Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Offentligt forsørgede

Introduktion

Introduktion til statistikkerne under offentligt forsørgede

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på deltagere og fuldtidsdeltagere?
Ved opgørelsen af deltagere vil en person, som deltager i flere forskellige foranstaltninger på samme tid, tælle med én gang under hver foranstaltning, men kun én gang "I alt". Dvs. at "Deltagere i alt" ikke er summen af subtotalerne på de enkelte foranstaltningers deltagere, men blot en sum af hvor mange personer der på et eller andet tidspunkt i perioden, har været berørt af en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning.
Fuldtidsdeltagere er et volumenmål som beregnes ved summen af deltagelsesgrader/timer inden for den enkelte foranstaltning eller gruppe af foranstaltninger. Det betyder at tallet for "Fuldtidsdeltagere i alt", vil være nøjagtig det samme, som summen af fuldtidsdeltagere på de enkelte foranstaltninger.

Hvad indeholder aktiverede dagpengeberettigede?
Aktivering er for dagpengeberettigede personer og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntilskud
3. Vejledning og opkvalificering
Hvis en dagpengeberettiget person aktiveres i en kommune, bliver personen stadig registreret som statslig aktiveret.

Hvad indeholder kommunal aktivering?
Kommunal aktivering er for kontanthjælpsberettigede og indeholder flg. foranstaltninger:
1. Virksomhedspraktik
2. Ansættelse med løntiskud
3. Vejledning og opkvalificering
4. Forsøg

Hvorfra stammer oplysningerne om "offentligt forsørgede, 16-64-årige"?
Oplysninger til statistikken over offentligt forsørgede, 16-64-årige indberettes kvartalsvis af kommunerne, Arbejdsmarkedsstyrelsen og SU-styrelsen, mens Arbejdsdirektoratet indberetter månedsvis.

Optræder selvforsørgende personer som eks. modtager sprogundervisning i statistikken?
Ja, fra og med 2007. Inden 2007 indgik de dog ikke tilsvarende i AMFORA-statistikken

Danmarks Statistik offentliggør flere forskellige statistikker om offentligt forsørgede. Dels udgiver arbejds-markedskontoret en række statistikker under fællesbetegnelsen Offentligt forsørgede, 16-64-årige. Under statistikområdet fuldtidsmodtagere præsenteres den samlede kvartals-statistik, der giver et overblik over udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkeds-politiske foranstaltninger samt øvrige personer på passiv forsørgelse omregnet til fuld tid. Samtlige datakilder er her behandlet for interne overlap, således at ingen personer kan optræde med mere end 37 timers samlet deltagelse pr. uge, hvilket betyder, at man kan lægge antallet af fuldtidspersoner i de forskellige grupper sammen uden at risikere dobbelttælling.

Udover den samlede statistik der præsenteres under fuldtidsmodtagere, udgiver arbejdsmarkedskontoret også såkaldte primærstatistikker, hvor der zoomes ind på delgrupper af den samlede population af offentligt forsørgede, 16-64-årige. Disse primær-statistikker omfatter kvartalsvise opgørelser af kontanthjælpsmodtagere, syge- og barselsdagpengemodtagere samt efterlønsmodtagere. Fælles for disse primærstatistikker gælder det, at de er mere detaljerede, fx indeholdende de udbetalte ydelser, end det førnævnte samlede overblik over samtlige offentligt forsørgede, 16-64-årige, der findes under statistikken fuldtidsmodtagere.

Endelig udgiver Danmarks Statistiks velfærdskontor ligeledes to forskellige statistikker omkring de offentligt forsørgede. Det drejer sig dels om statistikken over folke- og førtidspension, der er en detaljeret totalopgørelse pr. 1. januar hvert år og dels den såkaldte ESSPROS-statistik, der er en statistik over de samlede sociale udgifter. Statistikken viser udgifterne på detaljeret niveau inden for hver af otte funktioner eller hovedformål, henholdsvis Sygdom, Invaliditet og revalidering, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed og beskæftigelse, Bolig samt Andre ydelser. Opdelingerne tager udgangspunkt i den fælleseuropæiske ESSPROS-klassifikation. Udgiftstallene er dermed sammenlignelige med tal fra andre EU-lande samt bl.a. Island, Norge og Schweiz.

Nyt

Seneste nyt om Offentligt forsørgede

Færre ledige men flere på sygedagpenge

17. september 2021

Færre ledige men flere på sygedagpenge

Fra andet kvartal 2020 til andet kvartal 2021 faldt antallet af ledige, der ikke var i aktivering (nettoledige), med 39.300 til 104.100, svarende til et fald på 27 pct. Samtidig steg antallet af sygedagpengemodtagere 28 pct.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'


Rekordfå modtagere af kontanthjælpsydelser i juni

10. september 2021

Rekordfå modtagere af kontanthjælpsydelser i juni

I andet kvartal var antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser faldet med yderligere 7.700 til et niveau på 103.300 i juni. Det er det laveste niveau siden statistikkens start i januar 2007.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'


Fædre øger deres barselsorlov med en dag pr. år

28. april 2021

Fædre øger deres barselsorlov med en dag pr. år

Samboende forældre, der fik barn i 2019, holdt for kvindernes vedkommende i gennemsnit 280 dages barselsorlov, mens mændene i gennemsnit holdt 34 dages orlov. Disse tal er alene for dagpengeberettigede forældre.

Tabeller i Statistikbanken om 'Barselsdagpenge'


Markant større tilgang til førtidspension

20. april 2021

Markant større tilgang til førtidspension

Der kom 24.400 nye førtidspensionister til i løbet af 2020, hvilket er den største tilgang i over ti år. Stigningen i nye førtidspensionister er mest udtalt blandt de 60-69-årige.

Tabeller i Statistikbanken om 'Folke- og førtidspensionister'


Flere offentligt forsørgede i 2020

19. april 2021

Flere offentligt forsørgede i 2020

Antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen er steget med 52.600 fra 2019 til 2020, hvis man ser bort fra antallet af SU-modtagere. Dermed var der 754.500 offentligt forsørgede eksklusive SU-modtagere i 2020.

Tabeller i Statistikbanken om 'Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen'



Tidligere Nyt
Kommende Nyt
Analyser

Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

18. august 2021

Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

22. juni 2017

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde.

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

29. april 2016

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år.

Publikationer

Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Offentligt forsørgede - 16-64 årige Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige.

Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge.


Bag tallene

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

4. maj 2020

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket.

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

12. marts 2019

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet.

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

25. januar 2019

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder.