Indhold

Indholdsbeskrivelse

Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika er en årlig opgørelse hvor handlen med varer er opgjort efter virksomhedernes karakteristika. De karakteristika, der opdeles på frem til 2022, er virksomhedens branche, størrelse opgjort efter antal ansatte, partnerlande, hvem der ejer den handlende virksomhed og om virksomheden er importør, eksportør eller begge dele (to-way-trader). Derudover kan man også finde udenrigshandel med varer opgjort efter koncentrationen for de største handlende. Man kan både se virksomhedernes handel i mio. kr. og hvor mange handlende virksomheder der er. Fra 2023 og frem er de karakteristika, der opdeles på, virksomhedens branche, poster, størrelse opgjort efter antal ansatte og hvem der ejer den handlende virksomhed. Og her kan virksomhedernes handel ses i mio. kr..

Grupperinger og klassifikationer

Brancheklassifikation: Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika benytter Danmarks Statistiks Dansk Branchekode (DB07), som er en 6-cifret nomenklatur baseret på EU's branchenomenklatur, NACE rev. 2, der udgør de første 4 cifre i Dansk Branchekode. Klassifikation af lande: Statistikken følger Eurostats Geonomenklatur for udenrigshandel med varer.

Sektordækning

Der er ingen sektorafgrænsning i udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika.

Begreber og definitioner

Værdi: Værdien af statistikken offentliggøres som den statistiske værdi. I importen er det cif-værdien (cost, insurance and freight); som afspejler værdien af varen ved den danske grænse eller havn inklusiv de tjenesteomkostninger, der er forbundet med leveringen af varen frem til den danske grænse, fx transportomkostninger og forsikring. I eksporten er den statistiske værdi fob-værdien (free on board); som afspejler værdien af varen ved det danske udførselssted inklusiv de omkostninger, der er forbundet med at transportere varen fra eksportøren til udførselsstedet på den danske grænse eller havn. Bemærk, at statistikken opgør værdien af varer ved den danske grænse, og der tages ikke højde for om der er sket et ejerskifte i forhold til udlandet i betalingsbalance og nationalregnskabsmæssig forstand. Se evt. mere i statistikdokumentationen for betalingsbalancen.

Antal ansatte: Antallet af ansatte er antallet af de medarbejdere, der arbejder for en virksomhed ved at have en gyldig kontrakt, samt modtager kompensation for deres arbejde. En medarbejder er tilknyttet den virksomhed, der betaler kompensationen for arbejdet uanset hvor, rent fysisk, arbejdet bliver udført. Det stræbes efter, at medarbejdersituationen i slutningen af et år bruges til at opgøre antal ansatte, der kan dog være afvigelser fra dette hvis data ikke er til rådighed.

Partnerland: Inddelingen efter partnerland sker efter Eurostats Geonomenklatur for udenrigshandel med varer, der klassificerer ca. 200 forskellige lande og territorier. For lande uden for EU bruges oplysninger om oprindelsesland ("fremstillingsland") og afsendelsesland for importen samt bestemmelsesland for eksporten. For handel med EU-lande bruges kun afsendelsesland i importen og bestemmelsesland i eksporten.

Type af handel: Type af handel angiver, om en virksomhed har import alene, eksport alene eller både importerer og eksporterer i den givne periode.

Ejerskab: Ultimativ ejer: I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle politik ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærernes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er lokaliseret her i landet. Se mere i statistikdokumentationen for statistikken for udenlandske ejede virksomheder i Danmark.

Generalhandel og specialhandel: Udenrigshandel med varer kan opgøres efter to forskellige principper: generalhandelsprincippet og specialhandelsprincippet. Efter generalhandelsprincippet medtages alle varer, der passerer grænsen, såfremt der ikke gælder særlige regler. I importen indgår således alle importerede varer, herunder også varer, der er bestemt til senere genudførsel eller faktisk bliver genudført. Eksporten omfatter tilsvarende alle varer, uanset om varerne er fremstillet i Danmark, eller om de tidligere er importeret (genudførsel). Udenrigshandel opgjort efter specialhandelsprincippet omfatter ikke transaktioner mellem udlandet og danske toldoplag. En vare, der importeres til et dansk toldoplag, indgår således ikke i en udenrigshandelsstatistik opgjort efter specialhandelsprincippet. Først hvis en vare fraføres et toldoplag til dansk område vil den indgå i statistikken på tidspunktet for indfortoldning.

Enheder

Den statistiske enhed er en virksomhed, defineret som en juridisk enhed i perioden 2010 til 2018. Fra 2018 er den statistiske enhed den økonomiske enhed. En økonomisk enhed kan anvendes til at samle forskellige dele af en kompleks virksomhed på tværs af evt. forskellige juridiske enheder. Der dannes økonomiske enheder, hvis det vurderes at gøre statistikken mere retvisende. I offentliggørelserne af udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika før 2019 var det den juridiske enhed (cvr-nummeret), der var statistikenheden. Dermed var det den juridiske enhed, der bestemte hvilke karakteristika en given virksomhed fik, fx branchen.

Økonomiske enheder inkluderer alle de led af produktionsprocessen, som virksomheden har direkte eller indirekte ejerskab over. Det betyder, at evt. led i processen, som af juridiske eller historiske årsager er skilt ud i et andet selskab, vil blive samlet og konsolideret til én enhed. For langt de fleste mindre selskaber er der dog ikke behov for at samle og konsolidere flere selskaber, og derfor er den økonomiske enhed i langt de fleste tilfælde lig med den juridiske enhed (cvr nummeret).

Baggrunden for overgangen til økonomiske enheder er et EU-krav om opgørelse af visse virksomhedsbaserede statistikker på økonomiske enheder. Dette giver et mere præcist billede af virksomheders aktivitet. Der er dannet økonomiske enheder for de største og statistisk set mest betydningsfulde danske virksomheder. I statistikken for udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika har overgangen til økonomiske enheder en effekt på branche- og størrelsesplaceringen af nogle af disse virksomheder. Den har ingen effekt på opgørelsen af handel efter på ejerskab, idet økonomiske enheder ikke dannes på tværs af koncerner. Læs mere om effekten i denne offentliggørelse Nyt fra Danmarks Statistik.

Population

Statistikken dækker alle danske virksomheder, der har handel med varer til/fra resten af verden.

Geografisk dækning

Statistikken dækker Danmarks udenrigshandel med varer overfor resten af verden.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2010 til 2018 for juridiske enheder. Den dækker tidsperioden 2019 og frem for økonomiske enheder.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Statistikken offentliggøres både på antal virksomheder samt værdi i mio. kr. frem til 2022. I tidperioden 2023 og frem offentliggøres statistikken på værdi i mio. kr.

Referencetid

Statistikken refererer til kalenderåret.

Hyppighed

Årlig

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Denne statistik deler EU regulering med statistikken udenrigshandel med varer, og blev pligtig ved opdateringen af denne i 2009. Følgende EU reguleringer gælder for udenrigshandel med varer: • Lov om Danmarks Statistik (lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018). • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 af 31. marts 2004 om statistikker over varehandlen mellem medlemsstaterne og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3330/91, med tilhørende ændringer. • Kommissionens forordning (EF) nr. 1982/2004 af 18. november 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 638/2004 om statistikker over varehandlen mellem medlemsstaterne og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1901/2000 og (EØF) nr. 3590/92, med tilhørende ændringer. • Kommissionens forordning (EU) nr. 92/2010 af 2. februar 2010 om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande, for så vidt angår dataudveksling mellem toldmyndighederne og de nationale statistikmyndigheder, udarbejdelse af statistikker og kvalitetsvurdering. • Kommissionens forordning (EU) nr. 113/2010 af 9. februar 2010 om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande, for så vidt angår dækning af handelen, definition af dataene, udarbejdelse af handelsstatistikker efter virksomhedskendetegn og efter faktureringsvaluta samt særlige varer eller særlige varebevægelser. • Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif. • Kommissionens forordning EF nr.1779/2002 af 4. oktober 2002 om den statistiske lande- og områdefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel og for samhandlen mellem dets medlemsstater. • Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af et EF-toldkodeks. Se mere i statistikdokumentationen for udenrigshandel med varer.

Indberetningsbyrde

Ikke relevant for denne statistik, da den opgøres på baggrund af allerede indsamlede data til andre statistikker.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.