Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Søren Kühl Andersen
39 17 31 11

ska@dst.dk

Hent som PDF

Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet)

Undersøgelsen er baseret på en stikprøve, og der er derfor knyttet en vis usikkerhed til resultaterne. For den samlede omsætningsfordeling er usikkerheden begrænset, da dækningsgraden er stor og svarprocenten høj. For enkelte brancher med mange små virksomheder kan grænsen på 2,5 mio. kr. i årlig omsætning betyde en større stikprøveusikkerhed, idet dækningsgraden ikke er lige så stor.

Samlet præcision

Generelt vurderes kvaliteten af statistikken til at være acceptabel. dog med enkelte forbehold. Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år, således at data kun findes tilbage for for 1998, 2002 , 2007 og 2012. Desuden er der databrud fra og med 2012 pga. ændringer i branchekoder fra DB03 til DB07 og produktnomenklatur fra CPA2002 til CPA2008.

Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, og der er derfor knyttet en vis usikkerhed til resultaterne. For den samlede omsætningsfordeling er usikkerheden begrænset, da dækningsgraden er stor og svarprocenten høj. For enkelte brancher med mange små virksomheder kan grænsen på 2,5 mio. kr. i årlig omsætning betyde en større stikprøveusikkerhed, idet dækningsgraden ikke er lige så stor.

Stikprøveusikkerhed

Det samlede antal virksomheder i populationen er opgjort til ca. 10.000, og blandt disse er udvalgt den stikprøve, der ligger til grund for de beregnede tal. Den samlede udtrukne stikprøve for referencesåret 2012 var på 2000 virksomheder og udgør dermed ca. 20 pct. af det samlede antal enheder, der kan vælges. På grund af den stratificerede udvælgelse, hvor store virksomheder har større sandsynlighed for udvælgelse end de mindre, udgør stikprøven ca. 82 pct. af omsætningen i hele populationen.

Der er ikke beregnet stikprøveusikkerhed for statistikken for referenceåret 2012.

Anden usikkerhed

Den samlede usikkerhed udgøres af stikprøveusikkerheden og anden systematisk usikkerhed tilsammen. Under anden usikkerhed hører bl.a. dækningsfejl, målefejl og bortfald.

Dækningsfejl: Populationen afgrænses ved hjælp af den branche, virksomhederne er registreret med i det Erhvervsstatistiske register, hvilket svarer til den branche, de er registreret med i CVR. Det er som udgangspunkt virksomhederne selv, der registrerer denne branche, og fejlklassifikationer må påregnes. Det betyder, at der kan være virksomheder i populationen, som reelt ikke bør klassificeres som detailvirksomheder, men også at virksomheder indenfor detailhandlen kan være klassificeret med en forkert detailbranche. I forbindelse med fejlsøgning og almindelig kvalitetssikring af statistikken, bliver en række af disse fejl løbende opdaget og rettet. Virksomheder, der fejlagtigt er klassificeret som detailvirksomheder, giver anledning til overdækning, mens fejlklassificeringer indenfor detailhandlen giver anledning til overdækning i én branche men underdækning i en anden. Disse dækningsfejl opdages primært for virksomheder i stikprøven, men også i nogle tilfælde for virksomheder uden for stikprøven. Underdækning i form af virksomheder, der er brancheklassificeret helt uden for detailhandlen, selvom de rettelig burde være klassificeret som detailvirksomheder, er svære at opdage.

Det samlede antal virksomheder i populationen er opgjort til ca. 10.000, og blandt disse er udvalgt den stikprøve, der ligger til grund for de beregnede tal. Den samlede udtrukne stikprøve for referencesåret 2012 var på 2000 virksomheder og udgør dermed ca. 20 pct. af det samlede antal enheder, der kan vælges. På grund af den stratificerede udvælgelse, hvor store virksomheder har større sandsynlighed for udvælgelse end de mindre, udgør stikprøven ca. 82 pct. af omsætningen i hele populationen.

Målefejl: Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser, er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal. Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan være en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen på varegrupper, da fordelingen af varegrupper ikke helt svarer til virksomhedernes fordeling.

Bortfald: Der var 2.000 enheder i stikprøven. De brugbare skemaer udgjorde 1.777 virksomheder, dvs. der er et bortfald på 11 pct.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Generelt vurderes kvaliteten af statistikken til at være acceptabel. dog med enkelte forbehold. Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes blandt andet, at undersøgelsen kun gennemføres hvert femte år, således at data kun findes tilbage for 1998, 2002 , 2007 og 2012. Desuden er der sket ændringer i opregningsmetode og i såvel branchenomenklatur som varegruppenomenklatur siden undersøgelsen for 1998. For undersøgelserne 1998 og 2002 er Dansk Branchekode 1993 (DB93) og varegruppenomenklatur CPA 1996 anvendt, mens for undersøgelsen 2007 er Dansk Branchekode 2003 (DB03) og varegruppenomenklatur CPA2002 anvendt. I undersøgelsen for 2012 anvendes DB07 og den nye varegruppenomenklatur CPA2008.

Sammenligninger af tallene bør foretages med forsigtighed og forbehold for ovennævnte ændringer i statistiske nomenklaturer og metode.

Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, og der er derfor knyttet en vis usikkerhed til resultaterne. For den samlede omsætningsfordeling er usikkerheden begrænset, da dækningsgraden er stor og svarprocenten høj. For enkelte brancher med mange små virksomheder kan grænsen på 2,5 mio. kr. i årlig omsætning betyde en større stikprøveusikkerhed, idet dækningsgraden ikke er lige så stor.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Ikke relevant for denne statistik.