Aktualitet og punktlighed
Kontaktinfo
Privatøkonomi og Velfærd, PersonstatistikHege Susanne Hauglund
Hent som PDF
Det implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været forsinkelser af nogen art i adskillige år. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks.
Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal
Indekset udkommer kvartalsvist ca. 8 uger efter referencekvartalet. Lønindekset offentliggøres altid som endelige tal.
Publikationspunktlighed
Punktligheden er høj og forsinkelser i offentliggørelsen af de endelige tal forekommer normalt ikke. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev dog ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks.