Gå til sidens indhold

Fortsat stigende offentlig beskæftigelse

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 2. kvt. 2021

Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med 7.000 fra første til andet kvartal 2021, når der er taget højde for sæsonmønstre og omregnet til fuld tid. Det svarer til en stigning på 0,9 pct., og den offentlige beskæftigelse var i andet kvartal 2021 højere end det hidtil højeste niveau for 11 år siden. Der har i tre kvartaler i træk været store stigninger i den offentlige beskæftigelse, hvilket især skal ses i sammenhæng med COVID-19-relaterede aktiviteter som test, smitteopsporing og vaccine.

Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service, sæsonkorrigeretKilde: www.statistikbanken.dk/obesk3

Beskæftigelsesstigninger i de store offentlige delsektorer

Omregnet til fuld tid steg beskæftigelsen i både stat, regioner og kommuner fra første til andet kvartal 2021. Såvel den kommunale som den regionale beskæftigelse har været stigende i fem kvartaler i træk, mens den statslige beskæftigelse har været stigende i de seneste fire kvartaler. I afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse beskrives en række forhold, som påvirker den aktuelle offentlige beskæftigelsesudvikling.

Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret. 2021

 

1. kvt.

2. kvt.

 

1. kvt.

2. kvt.

 

antal

 

udvikling i pct. i forhold til
kvartalet før

Offentlig forvaltning og service

741560

748557

 

0,8

0,9

Stat

183426

185199

 

0,9

1,0

Regioner

130978

133036

 

2,3

1,6

Kommuner

425127

428312

 

0,3

0,7

Sociale kasser og fonde

2028

2009

 

-0,2

-0,9

Kilde: www.statistikbanken.dk/obesk3

Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret. 2021

 

1. kvt.

2. kvt.

 

1. kvt.

2. kvt.

 

antal

 

udvikling i pct. i forhold til
kvartalet før

Offentlig forvaltning og service

741560

748557

 

0,8

0,9

Generelle offentlige tjenester

64304

65204

 

1,0

1,4

Forsvar

24792

24910

 

0,1

0,5

Offentlig orden og sikkerhed

26289

26384

 

0,3

0,4

Økonomiske anliggender

24409

24598

 

1,8

0,8

Miljøbeskyttelse

4578

4662

 

2,0

1,8

Boliger og offentlige faciliteter

3189

3255

 

10,7

2,1

Sundhedsvæsen

194249

196965

 

2,0

1,4

Fritid, kultur og religion

24608

24705

 

-1,5

0,4

Undervisning

134755

136276

 

-0,3

1,1

Social beskyttelse

240384

241588

 

0,5

0,5

Uoplyst

4

10

 

..

..

Kilde: www.statistikbanken.dk/obesk4

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Ny ferielov påvirker fuldtidsbeskæftigelsen

Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september 2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede, når der omregnes fra betalte timer til fuld tid. Således er den nye ferielov hovedårsagen til, at den offentlige beskæftigelse omregnet til fuld tid steg meget fra tredje til fjerde kvartal 2020, og den nye ferielov påvirker i mindre grad også den efterfølgende udvikling herunder også udviklingen fra første til andet kvartal 2021.

Effekten af COVID-19 på den offentlige beskæftigelse

Samtidig med denne offentliggørelse udgives Beskæftigelse for lønmodtagere juli 2021 - se Nyt fra Danmarks Statistik 2021:339, hvor man kan læse mere om, hvordan arbejdsmarkedet og dermed lønmodtagerbeskæftigelsen det seneste halvandet år har været påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19.

Selvom det altovervejende var dele af den private beskæftigelse, som var kraftigt påvirket af effekterne af nedlukninger og restriktioner, så har den offentlige beskæftigelse dog til en vis grad også været påvirket. Den del af de offentlige ansatte, som blev hjemsendt uden at kunne arbejde (helt eller delvis), modtog som udgangspunkt fuld løn.

Det statslige undervisningsområde

Den statslige undervisningssektor har de sidste par år været påvirket af en tendens til ændrede indberetningsmønstre. Det ses især over sommermånederne, men også på andre tidspunkter af året. Samtidig har området i perioden med COVID-19 også været påvirket af nedlukninger og restriktioner som følge af COVID-19, særligt i forhold til anvendelsen af løsere tilknyttede ansatte.

Nyt fra Danmarks Statistik

21. september 2021 - Nr. 338

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. december 2021

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service, målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer. Tallene er fordelt på formål (COFOG) og sektor.
Statistikken beskæftigelse for lønmodtagere, som offentliggøres samtidig, er ligeledes baseret på eIndkomst. Derfor er de to statistikker ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere både for hele sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Beskæftigede