Indhold

Indholdsbeskrivelse

Statistikken omfatter fravær på grund af sygdom eller barsel, hvor der foreligger en udbetaling fra det offentlige. Det betyder, at personer, der ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge fx på grund af arbejdsgiverens pligt til at betale de første 30 dages fravær (arbejdsgiverperioden), ikke indgår i statistikken, medmindre fraværet er længere end 30 dage, eller arbejdsgiveren har en forsikring eller anden aftale med det offentlige, som muliggør udbetaling af dagpenge fra første fraværsdag. Statistikken opgør år for år udviklingen i antallet af personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge på grund af sygdom, henholdsvis har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge. Endvidere opgør statistikken den årlige udgift til sygedagpenge i løbende priser og for hvor mange dage, der i alt har været udbetalt dagpenge, samt lovgrundlaget for udbetalingen. For barsel opgøres derudover antallet af ugers barselsorlov efter fødslen for henholdsvis faderen og moderen.

Grupperinger og klassifikationer

Der anvendes følgende grupperinger: Køn, alder (femårsintervaller), dagpengetype (gruppering på grundlag af lovbestemmelser), varighed (uger)

Socioøkonomisk status: Gruppering efter sociale kriterier følger Danmarks Statistiks Socioøkonomiske klassifikation. Socioøkonomisk status er dokumenteret i Statistikdokumentation for Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik

Branche: Gruppering efter brancher følger den danske branchenomenklatur DB07. En beskrivelse findes på Dansk Branchenomenklatur .

Sektordækning

Udbetaling af dagpenge på grund af sygdom eller barsel har normalt som forudsætning, at personen har tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvilket, bortset fra nyuddannede og arbejdsløse, fordrer ansættelse som lønmodtager eller udøvelse af selvstændig virksomhed. Statistikken kan derfor opgøres på alle de sektorer, som optræder i Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik

Begreber og definitioner

Arbejdsgiverperiode: De første 30 dages sygefravær, hvor det ved lov er bestemt, at arbejdsgiveren skal betale enten løn (afhængig af overenskomsten) eller sygedagpenge.

Barselsorlov: Egentlig orlov på dagpenge holdt efter at barnet er født, men ordet bruges også om al orlov i forbindelse med fødsel.

Berettiget til barseldagpenge: Ifølge loven er en lønmodtager berettiget til barselsdagpenge fra kommunen, hvis den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer, eller hvis den pågældende ville være berettiget til at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse.

I statistikken sættes en person til at være berettiget til barselsdagpenge, hvis den pågældende enten modtager dagpenge som følge af graviditet eller barsel, eller i kalenderåret for barnets fødsel tjener så mange penge, at beløbet ville berettige til dagpenge på mindst 80 pct. af dagpengemaksimum. Selvstændige sættes til at være dagpengeberettigede, hvis indkomsten forud for fødselsåret ville give ret til at modtage dagpenge på mindst 80 pct. af dagpengemaksimum.

Civilstand: Beskrivelse af samlivsform, fx gift eller enlig.

Enstrengning: Fjernelse af tidsmæssige overlap herunder deciderede dubletter blandt indberetningerne.

Erhvervsindkomst: En selvstændigs indkomst erhvervet gennem drift af virksomheden. Fremgår af virksomhedens årsregnskab.

Forældreorlov: 14 uger efter fødslen kan forældre deles om at holde op til 32 ugers orlov på dagpenge - Også kaldet fællesorlov.

Fuldtidspersoner: Summen af hele, halve og kvarte dages sygeorlov eller barselsorlov holdt inden for en given tidsperiode divideret med periodens længde. Det svarer til, at et antal personer, der normalt arbejder på fuld tid, har været på orlov hele perioden.

Fællesorlov: 14 uger efter fødslen kan forældre deles om at holde op til 32 ugers orlov på dagpenge - Også kaldet forældreorlov.

Graviditetsorlov: Moderen har ret til orlov de fire sidste uger op til den dag barnet ventes født.

Indberetning: Sæt af værdier for de variable der indgår i statistikkens register.

Overlapsbehandling: Overlapsbehandling, også kaldet komprimering, er den kombinerede proces af enstrengning og sammensætning.

Sag (hele landet): En entydigg kombination af variablene personnummer, arbejdsgivernummer, sagsart, sagsophør og dato for første fraværsdag. Denne definition har imidlertid vist sig mindre egnet som statistisk enhed, fordi det samme sygefravær kan afsluttes og genoptages flere gange, hvilket giver flere sager for det samme sygeforløb og vanskeligt fortolkelige optællinger af antal og varighed. Danmarks Statistik arbejder på at udvikle begreber for fraværets art og længde, der er ufhængige af administrative begreber og praksis.

Sag (kommune): En entydig kombination af variablene personnummer, kommune, arbejdsgivernummer, sagsart, sagsophør og dato for første fraværsdag. Denne definition har imidlertid vist sig mindre egnet som statistisk enhed, fordi det samme sygefravær kan afsluttes og genoptages flere gange, hvilket giver flere sager for det samme sygeforløb og vanskeligt fortolkelige optællinger af antal og varighed. Danmarks Statistik arbejder på at udvikle begreber for fraværets art og længde, der er ufhængige af administrative begreber og praksis.

Sagsart: Kode der angiver lovgrundlaget for udbetaling af penge til borgeren.

Sammensætning: Kombinere to indberetninger til en i det tilfælde, hvor den enes slutdato er dagen før den andens startdato, og der i øvrigt ikke sker tab af information.

Sygefraværsforløb i året på over 30 dage: Et sygefraværsforløb i året tælles for at være over 30 dage, hvis første fraværsdag ligger i tidsintervallet 2. december året før til 1. december det pågældende år, og der enten foreligger en arbejdsgiverperiode samtidig med, at antallet af sygedagpengedage er større end nul, eller der ikke foreligger en arbejdsgiverperiode, men summen af sygedagpengedage for det samme fraværsforløb er større end 30. Tilsvarende for selvstændige.

Enheder

Statistikken offentliggøres på enhederne antal personer (berørte), kronebeløb i tusinde kroner, uger og sager, hvor en sag er et administrativt begreb, der er under omlægning. Man kan tænke på en sag som start på et indberettet sygefraværsforløb, hvor det samme sygefraværsforløb vil blive indberettet flere gange, i fald der er flere arbejdsgivere.

Population

Modtagere af dagpenge inden for et kalenderår som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på grund af sygdom, barsel, graviditet eller adoption

Geografisk dækning

Personer der i medfør af dansk lovgivning eller EU-retten har fået udbetalt dagpenge fra danske myndigheder.

Tidsperiode

Statistikken dækker perioden fra 1995 og frem. På grund af databrud dog i praksis kun perioden fra 2003 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Enhederne i forbindelse med offentliggørelse er millioner kroner, hele tusinder dage eller hele tusinde uger, antal personer og antal fraværsforløb.

Referencetid

Det kalenderår, hvor udbetalingerne finder sted eller dagene bliver holdt. Bemærk, at der inden for året godt kan udbetales penge for dage holdt året før.

Hyppighed

Årlig. Dog indgår data fra Dagpenge ved sygdom og fødsel i statistikken Offentligt forsørgede, der udkommer hvert kvartal.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der er hjemmel til at indhente oplysningerne i medfør af Lov om Danmarks Statistik § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.

Indberetningsbyrde

Det er kun de ansvarlige myndigheders it-leverandører, der har en indberetningsbyrde, fordi data tilvejebringes via elektroniske overførelser af data fra administrative register.

Øvrige oplysninger

Der kan læses om Barselsstatistik og Sygedagpengestatistik på Danmarks Statistiks emnesider under følgende to link:

• Sygedagpenge
• Barselsdagpenge