Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Forskning, teknologi og kultur, Erhvervsstatistik
Anne-Sofie Dam Bjørkman
39 17 33 96

asd@dst.dk

Hent som PDF

Forskning og udvikling i erhvervslivet

Statistikken bygger på en stikprøve, så der skal tages højde for statistisk usikkerhed. Der beregnes varians for centrale variable. Den relative stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU udgør 2 pct., og for antal FoU årsværk er den 3 pct. Virksomheder kan have problemer med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver.

Samlet præcision

Undersøgelsen er stikprøvebaseret, og der er en relativ stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU på 2 pct., og for antal FoU årsværk udgør stikprøvefejlen 3 pct. FoU-statistikken dækker et kompliceret område, præget af teoretiske begreber, hvor det i praksis kan være svært at lave en klar adskillelse fx mellem FoU-aktiviteter og øvrige innovationsaktiviteter. Der er en besvarelsesprocent på 98 pct. Effekten af de manglende besvarelser forsøges elimineret ved, at der for de store virksomheder anvendes oplysninger fra tidligere år til at estimere FoU-aktiviteterne. For de mindre virksomheder, som ikke har besvaret spørgeskemaet, forsøges effekten elimineret ved at lade lignende virksomheder repræsentere dem i forbindelse med opregningen til hele populationen.

Stikprøveusikkerhed

Til beskrivelse af stikprøveusikkerheden benyttes varianskoefficienter (CV). Relativt få virksomheder har FoU-udgifter, hvilket har indflydelse på CV. Det skyldes at mange virksomheder i undersøgelsen vil anføre en udgift på 0 kr., mens et fåtal vil have nogle ganske betydelige FoU-udgifter. Derved bliver spredningen i materialet stor, og varianskoefficienten relativ høj.

Fra og med undersøgelsen for 2017 gælder, at stikprøven er reduceret i forhold til tidligere år for at nedsætte indberetningsbyrden. I strata, hvor der ikke forventes at være FoU aktiviteter, er der trukket meget få virksomheder og udvalgsprocenten har været inklusive de forhåndsudvalgte, således at det i enkelte tilfælde er meget få i stikprøven, som repræsenterer et stort antal virksomheder.

En variationskoefficient på max 1 pct. betyder, at med et sædvanligt statistisk sikkerhedsinterval på 95 pct. vil den relative stikprøvefejl højst være 2 pct. for hele populationen. Det vil sige, at den "sande" værdi ligger i et interval +/- 2 pct. af den angivne værdi.

Der er beregnet CV for en række centrale indikatorer.

År Egne FoU-udgifter Antal FoU-årsværk
2021 1,3 pct. 1,6 pct.
2019 1,9 pct. 2,9 pct.
2018 1,3 pct. 1,6 pct.
2017 3,3 pct. 3,5 pct.
2016 1,0 pct. 1,3 pct.
2015 0,9 pct. 1,3 pct.
2014 0,9 pct. 1,3 pct.
2013 0,9 pct. 1,2 pct.
2012 1,0 pct. 1,4 pct.
2011 1,0 pct. 1,3 pct.
2010 1,4 pct. 1,2 pct.
2009 1,0 pct. 1,2 pct.
2008 1,1 pct. 1,1 pct.
2007 1,4 pct. 1,4 pct.

Anden usikkerhed

Svarprocenten i undersøgelsen ligger på ca. 97 pct. For virksomheder over en vis størrelse (kritiske enheder), som ikke har besvaret spørgeskemaet, foretages en imputering. Virksomhedens oplysninger fra tidligere års undersøgelser bliver brugt til imputering af dette års FoU aktiviteter i virksomheden. For mindre virksomheder, som ikke har besvaret spørgeskemaet, bliver vægterne i opregningen justeret således, at lignende virksomheder som har besvaret, vil repræsentere de virksomheder, som ikke har besvaret. FoU-statistikken dækker et kompliceret område præget af begreber, der i teorien kan defineres og afgrænses, men hvor det i praksis kan være svært at lave en klar definition af begreberne. Dette kan medføre målefejl, men der er gjort en målrettet indsats for at vejlede indberetterne. Der kan også opstå fejl, når indberetteren ikke svarer i forhold til den faktiske FoU aktivitet i virksomheden – fx fordi indberetteren ikke har det fulde overblik over FoU i virksomheden.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Som alle spørgeskemaundersøgelser skal der tages højde for statistisk usikkerhed. Desuden kan der være fejl i indberetninger samt problemer for virksomheder med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver. Den statistiske usikkerhed er primært afhængig af stikprøvens størrelse og variationen af de indberettede værdier og kan udtrykkes som varianskoefficient (CV). CV kan fx reduceres ved at optimere stikprøven, hvilket gøres for de strata hvor dette måtte være nødvendigt.

Arbejdet for at reducere målefejlenes betydning har flere fokusområder. Vejledningsmaterialet til statistikken udbygges og forbedres løbende for at undgå misforståelser af fx FoU- og innovationsbegreberne. Desuden foretages en stor indsats med gennemgang af de individuelle indberetninger, fejlsøgning, validering og i mange tilfælde genkontakt til virksomhederne, for at sikre at indberetningerne giver et retvisende billede af virksomhedens aktiviteter.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Statistikken for 2022 er udgivet som foreløbige tal, og 2007-2021 er udgivet som endelige tal. Ved offentliggørelsen af statistikken for 2023 vil 2022-statistikken blive offentliggjort som endelige tal.