Statistisk behandling

Kilder

Generelt stammer arealoplysninger fra Landbrugstyrelsen.

Høsten af korn, raps og ærter samt halm

• Spørgeskemabaseret.
• Brutto stikprøve på ca. 2.800 bedrifter (ca. 8 pct. af alle bedrifter). Nettostikprøve: ca. 2.700 bedrifter.
• Tilfældig, stratificeret udvælgelse.

Høst af grovfoder

GLR, (det generelle landbrugsregister) er kilden for areal og for udbytter pr. ha er kilderne SEGES, Danske Sukkerroedyrkere og regnskabsstatistikken for jordbrug. Regnskabsstatistikken for jordbrug foreligger med et års forsinkelse, og derfor fremskrives udbytterne pr. ha med udviklingen i afgrøder hvor nye tal foreligger, idet der for hver foderafgrøde vælges en afgrøde hvor korrelationen er høj:

• Foderroer fremskrives med udviklingen for sukkerroer
• Majs til foder fremskrives med udviklingen for majs til modenhed
• Helsæd og efterslæt efter korn, lucerne og helsæd fremskrives med udviklingen for vårbyg
• Græs fremskrives med udviklingen for korn i alt

Eksempel: Majs til modenhed har et udbytte på 60 hkg pr. ha i 2018 og 75 i 2019. Fra regnskabsstatistikken for jordbrug ved vi, at majs til foder i 2018 har et udbytte på 320 hkg pr ha. For 2019 beregnes udbyttet dermed til 320*(75/60)=400.

Prognosen for vintersæd

Prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandlen i Danmark. Sammenslutningen af Danske Sortsejere repræsenterer planteforædlere.

Prognoserne frem til 2015 er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt skøn fra Seges mht. vinterraps. Såsædsoplysninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen samt Seges. Reviderede arealoplysninger fra 'Høsten af korn, raps og ærter samt halm'.

Frø til udsæd

Oplysninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Indsamlingshyppighed

Årlig.

Indsamlingsmetode

Høsten af korn, raps og ærter og bælgsæd indsamles årligt fra landmænd ved hjælp af webspørgeskema. Stikprøve: tilfældig, stratificeret udvælgelse.

• Spørgeskema og vejledning til Høsten af korn, raps og bælgsæd

Høst af grovfoder, Prognosen for vintersæd samt Frø til udsæd indsamles årligt fra SEGES, Danske Sukkerroedyrkere og regnskabsstatistikken for jordbrug samt eksperter.

Datavalidering

Høsten af korn, raps og ærter og bælgsæd

De indsamlede data fejlsøges ud fra konsistensregler og udbyttegrænser.

Indberetningerne til Høsten af korn, raps og ærter samt halm valideres i forhold til afvigelse fra gennemsnitsudbytter.

Prognosen for vintersæd

Prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandlen i Danmark. Sammenslutningen af Danske Sortsejere repræsenterer planteforædlere.

Grundlaget for er data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Disse sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af følgende faktorer: • salget på det danske marked • hvor meget landmændene rent faktisk nåede at så • hvor meget der eksporteres • Såtidspunkterne og de deraf følgende ændringer i udsædsmængderne pr. hektar.

Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Pga. elementet af skøn vil de endelige tal afvige fra prognosen i et vist omfang.

Prognoserne frem til 2015 er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps. Såsædsoplysninger fra Naturerhvervsstyrelsen samt Seges. Reviderede arealoplysninger fra 'Høsten af korn, raps og ærter samt halm'.

Databehandling

Estimation af gennemsnitsudbytter på korn, raps og bælgsæd

Gennemsnitsudbytte estimeres på forskellige niveauer (sammensat af landbrugsdel, størrelse, økologi). I hvert ”stratum” anvendes det første estimat, der er beregnet på mindst 5 observationer. Det betyder i nogle tilfælde at mindre grupper må ”dele” gennemsnitsudbytte af sikkerhedsgrunde. I praksis betyder det, at på landsdelsniveau vil mange gennemsnitsudbytter være de samme, nemlig landsniveauet.

Vandprocent

Produktionen af afgrøder og halm opgøres efter standardiserede vandprocenter. Disse er baseret på optimale, gennemsnitlige værdier for de enkelte afgrøder ved høst, skønnet af SEGES og andre eksperter.

I undersøgelsen af høsten af korn, raps og bælgsæd angiver den enkelte bedrift vandprocenten, hvis den afviger fra standarden, og produktion/udbytte omregnes forholdsmæssigt. For øvrige afgrøder angiver landbrugskonsulenter hvis årets høst afviger fra standardprocenten.

Anvendte standard-vandprocenter

• Korn, markærter og bælgsæd i øvrigt: 15 pct.
• Raps: 9 pct.
• Græs og kløver i omdriften: 50 pct.
• Lucerne: 40 pct.
• Majs til ensilering m.m: 45 pct.
• Korn til ensilering mv.: 17 pct.

Der korrigeres ikke til standard vandprocent for grovfoder.

Halm

Det samlede høstudbytte i vægt omregnes til halmudbytte ved brug af standardfaktorer. Halm er inkl. standard vandindhold (se procenter i ovenstående).

Omregningsfaktorer fra kerneudbytte (kg) til halmudbytte (kg)

• Vinterhvede: 0,55
• Vårhvede: 0,50
• Rug: 0,80
• Triticale: 0,80
• Vinterbyg: 0,55
• Vårbyg: 0,55
• Havre: 0,60
• Blandsæd: 0,60
• Vinterraps inkl. nonfood: 0,90
• Vårrapsraps inkl. nonfood: 0,90
• Markærter: 0,50
• Bælgsæd i alt: 0,50

Kilde: "Håndbog for driftsplanlægning".

Der beregnes ikke vandprocent for halm.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under 'Datavalidering' og 'Databehandling'.