Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Social og Sundhed
Uwe Pedersen
23 72 65 69

UWP@dst.dk

Hent som PDF

Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet)

I 2008 overgik Eurostat fra branchenomenklatur NACE Rev. 1.2 til NACE Rev. 2, hvorfor der fra 2008 foreligger et mindre databrud i definitionen af "den private sektor", der formidles i statistikken. I tillæg sikrer EUs forordninger på området, en høj grad af sammenlignelighed af statistikken imellem EU-medlemslandene.

International sammenlignelighed

EU Parlaments- og Rådets forordning nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset sikrer en høj grad af sammenlignelighed af statistikken imellem EU-medlemslandene.

Sammenlignelighed over tid

I 2008 overgik Eurostat fra branchenomenklatur NACE Rev. 1.2 til NACE Rev. 2, hvorfor der fra 2008 foreligger et mindre databrud i definitionen af "den private sektor", der formidles i statistikken. Før bruddet omfattede statistikkens afgrænsning brancherne C-K iflg. NACE Rev. 1.2. Efter bruddet dækkes afgrænsningen af brancherne B-N iflg. NACE Rev. 2.

Sammenhæng med anden statistik

Der er direkte sammenhæng af det anvendte datamateriale, der anvendes i de nationale implicitte lønindeks, idet det er de samme virksomheder, som indgår i begge statistikker. Imidlertid er især arbejdsomkostningsbegrebet i arbejdsomkostningsindeksene anderledes, end det anvendte timelønsbegreb i de nationale lønindeks. De målte udviklinger i arbejdsomkostninger pr. time og løn pr. time i de to statistikker er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige.

Sammenhæng – intern konsistens

Da de danske arbejdsomkostningsindeks beregnes på baggrund af to forskellige datakilder, nemlig dels oplysninger fra virksomhedernes lønsystemer og dels fra manuelt fremskaffede regnskabsoplysninger, er der i modsætning til de nationale lønindeks ikke fuld intern konsistens i statistikken.