Gå til sidens indhold

Danmark har de højeste forbrugerpriser i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2020

Med et prisniveau der ligger 40 pct. over EU-27 (uden Storbritannien)-gennemsnittet havde Danmark sammen med Irland langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2020. EFTA-landene Schweiz, og Island havde dog endnu højere priser. De lå på hhv. 70 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2020 fandtes i Sverige, Finland og Luxembourg, som alle lå mellem 23 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Tyskland lå 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande, som har tilsluttet sig EU i eller efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2020*Kilde: www.statistikbanken.dk/ppp

Fødevarer er dyrest i Luxembourg

Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg i top i EU med et prisniveau på 25 pct. over EU-gennemsnittet efterfulgt af Danmark og Irland, der begge lå 21 pct. over EU-gennemsnittet. Igen havde EFTA-landene Schweiz, Norge og Island et højere prisniveau på hhv. 72, 46 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande var Sverige 15 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Bulgarien og Rumænien billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2020 højest i Danmark og lå 33 pct. over EU gennemsnittet. Også her havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 59, 45 og 41 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien og Rumænien på lidt over halvdelen af EU-gennemsnittet.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2020*



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 

EU-271 = 100

 

 

EU-271 = 100

EU-271

100

100

100

 

Cypern

91

111

92

Euroområdet

106

105

106

 

Slovakiet

90

95

81

 

 

 

 

 

Malta

90

115

88

 

 

 

 

 

Slovenien

88

101

84

Danmark

140

121

133

 

Estland

85

97

80

Irland

140

121

120

 

Letland

79

96

74

Luxembourg

132

125

129

 

Tjekkiet

77

87

72

Finland

127

115

127

 

Kroatien

71

97

65

Sverige

123

115

125

 

Litauen

70

86

68

Nederlandene

116

99

116

 

Ungarn

66

85

63

Belgien

114

108

112

 

Polen

60

73

60

Frankrig

113

110

109

 

Rumænien

56

69

53

Østrig

112

107

114

 

Bulgarien

55

79

54

Tyskland

107

103

111

 

 

 

 

 

Italien

101

107

99

 

Storbritannien

121

92

116

Spanien

98

97

94

 

 

 

 

 

Portugal

89

102

85

 

Schweiz

170

172

159

Grækenland

88

107

83

 

Island

143

132

145

 

 

 

 

 

Norge

136

146

141

* Foreløbige tal.
1 EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien.
Kilde: Eurostat

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27 (uden Storbritannien). Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. december 2021 - Nr. 460

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. december 2022

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation