Gå til sidens indhold
Der bliver i øjeblikket foretaget opkald i Danmarks Statistiks navn med besked om, at man er udtrukket til at modtage en pengepræmie og skal udlevere sine bankoplysninger. Opkaldet er IKKE fra Danmarks Statistik, og vi opfordrer modtagere til ikke at udlevere nogen oplysninger.
Hvidt kryds
Der bliver i øjeblikket foretaget opkald i Danmarks Statistiks navn med besked om, at man er udtrukket til at modtage en pengepræmie og skal udlevere sine bankoplysninger. Opkaldet er IKKE fra Danmarks Statistik, og vi opfordrer modtagere til ikke at udlevere nogen oplysninger.
Hvidt kryds

Uddannelse finansieres primært af det offentlige

Udgifter til uddannelse 2019

Andelen af det danske uddannelsessystem, der er finansieret af det offentlige udgjorde 92,3 pct. i 2019. Finansieringen sker via overførsler til både offentlige og private uddannelsesinstitutioner samt udgifter til statens uddannelsesstøtte (SU). Staten stod for 55,2 pct. af den samlede finansiering mens kommuner og regioner stod for 37,0 pct. Den resterende del af finansieringen stammer fra hhv. husholdninger, private virksomheder og fonde samt internationale kilder. Husholdningerne bidrog med 2,8 pct., som primært dækker egenbetaling til fx private grundskoler, efterskoler samt private uddannelser. 3,5 pct. stammer fra private virksomheder og fonde, mens 1,4 pct. stammer fra internationale kilder. De internationale kilder, herunder EU, bidrager til finansieringen af forskning og udvikling (FoU). Den samlede finansiering af det danske uddannelsessystem udgjorde i alt 148,6 mia. kr.

Finansiering af udgifter til uddannelse fordelt på finansieringskildeKilde: www.statistikbanken.dk/uoe2

43 pct. af den samlede finansiering går til grundskolerne

Grundskolerne modtager 43,0 pct. af den totale finansiering, hvor størstedelen stammer fra kommunerne. Ungdomsuddannelserne modtager 16,5 pct. af den totale finansiering, mens de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser modtager 40,5 pct. En del af finansieringen af de videregående uddannelser indebærer finansiering af udgifter til forskning og udvikling. I 2019 var der i alt udgifter til forskning og udvikling på 23,2 mia. kr.

Finansiering fordelt på uddannelsesniveauKilde: www.statistikbanken.dk/uoe2

Nyt fra Danmarks Statistik

26. november 2021 - Nr. 421

Hent som PDF
Næste udgivelse: 25. november 2022

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at fordelingen mellem offentlige, husholdningernes og de øvrige kilders andel af finansiering til de private uddannelser er forbundet med øget usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation