Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Musikskoleelever samles om få instrumenter

Musikskoler 2019/2020

Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, men de fleste tilmeldinger fordeler sig på ret få fag. De ti mest populære instrumentfag i sæson 2019/2020 omfattede således tilsammen 87 pct. af musikskoleelevernes samlede instrument- og sangundervisning. Rækkefølgen blandt de seks mest populære instrumenter har ligget fast siden 2012/2013, men i sæsonen 2019/2020 har saxofon overhalet elguitar, som det sjette mest populære instrument. Der er dog tale om små forskelle i elevtallet, der skiller de to instrumenter. Bortset fra saxofon og violin, som er steget med hhv. 10 og 4 pct. fra 2018/2019 til 2019/2020 er antallet af tilmeldinger for de øvrige instrumenter i top-7 faldet mellem 2 og 7 pct. fra forrige sæson. Samlet set faldt antallet af instrumentelever i samme periode med 1.100, svarende til godt 2 pct.

Musikskoleelever fordelt på mest populære instrumenter og sæsonKilde: www.statistikbanken.dk/muskol02

Musikskolerne har mange gengangere

Det tager tid at lære at spille på et instrument, og mange musikskoleelever kommer igen år efter år. Den generelle fordeling blandt alle instrumenter i sæsonen 2019/2020 var, at 41 pct. var nye elever, 14 pct. havde et enkelt års undervisning i deres instrument inden sæsonstart, og 45 pct. havde to års erfaring eller mere bag sig, da undervisningen begyndte. Blandt de ti mest populære instrumentfag er tværfløjteelever de mest vedholdende; 56 pct. af eleverne har modtaget undervisning i deres instrument i mindst to år inden starten på sæson 2019/2020.

Forskelle i piger og drenges valg af instrumenter

Piger udgør 54 pct. af eleverne på instrument- og sangundervisningen på landets musikskoler. Til gengæld er drengene i overtal i seks ud af de ti mest populære instrumentfag. Tværfløjte er det top-10 fag med den største andel piger/kvinder (89 pct.) og i den modsatte ende er slagtøj det top-10-fag med den største andel drenge/mænd (83 pct.).

Kønsfordeling på de ti mest populære instrumentfag inkl. sang. 2019/2020Kilde: www.statistikbanken.dk/muskol02

Musikskolernes aktiviteter omfatter ikke kun instrumentundervisning

I sæsonen 2019/2020 var der knap 45.600 elever, der modtog instrument- og sangundervisning på musikskolerne i Danmark. Det er et fald på 2 pct. i forhold til sæsonen før. Musikskolerne tilbød også forskolehold med 17.900 registrerede tilmeldinger og sammenspilshold (fx kor og orkester) med et elevtal på 26.000 elever. Desuden blev der undervist i en række andre musikfag (fx hørelære) og kreative fag inden for dans, multimedier og billedkunst. Det samlede antal aktivitetselever var 100.000, og dette udgør et fald på 3 pct. i forhold til forrige sæsonen før.

Musikskolernes aktiviteter efter holdtype. 2019/2020

 

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

 

tusinde

Alle aktiviteter

107,5

103,8

102,9

100,0

Instrumenter

49,9

48,0

46,7

45,6

Forskoleophold

20,5

18,3

18,6

17,9

Sammenspilshold

26,3

26,7

27,2

26,0

Øvrige musikfag

5,5

5,2

5,1

4,6

Øvrige kunstfag

5,3

5,6

5,4

5,8

Anm.: Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning. Tabellen omfatter også MGK-elever, som er elever på intensivt 3-årigt kursus med et konservatorieforberedende indhold og niveau.
Kilde: www.statistikbanken.dk/muskol02

Nyt fra Danmarks Statistik

20. januar 2021 - Nr. 20

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. januar 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra lan¬dets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitets¬elever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning.
Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt sam¬spils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udad¬vendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i be¬grænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation