Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Klaus Birch Lundgaard
51 14 62 78

KLU@dst.dk

Hent som PDF

Handicap og udsatte (voksne)

Kommuner, som visiterer borgere til de udvalgte ydelser indberetter til Danmarks Statistik. For de fleste kommuner sker dette månedligt via automatiske indberetninger fra sagsbehandlingssystemerne, mens nogle kommuner indberetter helt eller delvist via en web- indberetningsløsning. De indberettede data valideres af kommunerne, som skal godkende data der anvendes til statistik og offentliggøres. Inden statistikken offentliggøres, fjerner Danmarks Statistik ugyldige data og tilretter forskellige varianter af overlappende ydelsesforløb.

Kilder

Data stammer primært fra de kommunale IT-systemer, som anvendes til at administrere de indberetningspligtige ydelser. Disse data overføres automatisk og direkte til Danmarks Statistik via system-til-system løsninger. Den automatiske indberetning udvikles og vedligeholdes af kommunernes IT-leverandører. Andre kommuner indberetter data manuelt via en webbaseret indberetningsløsning, som stilles til rådighed af Danmarks Statistik. I den webbaserede indberetningsløsning vedligeholder de deres data sideløbende med deres almindelige administration af ydelserne, typisk fordi deres fagsystem ikke kan indberette direkte til Danmarks Statistik.

Data om de tildelte ydelser indberettes af handlekommunen, dvs. den kommune som har visiteret den enkelte borger til ydelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en enkelt kommune har indgået et administrativt samarbejde, hvor en kommune, foruden at indberette på egne vegne, også indberetter på vegne af en anden kommune. Tårnby Kommune indberetter således data for Dragør Kommune. Data for Dragør Kommune er derfor indeholdt i Tårnbys indberetning.

Tidligere har Ishøj Kommune ligeledes indberettet for Vallensbæk Kommune i perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2021, på nær for §§ 95 og 96. Data for Vallensbæk kommune er derfor indeholdt i Ishøjs indberetning (på nær §§ 95 og 96) i denne periode. Det administrative samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner ophørte imidlertid med udgangen af 2021, derfor indberetter Vallensbæk og Ishøj kommuner hver for sig fra og med udgivelsen for 2022.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles månedligt.

Indsamlingsmetode

Data indberettes primært direkte fra kommunernes fagsystemer via system-til-system løsninger. Alternativt kan data indberettes manuelt via en webbaseret indberetningsløsning, som stilles til rådighed af Danmarks Statistik.

Datavalidering

Danmarks Statistik foretager en række kontroller af data. Fx tjekkes data for ugyldige ydelses- og målgruppekoder samt manglende oplysninger om hhv. P-nummer og afdelingsUUID. De indberettede data fremstilles i en rapport, som kommunen kan tilgå. Kommunen skal godkende, at antallet af modtagere pr. ydelse pr. kvartal er korrekt i perioden 2022-2025. Registrets data før 2022 baseres på tidligere godkendt data.

Kommunen præsenteres i valideringen for en række fejlopgørelser. Tabellerne viser mangler i data, bl.a. vedr. antallet af ydelser uden produktionsenhedsnummer (pnr), afdelingsUUID eller primær målgruppe (for ydelser efter 1. januar 2025). Kommunen kan benytte tabellerne til at fejlsøge data. Danmarks Statistik kontakter kommunen med henblik på, at data tilrettes, hvis tal i fejlopgørelserne vurderes for store. Når antallet af fejl i data er minimeret, godkender kommunen data i dialog med Danmarks Statistik

I valideringen af antallet af ydelser pr. kvartal har Danmarks Statistik har i de senere år indført yderligere tiltag i datavalideringen Den enkelte kommunes data kontrolleres for store procentvise udsving over tid. Dels kontrolleres data for udsving i antal ydelser mellem kvartaler. Farvemarkeringer gives i rapporterne som kommunen kan tilgå, hvis:

· Antallet af borgere inden for det enkelte kvartal er større end 20, og der har været en stigning/fald på 20 pct. eller derover mellem to på hinanden følgende kvartaler eller · Antallet af borgere inden for det enkelte kvartal er på 20 eller derunder, og der har været en stigning på 1.000 pct. eller derover eller et fald på 500 pct. eller derover mellem to på hinanden følgende kvartaler. · Der har været ændringer på mere end 10 pct. i forhold til kommunens senest godkendte data.

Data kontrolleres for udsving i antallet af ydelser for perioden: 2024K1 - 2025K4 ved hjælp af 'Variationskoefficienten' også kaldet den relative standardafvigelse. Variationskoefficienten udregnes ved at dividere standardafvigelsen for værdierne i perioden med middelværdien for perioden og gange med 100. Farvemarkeringer er foretaget i rapporten, hvis: · Variationskoefficienten for antallet af borgere pr. kvartal for en given ydelse fra 2024K1 - 2025K4 er større end 50 pct.

Kommunerne er blevet bedt om at kommentere disse farvemarkeringer i rapporten og give en skriftlig forklaring på, hvad disse udsving i data skyldes. Danmarks Statistik foretager en vurdering heraf og beder kommunen om se på indberetningen igen, hvis udsvingene vurderes at være for store.

Valideringens udgangspunkt er, at alle kommuner skal kunne godkende alt data om antallet af modtagere separat pr. ydelse og kvartal. I forbindelse med statistikkens opstart og de første år herefter var der en række kommuner, der ikke kunne godkende alt deres data. Nogle kommuner kunne kun godkende data for nogle kvartaler og/eller nogle ydelsestyper. Ikke-godkendte kvartaler og ikke- godkendte ydelsestyper er ikke en del af de offentliggjorte tal i Statistikbanken. I grunddata, der kan anvendes af forskere mv., indgår også ikke-godkendte perioder. Variablen 'GodkendtPeriode' angiver, om kommunen har godkendt data.

98 kommuner (Tårnby godkender på vegne af Dragør) har godkendt alle indberettede ydelser i perioden 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025. Bemærk dog, at data fra Aarhus for så vidt angår § 97 ikke er komplet.

Følgende 73 kommuner har godkendt alle indberettede ydelser i hele perioden 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (Ja): 147 Frederiksberg, 151 Ballerup, 153 Brøndby, 157 Gentofte, 159 Gladsaxe, 161 Glostrup, 163 Herlev, 165 Albertslund, 167 Hvidovre, 169 Høje-Taastrup, 175 Rødovre, 185 Tårnby (inkl. 155 Dragør), 201 Allerød, 210 Fredensborg, 217 Helsingør, 219 Hillerød, 223 Hørsholm, 230 Rudersdal, 250 Frederikssund, 260 Halsnæs, 265 Roskilde, 269 Solrød, 306 Odsherred, 316 Holbæk, 320 Faxe, 326 Kalundborg, 336 Stevns, 350 Lejre, 360 Lolland, 370 Næstved, 376 Guldborgsund, 390 Vordingborg, 400 Bornholm, 410 Middelfart, 420 Assens, 430 Faaborg-Midtfyn, 440 Kerteminde, 461 Odense, 479 Svendborg, 480 Nordfyn, 492 Ærø, 561 Esbjerg, 563 Fanø, 573 Varde, 575 Vejen, 580 Aabenraa, 615 Horsens, 621 Kolding, 657 Herning, 661 Holstebro, 665 Lemvig, 671 Struer, 706 Syddjurs, 707 Norddjurs, 710 Favrskov, 727 Odder, 730 Randers, 746, Skanderborg, 751 Århus, 756 Ikast-Brande, 760 Ringkøbing-Skjern, 766 Hedensted, 773 Morsø, 791 Viborg, 813 Frederikshavn, 820 Vesthimmerlands, 825 Læsø, 840 Rebild, 846 Mariagerfjord, 849 Jammerbugt, 851 Aalborg, 860 Hjørring.

Følgende kommune har godkendt hele perioden 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025, men ikke alle ydelser (Jauyd): 187 Vallensbæk (eksklusiv §§: 104, 103, 102, 108, 107, 85-1.12.0.1, 85-1.12.0.2, 97, 98, 82 a + 82 b (2020K3-2021K4)). Disse ydelser er indberettet og godkendt af Ishøj Kommune - på vegne af Vallensbæk Kommune fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2021. Fra og med 1. kvartal 2022 indberetter og godkender Vallensbæk Kommune på egne vegne for de førnævnte paragraffer. I forhold til § 95 og § 96 har Vallensbæk Kommune indberettet og godkendt data for 2015K1-2025K4.

Følgende 24 kommuner har godkendt alle ydelser, men kun dele af perioden 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (Delvist): 101 København har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025 173 Lyngby-Taarbæk har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusive §§: 85-1.12.0.2, 108 og 107 (2015K1-2015K4) 183 Ishøj har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025 190 Furesø har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv §§: 85-1.12.0.1 + 85-1.12.0.2 + 104 + 103 og 107 (2015K1-2016K4)) 240 Egedal har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv §§: 85-1.12.0.2 og 104 (2015K1-2015K2) 253 Greve har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv §§: 104 + 85-1.12.0.2 + 103 + 108 (2015K1)) 259 Køge har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025 270 Gribskov har godkendt alle data fra 3. kvartal 2016 til 4. kvartal 2025 329 Ringsted har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025 330 Slagelse har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025 340 Sorø har godkendt alle data fra 1. kvartal 2016 til 4. kvartal 2025 450 Nyborg har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025 482 Langeland har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv §§: 104 (2015K1-2015K4), 85-1.12.01 (2015K1-2017K4), 85-1.12.0.2 (2015K1-2016K1)) 510 Haderslev har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv § 85-1.12.0.1 (2015K1-2017K1)) 530 Billund har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv § 104 (2015K1+2015K2)) 540 Sønderborg har godkendt alle data fra 1. kvartal 2016 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv §§: 85-1.12.0.1 og 108 (2016K1-2017K4) 550 Tønder har godkendt alle data fra 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2025 607 Fredericia har godkendt alle data fra 1. kvartal 2018 til 4. kvartal 2025 630 Vejle har godkendt alle data fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2025 740 Silkeborg har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv §§: 85-1.12.0.1 + 85-1.12.0.2 (2015K1-2015K4), 97, 98 + 108 (2015K1-2016K1), 96 (2015K1-2016K2), 107 (2015K1-2016K4), 103 (2015K1-2017K4)) 741 Samsø har godkendt alle data fra 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2025 (eksklusiv §: 85-1.12.0.2 (2015K1-2017K1)) 779 Skive har godkendt alle data fra 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2025 787 Thisted har godkendt alle data fra 1. kvartal 2016 til 4. kvartal 2025 810 Brønderslev har godkendt alle data fra 2. kvartal 2016 til 4. kvartal 2025  

Dispensationer: Grundet udfordringer med at indberette data, har Social- og Boligministeriet givet dispensation for indberetning af data for disse kommuner/perioder/ydelser (§§'er): 101 København: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017 173 Lyngby-Taarbæk: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015: § 85-1.12.0.2, § 108, § 107 190 Furesø: 1. kvt. 2015 til 4 kvt. 2016: §85 (1.12.0.1 + 1.12.0.2), § 103, § 104 og § 107 240 Egedal: 1. kvt. 2015 til 2. kvt. 2015: § 85-1.12.0.2 og § 104 253 Greve: 1. kvt. 2015: § 104, § 85-1.12.0.2, § 103, § 108 270 Gribskov: 1. kvt. 2015 til 2. kvt. 2016 329 Ringsted: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017 330 Slagelse: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017 340 Sorø: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015 450 Nyborg: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017 482 Langeland: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015: § 104 + 1. kvt. 2015 - 4. kvt. 2017: § 85-1.12.0.1 + 1. kvt. 2015 - 1. kvt. 2016: § 85-1.12.0.2 540 Sønderborg: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015 + 1. kvt. 2016 til 4. kvt. 2017: § 85-1.12.0.1 og § 108 550 Tønder: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2016 607 Fredericia: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2016 630 Vejle: 1. kvt. 2015 til 3. kvt. 2016 741 Samsø: 1. kvt. 2015 til 1. kvt. 2017: § 85-1.12.0.2 779 Skive: 1. kvt. 2015 til 4 kvt. 2016 787 Thisted: 1. kvt. 2015 til 4. kvt. 2015 810 Brønderslev: 1. kvt. 2015 til 1. kvt. 2016

I Holstebro Kommune sker der fald i data på §§ 82 a og b i 3. og 4. kvartal 2024. Dette fald er ikke reelt og skyldes en registreringspraksis hos udfører. Det er ikke muligt at rette denne manglende registrering. Kommunen har ændret procedure, så dette ikke sker fremadrettet.

Vedr. § 82 c: Ydelsen er obligatorisk fra 1. januar 2025. Fra og med 1. januar 2024 er denne ydelse frivillig at indberette. Alle kommuner har fra 2024 godkendt denne ydelsestype, på nær Skive Kommune.

Grundet udfordringer med at indberette data for pnr og afdelingsUUID har Social- og Boligstyrelsen givet dispensation til nogle kommuner. For følgende kommuner gælder, at de enten har søgt om eller fået dispensationen for indberetning af pnr og / eller afdelingsUUID enten helt eller delvist:

147 Frederiksberg, 169 Høje-Taastrup, 173 Lyngby-Taarbæk, 183 Ishøj, 187 Hvidovre, 223 Hørsholm, 260 Halsnæs, 270 Gribskov, 360 Lolland, 430 Faaborg-Midtfyn, 461 Odense, 540 Sønderborg, 561 Esbjerg, 573 Varde, 575 Vejen, 621 Kolding, 657 Herning, 661 Holstebro, 706 Syddjurs, 730 Randers, 746 Skanderborg, 751 Århus, 760 Ringkøbing-Skjern, 787 Thisted, 791 Viborg, 851 Aalborg, 860 Hjørring, 330 Slagelse, 510 Haderslev, 740 Silkeborg, 810 Brønderslev

Udover ovenstående kan det endeligt nævnes, at valideringen understøttes løbende året rundt forud for at data endeligt modtages. Fx sender kommunerne testdata ved systemskifte, der er dialog med kommunernes IT-leverandører, der afholdes lejlighedsvis undervisningsseancer for kommunerne, hvor indberetning mm. gennemgås, der udsendes guides og tidsplaner og der er både løbende og i særdeles i forbindelse med valideringen en omfattende dialog, der kan forløbe over flere måneder om både tekniske og indholdsmæssige forhold

Databehandling

I Danmarks Statistiks databehandling fjernes ugyldige data fra kommunernes indberetninger. Det drejer sig bl.a. om ydelser, der er indberettet med ugyldige ydelseskoder. I sådanne tilfælde kan det ikke tydes, hvilken ydelse den enkelte person har modtaget, og derfor fjernes ydelsen fra data. Derudover fjernes ydelser som indeholder ugyldig brug af start- og slutdatoer (fx hvor en ydelses slutdato ligger før startdatoen). De indberettede data kontrolleres op i mod Danmarks Statistiks register over døde borgere. Hvis en ydelse er tildelt en borger, som er død, anvendes borgerens dødsdato som slutdato på ydelsen.

Statistikken dækker ydelser til voksne, dvs. personer på 18 år eller derover. Ved tidligere offentliggørelser af registret (offentliggørelser før 2023) blev ydelser, hvor ydelsens startdato ligger før det år, hvor modtageren fylder 17, sorteret fra, så de ikke fremgik af statistikken. Imidlertid har en del kommuner haft en praksis med at sætte fiktive startdatoer for gamle ydelser, startet før statistikkens første tællingsår, 2015. Derfor har denne forretningsregel betydet, at en del ydelser er blevet fejlagtigt udelukket fra statistikken, fordi den fiktive startdato er sat før borgeren fyldte 17. Forretningsreglen er derfor ændret, så ydelser til borgere, hvor startdatoen ligger før året, hvor de fylder 17 år, medtages, hvis ydelsens startdato ligger på eller før d. 1. januar 2015. Ydelsens startdato sættes så til 1. januar, det år borgeren fylder 18. Hvis ydelsen starter senere end 1. januar 2015, udelukkes den stadig.

Indtil udgivelsen af data for 2025 blev ydelser afvist, hvis der ikke var opgivet en målgruppeværdi for de pågældende ydelser. Dette er ændret fra udgivelsen for 2025 og frem. Data afvises nu ikke, hvis ydelser mangler målgruppeværdier. Den nye tilgang skal sikre en mere fuldstændig dækning af antallet af ydelser. Det betyder omvendt, at der er ydelser, hvor der ikke er en målgruppe. I forbindelse med valideringen får kommunerne dog fejllister, hvis der ikke er påsæt en primær målgruppe for ydelser startet efter 1. januar 2025.

Hvis Danmarks Statistik vurderer, at manglerne er for store kontaktes kommunen.

VUM og FFB Værdisættet er under udvikling, så det afspejler de målgrupper, som anvendes i forbindelse med VUM 2.0 og FFB. I 2025 er det obligatorisk at anvende de nye ydelseskategorier og målgrupper i forbindelse med indberetning af ydelser startet eller revisiteret 1. januar 2025 eller senere.

Alle målgrupper i VUM 2.0 svarer enten direkte til de målgrupper, som hidtil har været anvendt i statistikken Handicap og Udsatte (voksne), eller også er de mere detaljerede. Det betyder, at det er muligt at samle alle nye målgrupper og ydelser i grupperinger, der svarer til de hidtidige. Der er udarbejdet en entydig nøgle for, hvordan denne gruppering sker. Den fremgår af en mapningsvejledning som KOMBIT vedligeholder. Den kan findes under ”Tekniske dokumenter” hos KOMBIT. Ydelser startet eller revisiteret 1. januar 2025 eller senere tildeles én primær målgruppe pr. ydelse. Derudover kan der tildeles et vilkårligt antal "øvrige" målgrupper. Til og med 2024 kunne kommunerne tildele en til flere målgrupper, som var sidestillede. For at lette overgangen til de nye værdisæt, har kommunerne haft mulighed for at indberette de nye målgrupper i løbet af 2024. Nogle kommuner har valgt at revisitere alle ydelser og tilføje nye målgruppeværdier, andre har gjort det på nye ydelser, og endnu andre har gjort dette i løbet af 2025.

I data for 2025 vil alle målgrupper blive vist med de hidtidige værdier, der er benyttet i tidligere udgivelser af Statistikken Handicap og Udsatte (voksne). Nye værdier er konverteret til hidtidige. Hidtidige, primære og øvrige målgrupper bliver vist sideordnet. Målgrupperne bliver lagt sammen, så hver ydelse kun har én målgruppe af hver type målgruppe tilknyttet. Hvis en ydelse har to detaljerede FFB-målgrupper, der falder ind under kategorien ”Socialt problem”, så vises de to underliggende FFB-målgrupper i denne offentliggørelse kun som én.

For alle ydelser efter § 117 a, konverteres målgruppen til 10: uoplyst målgruppe. For ydelser efter §82a - §82dkonverteres målgruppen til 10: uoplyst målgruppe, hvis den ikke har en korrekt værdi. Hvis målgruppefeltet indeholder blanke karakterer - "whitespace" - vil de blanke felter blive slettet, og den tilbageværende værdi vil, hvis den stemmer overens medværdisættet, blive inkluderet i data. Overlapsbehandling

Data gennemgås for overlappende ydelsesforløb. Overlappende ydelser forstås som ydelser, hvor borgerens CPR, ydelse, handlekommune, betalingskommunen og afdelingsUUID er identisk. Hvis en borger modtager den samme ydelsestype flere gange i samme periode, tilrettes data således, at borgeren fremstår med ét forløb i perioden pr. ydelsestype.

Data kontrolleres for og tilrettes ved overlappende opholdsydelser og gensidigt udelukkende ydelsesforløb. Det baseres på en antagelse om, at a) borgeren ikke kan have ophold på flere botilbud samtidigt og b), at borgeren ikke både kan modtage socialpædagogisk støtte (§ 85) i eget hjem og være registreret med ophold på et længerevarende botilbud (§ 108) eller et botilbudslignende tilbud. Samtidig støtte i eget hjem efter § 85 og ophold på midlertidigt botilbud (§ 107) tillades, da det antages at det kan være muligt, at borgeren kan beholde sin visitation til § 85 i eget hjem ved ophold på et midlertidigt botilbud efter § 107. Et eksempel på et overlap er, at en opholdsydelse først afsluttes to måneder efter starten af en ny opholdsydelse. Her fjernes overlappet ved, at den ældste ydelse sættes til at stoppe, når den nye starter. Opholdsydelserne behøver ikke være identiske, men de skal begge være opholdsydelser. Der er forbehold forbundet med den nævnte og andre mulige typer af overlappende botilbudsydelser. Mere information om overlapsbehandling kan ses på statistikkens oplysningsside: dst.dk/handicap under punktet Vejledning. For 2024 udgivelsen og herefter indgår en ny variabel kaldet afdelingsUUID. AfdelingsUUID er et unikt identifikationsnummer for den afdeling på det tilbud, som udfører ydelsen. Det er obligatorisk at indberette afdelingsUUID for følgende ydelser efter § 104, § 103, § 108, § 107 og § 105/85. Når støtte efter 85a gives på et botilbud registreres desuden afdelingsUUID.

Overlapsbehandlingen er fra 2024 udgivelsen og frem blevet ændret, således at definitionen af en unik ydelse nu indeholder information om afdelingsUUID. Hvor en borger i tidligere udgivelser ikke har kunne modtage den samme ydelse flere gange inden for samme tidsperiode, kan dette nu være tilfældet. Hvis overlappende ydelser er indberettet med to forskellige afdelingsUUID’er, vil begge ydelser indgå i data. I forhold til gensidigt udelukkende ydelser såsom ophold på to botilbud på samme tid gælder denne regel dog ikke, og her vil der forsat blive overlapsbehandlet trods forskellige afdelingsUUID. Overlapsbehandlingen lægger her til grund, at borgeren på et givet tidspunkt kun kan have ophold på én afdeling. Ved samtidige opholdsydelser, hvor der er indberettet forskellige afdelingsUUID’er, beholdes den ene og der er derfor forbehold knyttet til afdelingen, da det ikke fremgår af data, hvilken afdeling, der er gældende hvornår i forløbet.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der er beskrevet under "Databehandling".