Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Arbejdsomkostninger stiger mest i USA

Arbejdsomkostninger i EU og USA 1. kvt. 2021

I årets første kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA mest med 2,8 pct. på årsbasis. Derefter fulgte Danmark med en stigning i samme periode på 2,6 pct. I de 27 EU-lande uden Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time med 1,4 pct. i forhold til første kvartal 2020. I de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet, steg arbejdsomkostningerne i første kvartal lidt mindre end i EU samlet set med 1,3 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne i høj grad er påvirket af de nedlukninger af arbejdspladser, der skyldes en anden og for visse landes vedkommende også tredje bølge af udbrud af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker, med henblik på afdæmpning af den deraf følgende økonomiske krise. Opgørelserne er derfor fortsat forbundet med større usikkerhed end sædvanligt. Se også afsnittet om Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Årlig ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time i Danmark, EU, Euroområdet og USAKilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database

Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne

Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da de skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne.

Fortsat ingen tal for Storbritannien i årets første kvartal

Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, Danmark har den største samhandel med. Der foreligger desværre ikke tal vedrørende første kvartal for Storbritannien, der forlod EU-samarbejdet 31. januar 2020. Stigningen på årsbasis i første kvartal var blandt vores vigtigste samhandelspartnere højest i Tyskland med 1,6 pct. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 1,4 pct. i forhold til første kvartal 2020, og begge lande lå dermed  under stigningen i Danmark.

Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere

 

2019

2020

2021

 

4. kvt.

1. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

 

pct.

EU-27 (uden Storbritannien)

2,5

3,4

2,6

1,4

Euroområdet

2,1

3,2

2,3

1,3

Danmark

2,0

2,3

1,6

2,6

Sverige

2,6

2,6

2,4

1,4

Tyskland

2,5

3,2

2,7

1,6

Storbritannien

2,7

5,5

..

..

Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database

Litauen med højest stigning i EU

Med en stigning på 10,2 pct. fra første kvartal 2020 til første kvartal i år, havde Litauen den højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU efterfulgt af Portugal, hvor arbejdsomkostningerne steg med 9,0 pct. i samme periode. Derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis i en række andre lande. I Malta faldt arbejdsomkostningerne mest med 7,9 pct. i første kvartal, efterfulgt af Irland med et fald på 4,2 pct. i samme periode.

Procentvis ændring i den private sektors arbejdsomkostninger pr. time. fra 1. kvt. 2020 til 1. kvt. 2021Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database

Løn og andre omkostninger

Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

COVID-19 medfører øget usikkerhed

Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal er således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftig påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserer virksomhedernes lønudgifter i kombination med en kraftig reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud.

Derudover kan nedlukningen have medført vanskeligheder i selve dataindsamlingen i visse lande. Der vil således også i de kommende måneder forventes revisioner i et større omfang end i en normal situation.

Nyt fra Danmarks Statistik

21. juni 2021 - Nr. 237

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. september 2021

Kontakt

Kilder og metode

Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks.
På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation