Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Halvdelen af budgettet gik til bolig, mad og tøj

Forbrugsundersøgelsen 2019

Hver gang en husstand brugte 1.000 kr. i 2019, gik der 333 kr. til posten boligbenyttelse mv. og 175 kr. til posten fødevarer, beklædning mv. Disse to forbrugsposter udgjorde den største andel og over halvdelen af det samlede forbrug i en dansk husstand i 2019. Det er hovedsageligt husleje, fjernvarme og elektricitet, pengene er gået til under posten boligbenyttelse mv. Under posten fødevarer, beklædning mv. var den største udgift fødevarer med 139 kr., mens de resterende 37 kr. gik til beklædning og sko. På posten fritid, restauranter mv. blev der brugt 161 kr. i gennemsnit, mens der på posten andet blev brugt 166 kr. af de 1.000 kr. Det er i overvejende grad udgifter til forsikringer, og personlig pleje, der gør posten andre varer og tjenester til den tungeste post i posten andet.

Forbrug nedskaleret til 1.000 kr. for regioner. 2019Kilde: Særkørsel baseret på www.statistikbanken.dk/fu07

Store regionale forskelle

Husstande i region Hovedstaden havde i 2019 landets højeste forbrug på 354.500 kr., efterfulgt af husstande i region Sjælland, der havde et forbrug på 336.300 kr. Forbruget i disse to regioner lå begge over landsgennemsnittet på 323.300 kr. Husstande i regionerne Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark lå alle under landsgennemsnittet. Det var husstande i region Syddanmark, der havde landets laveste forbrug på 286.900 kr., der dermed lå 36.400 kr. under landsgennemsnittet.  

Husstande i region Hovedstaden brugte flest penge på boligbenyttelse

Husstande i region Hovedstaden var dem, der anvendte flest penge på boligbenyttelse mv. De brugte 125.500 kr. i gennemsnit mod et landsgennemsnit på 107.700 kr. pr. husstand. Husstande i region Syddanmark brugte 90.300 kr. og var dermed dem, der brugte færrest penge på boligbenyttelse mv.

I region Hovedstaden blev der brugt flest penge på restaurantbesøg og kultur

Husstande i region Sjælland brugte 60.600 kr. på fritid, restauranter mv., hvilket var 8.400 kr. over landsgennemsnittet og landets højeste. Husstande i region Sjælland tog deres kæledyr mere til dyrelægen end husstande i de øvrige regioner. Derudover gik pengene til køb af hovedsageligt varige goder og restaurantbesøg, efterfulgt af udgifter til fritids- og kulturtjenester. Husstande i region Hovedstaden brugte 59.800 kr. på fritid, restauranter mv., og var dem, der anvendte flest penge på især restaurantbesøg og fritids- og kulturtjenester. De to poster alene udgjorde i region Hovedstaden hhv. 33 pct. og 20 pct. af de 59.800 kr.

Midtjyderne brugte flest penge på køb af biler

Udgifter til transport udgjorde 14 pct. af husstandenes forbrug. Det svarer til 45.000 kr. pr. husstand. Her gik pengene overvejende til køb af bil, brændstof og vedligeholdelse af transportmidler. Husstande i region Sjælland brugte 2.300 kr. mere end landsgennemsnittet og havde landets højeste forbrug. Pengene gik overvejende til brændstof. Husstande i region Midtjylland brugte i gennemsnit 45.700 kr. på posten transport. Her gik pengene overvejende til køb af nye bil, samt brændstof.

Forbrug fordelt efter regioner nedskaleret til 1.000 kr. 2019

 

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Hele landet

 

forbrug af 1.000 kr.

Fødevarer, beklædning mv.

187

174

172

173

181

175

Boligbenyttelse mv.

314

339

315

354

309

333

Transport

150

144

154

125

141

139

Kommunikation

24

26

29

23

25

25

Fritid, restauranter mv.

159

146

153

169

180

161

Andet

166

171

178

157

163

166

Kilde: Særkørsel på baggrund af www.statistikbanken.dk/fu07

Forbrug efter regioner, løbende priser. 2019

 

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Hele landet

 

kr. pr. husstand

Forbrug i alt

296412

317195

286868

354547

336256

323254

Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer

36183

38017

32353

40788

41192

37966

Alkoholiske drikkevarer og tobak

6740

6251

6330

7745

7226

6933

Beklædning og fodtøj

12377

10993

10554

12753

12497

11819

Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning

93027

107662

90257

125519

104040

107656

Møbler, husholdningsudstyr og -tjenester

13215

16174

15583

15895

16689

15726

Sundhed

5927

7121

6891

8487

9159

7673

Transport

44600

45730

44079

44241

47342

45018

Kommunikation

7159

8169

8384

8104

8371

8117

Fritid og kultur

30303

28687

29077

33584

42493

32453

Uddannelse

1688

1303

1702

2306

1123

1722

Restauranter og hoteller

16942

17492

14766

26257

18141

19749

Andre varer og tjenester

28251

29596

26891

28868

27982

28425

 

antal

Antal personer i husstanden

2,0

2,1

2,1

2,1

2,2

2,1

Antal husstande i undersøgelsen

270

495

635

500

266

2166

Antal husstande i Danmark (1.000)

287

620

582

881

391

2761

Antal personer i Danmark (1.000)

582

1313

1214

1806

841

5757

Kilde: www.statistikbanken.dk/fu07

Nyt fra Danmarks Statistik

22. december 2020 - Nr. 488

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. december 2021

Kontakt

Kilder og metode

Forbrugsundersøgelsen er baseret på en stikprøveundersøgelse, der omfatter godt 2.000 private husstande. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i aktuelt år.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation