Indhold

Indholdsbeskrivelse

Økonomien for jordbrugssektoren er et sammensat statistikprodukt, hvilket betyder, at beregningsgrundlaget hovedsageligt bygger på allerede eksisterende statistikker.

Den grundlæggende enhed i Økonomien for jordbrugssektoren er jordbrugsbedriften, som også omfatter gartnerier. Tilsammen udgør jordbrugsbedrifterne (inkl. gartnerier) jordbrugssektoren. En jordbrugsbedrift udøver følgende økonomiske jordbrugsaktiviteter:

• dyrkning af afgrøder
• husdyravl
• kombineret plante- og husdyrproduktion
• tjenesteydelser inden for jordbrug (maskinstation)
• jagt, fangst og vildtpleje, inklusive tilknyttede serviceaktiviteter

Såkaldte jordløse maskinstationer, der ellers ikke driver jordbrug, men som udøver tjenesteydelser inden for jordbrug i form af maskinstationsvirksomhed, betragtes også som grundlæggende enheder i jordbrugssektoren. Det er modsat den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst, som ikke inkluderede jordløse maskinstationer.

Som en integreret del af det europæiske nationalregnskabssystem følger Økonomien for jordbrugssektoren ESA 2010’s branchedefinition, men på få punkter afviger Økonomien for jordbrugssektorens fra nationalregnskabssystemets definition: Jordbrugssektoren i Økonomien for jordbrugssektoren = Nationalregnskabets jordbrugsbranche (NACE Rev. 2, afsnit 01) • minus produktionsenheder, som udfører jordbrugstjenester andre end maskinstation (fx drift af vandingssystemer),

• minus enheder, hvor jordbrugsaktiviteten udelukkende udgør en ikke-kommerciel aktivitet (fritidsaktivitet), og som er medtaget i Nationalregnskabet,
• plus sekundære jordbrugsaktiviteter i enheder, hvis hovedaktivitet ikke er jordbrug.

Da bedriften udgør den centrale grundlæggende enhed i Økonomien for jordbrugssektoren, indgår også de ikke-jordbrugsmæssige sekundære aktiviteter, som bedriften udfører. Ikke-jordbrugsmæssige sekundære aktiviteter er aktiviteter, hvis omkostninger ikke kan adskilles fra jordbrugsaktivitetens øvrige omkostninger. Eksempler herpå er forarbejdning af jordbrugsprodukter på bedriften, fx ost og æblemost, skovbrug og agro-turisme.

Statistikkens makroøkonomiske system bygger på et system af indbyrdes forbundne konti, der hver især består af en række poster (også kaldet produkter) og nøgletal, såsom bruttoværditilvækst og virksomhedsindkomst, som alle vises i statistikbanktabellen JOEK1 Økonomien i efter prisenhed, produkt og tid.

Økonomien for jordbrugssektoren, kontoposter og nøgletal:

• Produktionskonto: Udbyttet af produktionen - Forbrug i produktionen = Bruttoværditilvækst - Forbrug af fast realkapital = Nettoværditilvækst
• Indkomstdannelseskonto: Nettoværditilvækst - Andre produktionsskatter + Andre produktionstilskud = Faktorindkomst - Aflønning af ansatte = Nettooverskud af produktionen
• Virksomhedsindkomstkonto: Nettooverskud af produktionen + Renteindtægter - Renteudgifter - Forpagtnings- og lejeudgifter = Virksomhedsindkomst
• Kapitalkonto: Bruttoinvesteringer - Forbrug af fast kapital = Nettoinvesteringer Lagerændringer Kapitaloverførsler

Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft: Ulønnet arbejdskraft Lønnet arbejdskraft

Produktionskonto: Produktionskontoen er første led i Økonomien for jordbrugssektorens opstilling. Produktionskontoen viser, hvordan man kommer fra den samlede produktionsværdi til nøgletallet bruttoværditilvækst.

Bruttoværditilvæksten er værdien af den produktion, som jordbruget selv har skabt, efter at man har trukket de forbrugte varer og tjenester i produktionen (input som foder, gødning, energi mv.) fra den samlede produktionsværdi. Bruttoværditilvæksten beregnes derfor ved at trække værdien af jordbrugets forbrug i produktionen fra det samlede udbytte.

Nettoværditilvæksten er lig med bruttoværditilvæksten minus forbrug af fast realkapital (afskrivninger).

Posten Forbrug af fast realkapital dækker over afskrivninger på inventar og bygninger.

Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at opgøre Forbrug af fast realkapital og beregne Nettoværditilvæksten.

Udbyttet af produktionen opgøres i basispriser. Dvs. de opgjorte værdier indeholder produkttilknyttede tilskud og skatter.

Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at medtage produkttilknyttede tilskud og skatter i opgørelsen over udbyttet af produktionen. I realiteten giver inddragelsen ikke de store værdiforskelle mellem Økonomien for jordbrugssektoren og Landbrugets bruttofaktorindkomst, da der kun er produkttilknyttede tilskud på kartofler og kvæg. Produkttilskuddet til kartofler er et nyt tilskud fra 2022.

Vegetabilsk produktion: På produktionskontoen måler Økonomien for jordbrugssektoren først det samlede udbytte af jordbrugets produktion og aktiviteter, hvilket omfatter:

• Vegetabilsk produktion
• Animalsk produktion
• Tjenesteydelser inden for jordbrug
• Sekundære aktiviteter

Opgørelsen over den vegetabilske produktion består af flg. hovedprodukter (eller hovedposter):

• Korn
• Industriafgrøder
• Foderafgrøder og halm
• Grøntsager og prydplanter
• Kartofler
• Frugt og bær
• Frø til udsæd

Udbyttet af produktionen af korn består af hvede, byg, rug, havre, triticale og majs (til modenhed), inklusiv produktionen af såsæd og lagerforskydninger hos landmænd. Udbyttet af korn dækker over bedrifternes salg af korn til grovvareselskaber og lignende virksomheder og værdien af bedrifternes lagerforskydninger, værdien af korn til eget forbrug af foder i bedriften, samt salg af korn mellem bedrifter. Værdien af bedrifternes lagerforskydninger optræder også i kapitalkontoen i posten Lagerændringer. Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at medtage værdien af lagerforskydningerne i salgsværdierne.

Industriafgrøder består af raps, bælgsæd og sukkerroer. Alle tre produkter sælges stort set udelukkende til grovvareselskaber og virksomheder inden for fødevare- og energiproduktion. Opgørelsen af industriafgrøder medtager ikke værdien af bedrifternes lagerforskydninger i salgsværdierne, eftersom det ikke er relevant.

Udbyttet af foderafgrøder består af majs og korn til ensilering, græs, lucerne, efterslæt efter korn og helsæd, foderroer og halm til både foder og fyring. Foderafgrøder anvendes stort set udelukkende til eget forbrug i bedriften og sælges mellem bedrifter med undtagelse af halm til fyring, som sælges ud af jordbruget til fx fjernvarme. Opgørelsen af foderafgrøder medtager ikke lagerforskydninger i salgsværdierne, eftersom det ikke er relevant.

Grøntsager og prydplanter samt Frugt og bær: Ud over alle typer grøntsager og frugt og bær består opgørelsen af udbyttet af juletræsproducenternes salg af juletræer og pyntegrønt, planteskoleprodukter, samt bedrifternes investeringer i flerårige afgrøder, såsom jordbær. Bedrifternes investeringer i flerårige afgrøder optræder både i produktionskontoen som udbytte af produktionen og i kapitalkontoen som bruttoinvesteringer i fast realkapital. Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at medtage bedrifternes investeringer i plantager i opgørelsen over udbyttet af posten Grøntsager og prydplanter.

Udbyttet af kartofler består af bedrifternes salg af både spisekartofler, industrikartofler og læggekartofler til engrosvirksomheder, kartoffelmelsproducenter mv. Der er ingen lagre med i opgørelsen.

Frø til udsæd: Udbyttet dækker over kløver- og græsfrø, spinatfrø og andre frø. Der er ingen lagre med i opgørelsen.

Den animalske produktion består af udbyttet af:

• Kvæg, kød og levende dyr
• Svin, kød og levende dyr
• Heste, kød og levende dyr
• Får og lam, kød og levende dyr
• Fjerkræ, kød og levende dyr
• Andre husdyr
• Mælk
• Æg
• Andre animalske produkter.

Udbyttet af den animalske produktion består af bedrifternes salg af dyr til slagtning i Danmark og til eksport af levende dyr både til slagtning og avl i udlandet. Dvs. det er bedrifternes salg af dyr til slagterier eller eksport, mens salg mellem bedrifterne af fx smågrise og kalve indgår ikke.

Udbyttet fra husdyr bestående af mælk, æg og andre animalske produkter er bedrifternes salg af mælk, æg, honning, uld, rugeæg og pelsskind til mejerier, ægpakkerier, rugerier og andre aftager af disse produkter.

Tjenesteydelser inden for jordbrug: Denne post belyser bedrifternes udbytte ved maskinstationsvirksomhed, leje af driftsbygninger og inventar. Udbyttet ved maskinstation udgør den største del af den samlede indtjening i denne post. Denne post modsvarer posten ved samme navn på omkostningssiden, nemlig Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug), der angiver jordbrugssektorens udgifter ved samme aktiviteter. Der er ikke samme værdiangivelser i de to poster, da bedrifterne kan have en omsætning ved maskinstationsvirksomhed, som finder sted uden for jordbrugssektoren.

Tjenesteydelser inden for jordbrug i Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at medtage jordløse maskinstationers omsætning ved maskinstationsaktiviteter på bedrifter i forbindelse med fx høst.

Sekundære aktiviteter: Sekundære aktiviteter er ikke-jordbrugsmæssige biaktiviteter, som ikke kan adskilles fra jordbrugsaktiviteterne i bedriften. Eksempler herpå er husdyr i pension, skovbrug og agro-turisme.

Forbrug i produktionen: Jordbrugets forbrug af varer og ydelser i produktionen, opgøres i en følgende hovedposter:

• Udsæd
• Energi
• Handelsgødning og jordforbedringsmidler
• Bekæmpelsesmidler
• Veterinære omkostninger
• Foderstoffer
• Vedligeholdelse
• Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug)
• Indirekte bankomkostninger (FISIM)
• Andre tjenesteydelser

Udsæd: Det er bedrifternes samlede omkostninger til køb af udsæd og frø til dyrkning af alle slags afgrøder, inklusiv læggekartofler og udsæd ved juletræsproduktion.

Energi: Det er bedrifternes omkostninger til både elektricitet, energi til opvarmning og motorbrændstof i produktionen, inklusiv udgifter til energiafgifter. Derudover medtages jordløse maskinstationers energiomkostninger ved jordbrugsaktiviteter, hvilket den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ikke medtog.

Handelsgødning og jordforbedringsmidler: Her registreres bedrifternes udgifter ved køb af handelsgødning (enkeltgødninger og blandingsgødninger og juletræsgødning), kalk og mergel, der også betegnes som jordforbedringsmidler.

Bekæmpelsesmidler: Her registreres bedrifternes samlede omkostninger ved køb af alle slags bekæmpelsesmidler, inklusiv bekæmpelsesmidler anvendt i juletræsproduktion.

Veterinære omkostninger: Her registreres de samlede omkostninger ved bedrifternes køb af dyrlægeydelser og veterinærmedicin.

Foderstoffer: Økonomien for jordbrugssektoren opgør bedrifternes omkostninger til foderstoffer i henholdsvis 1) foder leveret af andre bedrifter, 2) foder købt uden for jordbrugssektoren (fra grovvareselskaberne og foderproducenter mv.) og 3) foder produceret og anvendt i samme bedrift. Det er modsat Landbrugets bruttofaktorindkomst, som opgør foderstofferne i hhv. enkelt- og blandingsfoder. Foder leveret af andre bedrifter består af korn og grovfoder. Foder købt uden for jordbrugssektoren er bedrifternes udgifter til køb af blandingsfoder og enkeltfoderstoffer fra grovvareselskaber og andre fodervirksomheder. Enkeltfoderstoffer dækker over en lang række foderstoffer, men særligt korn og kornprodukter til foder, bælgsæd til foder, olieskrå, roepiller mv. Det internt producerede og anvendte foder består af korn, kartofler, bælgsæd og grovfoder.

Vedligeholdelse af materialer og bygninger: Disse to poster anfører jordbrugssektorens udgifter til vedligeholdelse af inventar, materialer, bygninger og grundforbedringer.

Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug): Det er jordbrugssektorens udgifter til maskinstationsvirksomhed, udleje af driftsbygninger og leasing af inventar. Denne post modsvarer posten ved samme navn på udbyttesiden, nemlig Tjenesteydelser inden for jordbrug, der angiver jordbrugssektorens omsætning ved samme aktiviteter. Der er ikke samme værdiangivelser i de to poster, da bedrifterne kan udføre maskinstationsvirksomhed uden for jordbrugssektoren. Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug) i Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at fraregne den estimerede værdi af ejertimer ved jordløse maskinstationer, da den værdi ikke antages at være en udgift, men omsætning hos de jordløse maskinstationsvirksomheder.

Indirekte bankomkostninger (FISIM): Opgørelsen af indirekte bankomkostninger er udgiften tilde finansielle tjenesteydelser, som banker og andre kreditinstitutter leverer til jordbrugssektoren, men hvor betalingen ikke sker via en direkte pris. I Økonomien for jordbrugssektoren føres Indirekte bankomkostninger (FISIM) som en produktionsomkostning og påvirker fx bruttoværditilvæksten. Det betyder, at en del af renteudgifterne klassificeres som køb af en tjenesteydelse, og ikke kun som en finansiel post, så det er ikke til at forveksle med posten Renteudgifter, som tilhører virksomhedsindkomstkontoen.

Andre tjenesteydelser: I denne post anføres en række forskellige udgifter, som jordbrugssektoren har som en del af dets produktion. Det drejer sig specifikt om tjenesteydelser fra andre erhverv, fx omkostninger i forbindelse med plante- og husdyravl, salgsemballage, forsikringer og direkte bankomkostninger. Her anføres også udgifter til diverse tjenesteydelser ved jordløse maskinstationer.

Andre tjenesteydelser i Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at medtage jordløse maskinstationer og direkte bankomkostninger i posten. Derudover opgøres direkte bankomkostninger i en post for sig i Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Indkomstdannelseskonto: Indkomstdannelseskontoen viser, hvordan man går fra bruttoværditilvækst til faktorindkomst og belyser, hvor meget staten via skatter og tilskud ændrer jordbrugets økonomiske råderum. På indkomstdannelseskontoen beregnes nøgletallet faktorindkomst, som udregnes med udgangspunkt i nettotilvæksten ved at fratrække Andre produktionsskatter og tillægge Andre produktionstilskud. Faktorindkomsten viser dermed den indkomst, som er til rådighed til at aflønne arbejdskraft. Ud fra faktorindkomsten beregnes nettooverskuddet af produktionen ved at fratrække aflønning af ansatte fra faktorindkomsten. Nettooverskuddet af produktionen belyser således hvad, der er tilbage af jordbrugets indkomst, efter at man har betalt løn til ansatte, men før man aflønner ejerens egen arbejdsindsats.

Posten Aflønning af ansatte dækker over lønnet arbejdskraft på bedrifterne, samt lønudgifter ved jordløse maskinstationer, som udfører maskinstationsarbejde (posten Tjenesteydelser inden for jordbrug) i forbindelse med jordbrugsproduktion (fx høst).

Posten Andre produktionsskatter omfatter ejendomsskatter og vægtafgifter.

Posten Andre produktionstilskud dækker over den direkte økonomiske støtte (fx grundbetalingsordning og økologisk arealstøtte). Produkttilknyttede tilskud, miljøteknologi og moderniseringsstøtte og støtte til unge landbrugere tilhører ikke de produkttilknyttede tilskud. Produkttilknyttede tilskud inkluderes i opgørelsens basispriser, mens statens tilskud til miljøteknologi og moderniseringsstøtte registreres i posten Investeringstilskud. Støtte til unge landbrugere tilhører posten Andre kapitaloverførsler.

I den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst er miljøteknologi og moderniseringsstøtte og støtte til unge landbrugere inkluderet i posten Generelle subsidier. Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst ved at opgøre nøgletallene Faktorindkomst og Nettooverskud af produktionen, samt ved at medtage Aflønning af ansatte.

Virksomhedsindkomstkonto: Virksomhedsindkomstkontoen afspejler jordbrugssektorens driftsresultat “efter finansielle justeringer” og er derfor relevant ved vurdering af bedriftsejernes evne til at tjene på selve virksomheden. Med udgangspunkt i nettooverskuddet af produktionen beregnes virksomhedsindkomst, som er den indkomst, der er tilbage til bedriftsejerne, når finansielle poster og udgifter til forpagtnings- og lejeudgifter er taget i betragtning.

Hverken posterne i virksomhedsindkomstkontoen eller selve virksomhedskontoen findes i den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Kapitalkonto: Kapitalkontoen i Økonomien for jordbrugssektoren skelner mellem det, som jordbrugssektoren reelt investerer (nettoinvesteringer), og det, der blot er værdiforringelse af eksisterende kapital (forbrug af fast realkapital). Kapitalkontoen opgøres ikke i den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Posterne Lagerændringer og Kapitaloverførsler giver et mere komplet billede af værdien af alle jordbrugssektorens aktiver, ikke kun investeringer. Lagerændringer opgøres i tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst, i posten Forskydninger hos producenter i alt.

Produktet Faste bruttoinvesteringer dækker over alle jordbrugssektorens investeringer i produktionsmidler i en given periode, før der tages højde for afskrivninger (forbrug af fast realkapital). Det er investeringer i bygninger, inventar, jordforbedringer, i permanente beplantninger og husdyr.

Faste bruttoinvesteringer opgøres ikke i den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft: Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft opgøres i statistikbanktabellen JOEK3, Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft efter produkt, der viser, hvor mange årsværk, som bruges på ulønnet og lønnet arbejdskraft i jordbrugssektoren. Et årsværk er lig med én persons fuldtidsarbejde i ét år, hvilket er 1672 timer.

Forbruget af arbejdskraft medtager alt arbejde, der udføres i forbindelse med jordbrugsproduktionen fra både jordbrugsaktiviteter og sekundære aktiviteter i bedrifterne, samt ved jordløse maskinstationer, som udfører arbejde i forbindelse med jordbrugsproduktion. Det er et vigtigt nøgletal, der bruges til at måle og sammenligne den samlede mængde arbejdskraft, der anvendes i jordbrugssektoren på tværs af EU-lande. Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft opgøres ikke i den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken opdeles efter produkt, fx hvede, mælk, energi mv., og geografisk efter regioner.

Sektordækning

Landbrug og gartneri.

Begreber og definitioner

Basispris: Beløb producenten modtager fra køberen for en vare eller tjeneste fratrukket afgifter og tillagt subsidier som resultat af dens produktion eller salg. Enhver transportafgift faktureret særskilt er holdt udenfor. Dette prisbegreb bruges ved opgørelsen af de enkelte erhvervs produktionsværdi og værditilvækst.

Enheder

Jordbrugsbedrifter, inklusiv gartnerier, samt små bedrifter.

Population

Populationen dækker den samlede jordbrugssektor, dvs. alle bedrifter, inklusiv gartnerier og små bedrifter, og de økonomiske aktiviteter, som er inden for rammerne af jordbrugssektoren. Ikke-kommercielle jordbrug er ikke medtaget.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken offentliggøres for første gang i oktober 2025 med årene 2022, 2023 og 2024 i Statistikbanken. Den regionale fordeling offentliggøres med årene 2022 og 2023. Den tidligere opgørelse Landbrugets bruttofaktorindkomst dækker tidsperioden fra 1990 og frem til og med 2023. Den opgøres også fordelt på regioner fra 2011 til 2023. Økonomien for jordbrugssektoren på europæisk plan er blevet offentliggjort i EU’ statistikdatabase siden 1973. Her kan man også læse om Økonomien for jordbrugssektorens tidsperiode og andet metadata.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Produkterne i statistikbanktabellerne JOEK1 og JOEK2 opgøres i enheder mio. kr. og i basispriser, som er inklusiv produkttilknyttede tilskud og skatter/afgifter. I JOEK1 er værdierne fordelt i enten løbende priser og faste priser (sidste år). I JOEK3 opgøres produkterne i årsværk. Et årsværk er lig med én persons fuldtidsarbejde i ét år, hvilket er 1672 timer.

Referencetid

Statistikken refererer til kalenderåret.

Hyppighed

Økonomien for jordbrugssektoren udkommer en gang årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 om landbrugsregnskaber i fællesskabet er forordningen, som indeholder Danmarks forpligtigelser over for EU.

Indberetningsbyrde

Den direkte indberetningsbyrde er yderst begrænset, da statistikken er baseret på data fra andre statistikker.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.