Gå til sidens indhold

Børn i Hovedstadsregionen har mindre plads

Boligopgørelsen 1. januar 2021

I en tid med COVID-19 og hjemsendelser og dermed mere tid tilbragt i hjemmet har boligens størrelse fået større betydning for mange. Det gælder også for børn mellem 11 og 15 år, som er en aldersgruppe, der gennem længere tid også har tilbragt deres skoletid i hjemmet. Der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange m² pr. person, som et barn mellem 11 og 15 år har til rådighed. Særligt i kommunerne i Hovedstadsregionen er der færre m² pr. barn at boltre sig på. I Albertslund, Brøndby og Rødovre Kommuner har børnene mindre end 28 m² i gennemsnit. Flest m² pr. person i gennemsnit har børnene i ø-kommuner. På Ærø og Samsø har børnene hele 43 m² pr. person i gennemsnit, tæt fulgt af Rebild og Jammerbugt Kommuner med 42 m² i gennemsnit.

Gennemsnitligt antal m<span class='oppetekst'>2</span> pr. kommune for børn i alderen 11-15 årKilde: Beregning på baggrund af www.statistikbanken.dk/bol106

Indvandrerbørn har mindre plads

Børn i alderen 11-15 år har i gennemsnit 36 m² bolig pr. person. Børn med dansk oprindelse har i gennemsnit 38 m². Indvandrerbørnene i samme alder fra ikke-vestlige lande har 23 m², mens de 11-15-årige efterkommerbørn med ikke-vestlig oprindelse har næsten det samme med 24 m² pr. person. De 11-15-årige indvandrerbørn med vestlig oprindelse har lidt mere plads med 32 m², mens 11-15-årige efterkommere med vestlig oprindelse i gennemsnit har 33 m² til rådighed.

Gennemsnitligt antal personer pr. bolig for børn i alderen 11-15 år. 2021Kilde: Beregning på baggrund af www.statistikbanken.dk/bol106

Ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerbørn bor sammen med flere

En af årsagerne til, at både ikke-vestlige indvandrerbørn og ikke-vestlige efterkommerbørn har færre m² bolig at boltre sig på er, at de i gennemsnit deler bolig med flere personer. De 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn af ikke-vestlig oprindelse bor i gennemsnit med hhv. 3,7, og 3,6 andre personer. 11-15-årige med dansk oprindelse bor i gennemsnit med 3,0 andre personer, og de 11-15-årige indvandrer- og efterkommerbørn med vestlig oprindelse bor i gennemsnit med 3,2 andre personer.

Nyt fra Danmarks Statistik

7. april 2021 - Nr. 123

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. april 2022

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation