Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Ældre må oftere en tur på skadestuen

Sygehusbenyttelse 2018

I 2018 havde de 60+ årige i gennemsnit 232 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere. Det er flere end i 2014, hvor de havde 197 pr. 1.000 indbyggere. Det svarer til en stigning på 17 pct. For aldersgrupperne under 30 år ses det modsatte billede nemlig færre besøg pr. 1.000 indbyggere i 2018 sammenlignet med 2014, mens der for aldersgrupperne 40-59 år ses en mindre stigning i perioden. Skadestuebesøg er betegnelsen for de besøg, landets sygehuse registrerer som akut ambulante. Aldersgrupperne mellem 30-69 år havde i gennemsnit færre besøg på landets skadestuer i 2018, end aldersgrupperne under 30 år og over 69 år.

Antal skadestuebesøg. 2014-2018Kilde: www.statistikbanken.dk/folk1a og www.statistikbanken.dk/skad03.Note: Pga. databrud mellem 2013 og 2014 er det muligt at sammenligne data fra 2014 og frem.

Fald i sengedage i forbindelse med indlæggelser

Antallet af sengedage i forbindelse med indlæggelser er faldet fra 2014 til 2018 for alle aldersgrupper. Faldet er størst blandt de ældre. Fx havde de 70-79 årige et fald på 17 pct. I gennemsnit havde de 1.606 sengedage pr. 1.000 indbyggere i 2018, mens de i 2014 havde 1.940. Overordnet stiger antallet af sengedage i takt med alderen med undtagelse af de 1-9 årige, der i gennemsnit har flere sengedage end aldersgruppen over, og de 40-49 årige der har lidt færre sengedage end aldersgruppen under.

Antal sengedage. 2014-2018Kilde: www.statistikbanken.dk/folk1a, www.statistikbanken.dk/ind03.

Færre indlæggelser og flere ambulante behandlinger

I 2018 havde 685.000 patienter mere end 1,3 mio. indlæggelser på landets sygehuse. Det er et fald på 1,9 pct. i indlæggelser ift. 2014. I samme periode steg antallet af ambulante behandlinger 5,7 pct., mens antallet af ambulante patienter steg 6,6 pct. For skadestuebesøg ses en stigning i både antal besøg og antal patienter fra 2014 til 2018. Tilsvarende tendens gjorde sig gældende fra 2017 til 2018, hvor antal indlæggelser faldt 1,8 pct., mens ambulante behandlinger og skadestuebesøg steg hhv. 1,1 pct. og 3,6 pct.

Hovedtal og udvikling for sygehusaktivitet. 2014-2018.

 

2014

2015

2016

2017

2018

2014-2018

2017-2018

 

Tusinde

Pct.

Indlæggelser

1363

1348

1350

1361

1337

-1,9

-1,8

Indlagte patienter

707

701

699

695

685

-3,1

-1,4

Sengedage

4312

4067

3991

3963

3899

-9,6

-1,6

Ambulante behandlinger

7553

7860

7917

7894

7984

5,7

1,1

Ambulante patienter

1716

1770

1795

1804

1830

6,6

1,4

Skadestuebesøg

1148

1140

1136

1162

1205

4,9

3,6

Skadestuepatienter

823

819

820

836

861

4,5

2,9

Kilde: www.statistikbanken.dk/ind03, www.statistikbanken.dk/amb03, www.statistikbanken.dk/skad03

Anm.: Omfatter ud over befolkningen pr. 1. januar i året også personer, som er født eller indvandret i løbet af året.

Nyt fra Danmarks Statistik

10. juli 2019 - Nr. 270

Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. juni 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistik om sygehusbenyttelse - indlæggelser er baseret på Landspatientregistret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre i Danmarks Statistik. Statistikken omfatter alene indlæggelser, ambulante behandlinger/besøg og skadestuebesøg på offentlige somatiske sygehuse, dvs. at indlæggelser på psykiatriske sygehuse ikke er medtaget.

Ændring i datagrundlag fra 2013 til 2014 betyder, at der er et brud i afgrænsningen mellem ambulante patienter og skadestuepatienter, som også har nogen effekt i 2015.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Befolkningens højst fuldførte uddannelse

Seneste nyt om Sundhed