Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Atter et rekordår for feriehusudlejningen

Feriehusudlejning (år) 2018

Ændret 09. april 2019 kl. 16:22

Der er desværre opdaget fejl i tredje afsnit af teksten samt den sidste tabel. Rettelserne er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

For tredje år i træk satte feriehusudlejningen rekord i 2018. Den endelige opgørelse viser, at gæsterne hos danske feriehusudlejningsbureauer sammenlagt havde 19,5 mio. overnatninger. Det er en stigning på 277.300 overnatninger eller 1,4 pct. i forhold til 2017. Der har været vækst i antallet af feriehusovernatninger hvert år siden 2013, og i denne periode er overnatningstallet steget med 4,5 mio. overnatninger, dvs. samlet set 30 pct.

Overnatninger i de udlejede feriehuse

Danske og tyske overnatninger gik frem

Danskerne havde 5,1 mio. overnatninger i lejede danske feriehuse i 2018, hvilket er en fremgang på 130.700 overnatninger eller 2,6 pct. i forhold til 2017. Tyskerne, der er det klart dominerende marked for danske feriehusudlejere, havde i alt 12,4 mio. overnatninger, hvilket er en fremgang på 206.500 overnatninger eller 1,7 pct.

Overnatninger i feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer

 

2016
 

2017
 

2018
 

Ændring
2017-2018

 

1.000

pct.

Overnatninger i alt

18640,2

19246,6

19523,9

1,4

Danske

4629,9

4938,1

5068,8

2,6

Udenlandske overnatninger i alt

14010,3

14308,5

14455,1

1,0

Svenske

251,6

248,1

225,8

-9,0

Norske

852,2

783,4

689,3

-12,0

Tyske

11928,5

12211,9

12418,4

1,7

Nederlandske

465,7

501,9

471,8

-6,0

Andre

512,4

563,2

649,8

15,4

Udlejningen af huse steg

Der blev i alt udlejet 651.100 husuger i 2018, hvilket er på en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2017. Antallet af lejemål steg med 0,4 pct. til 528.900 lejemål. Dette giver en gennemsnitlig opholdslængde på 1,2 uger. Antallet af huse, som udlejningsbureauerne havde til rådighed, faldt til gengæld med 1,2 pct. fra 40.300 huse til 39.800 huse. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor meget det enkelte hus udlejes. I gennemsnit blev hvert hus udlejet 13 gange. Kun i tre måneder blev der udlejet færre husuger i 2018 end i 2017. Disse var april, juni og august.

Udlejede husuger efter måned

Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer

 

2016
 

2017
 

2018
 

Ændring
2017-2018

 

1.000

pct.

Udlejede hus-uger

625,1

649,3

651,1

0,3

Lejemål

507,0

526,9

528,9

0,4

Antal huse til rådighed

40,0

40,3

39,8

1,2

 

antal

 

Antal udlejninger pr. hus

12,7

13,1

13,3

 

Antal personer pr hus

4,3

4,2

4,3

 

Udlejningslængde i uger

1,2

1,2

1,2

 

De mest populære kommuner i Danmark

I 2018 var Varde med 3,4 mio. overnatninger den mest populære kommune at leje sommerhus i. Ringkøbing-Skjern havde 3,3 mio. overnatninger. Herefter kom Tønder Kommune med 1,0 mio. overnatninger efterfulgt af Jammerbugt med 821.200 overnatninger og Hjørring med 811.200 overnatninger. På sjettepladsen kom Bornholm, som den mest populære kommune uden for Jylland, med 721.900 overnatninger.

Kommunale overnatninger hver måned

I samarbejde med VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening offentliggør Danmarks Statistik tal for kommunale overnatninger hver måned. Disse kan følges på www.visitdenmark.dk/da/analyse/kommunal-overnatningsstatistik.

Nyt fra Danmarks Statistik

9. april 2019 - Nr. 137

Hent som PDF
Næste udgivelse: Ingen planlagt

Kontakt

Kilder og metode

Udlejede hus-uger er antallet af dage, et hus er udlejet, delt med syv. Et feriehus er bredt defineret som enten sommerhus, lejlighed eller anden beboelse der udlejes for en begrænset periode af et feriehusudlejningsbureau. Formålet med opholdet behøver således ikke at være turisme, men kan også være erhvervsmæssigt.
Usikkerhed: Tallene for antal overnatninger er delvist baseret på skøn fra indberetterens side.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation