Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Majbrit Holst
24 94 08 24

mbj@dst.dk

Hent som PDF

Overnatninger i lystbådehavne

Statistikken om lystbådehavne er en månedlig sæsonvis opgørelse af antal gæstebåds- og personovernatninger i danske lystbådehavne for månederne maj til september. Statistikken opdeles efter gæsternes nationalitet samt geografisk efter regioner, landsdele og farvand. Dertil kommer en årlig opgørelse over kapaciteten i og af lystbådehavne fordelt på hhv. landsdele og størrelse. Kommunefordelte data kan tilgås VisitDenmarks hjemmeside.

Indholdsbeskrivelse

Formålet med statistikken er overordnet set at vise aktiviteten i de danske lystbådehavne. De vigtigste variable er personovernatninger og gæstebådsovernatninger fordelt efter nationalitet, geografisk område og farvand. Antallet af personovernatninger fortæller noget om, hvor mange gæster der overnattede et vist antal dage i bestemte dele af Danmark. Statistikken fortæller ligeledes, hvor disse gæster kommer fra. Antallet af gæstebådsovernatninger fortæller noget om antallet af lystbåde i Danmark, belægningen af lystbådehavnene, kombineret med længden af bådenes ophold. Informationen om gæstebådsovernatninger kan blandt andet bruges til at sige noget om, hvor mange pladser der skal være i de respektive lystbådehavne for at kunne dække behovet.

Den månedlige statistik omfatter: - Personovernatninger fordelt på gæstenationalitet og geografisk område eller farvand. - Gæstebådsovernatninger fordelt på gæstenationalitet og geografisk område eller farvand.

Den årlige statistik omfatter: - Antal af lystbådehavne fordelt på kapacitet - Kapaciteten af lystbådehavne fordelt på landsdele

Grupperinger og klassifikationer

Tabellerne i statistikbanken er inddelt i forskellige grupperinger og klassifikationer. Statistikken er geografisk fordelt på regioner, landsdele og farvand. Statistikken er desuden fordelt på gæstenationaliteter.

Sektordækning

Statistikken omfatter lystbådehavne under branchekode 93.29.10, lystbådehavne og marinaer i Dansk Branchekode 2007 og den internationale NACE rev. 2-klassifikation. En fuldstændig beskrivelse af branchen findes i Dansk Branchekode 2007.

Begreber og definitioner

Gæstebådsovernatninger: Gæstebådsovernatninger er antallet af lystbåde i danske havne ganget med længden på deres ophold.

Personovernatninger: Personovernatninger er besætningens størrelse på lystbåden kombineret med længden på opholdet.

Enheder

Den statistiske enhed er lystbådehavne.

Population

Populationen indeholder alle danske lystbådehavne.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 1992 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal lystbådehavne, gæstebådsovernatninger og personovernatninger.

Referencetid

Statistikken opgøres månedligt for månederne maj til og med september.

Hyppighed

Statistikken opgøres månedligt for maj til og med september. Derudover udkommer der en årlig opgørelse med endelige tal i december.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der findes ingen lovhjemmel eller EU-regulering, hvad angår statistik om lystbådehavne, og den indsamles udelukkende på frivillig basis med henblik på at udarbejde en månedlig indikator for aktiviteten i de danske lystbådehavne. Før 2004 var undersøgelsen dækket af Lov om Danmarks Statistik, §8, stk.1, jf. Lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000.

Indberetningsbyrde

Indberetning til statistikken er frivillig og derfor er indberetningsbyrden er ikke beregnet.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller kan fås ved henvendelse til Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, tlf.: 20 56 39 57, e-mail: nio@dst.dk.

Statistikken om lystbådehavne er en del af overnatningsstatistikkerne, der også indbefatter data for hoteller, feriecentre, camping, vandrerhjem og feriehuse.