Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik
Jonas Johansen Næsby
29 44 68 24

JJN@dst.dk

Hent som PDF

Nationalregnskab: Fast realkapital

Fast realkapital omfatter seks variable, som opgøres både i løbende priser og kædede værdier. Undtagelser er andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver, der ikke opgøres i kædede-værdier, samt omvurderinger, som alene eksisterer i løbende priser. De seks variable er: Bruttobeholdning af fast realkapital, Nettobeholdning af fast realkapital, Faste bruttoinvesteringer, Forbrug af fast realkapital, Andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver og Omvurderinger.

Indholdsbeskrivelse

Fast realkapital opgøres i overensstemmelse med principperne i det Europæiske System af Nationalregnskaber (ESA2010). Opgørelsen omfatter både brutto- og nettobeholdninger, bruttoinvesteringer samt forbrug af fast realkapital.

Bruttoinvesteringer i faste aktiver (bruttoinvesteringer) omfatter anskaffelser af nye og brugte faste aktiver med fradrag for afhændelser. Bruttoinvesteringerne udgør tilgangene til kapitalapparatet og udgør første led i beregningen af kapitalbeholdningerne. Investeringerne opgøres i genanskaffelsespriser og fordeles efter aktivtype, branche og institutionel sektor.

Fast realkapital kan måles brutto- og nettobeholdninger. Bruttobeholdningen er værdien af samtlige faste aktiver opgjort til genanskaffelsespris for nye aktiver. Opgørelsen er uafhængig af alder og restlevetid, idet aktiver af samme type vurderes ens uanset slitage.

Nettobeholdningen opgøres som bruttobeholdningen fratrukket akkumuleret forbrug af fast realkapital. Nettobeholdningen repræsenterer den del af økonomiens beholdning af faste aktiver, hvor der tages højde for teknisk og økonomisk forældelse samt løbende værdiforringelse. Opgørelsen udføres i genanskaffelsespriser, både i løbende og i 2020-priser, kædede værdier.

Forbrug af fast realkapital er et mål for den systematiske værdinedgang på faste aktiver som følge af brug, slitage samt teknologisk og markedsmæssig udvikling. Opgørelsen af forbrug af fast realkapital beregnes med geometriske afskrivninger for alle aktivtyper fra og med regnskabsåret 2008. Forud for 2008 blev lineære afskrivninger anvendt.

Andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver registrerer uventede ændringer i kapitalapparatet, eksempelvis større tab som følge af naturkatastrofer eller ekstraordinære nedskrivninger.

Nominelle omvurderinger angiver ændringer i aktiver som følge af prisudviklingen på de underliggende aktivtyper. Reale omvurderinger fremkommer ved korrektion for generelle prisændringer og afspejler ændringer i relative priser eller teknologisk forskydning.

Opgørelsen følger en kohortebaseret tilgang, hvor bruttoinvesteringerne fordeles over aktivernes levetid ved hjælp af aldersprofiler. Servicelevetider, afskrivningsmønstre og prisserier er fastlagt i overensstemmelse med internationale retningslinjer og løbende empiriske vurderinger.

Grupperinger og klassifikationer

Variablerne er underopdelt på følgende aktiv typer:

  • Boliger
  • Andre bygninger
  • Anlæg
  • Transportmidler
  • ITC udstyr, andre maskiner og inventar samt våbensystemer:
    • IT-udstyr
    • Telekommunikationsudstyr
    • Andre maskiner og inventar samt våbensystemer
  • Stambesætninger mv.
  • Intellektuelle rettigheder:
    • Forskning og udvikling
    • Olie, gas, mineral efterforskning
    • Computer software
    • Originalværker inden for kunst og underholdning mv.

Der forefindes desuden en opdeling på erhverv, hvor det mest detaljerede niveau svarer til nationalregnskabets 69-gruppering, samt en opdeling på institutionelle sektorer svarende til nationalregnskabets institutionelle sektorer.

Tallene beregnes således, at de er konsistente mellem branche- og sektorfordelingen.

Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10- grupperingen.

På mest detaljeret niveau offentliggøres fast realkapital på 69-gruppering, som igen kan aggregeres til 36a2, 19a2 og 10a3 gruppering. Se mere om nationalregnskabets branchegruppering.

Sektordækning

Institutionelle sektorer:

  • S.11 Ikke-finansielle selskaber,
  • S.12 Finansielle selskaber,
  • S.13 Offentlig forvaltning og service,
  • S.14 Husholdninger,
  • S.15 Non-profit institutioner rettet mod husholdninger

Begreber og definitioner

Forbrug af fast realkapital: Forbrug af fast realkapital er udtryk for realkapitalens værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Det skal bemærkes, at nationalregnskabets forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber, idet afskrivninger i virksomhedsregnskaber tillige kan indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer.

Bruttobeholdning: Ved bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I opgørelsen af bruttobeholdningen ses således bort fra aldersdimensionen, idet kapitaludstyr af samme kvalitet, men med forskellig restlevetid, vurderes ens.

Nettobeholdning: Ved nettobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder korrigeret for den værdiforringelse, der sker som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Nettobeholdningen repræsenterer den del af nationalformuen, som er placeret i faste aktiver.

Andre mængdeændringer i ikke-finansielle aktiver i.a.n.: Andre mængdeændringer er ligesom forbrug af fast realkapital et strøm-begreb. Andre mængdeændringer registrerer blandt andet virkningen af usædvanlige uventede hændelser, som påvirker aktiverne. Uforudsete skadestilfælde dækkes således ikke af forbrug af fast realkapital, men registreres som andre mængdeændringer.

Omvurderinger: Nominelle og reale omvurderinger er også strømstørrelser. Nominelle omvurderinger angiver, hvor meget værdierne for kapitalgoderne ændres i en given periode som følge af prisændringer på disse. Korrigeres de nominelle omvurderinger for de generelle prisstigninger, fås de reale omvurderinger.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for. Denne enhed kaldes den funktionelle enhed og den adskiller sig fra den institutionelle enhed, der normalt udgøres af firmaet, som er den økonomiske og beslutningsmæssige enhed. Mens funktionelle enheder klassificeres i brancher, klassificeres institutionelle enheder i nationalregnskabet alene efter institutionel sektor.

Population

Alle enheder der udøver dansk økonomisk aktivitet

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

  • Årligt nationalregnskab, endeligt 1966-2022.
  • Årligt nationalregnskab, foreløbigt 2023-2024.

Basisperiode

Bruttobeholdning, nettobeholdning, forbrug af fast realkapital og faste bruttoinvesteringer, opgøres som kædevolumenindeks med 2020 som referenceår (kædede værdier), idet man på denne måde søger at isolere den mængdemæssige del af de monetære værdier.

Måleenhed

Mio. kr.

Referencetid

Kalenderår.

Hyppighed

Årligt.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 26. juni 2013 s.1) (ESA2010).

Indberetningsbyrde

Statistikken bygger udelukkende på allerede bearbejdede tal. Den direkte respondentbyrde er nul, idet alle oplysninger indsamles til andre statistikker i Danmarks Statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.