Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikMajbrit Holst
24 94 08 24
Hent som PDF
Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra 2004, hvilket influerer sammenligneligheden over tid. I årene 2007-2016 er en ny gennemsnitlig faktor for besætningsstørrelsen blevet indfaset. Fra og med 2017 er denne faktor helt implementeret i statistikken.
International sammenlignelighed
Der findes ikke direkte sammenlignelig statistik i Eurostat, da statistikken ikke er underlagt EU-forordning.
Sammenlignelighed over tid
Statistikken er løbende blevet ændret, hvilket er med til at mindske sammenligneligheden over tid.
-
Undersøgelsen blev frivillig i 2004, hvilket influerer på andelen af indberettende lystbådehavne og dermed statistikkens repræsentativitet.
-
Fra 2006 blev månederne maj og september tilføjet statistikken.
-
For de overordnede opgørelser er statistikken sammenlignelig med de tidligere års.
Statistikken er baseret på indberetninger fra havne med gæstebådsovernatninger for maj, juni, juli, august og september. Havnene indberetter ikke besætningens størrelse, men det beregnes på grundlag af VisitDenmarks stikprøveundersøgelse: Lystsejlerturisme i Danmark 2017. I denne er der oplysninger om det gennemsnitlige antal personer pr. båd for forskellige nationaliteter. Før 2007 blev besætningens størrelse beregnet på grundlag af VisitDenmarks stikprøveundersøgelse vedrørende lystsejlere for 1996/97. Fra 2006 til og med 2016 er faktoren for den gennemsnitlige besætningsstørrelse gradvist indfaset. Fra og med 2017 er faktoren for den gennemsnitlige besætningsstørrelse fuldt ud implementeret.
Sammenhæng med anden statistik
Statistikken om lystbådehavne er en del af det samlede antal turistovernatninger i Danmark. Dermed kan statistikken sammenlignes med andre overnatningsstatistikker så som hotel- og campingstatistik mv..
Intern konsistens
Ikke relevant.