og hvor de selv bor i boligen.
Kilde: Danmarks Statistik.
Relativ prisudvikling for udvalgte transporttjenester
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i priser for udvalgte transporttjenester i forhold til den generelle prisudvikling. Basisåret er 2025.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: PRIS01.
Andel personer, der uden besvær kan bruge bus og tog, også når der er mange passagerer
| |||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i oplevelsen af tilgængelighed til offentlig transport for personer med fysiske og psykiske handicap sammenlignet med oplevelsen hos personer uden handicap.
Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)
Undersøgelsen gennemføres med et interval på 4-5 år, og ifølge VIVE forventes de næste data at være tilgængelige ved udgangen af 2026.Antal DGNB-certificerede bygninger og byområder i Danmark fordelt på ejendomstyper
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal af bygninger i Danmark, der er certificerede inden for DGNB-ordningen opdelt på ejendomstype og certificeringsniveau. DGNB-ordningen er et certificeringssystem, der vurderer, hvor bæredygtigt et byggeri er ud fra miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Den bruges til at dokumentere og fremme bæredygtigt byggeri i Danmark.
Kilde: Green Building Council Danmark.
Gennemsnitlig indeksscore for energimærkning på tværs af bygningskategorier
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i indeksscoren for den lovpligtige energimærkning på tværs af bygningskategorier. Indeksscoren er baseret på et gennemsnit af de indekserede energimærkninger fra 1 til 7, hvor A=7 (bedst), mens G=1 (dårligst).
Kilde: Energistyrelsen.
Grønne arealer opgjort som procent af det samlede areal fordelt på regioner
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i den procentandel, der udgøres af grønne arealer i landets fem regioner.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: AREALDK2.
Antal fredede bygninger på landsplan og i de fem regioner
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tallene for 2023 og frem er påvirket af en omlægning i dataleverandørens administrationssystem. Omlægningen har medført et mindre fald i antallet af bygninger i statistikken i forhold til før 2023 samt mindre ændringer i de anvendte kategorier. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af fredede bygninger i Danmark i alt og fordelt på landets fem regioner.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: KFRED1.
Husholdningernes affaldsmængder pr. indbygger opdelt på landets regioner
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i fordelingen af husholdningernes affaldsmængder i ton per indbygger for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald, papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald.
Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik.
Andel genanvendt husholdningsaffald i forhold til den samlede mængde husholdningsaffald opdelt efter region
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af genanvendt husholdningsaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsmængde for de fem regioner og hele landet. Husholdningernes affald er defineret ved materialetyperne organisk affald og papir-, pap-, glas-, plast-, metal- og træaffald.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Andel af husholdningsaffald opdelt efter behandlingsform i Danmark
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i hvor stor en andel af husholdningsaffaldet (opgjort i vægt), der blev indsamlet til forskellige behandlingsformer. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med med reel genanvendelse, da der igennem oparbejdelsesprocessen kan udsorteres affald til forbrænding eller deponering.
Kilde: Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Læs mere om Affaldsregnskabet her.
Eldrevne personbiler og busser i forhold til det samlede antal personbiler og busser
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i det samlede antal personbiler og busser og andelen af eldrevne personbiler og busser pr. 1. januar i referenceåret. Der findes desuden en række andre opgørelser over bestanden af transportmidler samt nyregistrerede og brugte biler mv. her.
Andel af nyregistrerede person- og varebiler, der kører på el i kommuner, regioner og stat
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af nyregistrerede person- og varebiler, der er eldrevne, fordelt på kommune, region og hele landet. Opgørelsen er foretaget pr. 31. december i referenceåret. Der findes desuden en række andre opgørelser over bestanden af transportmidler samt nyregistrerede og brugte biler mv. her.
Kilde: Danmarks Statistik.
Oplevet tryghed i det offentlige rum
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag (hele Danmark). Opgørelsen er baseret på svarene på følgende spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Svarene er grupperede, så:
- 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag
- 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge
- 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag
Kilde: Justitsministeriets Forskningsenhed, Tryghedsundersøgelser.
Oplevet tryghed i det offentlige rum i særligt udsatte boligområder
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i borgernes grundlæggende tryghed i særligt udsætte boligområder. De særligt udsætte boligområder (SUB) er udpeget af politikredsene i Rigspolitiet på baggrund af en politifaglig vurdering. SUB-områderne har ofte udfordringer med kriminalitet og utryghedsskabende hændelser.
Opgørelsen er baseret på svarene på følgende spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Svarene er grupperede, så:
- 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag
- 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge
- 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag
Kilde: Justitsministeriets Forskningsenhed, Tryghedsundersøgelser.
Andel af uddannelsespladser placeret udenfor København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg pr. uddannelseskategori
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af uddannelsespladser uden for de større kommuner København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg ud af det totale antal uddannelsespladser opdelt efter uddannelseskategori.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: UDDAKT11.
Andel af danske landbrugsarealer udlagt til økologisk og pløjefrit drift
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af danske landbrugsarealer udlagt som økologisk og pløjefrit drift.
Antal jordkloder danskerne forbruger på et år
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i det antal jordkloder, det ville kræve at understøtte hele verdens forbrug og levestandard inklusive drivhusgasudledning, hvis alle i verden levede som den gennemsnitlige dansker. Tallet for 2025 er 4,7 jordkolder og er beregnet pba. data fra 2023. Datoen hvor Danmark har overskredet det forbrug jordkloden kan understøtte på et år, hvis alle levede som den gennemsnitlige dansker er beregnet til at være 25. marts i 2015, 28. marts i 2016, 29. marts i 2017, 28. marts i 2018, 26. marts i 2019, 28. marts i 2020, 28. marts i 2021, 16. marts i 2022 og 19. marts i 2023.
Kilde: York University Ecological Footprint Initiative, FoDaFo & Global Footprint Network.
Gennemsnitlig madspild pr. person pr. uge for enfamilieboliger og etageboliger
| ||||||||||||||||||
Tidligere opgørelser af madspild pr. person pr. uge kan ikke direkte sammenlignes med tallene for 2022, da opgørelsesmetoden er ændret. Indikatoren viser derfor kun tal for 2022, som er den senest tilgængelige opgørelse. Den næste opgørelse forventes gennemført for året 2025.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Madspild i danske sektorer
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tabellen viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden. # # Tallene udarbejdes af Miljøstyrelsen. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Data viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden målt i ton og kilo pr. indbygger.
Stigningen fra 2021 til 2022 skyldes især højere produktion samt, at produktionsrester efter minkproduktionens ophør ikke længere bruges som dyrefoder, men behandles som affald, se Affaldsstatistik 2022.
Indikatoren adskiller sig fra den FN’s officielle definition. I stedet måler Danmark madaffald i henhold til EU-Kommissionens delegerede retsakt (2019/1597).
Kilder: Miljøstyrelsen og Eurostat.
Produceret affald fordelt på brancher
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i mængden af produceret affald fordelt på husholdninger og erhverv. Erhverv er opdelt i servicebranchen, industri, bygge og anlæg samt andet erhverv. Servicebranchen omfatter information og kommunikation, erhvervsservice, offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur og fritid. Andre brancher omfatter handel og transport, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: AFFALD.
Total mængde genanvendelse, forbrænding og deponering af affald
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fra 2016 opgøres 'madaffald' og 'organisk affald, andet' separat. For årene 2011-2015 er disse affaldstyper opgjort samlet i fraktionen 'organisk affald, inkl. madaffald'. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i mængden af affald fordelt på affaldsfraktionerne til genanvendelse, forbrænding og deponering.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: AFFALD.
Tilgangen af emballage fordelt på emballagetyper
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i tilgangen af emballagetyperne glas, plast, papir og pap, jern og metal samt træ. Der måles i dag ikke på forbruget af emballage og dermed emballagen i affaldssystemet et givent år. I stedet opgøres tilgangen af emballage et givent år, hvilket vil sige mængden af emballage, som virksomhederne markedsfører. Tilgangen af emballage er en approksimation til forbruget af emballage.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Antal grønne job
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tallene for seneste år er foreløbige. Revisoner i tal for tidligere år vil også kunne forekomme. Omsætning, værditilvækst og eksport er i løbende priser. Miljøformål i denne tabel er opgjort efter CEPA/CReMA-klassifikationerne (Classification of Environmental Protection Activities and Expenditure og Classification of Resource Management Activities), der tager udgangspunkt i aktiviteter vedrørende miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af grønne job fordelt på beskæftigelse med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse i erhvervslivets brancher. Opgørelsen inkluderer dermed ikke grønne job i den offentlige sektor.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: GRON1.
Udgifter til økologiske varer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i udgifter til økologiske drikke- og fødevarer i forhold til de samlede udgifter til foodservice i den offentlige sektor. Den offentlige sektor inkluderer i denne opgørelse stat, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: OEKO88.
Andel restaffald i husholdningernes samlede affaldsproduktion
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af restaffald i forhold til husholdningernes samlede affaldsproduktion. Sorteret affald omfatter organisk affald, inkl. haveaffald, papir og pap, træ, inkl. emballage og imprægnering, glas, inkl. emballage, jern og metal, inkl. emballage, plast og dæk samt elektronik, batterier, mv. Restaffald opgøres som dagrenovation og lignende, forbrændingsegnet affald og øvrigt affald.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: AFFALD.
Områder og berørte kommuner med høj risiko for oversvømmelser
| |||||||||||||||||||||||||||||||
Grundet en stigende risiko for oversvømmelser – blandt andet som følge af klimaændringer, urbanisering og ændret arealanvendelse – trådte ny EU-regulering om vurdering og styring af oversvømmelsesrisici i kraft i 2007. Implementeringen af EU’s direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 indebærer, at alle medlemslande skal planlægge for håndtering af ekstreme oversvømmelser.
I Danmark er miljøministeren, via Kystdirektoratet, ansvarlig for implementeringen af direktivet. Formålet med oversvømmelsesloven er at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelser i særligt udsatte områder i national kontekst. Loven har til hensigt at reducere de negative konsekvenser af potentielle oversvømmelser for menneskers sundhed, miljøet, kulturarven og økonomisk aktivitet. Læs eventuelt mere om Kystdirektoratets udpegning af risikoområder her.
Der er gennemført to planperioder: 2010–2015 og 2016–2022. Ved begyndelsen af den tredje planperiode (2023–2027) blev den nationale risikovurdering revideret på baggrund af evalueringer af de tidligere perioder. I den forbindelse blev metoden til udpegning af risikoområder ændret, hvilket medførte en markant stigning i antallet af udpegede områder i 2024. Den næste udpegningsrunde forventes at finde sted ultimo 2029. Datakilden er Kystdirektoratet.
Antal anmeldte skader i forbindelse med ekstremt vejr
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af erstatningssager i forbindelse med ekstremt vejr. Beløbet for erstatninger udbetalt af forsikringsselskaber i forbindelse med ekstremt vejr fremgår af indikator 13.1.2b.
Kilde Forsikring & Pension
Erstatningspræmier udbetalt i forbindelse med ekstremt vejr
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i udbetalte erstatningspræmier i forbindelse med ekstremt vejr. Antallet af anmeldte skader relateret til ekstremt vejr fremgår af indikator 13.1.2a.
Kilde: Forsikring & Pension.
Danmarks samlede udledning af drivhusgasser
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, inkl. CO2 fra afbrænding af biomasse. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metangas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra International Panel on Climate Change (IPCC).
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: DRIVHUS.
Udviklingen i befolkningens holdning til og handlinger forbundet med klimaet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i befolkningens bekymring for konsekvenser af klimaforandringerne og befolkningens initiativ til at reducere deres eget bidrag til udledning af drivhusgasser.
På spørgsmålet ”Hvor bekymret er du for, at klimaforandringerne vil være til skade for dig personligt?” er svarene ”I høj grad” og ”I nogen grad” sammenlagt, og de udgør andelen i grafen. På spørgsmålet ”Har du gjort noget for at mindske dit eget bidrag til udledning af drivhusgasser?” udgør svaret ”Ja” andelen i grafen.
CONCITOs Klimabarometer har siden 2010 målt og analyseret udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen. Spørgsmålet om at mindske eget bidrag til udledning af drivhusgasser er ikke medtaget i den seneste udgave Klimabaromeretet 2025.
Kilde: CONCITO
Udledning af drivhusgasser i Danmark samt vejen til målet om en reduktion på 70 procent i forhold til 1990
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen af CO2-ækvivalenter i Danmark samt reduktionsmålet på 70 procent i forhold til 1990. Den samlede udledning af drivhusgasser opgøres i CO2- ækvivalenter (CO2e). Det sker ved, at udledningen af øvrige drivhusgasser, herunder eksempelvis metan og lattergas, omregnes til samme enhed som CO2 ved hjælp af omregningsfaktorer fra Intergovenrmental Panel on Climate Change (IPCC). Opgørelsen i målepunktet følger retningslinjerne i FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og den underliggende Kyotoprotokol. De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder, der er beskrevet i retningslinjerne fra IPCC. Tallene inkluderer ikke international søfart og luftfart, danske virksomheders aktiviteter i udlandet samt afbrænding af biomasse.
Kilde: Danmarks indberetning til UNFCCC.
Niveau af kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af henholdsvis kvælstof og fosfor i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Kvælstof er et uorganisk kvælstof, der indbefatter summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan optages af planter til primærproduktion. Fosfor er opløst uorganisk fosfor, det vil sige fosfat, der kan optages af planter til primærproduktion.
Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Niveau af silicium i fjorde, kystvand og åbne indre farvande
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i årsmiddelværdien af silicium i overfladevand i fjorde, kystvand og åbne indre farvande. Silium er opløst uorganisk silicium, det vil sige silikat, som kiselalger bruger til opbygning af deres kiselskal.
Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Solgte dæk i Danmark
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af solgte dæk. Opgørelsen omfatter alle solgte dæk i Danmark, herunder nye dæk og dæk der har fået ny gummi til personbiler, motorcykler, varebiler, lastbiler, landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner.
Kilde: Dækbranchens Miljøfond.
Koncentration af metaller i havets sediment i de danske farvande
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser koncentrationen af metaller opgjort som gennemsnittet for perioden 2004–2012 og igen 2018:2023. Ophobning af metaller i sediment er en mangeårig proces og kan variere fra år til år, hvorfor måling af metaller i sediment foretages som et gennemsnit over en flerårig periode. Målingen fortages ca. hvert 5 år når Miljøstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø får planlagt prøvetagning.
Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Omfanget af iltsvind i de indre danske farvande
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i iltsvind i de indre danske farvande. Iltsvind opstår, når iltkoncentrationen i vandet er 4 mg/l eller lavere, og betegnes som kraftigt iltsvind ved under 2 mg/l. Moderat iltsvind (2-4 mg/l) får fisk og bunddyr til at søge væk. Fænomenet forekommer primært fra juli til november, og data er angivet for september måned. Den største udbredelse af kraftigt iltsvind blev registreret i 2002 med 4.341 km², mens moderat iltsvind i samme periode dækkede 8.634 km². I perioden 1989-2009 var gennemsnittet for arealet af kraftigt iltsvind 996 km² og for moderat iltsvind 2.899 km².
Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Dybdegrænse for ålegræs i de indre danske farvande
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i dybdegrænsen for ålegræs i de indre danske farvande opdelt i fjorde og kystvande.
Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Udvikling i badevandskvaliteten i Danmark
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i badevandskvaliteten opgjort som et badevandsindeks. Miljøstyrelsen indsamler årligt kommunernes tests af badevandet. I testene screenes der for indikatorbakterier (fækale colibakterier), der er skadelige for mennesker. Ud fra testene bliver badevandene klassificeret som excellent (4), good (3), sufficient (2), poor (1) eller not classified (0). Ud fra klassificeringerne bliver der opgjort et badevandsindeks med en værdi fra 4 til 0, baseret på et gennemsnit af alle klassificeringerne.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Andel MSC-certificeret fangster i danske farvande
| ||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af danske fiskeres fangster, der er MSC-certificerede. Marine Stewardship Council (MSC) er en international Non-profit organisation, der driver den videnskabeligt baserede MSC certificerings- og mærkningsordning for bæredygtigt fiskeri. MSC er en officiel biodiversitets indikatorpartner og leverer data til FN for at bidrager til at kunne vurdere fremskridt hen imod Aichi Mål seks og fire.
Kilde: Marine Stewardship Council (MSC).
Andelen af fartøjer fordelt på længde i forhold til den samlede flåde af fiskefartøjer
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af antal registrerede fartøjer i hver størrelseskategori i forhold til den samlede fiskeflåde. www.statistikbanken.dk/fisk1
Kilde: Fiskeristyrelsen.
Andel Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andelen af Natura 2000-områder i forhold til Danmarks samlede areal opdelt på landareal og søterritorie.
Natura 2000 er betegnelsen for beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Når et område er udpeget som Natura 2000-område indebærer det:
- at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for.
- at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne.
- at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.
Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Målopfyldelsen for søer og vandløb
| ||||||||||||||||||
Tallene viser status for målopfyldelsen for vandløb og søer. Opfyldelsesprocenterne fremgår af individuelle evalueringer for vandområdedistrikterne Jylland/Fyn, Sjælland, Bornholm og international. Kategorien ”international” er et grænseoverskridende vandområdedistrikt, der udgøres af den danske del af vandløbsoplandene, der strækker sig hen over den dansk-tyske landegrænse. Tilstanden i vandløbene vurderes på baggrund af kvalitetselementerne smådyrsfauna, planter og fisk. Tilstanden i søerne vurderes på baggrund af en række fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer deres karakteristika og dermed udgør grundvilkårene for deres biologiske struktur og sammensætning.
Kilde: Miljøstyrelsen.
Areal af skov og fredskov i Danmark
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i det samlede areal af skov og fredskov i Danmark målt i 1.000 hektar.
Data er fra den officielle skovstatistik, som indtil 2024 udarbejdes af Københavns Universitet (Skov og Landskab, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. ) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager fra 2024 den generelle overvågning af skovene. Skovstatistik 2024 forventes klar ultimo 2026.
Areal af bæredygtighedscertificeret skov i Danmark
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser PEFC- og FSC-certificeret skovareal i Danmark. Arealet er opgivet i 1.000 hektar. FSC-certificeret skov er skov, der forvaltes efter internationale standarder for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. PEFC-certificeret skov er skov, der drives bæredygtigt i henhold til nationalt tilpassede retningslinjer godkendt af en international certificeringsordning.
Kilde: Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC) og Forest Stewardship Council (FSC).
Antal almindelige danske ynglefugle
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af ynglefugle inden for 133 arter (almindelige danske ynglefugle). 2010 er indekseret til bestandsindeks 100. Overvågning af de almindelige danske fugle indgår i en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
Den Danske Rødliste indeks
| ||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Rødlistevurderingerne foretages i perioder. I den igangværende periode (2020-2030) er planlagt vurderinger af 12.000 arter. Indikatoren kan ikke opdateres før 2030.
Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Areal af urørt skov og biodiversitetsskov
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser arealet af urørt skov og biodiversitetsskov fordelt mellem stat og privatpersoner. Urørt skov er skove, hvor den kommercielle skovdrift er stoppet. Det betyder, at de over tid bliver rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet.
Der foreligger ikke samlet tal for privat biodiversitetsskov. Kilde: Naturstyrelsen. Areal urørt skov og biodiversitetsskov opgøres ikke systematisk, tallene kan derfor ikke opdateres regelmæssigt. Den femte og sidste udpegning af urørt skov er gennemført i starten af 2025, og det betyder, at målet om 75.000 hektar urørt skov i Danmark er opfyldt.
Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart.
Antal CITES-kontroller, der fører til konfiskation af en eller flere enheder
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af CITES-kontroller, hvor der er konfiskeret en eller flere enheder. Antallet af sager påvirkes af toldernes aktivitet, hvilket vil sige, at der kan være særligt fokus på CITES eller på rejsende fra udvalgte destinationer i en periode. Dette kan medføre flere indberettede overtrædelser, der ellers ikke ville være opdaget, hvis der ikke havde været det periodevise fokus.
Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet og Verdensnaturfonden (WWF).
Antal invasive arter
| |||||||||||||||||||||||||||||||
En invasiv art er en art, som er introduceret af mennesker til et område udenfor sit naturlige udbredelsesområde til skade for den naturlige flora og fauna. Indikatoren viser antallet af dyr og planter på listen over arter som opfører sig invasivt i Danmark. Listen er baseret på den seneste reviderede vurdering fra Miljøstyrelsen, hvor listen over invasive arter blev reduceret fra tidligere (f.eks. 136) til 77 ved skærpede kriterier for invasivitet. Arterne er vurderet ud fra deres spredningsevne, deres påvirkning af natur og økosystemer, deres økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser samt de berørte levesteders natur- og bevaringsværdi.
Der findes to andre, juridisk bindende lister over invasive arter, som er omfattet af lovgivning, som for eksempel begrænser muligheden for at handle med dem eller transportere dem nationalt og internationalt. Se EU-listen og den nationale liste over invasive arter her. En art kan være invasiv i andre dele af Europa og derfor stå på EU-listen uden at være invasiv i Danmark. Det gælder flere af de arter, der ikke længere indgår på listen over arter, som opfører sig invasivt i Danmark.
Antal ofre for anmeldte voldsforbrydelser
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Pr. januar 2024 er Tyveri fra taske og bagage udgået som selvstændig overtrædelsestype. Dette er medvirkende til det store fald i ofre fra 2023 til 2024. # # Fra 2022 benyttes en udvidet metode til fejlsøgning af data om ofre for manddrab. Tallene for 2001-2021 er revideret med samme fejlsøgningsmetode. # # Antallet af ofre for drab i perioden 2001-2009 anses for at være undervurderet. # # Straffelovens bestemmelser vedr. seksualforbrydelser gennemgik væsentlige ændringer med virkning fra 1. juli 2013. Ændringerne betød bl.a., at der nu er flere kategorier af seksualforbrydelser end tidligere, der henføres under bestemmelserne om voldtægt (§216). Se mere herom i [statistikdokumentationen](https://www.dst.dk/statistikdokumentation/a31ba8f4-1ef3-447d-80a9-e857db9471d1), i afsnittet Sammenlignelighed. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelser mod liv og legeme, forbrydelser mod den personlige frihed og trusler.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: STRAF5.
Andel af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for ny voldskriminalitet
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal af tidligere fængselsdømte personer, der dømmes for ny voldskriminalitet. Voldsforbrydelser inkluderer vold og lignende mod offentlig myndighed, manddrab og forsøg på manddrab, simpel vold, alvorligere vold, særlig alvorlig vold, forbrydelse mod liv og legeme, forbrydelse mod den personlige frihed og trusler.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: RECIDIV3.
Antal børn med underretning(er) pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal børn med underretning(er) pr. 1.000 børn i alderen 0-17 år. I statistikken tælles børn med underretning, hvor årsagen til underretningen har været enten overgreb mod et barn/en ung, for eksempel seksuelt eller voldeligt, anden form for omsorgssvigt overfor et barn/en ung, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne eller utilstrækkelig omsorg fra forældre. Børn med flere underretninger tæller kun én gang.
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Når der på et opholdssted, døgninstitution eller i en specialiseret plejefamilie foretages en magtanvendelse, skal den indberettes til anbringende kommune og socialtilsynet skal modtage en kopi af indberetningen. Indberetningerne om magtanvendelser indgår i socialtilsynets vurdering af tilbuddets samlede kvalitet. Magtanvendelse er fx fysisk magtanvendelse, ved fastholde og/eller føre, fordi barnet eller den unge var til fare for sig selv eller andre.
Oplysninger om antal indberetninger om magtanvendelse på børne- og ungeområdet indsamles af de fem socialtilsyn i Danmark og udgives i socialtilsynenes årsrapporter samt i bilag til årsrapporten Socialtilsynenes virksomhed, som udgives af Social- og Boligstyrelsen.
Antal modtagne sager ved byretterne
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal modtagne sager i byretterne.
Kilde: Danmarks Domstole, sagsflows og sagsbehandlingstider.
Samlet antal langvarige varetægtsfængslinger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser det samlede antal langvarige varetægtsfængslinger, med en varighed på mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, mens den nu regnes frem til løsladelse, hvilket forlænger varigheden. Desuden opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate, hvor de tidligere blev behandlet som ét. Tallene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem.
Kilde: Rigsadvokaten og Justitsministeriet.
Andel af langvarige varetægtsfængslinger
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andelen af varetægtsfængslinger, der er langvarige. Langvarige varetægtsfængslinger defineres som varetægtsfængslinger, der varer mere end 90 dage. I perioden er opgørelsesmetoden blevet ændret, hvilket medfører et databrud. Tidligere blev varigheden af varetægtsfængslinger opgjort indtil domsafsigelse eller tiltalefrafald, men nu regnes varigheden frem til løsladelse, hvilket typisk forlænger perioden. Derudover opgøres afbrudte forløb fra 2018 som to separate forløb, hvor de tidligere blev betragtet som ét samlet. Andelene før 2018 kan derfor ikke direkte sammenlignes med data fra 2018 og frem.
Kilde: Rigsadvokaten og Justitsministeriet.
Antal ubetingede strafcelleanbringelser
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal ubetingede strafcelleanbringelser (isolation) i form af strafcelle/ udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte.
Kilde: Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens Statistik.
Antal underretninger til Hvidvasksekretariatet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal underretninger til Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om mulig hvidvask.
Kilde: Hvidvasksekretariatet.
Danmarks score på Corruption Perceptions Index
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i Danmarks score i Transparency Internationals indeks for opfattelsen af korruption, Corruption Perceptions Index (CPI). Indekset går fra 0 til 100, hvor 100 er det laveste niveau for oplevet korruption. CPI vurderer 182 lande verden over og er den førende globale indikator for korruption i den offentlige sektor.
Danmark har første placering ud af 182 lande og er det mindst korrupte land i 2025 jf. CPI. Danmark har været det højest rangerede land siden 2012, med undtagelse af 2017, hvor New Zealand opnåede ét point mere end Danmark. Kun en lille gruppe på 15 lande – primært i Vesteuropa og Asien-Stillehavsområdet – formår at opnå scorer over 75.
Kilde: Transparency International.
Andel af befolkningen, der er tilfreds med og har tillid til danske institutioner
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser andelen af befolkningen, der angiver at være tilfreds og have tiltro til den nationale regering og institutioner.
Kilde: Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD).
Andel af stemmeberettigede borgere, der stemte ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af stemmeberettigede i befolkningen, der deltog ved folketings-, Europa-Parlaments-, kommune- og regionsvalg.
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal afgjorte domme, der er afsagt i henhold til straffelovens § 266 b, racismeparagraffen
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antallet af afgjorte sager, der gives i henhold til straffelovens §266b, racismeparagraffen. Dette inkluderer både hovedforhold samt biforhold, men den sidstnævnte forholdstype består kun af en minoritetsandel. Sagerne er fordelt på afgørelsestype.
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal afgjorte sager i Ligebehandlingsnævnet fordelt på sagstype
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal sager, som Ligebehandlingsnævnet har behandlet. Sagerne er fordelt på typer af sager.
Kilde: Ankestyrelsen.
Direkte investeringer i de mindst udviklede lande og i andre udviklingslande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande.
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i direkte udenlandske investeringer fra Danmark til de mindst udviklede lande (LDCs) og til andre udviklingslande som andel af de samlede direkte udenlandske investeringer i alle udviklingslande opgjort i procent. Tallene er for danske udadgående direkte investeringer ekskl. gennemløbsinvesteringer (beholdningen). Landet er første modpartsland. Lande er kategoriseret i henhold til OECD’s liste over udviklingslande, se The DAC list of ODA Recipients.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i de samlede direkte udenlandske investeringer i udviklingslande opgjort i mia. kr. Lande er kategoriseret i henhold til OECD’s liste over udviklingslande, se The DAC list of ODA Recipients 2025.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Migranters pengeoverførsler ud af Danmark
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i migranters pengeoverførsler (remitter) ud af Danmark i danske kroner. Data estimeres i amerikanske dollars, og er omregnet til danske kroner ved brug af den årlige gennemsnitskurs fra Danmarks Nationalbank.
Kilde: Verdensbanken.
De private husholdningers gæld og formue i Danmark
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i real- og finansiel formue og gældsandel af den samlede formue.
Kilde: Danmarks Statistik.
Antal udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| I den første udgivet version for 2023 var der fundet fejl i UDD-koder, perioder samt dubletter, som nu er rettede. For yderligere dokumentation af tabellen se: http://www.dst.dk/ext/uddannelse/Uddannelsestabeller | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og danske studerende i udlandet. Den samme studerende kan være på flere ophold og herved tælle med flere gange.
Kilde: Danmarks Statistik, tabel: UDVSTD02.
Andel af importerede varer fra udviklingslande og de mindst udviklede lande af den samlede danske vareimport
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i andel af importerede varer fra udviklingslandene efter landegruppe ud af den samlede vareimport.
Kilde: Danmarks Statistik.
Danmarks placering på Commitment to Development Index (placering tættere på 1 indikerer større engagement)
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser Danmarks Danmarks overordnet placering samt score inden for de forskellige kategorier i Commitment to Development Index (CDI). Placeringen vurderer, i hvilken grad et udviklet lands politikker samlet set bidrager til udvikling i udviklingslande. Hver kategori scores på en skala fra 0 til 100. Danmarks overordnet placering er faldende jf. CDI opgørelsen. Danmark var på første plads i 2015 og vurderes at være på 14. plads i 2025. Ved en vurdering af Danmark i forhold til de forventninger, der følger af landets indkomstniveau, falder den samlede rangering til nummer 26.
Den første opgørelse blev foretaget i 2003. I 2019 blev scoringssystemet omlagt, hvilket betyder, at data fra 2003-2019 ikke er medtaget, da de ikke er direkte sammenlignelige med de nye scoringsværdier for de forskellige kategorier.
Kilde: Center for Global Development.
Antal danske medlemmer i UN Global Compact efter organisationstype
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i antal danske organisationer, der er medlem af UN Global Compact opgjort efter organisationstype. Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er defineret som virksomheder med færre end 250 fuldtidsansatte.
Kilde: UN Global Compact Network Denmark.
Universiteternes samarbejdsaftaler om forskning opgjort efter type af samarbejdspartner
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tallene viser udviklingen i universiteternes indgåede forskningssamarbejdsaftaler opgjort efter type af samarbejdspartner.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Hvordan er de danske målepunkter udvalgt?
De danske målepunkter er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: relevans, målbarhed, datatilgængelighed, pålidelighed, accept, og ressourcer.
For at indgå i Vores Mål-rapporten skal et målepunkt opfylde alle seks kriterier. Især kriteriet om datatilgængeligheden har haft en væsentlig rolle, da ambitionen var at kunne belyse samtlige målepunkter ved rapportens offentliggørelse og kun opfyldelsen af dette kriterie kunne sikre det. Valget af hvert målepunkt begrundes i rapporten, og der foreligger en statistisk baseline for samtlige målepunkter.
I udarbejdelsen af rapporten blev datakilder vedrørende de udvalgte målepunkter delt i to overordnede grupper: data, som Danmarks Statistik ligger inde med, og data, som andre ligger inde med. I henhold til projektets rammer har Danmarks Statistik i første omgang forpligtet sig til at lave statistisk opfølgning på de målepunkter, hvor Danmarks Statistik ligger inde med data. Denne opfølgning kan ses på hjemmesiden. Statistisk opfølgning på de resterende målepunkter på Danmarks Statistiks hjemmeside blev ikke omfattet af projektaftalen, og de kan derfor kun ses i selve rapporten. Danmarks Statistik har imidlertid efterfølgende fået midler til at belyse de resterende målepunkter, som nu er indarbejdet på Danmarks Statistiks hjemmeside.
Det skal bemærkes, at Vores Mål-projektet, ud over forslaget til 197 nationale målepunkter, også resulterede i 457 forslag til øvrige målepunkter. Disse udgør en gruppe af målepunkter, som ikke opfyldte et eller flere af de ovenfor nævnte kriterier. De øvrige målepunkter fremgår både af rapporten, og en samlet liste kan tilgås nedenfor - dog uden statistisk opfølgning/baseline. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke information om, hvordan og hvornår de øvrige målepunkter kan belyses.