Indhold

Indholdsbeskrivelse

Danmarks Statistik har estimeret markedsværdien af fast ejendom for ejere og andelshavere. Markedsværdien er den pris, som det forventes, at ejendommen kan sælges for på det frie marked. Markedsværdien er derfor beregnet ud fra faktiske salg på markedet. Ejendomme i statistikken er opdelt i ejendomstyper som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, andelsboliger, sommerhuse, landbrug mv. Ejere af fast ejendom er her defineret som egentlige ejere og andelshavere. Alle tal er opgjort i løbende priser. Markedsværdi for husholdningernes faste ejendom dækker perioden fra 2004. Da registret for husholdningernes formue i fast ejendom er individbaseret, så kan det benyttes til fordelingsanalyser, hvor der anvendes forskellige baggrundsvariable til det enkelte individ, så formuen i fast ejendom kan opgøres ud fra forskellige kriterier fx indkomst, gæld, socioøkonomiske grupper og geografi.

Sektorafgrænsningen i forhold til husholdninger og ikke-husholdninger foretages ud fra nationalregnskabets definition i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ESA 2010). Heraf fremgår det, at enkeltmandsvirksomheder er en del af husholdningssektoren, dvs. ejere af ejendomme i husholdningssektoren kan både være individer og enkeltmandsvirksomheder. Værdien af andelsboligerne indgår også som en del af formuen i fast ejendom, selvom en andelsbolig ikke betragtes som et realt aktiv i nationalregnskabet. Andelsbeviser kategoriseres som finansielle aktiver (ejerandelsbeviser) i ESA 2010.

B.1 Kreditforeningsgæld = E.1 Kreditforeningsgæld B.2 Lån i Pengeinstitutter = B.2.1 Prioritetsgæld i pengeinstitutter + B.2.2 Andre lån i pengeinstitutter B.2.1 Prioritetsgæld i pengeinstitutter = E.2 Prioritetsgæld i pengeinstitut mv B.2.2 Andre lån i pengeinstitutter = F.1 Lån i pengeinstitutter mv B.3 = Pantebrevsgæld med pant i fast ejendom = E.4 Pantebrevsgæld i depot B.4 = F.0 Anden gæld – F.1 Lån i pengeinstitutter mv

Sammenhæng mellem gældskomponenter som de er beskrevet hos formuestatistikken.

Grupperinger og klassifikationer

Definitionen af husholdningssektoren følger EU’s nationalregnskabsmanual (ESA 2010). Heraf fremgår det, at personer og enkeltmandsvirksomheder indgår i husholdningssektoren. Værdien af andelsboligerne indgår også som en del af formuen i fast ejendom, selvom en andelsbolig ikke betragtes som et realt aktiv i nationalregnskabet. Andelsbeviser kategoriseres som finansielle aktiver (ejerandelsbeviser) i ESA 2010.

Sektordækning

Statistikken omfatter ejere og andelshavere. Ejere af ejendomme i husholdningssektoren kan både være individer og enkeltmandsvirksomheder. For andelshavere er det kun individer, som er med i registret.

Begreber og definitioner

Finansiel formue og gæld: Familiernes finansielle formue og gæld er hentet fra Danmarks Statistiks Indkomststatistik. De finansielle formue- og gældskomponenter er individoplysninger fra Skat. Den totale opgørelse af den finansielle formue og gæld foreligger ikke som individoplysninger, fx er den individbaserede finansielle formue, som den er opgjort her, eksklusiv pensioner og unoterede aktier. Husholdningssektorens totale finansielle formue og gæld kan findes i nationalregnskabets opgørelse af finansielle konti.

Finansiel formue er en sum af aktier og investeringsforeningsbeviser, indestående i pengeinstitutter, kursværdi af obligationer samt værdien af udenlandske aktiver - opgjort pr. 31.12. Kursværdi af aktier og investeringsforeningsbeviser i depot (KURSAKT): Kursværdi af aktier og investeringsforeningsbeviser i depot. Indestående i pengeinstitutter og kursværdi af obligationer mv. (INDESTPI): Fra 2013 er INDESTPI=BANKAKT+OBLAKT+PANTAKT, hvor BANKAKT er indestående i pengeinstitut (eksl. børneopsparing, selvpensionering og indekskontrakter), OBLAKT er kursværdi af obligationer (aktiver) og rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser i depot og PANTAKT er pantebreve med pant i fast ejendom, hvor pantebrevet er anbragt i depot til forvaltning. Værdi af udenlandske aktiver (UDLAKT): Kursværdi af aktier og investeringsforeningsbeviser i udenlansdk depot, udenlandske ejendomme, indestående i udenlandske pengeinstitutter samt kursværdi af obligationer og pantebreve i udlandet.

Gæld er en sum af kreditforeningsgæld, lån i pengeinstitutter og anden gæld - opgjort pr. 31.12 Kreditforeningsgæld (OBLGAELD): Kursværdi af obligationsgæld. Lån i pengeinstitutter (BANKGAELD): Gæld til pengeinstitutter, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, studiegæld i pengeinstitut mv. Anden gæld (PANTGAELD) (UDLPRIGAEL): Pantebrevsgæld med pant i fast ejendom (hvor pantebrevet er anbragt i depot til forvaltning) samt gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter mv. i udlandet, som er indberettet af skatteydere til Skat.

Markedsværdi for biler: Dansk Automobilforhandlerforening (DAF) har leveret data med vejledende salgspriser for en salgsklargjort bil i normal stand. Bilregistret i Danmarks Statisik er således blevet beriget med markedsværdien for nye og brugte biler. DAF har leveret priser for personbiler på et så detaljeret niveau, at det har været muligt at foretage en robust værdisætning af personbilerne.

Markedsværdi for ejendomme, ejere: Markedsværdi for ejendomme, ejere: En ejer af fast ejendom kan godt eje flere typer ejendomme, som fx enfamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, andelsboliger, grunde, landbrug, forretningsejendomme mv. Den estimerede markedsværdi af ejendommene tager udgangspunkt i SKATs offentlige ejendomsvurderinger. I statistikken er der lavet en beregning af markedsværdien for hver enkelt ejendom og hver enkelt ejer. Markedsværdien for de solgte ejendomme er salgsprisen, og markedsværdien for de ikke-solgte ejendomme er beregnet i en statistisk estimeringsmodel. Registeroplysninger om salgspriser for årets handlede ejendomme gør det muligt at beregne forholdet mellem salgsprisen og ejendomsvurderingen for alle frit handlede ejendomme. I modellen betegnes dette forhold som korrektionsfaktoren. I modellen antages korrektionsfaktoren mellem markedsværdien og den offentlige ejendomsvurdering at afhænge af både ejendomstypen, den geografiske placering af ejendommen og ejendommens prisklasse.

Markedsværdier for andelhavere: Værdisætningen af andelsboligerne tager udgangspunkt i de offentlige ejendomsvurderinger, som korrigeres med en beregnet korrektionsfaktor. Korrektionsfaktoren justerer ejendomsvurderingerne i forhold til de faktiske salg af hele ejendomme med andelsboliger og udlejningsejendomme. Modellen beregner den værdi, som den enkelte andelsbolig repræsenterer, hvis hele ejendommen blev solgt på markedsvilkå. Så den beregnede markedsværdi kan i princippet sidestilles med en valuarvurdering. Andelshaverne er ikke registreret i noget centralt register, så den individbaserede formuestatistik tager udgangspunkt i de beboere, som har adresse i andelsboligforeningernes ejendomme. I modellen antages det, at alle voksne - som ikke er hjemmeboende børn - er ligestillede andelshavere i forhold til den bolig, de bor i. Dermed deler voksne beboere den andel af hele foreningens markedsværdi, som deres bolig repræsenterer.

Type af bopælskommune: I Statistikbanken er en klassificering af landets kommuner i bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner. Klassificeringen benyttes i denne analyse til at illustrere udviklingen i husholdningernes faste ejendom og gæld for kommuner med forskellige karakteristika. Kommunernes klassificeres efter urbaniseringsgrad, andel der er beskæftigede i landbrugserhverv, erhvervs- og befolkningsudviklingen, beskatningsgrundlag mv. Yderkommuner, landkommuner og mellemkommuner er defineret som landdistriktskommuner. Opgjort i forhold til klassificeringen er der 63 landdistriktskommuner og 35 bykommuner i Danmark. Kommunernes kategorisering er fra ”Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt” (2006), Danmarks Jordbrugsforskning.

Enheder

Statistikken offentliggøres på ejendomme eller familier.

Population

I EJERFOF1 og EJERFOF2 indgår alle familier, hvor mindst en voksen person har boet i Danmark hele året og er fuldt skattepligtig. Familien ogøres pr. 31. December. I formue i fast ejendom (EJDFOE1) er afgrænsningen alle personer eller enkeltmandsvirksomheder der ejer fast ejendom i Danmark, baseret på ejendommens placering, uanset om personen/enkeltmandsvirksomheden har bopæl i Danmark.

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

Data er tilgængelige fra 2004 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal ejendomme og familier. Markedsværdien i statistikken er angivet i millioner kr. og i løbende priser. Gennemsnit er angivet i kr. pr. ejendom eller kr. pr. familie

Referencetid

Ultimo året.

Hyppighed

Årlig

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der er ingen EU regulering af området. En lang række registerdata indsamles via Skat mv. på baggrund af den generelle hjemmel i lov om Danmarks Statistik, §6.

Indberetningsbyrde

Respondentbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via registre.

Øvrige oplysninger

Emneside for husholdningernes formue i fast ejendom