Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

COVID-19 fremrykker investeringer i digitalisering

It-anvendelse i virksomheder (tema) 2021 digitalisering

To ud af fem virksomheder med mindst 100 ansatte har fremrykket investeringer i digitalisering som følge af COVID-19-krisen. Andelen af virksomheder, der angiver, at de har fremrykket deres investeringer i digitalisering, ligger mellem 36 og 45 pct. på tværs af branchegrupperingerne. Der er således ikke større forskelle i væksten i investeringerne mellem brancher med en høj eller lav grad af digitalisering. Investering i digitalisering er i undersøgelsen 'It-anvendelse i virksomheder' defineret som investeringer i fx ekstra serverplads, udstyr til remote adgang og videomøder, it-løsninger til websalg, kunstig intelligens og robotteknologi.

Digitaliseringstiltag i virksomheder med 100+ ansatte som følge af COVID-19. 2021Kilde: særkørsel fra 'It anvendelse i virksomheder 2021'

Øget adgang til virksomhedens e-mail og it-systemer

Hver anden virksomhed med mindst 100 ansatte har øget andelen af medarbejdere med remote adgang til virksomhedens it-systemer og to ud af fem virksomheder har øget andelen af medarbejdere med remote adgang til virksomhedens e-mail system. For både adgang til e-mail og adgang til it-systemer er stigningen størst i industrien og mindst i bygge og anlæg.

Hver femte virksomhed øgede brug af cloud services som følge af COVID-19

Cloud computing services er virksomhedens køb af it-services, som benyttes via internettet, leveres fra servere hos leverandøren og let kan skaleres op eller ned afhængigt af behov. Brug af cloud computing services er udbredt hos 81 pct. af virksomhederne med mindst 100 ansatte. Hver femte virksomhed øgede brugen af cloud computing services som følge af COVID-19. Det er især større virksomheder med minimum 250 ansatte, der har øget deres brug af cloud computing services som følge af COVID-19.

Anvendelse af cloud computing services i virksomheder med 100+ ansatte. 2021Kilde: særkørsel fra 'It anvendelse i virksomheder 2021'

Mere end firedobling i hjemmearbejde

Danmarks Statistiks analyse fra starten af 2020 viste, at danske virksomheder var godt rustet til virtuelt arbejde under COVID-19. Nye tal fra undersøgelsen 'It-anvendelse i virksomheder 2021' om omfanget af hjemmearbejde før og under COVID-19 viser, at der er sket en markant stigning i andelen af medarbejdere, der arbejder hjemmefra. I snit steg andelen af medarbejdere, som arbejder hjemmefra i virksomheder med mindst 100 ansatte, med 37 procentpoint fra 11 pct. før pandemien til 48 pct. under COVID-19.

Relativ flest nye hjemmearbejdende i erhvervsservice og bygge og anlæg

Den største stigning ses i branchen information og kommunikation, som havde den højeste andel af hjemmearbejdende ansatte før COVID-19 med 19 pct. En andel som var steget til 87 pct. under COVID-19. Hvor den største absolutte stigning af hjemmearbejdende var sket i branchen information og kommunikation, ses den største relative stigning i brancherne erhvervsservice og bygge og anlæg. Her var andelen af hjemmearbejdende hhv. steget fra 12 pct. til 61 pct. i erhvervsservice og fra 7 til 32 pct. i bygge og anlæg. En udvikling der skal ses i lyset af, at arbejdets karakter i disse to brancher formentlig sætter en grænse for, hvor meget der kan arbejdes hjemmefra, idet fysisk tilstedeværelse typisk er en forudsætning. Relativt flest nye hjemmearbejdende i erhvervsservice og bygge og anlæg kan betyde, at COVID-19 er med til at mindske forskellene i graden af digitalisering på tværs af brancher. I gennemsnit steg andelen af hjemmearbejdende fra 11 pct. før COVID-19 til 48 pct. i januar 2021.

Andel af medarbejdere, der arbejder hjemmefra før og under COVID-19 fordelt på branchegrupperinger. 2020 og 2021Kilde: særkørsel fra 'It anvendelse i virksomheder 2021'

Store virksomheder bruger mere hjemmearbejde

Virksomheder med over 250 ansatte har i højere grad været i stand til at lade deres ansatte arbejde hjemmefra via en remote adgang. Dette kan skyldes, at større virksomheder allerede før pandemien kan have opbygget en infrastruktur, der har muliggjort arbejde hjemmefra.

Digitaliseringstiltag og hjemmearbejde som følge af COVID-19 i virksomheder med mindst 100 ansatte. 2021

 

Alle virk
somheder
med 100+
ansatte

Industri
mv.

 

Bygge
og
anlæg
 

Handel
og
transport
 

Informa
tion og
kommu
nikation

Erhvervs
service
mv.
 

100-249
ansatte

 

250+
ansatte

 

 

pct. af virksomheder

Øget fjernadgang til

 

 

 

 

 

 

 

 

e-mail system

39

43

27

42

35

34

37

42

Øget fjernadgang til

 

 

 

 

 

 

 

 

it-systemer

51

57

40

53

48

45

49

55

Øget antal af remote møder

96

98

92

95

98

94

94

98

Fremrykket investeringer

 

 

 

 

 

 

 

 

i digitalisering

42

39

36

45

41

44

38

50

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anvender cloud computing

 

 

 

 

 

 

 

 

services

81

82

73

80

92

83

78

89

Øget brug af cloud computing

 

 

 

 

 

 

 

 

pga. COVID-19

20

19

13

21

25

22

18

24

 

andel af medarbejdere

Arbejder hjemme

 

 

 

 

 

 

 

 

før COVID-19

11

11

7

8

19

12

9

11

Arbejder hjemme

 

 

 

 

 

 

 

 

under COVID-19

48

48

32

34

87

61

42

50

Kilde: særkørsel fra 'It anvendelse i virksomheder 2021'

Nyt fra Danmarks Statistik

25. juni 2021 - Nr. 244

Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. september 2021

Kontakt

Kilder og metode

It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af over 4.300 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst 10 fuldtidsansatte. Besvarelserne dækker 99 pct. af alle virksomheder med mindst 100 ansatte. Resultater fra den samlede statistik inkl. virksomheder med mindst 10 ansatte forventes at blive offentliggjort i september..

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Erhvervslivets struktur