Relevans
Kontaktinfo
Konjunkturstatistik, ErhvervsstatistikKarina Moric
24 78 42 12
Hent som PDF
Statistikkerne er relevante for. konjunkturvurderinger (nyregistreringer mv.), vejgodsundersøgelsen (stikprøvegrundlag), miljøvurderinger (energieffektivitet) og velstandsopgørelser (familiernes bilkøb og -rådighed).
Statistikkernes grunddata indgår i regeringens lovmodel, i nationalregnskabet og i beregninger af værdien af husholdningernes og erhvervenes personbiler samt i opgørelserne af familiernes formuer.
Registrets køretøjs- og personoplysninger anvendes også til andre samfundsbelysende statistiske opgørelser, herunder serviceopgaver mod betaling.
Brugerbehov
1. Transportstatistik
Bilregistrets køretøjsoplysninger anvendes til
- månedlige opgørelser af nyregistreringer mv. af motorkøretøjer,
- årlige opgørelser af bestanden af køretøjer ("Motorparken")
- udtagelse og opregning af stikprøvegrundlag til brug for opgørelserne af national og international vejgodstransport
- opgørelser af køretøjernes trafikarbejde
- opgørelser vedr. køretøjernes emissionsforhold og energieffektivitet.
- opgørelser vedr. bilkøbernes investeringer i nye personbiler.
2. Velstandsstatistik
Køretøjernes ejer- og brugeroplysninger er i registret suppleret med data fra en række andre registre i Danmarks Statistik. Disse data anvendes bl.a. i de årlige opgørelser af familiernes rådighed over eller køb af person-, firma- og varebiler.
3. Lovmodellen.
Registret anvendes til en årlig opgørelse af bilbesiddelse/-rådighed som led i det sammenhængende datagrundlag for regeringens lovmodel.
4. Nationalregnskabet.
Registret anvendes sammen med Erhvervsstatistikregistret til årligt at foretage en erhvervsfordeling af den samlede bilbestand samt at foretage en fordeling af nyregistreringer på erhverv og biltyper med henblik på investeringsberegninger. Registret anvendes også som grundlag for en årlig opgørelse af erhvervenes investeringer i nye motorkøretøjer med henblik på en beregning af den indgående moms som led i opgørelsen af det harmoniserede momsgrundlag.
5. Formuer og kapitalapparat.
Vha. prisdata for personbiler - ny- og brugtvognspriser - beregnes værdien af husholdningernes og erhvervenes personbiler, hhv. formue og kapitalapparat.
6. Servicestatistik.
Registrets køretøjs- og personoplysninger anvendes også til andre samfundsbelysende statistiske opgørelser, herunder serviceopgaver mod betaling, fx vedrørende markedsforhold. Brugerne er en bred vifte af private virksomheder indenfor bl.a. autobranchen, konsulentvirksomheder og offentlige institutioner.
Brugertilfredshed
Brugertilfredshedsundersøgelser gennemføres ad hoc for større serviceopgaver.
Fuldstændighed af data
Der foreligger ingen forordningskrav fra EU eller guidelines for publiceringer eller dataleverancer fra bilregistret.