Gå til sidens indhold

Skilsmisser

En skilsmisse kan ske med eller uden en forudgående separation. Hvis et par ikke ønsker at fortsætte ægteskabet, har de ret til separation eller skilsmisse. Før 1. juli 2013 kunne man efter 6 eller 12 måneders separation søge om skilsmisse. I visse tilfælde kunne man blive skilt uden forudgående separation. Det gjaldt fx i tilfælde af utroskab. Fra 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt uden forudgående separation. I perioden fra 1. april 2019 til og med 30. juni 2020 skulle ægtepar med fælles børn under 18 år gennemgå en refleksionsperiode på tre måneder, før de kunne ansøge om skilsmisse.

Introduktion

Da der ikke er begrænsninger for separationstiden siger skilsmissetidspunktet ikke nødvendigvis noget om, hvornår parterne er gået fra hinanden.

Grundlaget for statistikken er data fra CPR om personer, der er blevet skilt, og som har bopæl i Danmark på skilsmissetidspunktet.

I CPR registreres oplysninger om skilsmisser for den enkelte person. Danmarks Statistik kombinerer oplysningerne om de to personer i en skilsmisse, så at der i statistikken anvendes to forskellige begreber, nemlig dels antal skilte personer og dels antal skilsmisser.

Statistikken om skilsmisser og skilte indeholder oplysninger om de skiltes køn, alder, bopæl, statsborgerskab, herkomst oprindelsesland og ægteskabets varighed.

Skilsmisseprocenten, som man kan se i tabellen herunder, angiver andelen af ægteskaber, der vil ende i skilsmisse inden for ægteskabets første 50 år, hvis ægtepar bliver skilt i overensstemmelse med det pågældende års skilsmissesandsynligheder.

Fra og med 15. juni 2012 indeholder oplysninger om skilte personer også skilte af samme køn.

Antallet af skilte opgøres årligt i februar måned.

Dokumentation

Begrebsforklaring

Skilte

Antal skilsmisser omfatter de skilsmisser, hvor begge parter har bopæl i Danmark, såvel som de skilsmisser, hvor kun den ene af parterne (enten manden eller kvinden) har bopæl i Danmark.

Ophævet partnerskab

Hvis et registreret partnerskab mellem to personer af samme køn bliver ophævet, svarer det til en skilsmisse blandt ægtepar.

Ekstra dokumentation

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Hovedtal




Relateret indhold i Skilsmisser

Fandt du ikke det, du søgte?

Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice

Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser

Tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig

Genforeningen i tal

Genforeningen i tal

Vi sætter tal og grafik på 100 års udvikling og zoomer ind på sønderjyderne.

Se temasiden 'Genforeningen i tal'

Kontakt

Annemette Lindhardt Olsen